Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

DI: Vejen Kommune har den bedste erhvervsvenlighed i Syd- og Sønderjylland

Erhvervsgrunde I Vejen
Billede er fra jyske Vestekystens arkiv
DIs analyse af erhvervsvenlighed 2019

Dansk Industri har netop offentliggjort deres årlige måling for erhvervsvenlighed

Vejen Kommune lander en plads bedre end sidste år. Som nr. 13 af 93 kommuner ligger Vejen som den mest erhvervsvenlige kommune i hele Syd- og Sønderjylland.

Industrivirksomhederne i Vejen Kommune peger i undersøgelsen på adgang til kvalificeret arbejdskraft som den vigtigste parameter for erhvervsvenlighed. Netop på dette parameter har Vejen Kommune opnået en flot 2. plads.
 
Udvalgsformanden for Arbejdsmarked og Integration Frank Schmidt-Hansen, er glad for den placering. ”Vores jobcenter har samlet set ydet en stor indsats, og vi har et rigtigt godt og bredt samarbejde med både små og mellemstore virksomheder. Den høje prioritering af det område fortsætter vi med i den kommende vækststrategi, vi ved hvor vigtigt det her område er for vores virksomheder”, fastslår Frank Schmidt-Hansen.
Læs mere om Vejen kommune og erhverv her
Læs mere om hvordan Vejen Kommune klarer sig er DIs erhvervsklimaundersøgelse
 
Er du interesseret i at læse mere hvordan Vejen Kommune klarer sig i DI undersøgelsen så læs mere her.

Flot fremgang på dialog og kommunikation

I 2018 blev Vejen kommune klandret for manglende dialog og kommunikation med virksomhederne. Dette blev herefter udpeget som et markant fokusområde, og har afstedkommet adskillige dialogmøder og inddragelse af virksomhederne i arbejdet med planstrategien.
 
Derudover har både borgmester, øvrige politikere og embedsmænd besøgt en lang række virksomheder.
Borgmester Egon Fræhr
”Jeg sætter pris på at komme ud og besøge vores virksomheder. Her har vi har en god dialog om virksomhedernes ønsker og behov. Dialogen har været et massivt indsatsområde, og det er godt at se, at virksomhederne får noget ud af det”, siger Egon Fræhr.
 
Egon Fræhr glæder sig over, at indsatsen har forbedret placeringen fra en 35. plads i 2018 til en 13. plads i år.

Vejen Kommune er marginaler fra top 5

Vejen Kommunes placering på de forskellige parametre i DIs undersøgelse af erhvervsklima 2019

UdviklingVejens direktør Ulrik Kragh glæder sig over fremgang på 8 af 10 kriterier i DIs erhvervsklimaundersøgelse

"Jeg vil påstå, at går man bag om tallene, så har Vejen Kommune aldrig performet bedre i en DI undersøgelse af erhvervsklima end i 2019", siger Ulrik Kragh.
 
2. bedst til at udnytte arbejdsstyrken, 5. bedst til fysisk planlægning, 6. bedst på skatter og afgifter, 10. bedst til kommunal sagsbehandling, og 13. bedst til kommunikation og dialog, det kan Vejen Kommune være stolte af.
 
Graver man endnu dybere i tallene så fremgår det, at Vejen Kommune er 3. bedst i Danmark til at løfte elevernes karakter i folkeskolen.
 
"Dette er, sammen med den høje andel der tager en erhvervsfaglig uddannelse, et væsentligt element i at sikre fremtidens arbejdskraft", påpeger Ulrik Kragh.
Ulrik Kragh påpeger at Vejen Kommune aldrig har klaret sig bedre i en DI erhvervsklimamåling

Marginaler og malur i bægeret

Eneste malurt i bærgeret er faldet i Vejen Kommunes image, samt et tankevækkende marginalt fald i virksomhedernes vurdering af den overordnede erhvervsvenlighed, der er faldet fra nr. 14 til nr. 24. Netop resultatet af det sidste spørgsmål er vigtigt, da svarene herfra vægter 33% af den samlede undersøgelse og derfor må karakteriseres som "kongespørgsmålet".
 
UdviklingVejen har undersøgt "kongespørgsmålet" nærmere for at finde ud af, om der er noget vi skal tage fat på, for at forbedre resultatet. Tankevækkende er der et fald i gennemsnitskarakteren på 0,06 på en skala fra 1-5. Med 92 besvarelser betyder dette, at ud af et potentiale på 460 karakterpoint, så har Vejen virksomhederne samlet givet 6 karakterpoint lavere end i 2018, hvor Vejen endte som samlet nr. 14.
 
Hvis 92 DI virksomheder fra Vejen Kommune havde givet samlet 12 karakterpoint højere, så var vi nået i top 10 på kongespørgsmålet, og havde dermed været stærk kandidat til at blive placeret i top 5 i den samlede analyse.
 
Vil du selv se bag tallene på DI undersøgelsen så læs mere her.
Læs mere om hvordan Vejen Kommune klarer sig er DIs erhvervsklimaundersøgelse
* i tabellen over de årlige målinger er metoden ændret i 2018, hvor de statistiske parametre er indarbejdet direkte i de forskellige kriterier og uddannelse har fået sin egen vægt.

Cimpro har investeret stort på 3 nye maskiner

Cimpro luftfoto

Ved Investeringerne styrker Cimpro A/S sin forretnings model på flere parametre

Cimpro A/S har valgt at øge maskinkapaciteten ved at investere kraftigt i to styk horisontale fræsecentre og et multitaskcenter. Denne investering giver Cimpro A/S større fleksibilitet overfor kundernes behov.
 
Cimpro A/S har herved også styrket sit potentiale, til at kunne opsøge nye kunder og dermed være i position, til at gå ind på nye markeder.
 
Cimpro A/S kan, med de nye maskiner, være imødekommende overfor efterspørgslen af komplekse emner. Både når kunden ønsker en høj kvalitet og små serier. Det er her Cimpro A/S ser en stigende efterspørgsel.
 
"Det gælder om at gøre Cimpro så fleksible som muligt, hvilket styrker vores konkurrenceevne", siger Ole Schelde, Adm. Direktør hos Cimpro A/S.

Fakta om Cimpro

Cimpro A/S er en familieejet dansk virksomhed indenfor spåntagende bearbejdning og levering af komplette emner. Ud over bearbejdningsopgaver udførers en række tillægsydelser. Cimpro A/S har siden etableringen i 1988, været underleverandør til nogle af Nordeuropas førende fabrikker indenfor metalindustrien.
 
Kvalitet er ledestjernen i værdikæden hos Cimpros A/S. Som underleverandør til bl.a. nogle af verdens førende motorfabrikker, er vi bekendt med de højeste kvalitetskrav med hensyn til præcision og leveringssikkerhed.
Læs mere om Cimpro her

Mangler din virksomhed sparring

UdviklingVejens erhvervskonsulent Klaus Arnegaard arbejder med Vejen kommunes erhvervsliv, hvor han tilbyder sparring med virksomheder, med speciale i produktionsvirksomheder, salgsnetværk og salgsBoost. 
 
Har din Virksomhed brug for et boost, så kontakt erhvervskonsulent 
Klaus Arnegaard på ka@udviklingvejen.dk
Klaus Arnegaard erhvervs konsulent ved UdviklingVejen
Læs mere om UdviklingVejen her

PH Data Center er månedens virksomhed

Læs mere om PH Datacenter på hjemmesiden

For rigtig mange er IT noget som er svært, både at håndtere og at forstå.

Den problematik har PH Datacenter oplevet mange gange, og derfor er deres kerneområde at få ”IT” ned på et niveau, hvor brugeren kan være med. Med fokus på at IT skal være et brugbart hjælpemiddel i hverdagen, handler det om at gøre processerne så brugervenlige og enkle som muligt – og at tale i et sprog, der er til at forstå. 

PH Datacenter bor i Jels og har eksisteret siden 2004. PH står for Poul Hansen, som er indehaver, og som står for den daglige drift.
 
Poul Hansen har i dag et bredt samarbejde med flere konsulenter og enkeltmandsfirmaer. Det betyder, at PH Datacenter har kapacitet til at hjælpe til både store og små virksomheder i hele Danmark med hjælp til IT, hurtig supportrådgivning og teknisk assistance.
 
HP Datacenter rådgiver omkring Office 365 og Business Central (C5 og NAV) og Microsoft Dynamic 365 CRM løsninger, der kan bindes sammen.
Læs mere om PH Datacenter og hvilke tilbud de har på deres hjemmeside

Bliv klogere på Office 365 og Dynamic Business Central – gratis seminar

Invitation til gratis seminar
Hvor du kan få mere viden om Microsoft Dynamic 365 Business Central (C5 og NAV) og Office 365.  Få en enestående chance for at få 2,5 time i selskab med eksperterne.
 
Du får her en enestående chance for at møde bl.a. en ekspert fra Microsoft og få nyeste viden omkring både Office 365, Dynamic 365 Business Central (C5 og NAV) samt nyheder inden for GDPR i forhold til økonomi.

Den 23. oktober 2019 kl. 13.00 - 15.30

Mindshaker
Udvikling Vejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding

Tilmeld på telefon 7070 7498 eller salg@phdatacenter.dk eller via www.phdatacenter.dk.
Læs mere om PH Datacenter og hvilke tilbud de har på deres hjemmeside

Mangler din virksomhed en kvalificeret maskinmester

Læs mere om Maskinmesterskolen i Esbjerg

Her kan du møde mange Maskinmestre og finde den rigtige til din virksomhed

Onsdag d. 18. september har du muligheden for at møde studerende fra 
 
Her kan du bl.a. møde maskinmesterstuderende, som leder efter en 10 ugers praktikplads omkring januar/februar 2020. En oplagt mulighed for måske at spotte din kommende medarbejder.
 
For at hjælpe virksomheder i Vejen kommune med at finde maskinmestre og andre unge under videregående uddannelser, fortsætter UdviklingVejen i efteråret 2019 arbejdet, med at bygge bro mellem virksomheder i Vejen Kommune og de studerende.
 
Ønsker du at høre mere om andre lokales virksomheders erfaringer, eller arrangementet generelt, så kontakt Erhvervskonsulent Ulrik Uhrskov på mail, uu@udviklingvejen.dk for at høre nærmere. 
Læs mere om Maskinmesterskolen her
Erhvervskonsulent Ulrik Uhrskov

Start i professionelle rammer

Læs mere om erhvervslokaler i UdviklingsParken i Rødding

Gang i livet med UdviklingVejen

Læs mere om Gang i Livet med UdviklingVejen

Har du et overblik over hvad sygefravær koster for din virksomhed?

Du kan forebygge med målrettede indsatser, som øger den generelle sundhed iblandt dit personale. Gang i livet er et stort projekt som Vejen Kommune, og "DGI - Bevæg Dig For Livet" er med i.

Projektet er bygget op omkring temaet, at sætte det ene ben foran det andet. "Ved blot at sætte det ene ben foran det andet, vil mennesker opleve, at de er mindre trætte, mere glade og måske med en forbedret søvnkvalitet. Man bliver styrket både fysik og mentalt. Det at komme med i et gå fællesskab, kan inspirere på tværs af både kultur og interesser”, siger Conny Grøn koordinator for sundhed, kultur og fritid i Vejen kommune.

Et af projektets mål er uddanne 60 gå-værter i Vejen kommune. De første er allerede uddannet i bl.a. Rødding, Gjerndrup og Askov og der holdes et kursus mere d. 26 september – kontakt Conny Grøn her: cogr@vejen.dk, hvis du kunne tænke dig at vide mere om at blive gå-vært i dit lokal område.

Kom med til "Gang i livet med UdviklingVejen"

Gang i livet med UdviklingVejen er tirsdag 17 september fra 11.00- 13.00 i UdviklingVejens lokaler i Rødding. Alle er velkomne, så bred gerne informationerne ud i din virksmhed og i dit netværk.

Til arrangementet vil professionel Walker Heidi Møller komme med et oplæg om hvordan I kommer godt i gang. Hun giver blandt andet svaret på hvordan får og holdes motivationen, er det spild af tid at gå, og har det overhovedet betydning, at vi går sammen med andre? 

Vil du vide mere om hvordan din virksomhed kan blive involveret i arrangementet, ved UdviklingsParken i Rødding, så læs mere og tilmeld dig her.
Tilmeld Gang i UdviklingVejen her.
Læs mere om UdviklingVejen

I Vejen Kommune er der et utal af gåruter

 
Vil du have inspiration til spændende gåruter i Vejen Kommune, så søg på VisitVejen appen.
Læs mere på VisitVejens hjemmeside

Digitalisering skaber vindere

Er titlen på den konference, som Business Region Esbjerg og projekt "Fremtidens Arbejdskraft" er værter for, på ECH Park den 1. oktober 2019.
 
Det er ikke uden grund, at dette emne bliver taget op, da digitalisering har vist sig at øge produktivitet og konkurrenceevne.

Der er ingen tvivl om, at virksomheder, der investerer i tide, får afgørende konkurrencemæssige fordele ved at bruge computere, netværk og sensorer til at udveksle data på kryds og tværs af forsyningskæden, til produkterne er på markedet. 
Skal din virksomhed igennem digitalisering, høste gevinster som lavere produktionspris, højere kvalitet, hurtigere levering og kundetilpassede løsninger, så læs mere her.
Digitalisering skaber vindere
Sydvestjysk Netværksdag 2. oktober 2019

Mød nye kunder fra Esbjerg og Varde

Sydvestjysk Netværksdag har udviklet sig til et traditionsrigt arrangement hvor UdviklingVejens medlemmer har mulighed for at møde nye kunder og samarbejdspartnere fra Esbjerg og Varde området.

Arrangementet afholdes i loungen hos EfB på Blue Water Arena i Esbjerg, d. 2. oktober kl. 8.00 – 13.00.
 
Du har mulighed for at deltage i morgenmad og foredrag, eller du kan tage den fulde pakke med en ”ministand”, hvor du får mulighed for at sætte en roll up ved dit eget cafébord, så du kan præsentere dine ydelser/produkter.
TIlmelding og pris:
Deltagelse med foredrag og forplejning kr. 275 pr person
Deltagelse med foredrag, forplejning og et café bord kr. 375 kr. pr. person.
 
Der er sidste tilmelding til at få et cafébord d. 20. september.
 
 
Arrangementet afvikles i samarbejde imellem Relationsfabrikken, Business Esbjerg, ProVarde, EfB og UdviklingVejen

Kommende arrangementer

Konference om fødevaresikkerhed
Konference om international fødevaresikkerhed
Den 16. og 17. september i Vejle
Arrangeret af Eurofins og Danish Food Cluster
Kompleksitet helt enkelt
Kompleksitet helt enkelt
Tirsdag 17. sep kl. 8.00-10.00 
Tilmelding senest 16 sep kl. 12.00
Udsolgti
Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag den 19. september kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag den 19. sep kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling
Succes med udenlandske medarbejdere i fødevareindustrien
Mange forskellige kulturer - én fælles arbejdskultur
torsdag 19. september kl. 8.30-12.30
Tilmelding senest 13 september
Inspiration til mersalg
Eksport til Tyskland - inspiration til mersalg
Tirsdag 1 oktober kl. 17.00 - 19.00
Tilmelding senest 27. september
Læs mere om Digitalisering skaber vindere - arrangementet her

Konference i oktober: Digitalisering skaber vindere

Den 1. oktober kl. 8.30 - 13.30 på konferencehotel ECH Park
Tilmelding senest d. 24. september
Tilmelding
Sydvestjysk Netværksdag
Onsdag 2. oktober kl. 7.30-12.00 
Tilmelding senest 20 september
Digitaliseringsmesse 19
Digitaliseringsmesse for Dansk erhvervsliv
Fredag 4 oktober kl. 10.00 - 15.00 i Odense Congress Center
Det er gratis for virksomhedsledere at deltage
 
Matchmaking Engeneering Event på SDU i Sønderborg
Matchmaking Engeneering Event
Tirsdag 8 oktober kl. 15.00 - 17.00 på SDU Sønderborg
Tilmelding senest 24. september 
Informationsmøde for Iværksættere
Informationsmøde for Iværksættere
Tirsdag den 19. november kl. 19.00 - 21.30
hos UdviklingVejen i Rødding.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: uk@udvikingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet