Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Invester overskydende rampepenge i Kærvej

Fotokilde: Kort over Kærvejs beliggenhed.

Ole Stubbe opfordrer kraftigt Vejen Kommune, til at investere det overskudende beløb i Kærvej ved Brørup.

Infrastrukturen har fået et væsentligt løft den seneste måned. Skovgårdvej er genåbnet, de vestvendte motorvejsramper ved Vejen Øst åbnede før tid og de var 1,5 mio.kr. billigere end budgetteret.

UdviklingVejens formand Ole Stubbe glæder sig over den positive udvikling, men har også en kraftig opfordring til byrådet om at fremskynde opgradering af Kærvej v. Brørup.

”Med Eurofins og Brørup vognmændenes vækst har trafikken ved Kærvej udviklet sig fra en stille landevej til en central færdselsåre og omfartsvej med mange lastbiler og farlige trafiksituationer. Som Danmarks mest erhvervsvenlige transportkommune har Vejen Kommune trukket denne investering rigeligt,” påpeger Ole Stubbe.

UdviklingVejens medlemsvirksomheder har længe forsøgt at råbe Vejen Kommune op med problemstillingen, både med breve til Vejen Kommune fra de involverede virksomheder.
 
Senest har UdviklingVejens repræsentantskab ved høringen til kommuneplanstrategien i umisforståelige vendinger påpeget behovet.
”Jeg bemærkede ved åbningen af motorvejsramperne, at besparelsen ville blive puttet i kommunekassen. Inden pengene begynder at samle mos der, så jeg opfordrer til at de 1,5 mio.kr. bruges til at fremrykke investeringen med opgradering af Kærvej,” slutter Ole Stubbe.
 
FAKTA
Certificering af jernbanen blev en række broer og tunneller sløjfet og opgraderet.
 
I den forbindelse blev Kærvej prioriteret som en vigtig trafikåre til den positive erhvervsudvikling i Ladelund og Brørup. Tunnelen ved Kærvej blev udvidet og vejen er blevet en attraktiv omfartsvej, der skåner Brørup for mange busser og lastbiler.
 
Desværre er det kun tunnelen og et kort vejstykke ved jernbanen der er opgraderet. Den resterende del af Kærvej fremstår som en ældre landevej, der er forstærket med lidt stabil-grus i rabatten.
Foto: Ole Stubbe, UdviklingVejens formand.

Når virksomhedskultur fastholder arbejdskraft

Fotokilde: Lindab A/S.

Lindab tiltrækker og fastholder arbejdskraft ved at arbejde med virksomhedskultur.

En af grundene er at hos Lindab findes en stærk virksomhedskultur, med tydelige værdier gennem hele organisationen. Lindab tror på at dette er et af de vigtigste elementer, i at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

”Du kan få samme opgaver i andre virksomheder. Det, der gør en virksomhed enestående, er kulturen. Derfor arbejder vi i Lindab meget med virksomhedskulturen, for at sikre at den kan rumme både nuværende og kommende medarbejdere", siger Marketing- og HR-koordinator ved Lindab A/S Heino Juhl.

Han fortsætter ”Hvordan udvikler vi os, så alle kan se sig selv i det? Det er det spørgsmål, vi skal stille os selv for at sikre en sund udvikling”.

”Ét vigtigt element i vores kultur er tillid. Vi stoler på hinandens kompetencer og har tillid til, at den enkelte medarbejder løser sine opgaver. Ved at have tillid til hinanden, har vi ikke behov for at kigge medarbejderen over skulderen mere end højst nødvendigt i det daglige, og det sætter mange stor pris på”, fortæller Heino.

Da Great Place to Work for nylig afslørede listen med landets bedste arbejdspladser, var Lindab igen at finde på listen. Det er, for tredje år i træk, resultatet af en målrettet indsats for at styrke kulturen og sammenholdet, og det er en opgave, som medarbejderne løser i fællesskab.
Lindab har forskellige måleinstrumenter at arbejde med, eks. benchmarks, nedslagsområder og besvarelser fra medarbejderne, så udviklingen kan følges over tid, og justeres efter behov.

”Vi kan se på medarbejdernes besvarelser, at mange er stolte over den måde Lindab bidrager til samfundet på. Det ser vi som en klar forbindelse til vores jubilæumsdonation, hvor medarbejderne besluttede, at beløbet skulle gå til Dansk Røde Kors for organisationens arbejde med Besøgstjenesten. Det øger både stolthed og sammenhold, når man gør ting i fællesskab”, slutter Heino Juhl. 

Heino Juhl
Foto: Heino Juhl, Marketing- og HR Manager Lindab A/S.
Nytårskur 2020

Velkommen til Nytårskur 2020

UdviklingVejen byder 2020 velkommen med årets nytårskur, der i år holdes på Vejen Sportshotel i Troldesalen.

Der vil være taler af Jakob W. Hansen. direktør for K. Hansen Transport i Vejen, borgmester Egon Fræhr samt nytårshilsen fra UdviklingVejen.

Alle virksomheder, iværksættere, samarbejdspartnere og interessenter er velkomne. Det er gratis at deltage - no show fee 250 kr.

Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding UdviklingVejens nytårskur 2020
Du kan tilmelde dig Nytårskur 2020 her.

MorgenVitaminer - åben døren for salg

MorgenVitaminer - Flere kunder med Kanvassalg
Fotokilde: UdviklingVejen, fra MorgenVitaminer om Kanvassalg.

Skab drift og resultater med klare succeskriterier og forberedelse på afvisning.

16 engagerede deltagere var mødt op til UdviklingVejens MorgenVitaminer med overskriften, "Få flere kunder med Kanvassalg".
 
Pehr Knudsen, nuværende ejer af virksomheden INDKOM og tidligere af P. Lindberg, gav sine erfaringer videre om at forberede og skabe overblik over salg.
 
"Først skal du starte med at definere dine potentielle kunder, det giver ingen mening at ringe op til alle i et geografisk område. Hvad nu hvis de slet ikke arbejder med dine produkter, eller har brug for din ydelse"? spurgte Pehr Knudsen deltagerne på arrangementet.
 
Han fortsætter, "herefter skal du vide hvad succeskriteriet er, inden du går i gang med at ringe rundt. For mig er det altid at booke et møde, hverken mere eller mindre. Ud af 100 opkald, forventer jeg ca. 2-3 bookede møder, jeg forventer at blive afvist".
Pehr fortalte om fejlkulturen i virksomheden P. Lindberg. Det var meningen at der skulle laves fejl, for fejlen var en indikator for hvilken retning salget skulle gå, den modsatte vej af fejlens retning.
 
"Vi købte engang mange 100.000 underbukser og ligeså mange t. shirts. Underbukserne var en fejl, for ingen ville købe dem, derimod viste salget af t. shirts- at det skule satse på", slutter Pehr og griner.
Pehr Knudsen INDKOM
Pehr Knudsen Indkom

MorgenVitaminer vender tilbage i 2020 - med spændende emner og potentiale til at udvide dit netværk

  • Afholdt 8 gange i 2019
  • Starter altid med morgenmad
  • Potentiale for at udvide netværk
  • Det er gratis at deltage
  • Nye virksomhedsrelaterede emner 
 
Der reklameres i UdviklingVejens nyhedsbrev og på de sociale medier forud for hvert arrangement.

Vil du med i det nye LEDERFORUM 2019-2020

Ønsker du at udvikle dig fagligt og personligt som leder, er LEDERFORUM en mulighed.

Du får samtidig et stærkt netværk, hvor fortrolighed, integritet og indbyrdes videndeling bidrager til både netværkets samlede resultatskabelse og det personlige udbytte.

Målet er at give dig ny viden og nye redskaber til at blive en moderne, resultatskabende leder.
 
Læs mere om LEDERFORUM her.
Du kan tilmelde dig her.
 
Vil du vide mere - kontakt 
Erhvervskonsulent
Ulrik Uhrskov
Tlf. 23265062
Mail uu@udvklingvejen.dk
http://www.udviklingvejen.dk/vi-tilbyder/netvaerk/lederforum.aspx

Forandingsledelse - fra modstand til følgeskab

Er du en succesfuld leder i en forandringsproces?

Eller vil du gerne lære mere om, hvordan du får dine medarbejdere med dig?

Forandringer sker hele tiden, og sjældent er en forandring overstået, før den næste er på vej. Reorganisering, besparelser og nye krav om optimering er hverdag for mange virksomheder.
 
Hvordan kan du som leder arbejde med dine medarbejdere, således de nødvendige forandringer opfattes positive og konstruktive med implementeringen.
 
Oplæg ved indehaver af Robotool A/S Leif Thomsen, der fortæller om nogle af de muligheder robotteknologi indeholder.
 
Herudover vil du møde ekspert i adfærdsdesign og nudging Jens Balle, der i sit indlæg giver viden om, hvordan vi tilrettelægger de nødvendige forandringer i vores virksomheder.
Hvornår 29. januar 2020 kl. 08.00-11.00
Sted Robotool A/S.
 
Du behøver ikke være tilmeldt LEDERFORUM, for at tilmelde dig dette arrangement.
 
Tilmelding dette arrangement her.
Tilmelding fuld LEDERFORUM program her.

Ansøg om tilskud til dit digitaliseringsprojekt

Ansøg om tilskud til digitalisering
Fotokilde: Innobooster.

Har I en innovativ digital forretningsidé, og mangler økonomisk tilskud?

Så er det nu, I skal slå til.

Innovationsfonden har mulighed for at give SMV´er tilskud på op til 5. mio. kr.

Dit projekt kan få del i den pulje, ved at søge en Innobooster med Alexandra Instituttet via Innovationsfonden.

I Innobooster-ordningen er den nyskabende idé i centrum. Det kan være et nyt produkt, en ny service eller en forbedring af en proces. Det er nemt at ansøge, og behandlingstiden er kun ca. en måned.

Tilskuddet kan være med til at mindske din virksomheds risiko ved projektet.
Vil du gerne høre mere?
Udfyld formularen nedenfor, hvis I gerne vil kontaktes for at høre mere om muligheden for at komme i gang.
Kontaktformular.

Innovationsfonden har lavet denne model til at søge støtte til samarbejde med videninstitution Alexandra Instituttet.
Innobooster

Overvejer du at søge midler til et digitalt projekt?

​Så kan UdviklingVejen hjælpe dig.
 
Vi tilbyder hjælp til iværksættere og virksomheder, der ønsker at søge midler til etablering og udvikling af enten virksomheder eller projekter.
 
Kontakt 
Projektkonsulent
Jakob Lorentzen
Tlf. 25767178
Mail jl@udvklingvejen.dk

Køb Kongeåkurv som en julegave til dine kunder og medarbejdere

Kongeåkurven er en egnskurv med fødevarer fra Vejen kommune.

Kongeåkurven kan anvendes til
  • firmagaver
  • værtindegaver
  • medarbejdergaver
  • repræsentationsgaver

Du kan se oversigten over hvor du kan bestille kurven her.
Køb Kongeåkurven her
Du kan læse mere om de enkelte lokale producenter her.
Læs mere om Kongeåkurven og de lokale specialiteter

Hele verdens smag lige til døren

SNOR og SNOR

Kommende arrangementer

Udbud - få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag 12. december kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 12. december kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling
Effektiv arbejdsstyrke - runde 1
Workshop - Effektiv arbejdsstyrke 
Torsdag 12. december kl. 8.00
På det nye rådhus i Vejen
LEDERFORUM 2019-20
LEDERFORUM - Deltagelse i fuldt program
Start 28. november kl. 8.00 - slut juni 2020
Sted - 3 lokale virksomheder.
Tilmelding til UdviklingVejens nytårskur 2020
Nytårskur 2020
Onsdag 8. januar 2020 kl. 14.00 - 16.00
Vejen Sportshotel, Troldesalen
Forandingsledelse - Fra modstand til følgeskab
LEDERFORUM - Forandringsledelse
Onsdag 29. januar 2020 kl. 8.00 - 11.00
Sted: ROBOTOOL A/S
FN´Verdensmål - kan de give en konkurrencemæssig fordel?
LEDERFORUM - FN`Verdensmål
Torsdag 27. februar kl. 8.00 - 11.00
Sted: KE Fibertec A/S.
Årsmøde på Hotel Skibelund Krat
Årsmøde - kom og udvid dit netværk
Onsdag 25. marts kl. 8.00 - 11.00
Sted: Hotel Skibelund Krat.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet