Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

ITD har introduceret en undersøgelse af det lokale erhvervsklima for transportbranchen

Resultatet er:

Vejen kåret som årets transport kommune 2019
Vejen Kommune er kåret som årets transportkommune 2019 af ITD. Læs mere her

Transportbrancheorganisation ITD har undersøgt det lokale erhvervsklima på forskellige emner som:

  • Det lokale vejnet
  • Faciliteter og kapacitet
  • Udbud af transportopgaver
  • Regler, regulering og politik
Når man samlet ser på emner som kommunernes investeringer i vejanlæg pr. indbygger og kilometer veje, hvilke faciliteter, der er for chaufførerne, hvor stor andel af kommunernes transport der udbydes samt hvor gode kommunerne er til at lave erhvervsvenlige løsninger for f.eks. adgang for modulvogntog og parkering, så bliver det samlede resultat at Vejen Kommune har de bedste rammevilkår til transportbranchen.
 
Borgmester Egon Fræhr modtog, med stolthed, prisen onsdag aften på et ITD-arrangement i Middelfart, og det glæder ham, at transportbranchen værdsætter den indsats Vejen Kommune yder.
 
"Vejen Kommune har mange produktionsvirksomheder i fødevarebranchen og bygningsindustrien, der er afhængige af effektive transport og logistikløsninger. Derfor er det også vigtigt for os, at vores veje, rastepladser og lokale regler understøtter konkurrenceevnen" siger Egon Fræhr.
 
Fakta om infrastruktur i Vejen Kommune
Der er ca. 1.300 km kommunale veje. Disse suppleres af motorvej E20, jernbanen og ikke mindst nær adgang til Billund Lufthavn og attraktive erhvervshavne i Fredericia og Esbjerg. Med sin placering i hjertet af Syddanmark, har Vejen Kommune noget af Danmarks bedste infrastruktur.
 
Dette bidrager til virksomhedernes konkurrenceevne, og til at borgerne i Vejen Kommune har adgang til 350.000 arbejdspladser indenfor en times kørsel fra Vejen by.
 
Den seneste påbegyndte investering i infrastruktur, er de vestvendte ramper ved motorvejsafkørsel Vejen Øst. Disse investeringer giver endnu bedre logistik for såvel erhvervs- som personbilstransport.
Borgmester Egon Fræhr

ITD er glade for at kunne tildele Vejen Kommune prisen som årets transportkommune 2019

Se baggrunden for resultatet på dette link
Prisen som årets transportkommune 2019 blev onsdag aften overrakt til Borgmester Egon Fræhr af Christian Sørensen Madsen, der er ITDs formand, og iøvrigt også direktør for S. Chr. Sørensen A/S i Skodborg

ITD vil gerne fejre de kommuner, der gør en ekstra indsats for at skabe gode lokale rammer for vejgodstrafikken. Derfor har organisationen fået gennemført en undersøgelsen af kommunernes indsats for vejgodstransporten.

På baggrund af undersøgelsen kan Vejen Kommune kalde sig Årets Transportkommune i Danmark og i Region Syddanmark. ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen, siger i forbindelse med kåringen.

"Vi er rigtig glade for at kunne kåre Vejen som Året Transportkommune. Lastbilerne udgør en vigtig livsnerve for vores samfund og er med til at skabe vækst og velstand i hele landet. Derfor er det vigtigt, at kommunerne tænker vejgodstransporten ind i deres trafikplanlægning, da det sikrer bedre mobilitet og en højere trafiksikkerhed. Og det gør man virkelig i Vejen Kommune, der scorer højt på alle parametre i vores måling og derfor fremstår som en meget transportvenlig kommune."
 

En inspiration for andre kommuner

ITD håber, at man ved at fejre de kommuner, der gør en ekstra indsats for vejgodstransporten, kan motivere og inspirere andre kommuner til at prioritere gode vilkår for vejgodstransporten lokalt, for stærke og sikre rammevilkår for lastbilerne lokalt er fundamentet for vækst og velstand både lokalt og nationalt.

"Ved at udvikle og prioritere vejgodstrafikken kan landets kommuner få forløst de mobilitets- og velfærdsfordele, der er ved en velfungerende vejtrafik. Vi håber derfor på, at en kommune som Vejen kan inspirere andre kommuner til at sætte gode vilkår for vejgodstransporten på dagsordenen ude i lokalområderne. Det skaber både bedre trafiksikkerhed og mere vækst" siger Christian Sørensen Madsen.
Læs mere om ITD her

K. Hansen Transport udvider med 4.000 m2

K Hansen Transport udvider igen

Flere opgaver og nye kunder giver grundlag for yderligere udvidelse på Park Alle i Vejen

K.Hansen Transport har stor succes med sit koncept af transport kombineret med lagerhotel.
 
Transportvirksomheden i Vejen har siden 2016 udvidet sit lagerhotel med 5.000 m2 + 2.000 m2 + 2.000 m2 og nu yderligere 4.000 m2.
 
Når udvidelsen står færdig i starten af 2020 udgør det samlede lagerhotel ca. 40.000 m2, og i alt har K. Hansen Transport A/S knap 48.000 m2 under tag til lagerhotel, terminal, værksted og kontor.
 
"Vi lavede i 2014 en masterplan for udvidelserne, og med den igangværende udvidelse er planen nu effektueret et par år før tid", fortæller Jakob Wiborg Hansen, der dog ikke hviler på laurbærrene af den grund.
 
"Vi har 70.000 m2 jord til rådighed på nabogrunden, så nu overvejer vi hvilke scenarier der kan være relevante for en ny masterplan", afslører Jakob Wiborg Hansen.
K Hansen Transport udvider igen
Stor arbejdsplads
Eksisterende kunder ekspanderer og nye kunder kommer til. Det er billedet hos K.Hansen Transport.
 
Virksomheden har 145 fuldtidsansatte og godt 20 unge der kommer efter skoletid. Ud over de fastansatte er der også tilknyttet 15 indlejede biler med chauffør.
 
Den nye udvidelse giver anledning til ansættelse af yderligere 8 medarbejdere, hvoraf nogle bliver overført sammen med opgaverne fra kunderne.
 
"Jeg mærker en generel opmærksomhed hos vores kunder omkring, at de gerne vil sikre et godt job til deres medarbejdere når de outsourcer deres logistikløsning til os", siger Jakob Wiborg Hansen, der i det omfang det giver meninger gerne indgår i sådanne aftaler.
Jakob Wiborg Hansen

Transport og logistik er en væsentlig parameter i Supply Chain optimering

Læs mere her

UdviklingVejen sætter fokus på dette emne med følgende konference

Har din motor den størrelse du har brug for? Kører den optimalt? Har du dygtige mekanikere til at vedligeholde den?I overført betydning kan du stille de samme spørgsmål til din virksomhed.
  • Har du de rigtige forretningsprocesser?
  • Øger de omsætningen?
  • Minimerer de omkostningerne?
  • Har dine medarbejdere de optimale kompetencer i forhold til jeres mål?

Uge 44 er i Trekantområdet Industriens uge.
I den forbindelse sætter UdviklingVejen og Projektet ”Fremtidens Arbejds Kraft” fokus på Supply Chain Management i industrivirksomheder med en mini konference.

Sted 
Alflow Scandinavia Industrivej Vest 41, 6600 Vejen

Tid 
30. oktober fra kl. 14.30.
 
Oplægsholdere på konferencen
Alflow Scandinavia v. Jens Martin Andersen og Mac Baren Tobacco Company v. Dick Esmark, om hvordan de arbejder med Supply Chain Management i hverdagen og gevinsten deraf.
Jan Stentoft, Professor fra Syddansk Universitet, sætter fokus på Supply Chain Management i forretningsprocesserne i de danske industrivirksomheder, der på samme tid skal øge omsætning og reducere omkostninger.

Påstanden er, at der i mange virksomheder ligger et uindfriet potentiale i at effektivisere forretningsprocesserne ud fra en Supply Chain Management-tilgang.

Cathrin Rasmussen fra NemNyg A/S i Esbjerg fortæller, hvordan de har fokus medarbejdernes kompetencer og vækstrettet opkvalificering og efteruddannelse.

Dan Meinertz Petersen fra EASV og ”Fremtidens Arbejds Kraft” giver et overblik over, hvordan virksomheder kan få hjælp og måske finansiering til efteruddannelse.

Undervejs bliver der lejlighed til netværk, dialog og en gå-hjem-sandwich til deltagerne.
Tilmelding her.
Jan Stentoft
Læs mere om projekt fremtidens arbejdskraft her
Industriens Uge

2.000 arbejdspladser i transportbranchen i Vejen Kommune

Infrastruktur i Vejen Kommune

Transport, lager og logistik er Vejen Kommunes 3. største branche

Mere end 2.000 medarbejdere arbejder indenfor området, hvilket hænger naturligt sammen med Vejen Kommunes centrale placering og de store industrivirksomheder indenfor fødevarer og byggekomponenter.

Store logistikvirksomheder som Solar Danmark A/S, SPF-Danmark, K. Hansen Transport, Nordisk Dæk Import, S. Chr. Sørensen Vognmandsforretning, Sydtrafik, Brink Transport, El-Grossisten m.fl. nyder godt af Vejen Kommunes centrale placering i hjertet af Jylland, og DEKRA bidrager til uddannelse af chauffører, så der er let adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Læs mere om UdviklingVejen
Med den intensive trængsel på vejnettet omkring Trekantområdet oplever vi, at logistikvirksomhederne tiltrækkes af de gode muligheder Vejen Kommune tilbyder med billig facadejord langs motorvej E20, hvorfra der er let adgang til hele Danmark, samt eksport via Billund Lufthavn samt havnene i Esbjerg og Fredericia. Endelig har Vejen Kommune 3 stationer med togforbindelser til København, Aarhus og Aalborg.

UdviklingVejen samler jævnligt transport- og logistikbranchen til inspirationsarrangementer og temamøder, hvor der drøftes fælles udvikling og muligheder. Det kan være emner som kvalificeret arbejdskraft, bedre adgang for modulvogntog, nye infrastrukturbehov, unfair konkurrencevilkår m.m.​​

Billede: Solar i Vejen.
Solar er en af Vejen Kommunes store logistikvirksomheder

Vejen: Danmarks trafikknudepunkt i 1000 år

Historisk tradition som trakfiknudepunkt

Historisk har geografien omkring Vejen Kommune transport i sit DNA

Danmarks ældste vej, Hærvejen, har gået gennem området.
 
Det var dengang, at det var trafikken af kvæg, drivere, riddere og pilgrimme, der skabte vejen. På strækningen mellem Viborg og Slesvig gik Hærvejen gennem Bække, delte sig ved Asbo i to forgreninger.
 
En ned over Foldingbro, der var toldsted, og mod Ribe og en ned over Vejen og Skodborghus, der også var kongeligt toldsted ved Kongeåen og grænsen til Kongeriget Danmark.
 
Skodborghus lå mellem slotsbyen Kolding og Ribe, og her har den nuværende Vej 32 gået siden da. Uden der er fundet skibe i Kongeåen, formodes det, at der har været en vis sejlende trafik et stykke op ad åen, der tidligere har været mere vandrig.
Efter 1864, hvor Slesvig røg ud af det danske rige og blev en del af det tyske rige, blev jernbanerne et svar på de logistikmæssige udfordringer.
 
Der blev bl.a. bygget jernbane mellem Kolding og Esbjerg for at sikre udskibningsmuligheder af danske landbrugsvarer. Den øverste del af Sønderjylland var det absolut yderste af det tyske rige, og der var meget ringe motivation for infrastruktur og slet ikke en grænseoverskridende.
 
Der blev i stedet på den tyske side bygget kleinbaner, dvs. smalsporsbaner til godstransport syd over. Først efter genforeningen blev vejnettet over Kongeåen udbygget.
Læs mere om hærvejens historier på VisitVejen.dk

Syddansk Logistisk Forum er lejer i UdviklingsParken i Rødding

Læs mere om Syddansk Logistik Forum her

Har du transport af varer der rammes af Brexit?

Læs mere om rådgivnings forløbet her

Få en skræddersyet rådgivning for op til 75.000 kr. - og få halvdelen tilbage

Et rådgivningsforløb skal give din virksomhed en handlingsplan for samhandlen med Storbritannien i disse usikre tider.
 
Med udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov kan den skræddersyede 1:1 rådgivning give jer:
  • Afklaring af konsekvenserne af Brexit
  • Konkret handlingsplan for eventuelt at afbøje negative konsekvenser
  • Afsøgning og afdækning af mulighederne for nye eksportmarkeder

Betingelser for deltagelse

For at få muligheden for at få dækket 50 % af rådgivningsforløbet er der visse krav til din virksomhed:
  • maks. 100 ansatte
  • have samhandel til Storbritannien
  • give en egenbetaling på 5000 kr. for adgang til forløbet
 
Vil du vide mere
Læs om rådgivningsforløbet på Erhvervshus Sydjyllands hjemmeside her.
Læs mere om rådgivningsforløbet her

Kommende arrangementer

Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag 24. oktober kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 24. oktober kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling
Tilmelding til MorgenVitaminer her
MorgenVitaminer:
Fredag 25. oktober kl. 8.00 - 10.00
Hos UdviklnigVejen, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding
Tilmelding til arrangementet her
Innovationskonference
Tirsdag 29. oktober kl. 8.30 - 12.30
NEXTTECH - Tvedvej 7 - 6000 Kolding
Høster du gevinsten ved effektivisering af Supply Chain
Effektivisering af Supply Chain
Tonsdag 30. oktober kl. 14.30 - 18.30
Alflow Scandinavia, Industrivejvest 36, 6600 Vejen
Tilmelding til arrangement med Tommy Ahlers
Hvordan skaber vi en succesfuld iværksætterkultur - med Tommy Ahlers
Mandag 4. november kl. 19.00 - 21.30
Ravnholtgaard, Ravnholtgyden 5, 6600 Vejen
sidste tilmelding er 1. november kl. 14.00
Informationsmøde for Iværksættere
Informationsmøde for Iværksættere
Tirsdag den 19. november kl. 19.00 - 21.30
hos UdviklingVejen i Rødding.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: uk@udvikingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet