Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Involvering i erhvervsstrategi skal udnyttes

Vejen Kommune og erhvervslivet arbejder sammen om at formulere den kommende erhvervsstrategi frem imod 2025.

Processen starter med en kick off konference hos Lindab i Jels d. 27. august kl. 14.00 - 18.00.

Fræhr og Jylov deltager i kick off til vækststrategi 2025
Direktører og ledere fra flere af kommunens små og store virksomheder deltager og involverer sig.

Det vil være være viden fra mange forskellige UdviklingVejens repræsentantskab
  • Vejen Handelsstandsforening
  • Uddannelsesinsitutionerne
  • Ledende embedsmænd
  • Byrådspolitikere
  • Forskere fra SDU
  • Erhvervshus Sydjylland
  • Erhvervrådgivere og UdviklingVejen 
Er der behov i din virksomhed, der skal arbejdes ind i vækststrategien, så mød op og deltag i workshops, der indleder arbejdet med at formulere vækststrategien frem imod 2025 - se programmet og tilmeld dig her. 

Borgmester Egon Fræhr glæder sig til at høre virksomhedernes input til vækststrategien 2025:

”Vækststrategi 2020 har været et vigtigt værktøj til at fastholde fokus på målene om flere arbejdspladser og høj erhvervsvenlighed. Med næste uges kick off for Vækststrategi 2025 indleder vi processen for at sætte nye mål", siger Egon Fræhr, der påpeger at de resultaterne der skabes, er båret af fællesskabet imellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den kommunale service.

"Derfor er det også vigtigt for mig, at virksomhederne involveres sig prioriteringen og formuleringen af den næste strategiperiodes mål og indsatser frem imod 2025” slutter Egon Fræhr.
Tilmelding til kick off konference vækststrategi 2015

Jylov: Vigtigt at vi involverer os

”Jeg synes det er vigtigt, at vi møder op og deltager i dette arbejde”, siger Henrik Jylov, direktør for OTV Plast i Vejen, der deltager i kick off konferencen til vækststrategi 2025.

”Det er positivt, at UdviklingVejen og Vejen Kommune struktureret involverer os som erhvervsledere, når der formuleres en ny vækststrategi frem imod 2025. Det viser, at Vejen Kommune tager virksomhedernes behov alvorligt i prioriteringen. Derfor giver det også mening for mig at deltage i Kick off konferencen og involvere mig, i de arbejdsgrupper der kommer med forslag til mål og prioriteringer til vækststrategi 2025.” påpeger Henrik Jylov.
 
Jylov vil på kick off konferencen være tovholder på en workshop, som arbejder med vækstmuligheder for produktionsvirksomheder.
Kick off til vækststrategi 2025 afholdes med en konference d. 27. august kl. 14.00 til 18.00 hos Lindab i Jels.

Der bliver i workshops mulighed for at koble din virksomheds behov med prioriteringerne i vækststategi 2025.
 
Der er også mulighed for at få en rundvisning på Lindab fra kl. 13.00
 

Velbesøgt Vejen Kartoffelfestival i Hovborg

Hovborg Kartoffel festival
Mange mennesker og regndråber fandt til Hovborg i lørdags, hvor den første kartoffelfestival i Vejen Kommune fandt sted. Det store telt ved indkørslen til Hovborg var spækket med kartoffelsmagsprøver, kartoffelprodukter og kartoffelunderholdning.

”Det var en fornøjelse at være med til premieren”, siger Karsten Petersen fra VITE.
 
Karsten deltog med 4 nøje udvalgte og tempererede vine, der skulle matche de kartoffelretter, som Flensted og Olaf Sand & Co, der leverer grydeklare kartofler og salater til detailhandlen, stod med på nabostandene.
 
”Gæsterne gav udtryk for, at matchet var lykkedes. Og dét er jo interessant i lyset af, at vi her for allerførste gang får kartofler og vin til at spille sammen smagsmæssigt. Det ser jeg potentialer i”, kommer det fra Karsten.
Hovborg Kartoffel festival
Se mere om de deltagende udstiller her og på Kartoffelfestival i Hovborg på Facebook.

Informationsmøde for iværksættere - kan være en vigtig investering i fremtiden

Mere om Informationsmøde for iværksættere
Vores informationsmøder tager et par timer, men det kan blive de vigtigste timer i dit nye liv som selvstændig.
 
Murermester Søren Skou fra Holsted er et godt eksempel på den målgruppe, Udvikling Vejens Informationsmøde for iværksættere henvender sig til.
 
I 2015 havde Søren taget beslutningen om at starte egen virksomhed, da trangen til at kunne planlægge sin egen tid fyldte, og at hans formemmelse sagde ham, at der var et marked.
”En af de primære årsager til jeg havde tilmeldt mig mødet, var at skabe netværk og bygge en relation til UdviklingVejen. Jeg havde et behov for at bygge nogle solide rammer omkring den proces, det jo er at starte selvstændig”, fortæller Søren.
 
Oprindelig blev Søren uddannet som landmand i 1998 og sidenhen murer. Iværksætterevnerne kombineret med livets tilfældigheder er grunden til at han i dag er selvstændig erhvervsdrivende, med 4 ansatte, hvoraf en af dem er en lærling.
 
Murermester Søren Skou har ikke et marketing- og reklamebudget, men lever af ”Worth of Mouth”, hvor missionen ikke er at være den billigste, men den med den højeste kvalitet. Forretningsplanen er bygget op på den tætte kontakt med kunderne, og strategien er aldrig at gå på kompromis.
Mere om Murermester Søren Skou
Har du også en iværksætterdrøm og  har brug for de nødvendigheder redskaber, så tilmeld dig næste Informationsmøde for iværksættere der afholdes d. 19. november 2019 kl. 19.00.
 

Papuga har forbindelserne i orden

Papugas hjemmeside
Fjernbusselskabet FlixBus har åbnet 41 nye forbindelser i hele landet, efter den nye fjernbuslovgivning trådte i kraft 1. juli.
 
Passagerer i endnu flere dele af Danmark får nu mulighed for at tage fjernbussen, når de skal besøge familie og venner eller på arbejde.
 
De nye Flixruter øger forbindelsen mellem Jylland og øerne, herudover er der kommet flere forbindelser internt i Jylland, og forbindelserne mellem Sydjylland og Fyn er helt nye.
 
Fjernbusloven, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, hvilket har åbnet muligheden for de nye forbindelser. Af de 41 nye ruter er Papuga leverandør på 2 af dem, henholdsvis Esbjerg-Aalborg og Kolding-Aalborg.
 
De nye ruter har betydet endnu flere arbejdspladser hos Papuga, der har været ude at ansætte ca. 6 nye chauffører. 
 
”Vores oplevelse er, at kunderne har taget godt imod det nye tiltag og jeg tror på at ruterne kommer til at udvikle sig, således FLIXBUS på sigt kan øge frekvensen og tilbyde endnu flere afgang og destinationer”. Slutter Carsten Papuga.
Læs mere om Papuga her
 
Carsten Papuga driver Papuga busser i Brørup, har du brug for en lokal vognmand så læs mere her.
 

Start i professionelle rammer

Læs mere om erhvervslokaler i UdviklingsParken i Rødding

MorgenVitaminer: Leder, styrer du din hverdag, eller styrer den dig?

MorgenVitaminer sidste fredag i hver måned
Kender du fornemmelsen, at dine arbejdsopgaver stadig ligger tilbage efter fyraften? ToDo listen vokser som en bjørneklo, og dine langsigtede ønsker til udvikling bliver udskudt i det uendelige.
Hvis du gør og har lyst til at dele viden, tips og tricks om, hvordan vi som ledere tager styringen, så deltag i MorgenVitamin mødet d. 30. august kl. 8.00 – 10.-00.
 
Erhvervskonsulent Ulrik Uhrskov faciliterer drøftelsen og bringer nogle af UdviklingVejens metoder med til mødet.
Tilmelding til MorgenVitaminer

Nyt medlem af UdviklingVejen: Klinikken Balance og Velvære

Ifølge Stress foreningens undersøgelser oplever 10-12 % af danskere, symptomer på alvorlig stress hver dag.
 
Susanne Jakobsen, der ejer Klinikken Balance og Velvære, har selv været en del af den statistik. Det er hun ikke længere, og med fokus på de redskaber, der hjalp hende, blev det Susannes mission at hjælpe andre til en sundere og en balanceret livsstill og til at finde deres vej ud af b.la. stress og depression.
 
Derfor åbnede hun i 2016 sin Klinik Balance og velvære, i hendes hjem på adressen Irisvej 13, 6600 Vejen.

Værdien skabes ved at tilbyde afslappende velvære i form af massage, specielt hovedbunds- og skulder nakke/ryg massage. Wellness massage modvirker stres, spændingshovedpine og arbejdsrelaterede gener.
Læs mere om Balance og velvære
Desuden arbejder Susanne som sundhedsvejleder og motivator, hvor hun tilbyder at lave en livsstilsprofil med fleksible løsninger, der gør de sunde valg nemmere at følge.
 
Klinikken forhandles måltidsløsninger, der skaber mere energi og overskud. Susanne laver også virksomhedsrettede tilbud, hvor hun kommer ud og giver wellness massage til de ansatte i arbejdstiden.

Læs mere om Balance og velvære
Klinikken Balance og velvære ved Susanne Jacobsen, kan træffes her.
 
Eller på tlf: 21 67 70 63

Hvordan forbereder du et ejer- eller generationsskifte?

Hvilket overvejelser skal du gøre, i forholdt til at din virksomhed også udvikler sig efter et ejer- eller generationsskifte?
Hvordan tænker du udvikling ind i forbindelse med leder-, ejer- og gernationsskifter i virksomheder?
 
Disse spørgsmål sætter SDU på dagsordenen fredag d. 30. august fra kl. 8.00 - 9.30 på SDU i Kolding.
 
Program:
08.00: Croissanter og en tår kaffe
 
08.15: Velkomst v/direktør Ivan Tyrsted, Tyrsted Management
 
08.25: Hvordan skabes et glidende generationsskifte, og hvor er Chem Tec Plating på vej hen i fremtiden? v/adm. direktør Bo Mikkelsen, Chem Tec Plating A/S
 
08.50: Hvordan kan projektet ReThink the Future og udvikling via designmetoder inspirere til succesfulde generationsskifter? v/lektor Suna Løwe Nielsen, SDU
 
09.15: Spørgsmål og diskussion
 
09.30: Mødet slutter, men der er mulighed for at blive og snakke videre for dem, der har tid og lyst.
 
Erhvervshus Sydjylland, dit regionale erhvervskontor til specialiseret rådgivning om digitalisering, eksport og finansiering

Få hjælp til generationsskifte hos UdviklingVejen

Har du overvejelser et generationsskifte, men er mere interesseret i en individuel sparring?
 
UdviklingVejen hjælper gerne med et indledende møde for at komme godt igang.
 
Kontakt erhvervskonsulent Ulrik Uhrskov der er specialist på området.
 
UdviklingVejen giver sparring til ejer- og generationsskifte
Sydvestjysk Netværksdag 2. oktober 2019

Mød nye kunder fra Esbjerg og Varde

Sydvestjysk Netværksdag har udviklet sig til et traditionsrigt arrangement hvor UdviklingVejens medlemmer har mulighed for at møde nye kunder og samarbejdspartnere fra Esbjerg og Varde området.

Arrangementet afholdes i loungen hos EfB på Blue Water Arena i Esbjerg, d. 2. oktober kl. 8.00 – 13.00.
 
Du har mulighed for at deltage i morgenmad og foredrag, eller du kan tage den fulde pakke med en ”ministand”, hvor du får mulighed for at sætte en roll up ved dit eget cafébord, så du kan præsentere dine ydelser/produkter.
TIlmelding og pris:
Deltagelse med foredrag og forplejning kr. 275 pr person
Deltagelse med foredrag, forplejning og et café bord kr. 375 kr. pr. person.
 
Der er sidste tilmelding til at få et cafébord d. 20. september.
 
 
Arrangementet afvikles i samarbejde imellem Relationsfabrikken, Business Esbjerg, ProVarde, EfB og UdviklingVejen

Penge og samarbejde om udvikling af velfærdsteknologi

Innovationsnetværket Welfaretech
Har du udviklet et produkt, der kan gøre livet nemmere for patienten, lægen, de pårørende eller andre på sundhedsområdet? Så kan du nu søge midler til at videreudvikle eller teste din nye løsning. Welfare Tech er klar med en pulje på 10 millioner kroner.
 
Så har du opfundet en teknisk løsning, et nyt system eller en bedre version af et hjælpemiddel, så kan du søge om penge til at få gjort din opfindelse klar til at komme på markedet.
 
Puljen hedder OPI-puljen og består af 10 millioner kroner. Hvert projekt kan søge mellem 400.000 og 1.450.000 kroner. Virksomheden skal selv lægge 25 procent til støttebeløbet.
 
Din partner i projektet bliver dels Syddansk Universitet, dels en offentlig part efter eget valg, f.eks. et sygehus, en kommune eller et plejecenter, som deltager i test og tilpasning af dit produkt.
 
Har du et udviklingsprojekt, hvor du har brug for samarbejdspartnere eller penge for at komme videre?
 
UdviklingVejen hjælper gerne med et indledende møde for at du kan komme.
 
Kontakt UdviklingVejens erhvervskonsulent Jakob Lorenzen der er ekspert på området.
 
UdviklingVejen giver sparring til udviklingsprojekter og fundraising
UdviklingVejen, dit lokale erhvervskontor

Har du styr på den nye ferielov?

To af UdviklingVejens gode samarbejdspartnere i Erhvervsvagten holder informationsmøde om den nye ferielov, der træder i kraft 1. september 2020. De nye regler har effekt allerede fra 1. januar 2019, og derfor er det vigtigt allerede nu at forholde og forberede sig på de nye regler for optjening af ferie.
 
Det er Berg Advokater og Martinsen Rådgivning og Revision, der holder gratis informationsmøde om den nye ferielov.
 
Tid: Tosdag d. 29. august kl. 15.00 - 17.00
Sted: Hotel Rødding
 
Berg advokater
Martinsen Rådgivning og Revision i Vejen

Kommende arrangementer

Vækststrategi 2025 kick off
Kick off konference Vækststrategi 2025
Tirsdag den 27. august. kl. 14.00 hos Lindab A/S i Jels
Lær mere om kollaborative arbejdspladser
Lær mere om Kollaborative arbejdspladser
Tirsdag den 27. august. kl. 9.30 hos Teknologisk Institut i Odense
Hvordan fastholder vi internationale studerende i Danmark?
Hvordan fastholder vi internationale studerende?
Onsdag den 28. august. kl. 8.30-12.30 hos Gram Equipment i Kolding
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag den 29. august kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling
Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag den 29. augsut kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling.
MorgenVitaminer - styrer du din hverdag, eller styrer den dig?
Fredag d. 30 august kl. 8.00-10.00
Ejer og generationsskifte
Inspirationsmøde om ejer og generationskifte
Fredag den 30. august. kl. 8.00 - 9.30 hos SDU i Kolding
Konference om fødevaresikkerhed
Konference om international fødevaresikkerhed
Den 16. og 17. september i Vejle, arrangeret af Eurofins
og Danish Food Cluster
Succes med udenlandske medarbejdere i fødevareindustrien
Mange forskellige kulturer - én fælles arbejdskultur
Succes med udenlandske medarbejdere i fødevareindustrien.
Den 19. september i Haderslev
Sydvestjysk Netværksdag 2. oktober 2019
Mød nye kunder på Sydvestjysk Netværksdag
Den 2. oktober kl. 8.00 - 13.00 på Blue Water Arena i Esbjerg
Tilmelding til "ministand" senest d. 20. september
Informationsmøde for Iværksættere
Informationsmøde for Iværksættere
Tirsdag den 19. november kl. 19.00 - 21.30
hos UdviklingVejen i Rødding.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: uk@udvikingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet