Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Erhvervsleder: Bak op om ny vækststrategi

Mere om KE Fibertec
Vejen Kommune og UdviklingVejen indleder arbejdet med at udvikle og formulere den lokale vækststrategi frem imod 2025.
 
Carsten Jespersen der er adm. direktør hos KE-Fibertec og næstformand hos DI i Sydvestjylland, deltager med et indlæg til kick-off konferencen for udvikling af den kommende erhvervsstrategi frem imod 2025.
 
”Vi har som virksomheder brug for et tæt samarbejde imellem hinanden og Vejen Kommune”, påpeger Carsten Jespersen.
 
Carsten er af den overbevisning, at forudsætningen for vækst og udvikling er en symbiose af stærke virksomheder, konkurrencedygtige rammevilkår og ikke mindst et attraktivt lokalsamfund. Herved forstørres mulighederne for at at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når Vejen Kommune i forvejen er kendt for fyrtårne som Vejen Idrætscenter og god infrastruktur. Herudover skal de basale serviceydelser som skoler, ungdomsuddannelser og fritidsfaciliteter være i orden.
 
"Vi som virksomhederne er afhængige af en tæt og koordineret vækstplan så investeringerne prioriteres optimalt”, fastslår Carsten Jespersen
 
 
Han opfordrer alle erhvervsledere til at bakke op om Vejen Kommune og UdviklingVejens invitation til konferencen om vækststrategi 2025 og slutter med at konstatere ”Vi har en unik tradition for samarbejde, og kick off konferencen er en god lejlighed til påvirke retningen for de næste 5 år, så det er bare med at få sig meldt til”.
 
Virksomheder, uddannelsesinstitutioner, UdviklingVejen og Vejen Kommune har fra 2015 til nu arbejdet sammen om eksekvering af vækststrategi 2020.
Kick off til vækststrategien afholdes med en konference d. 27. august kl. 14.00 til 19.00 hos Lindab i Jels.
Der bliver i workshops mulighed for at koble din virksomheds behov med prioriteringerne i vækststategi 2025.
 
Tilmelding til kick off konference vækststrategi 2015

Big business på lille knold

Læs mere om BJ Agro her
I den kommende weekend løber Vejen Kartoffelfestival i Hovborg af stablen for første gang. Kartoffelfestivallen bidrager til brandingen af Vejen Kommune som fødevareproduktionscentrum. 

Kartoffelavl omkring Hovborg har historiske rødder tilbage til de såkaldte Kartoffeltyskere, der omkring 1760 blev hidkaldt for at forsøge at dyrke den jyske hede op. De havde kartoflen med. ”Det er sådan en undseelig lille knold, og det fascinerer mig vildt, at den er levende, også når den ikke gror i jorden”, siger Benny Jensen, indehaver af kartoffelrådgivningsvirksomheden BJ-Agro i Hovborg.
”Jeg lever af kartofler på mange måder, og jeg vil gerne være med til at sprede de mange gode budskaber, der er både ernæringsmæssigt og klimamæssigt, og derfor BJ-Agro bakker op om kartoffelfestivallen. Der er gode argumenter, som ganske overses i debatten, og lige nu er det en af de landbrugsafgrøder, der er i størst vækst, fordi anvendelsesområderne for kartoffelstivelse er i kraftig vækst i fødevareindustrien”, kommer det fra Benny.

Vejen Kartoffelfestival i Hovborg er udviklet af og gennemføres i et tæt samarbejde mellem det frivillige foreningsliv i Hovborg, BJ-Agro som vidensvirksomhed inden for kartoffelavl og Vejen Kommune og UdviklingVejen. Kartoffelfestivallen er kommet i gang takket være en lang række store og små sponsorater fra kartoffelbranchen, både avlere, forædlingsvirksomheder og en række lokale virksomheder i og omkring Hovborg.
”Jeg håber, at vi med dette afsæt i år kan videreudvikle en årligt tilbagevendende begivenhed, så vi kan få spredt de gode kartoffelbudskaber til både skolebørn og forbrugere”, siger Benny Jensen.
Mere om Vejen Kartoffelfestival
Vil du vide mere om Vejen Kartoffelfestival i Hovborg, kan du finde programoversigten her

Start i professionelle rammer efter sommerferien

Læs mere om erhvervslokaler i UdviklingsParken i Rødding

Ny redaktør på nyhedsmailen

I august 2019 er Anja Reinholdt Paarup startet hos UdviklingVejen i en stilling som Kommunikation- og marketingmedarbejder.
 
UdviklingVejens medlemmer vil møde Anja i forskellige sammenhænge, hvor hun vil varetage de kommunikationsfaglige opgaver, opsøge og udarbejde lokale erhvervshistorier til sociale medier og i vores ugentlige nyhedsbrev.
 
Anja har i år færdiggjort sin Bachelor indenfor kommunikation og markedsføring, og har dermed en opdateret viden i forbrugeradfærd, herunder også de trends og tendenser, der skaber denne adfærd.

Anjas vigtigste opgave bliver at inspirere og videndele de mange spændende erhvervshistorier imellem UdviklingVejens medlemmer. Med sin uddannelse har hun et stærkt fundament, til både at forstå medlemmernes forretning og samtidigt hjælpe medlemmerne til at fortælle historierne.
Læs mere om Anja på hendes LinkedIn Profil
Anja ser frem til at møde det lokale erhvervsliv, som hun også selv tidligere har været en del af som frisør i Vejen.
 
Har du en god historie, kan du fange Anja her arp@udviklingvejen.dk eller på tlf: 25347507.
Food Fraud Conference

Eurofins holder international konference om fødevaresikkerhed

13 mio. fødevareenheder mistænkt for svindel og indhold af potentielt sundhedsfarlige stoffer blev i 2017 tilbageholdt af Europol og Interpol.
 
Problemet er voksende og kan eksemplificeres som plastik i ris, uren Manuka honning og svigagtig mærkning af økologiske produkter.
 
Eurofins afdeling i Vejen er Danmarks største virksomhed indenfor fødevaresikkerhed, og de afholder d. 17. og 18. september en international konference om, hvordan fødevarevirksomheder imødegår svindel med fødevarer. Konference afholdes i samarbejde med Danish Food Cluster.
 
Ud over Eurofins deltager oplægsholdere fra Nestlé, COOP, Nofima, DNV-GL, Organic Service, Fødevarestyrelsen, Københavns Univesitet og Danish Food Cluster. Så det er de store kapaciteter, der deler ud af deres viden.
 
Konference foregår på Hotel Munkebjerg i Vejle. 
 
Vejen Kommune er centrum for fødevareproduktion og fødevaresikkerhed i Danmark.
 
I virksomheder som Eurofins, Force Technology, Fødevarekonsulenten, Fødevarestyrelsen og virksomhedernes egenkontrol arbejder der mere end 650 mennesker med fødevaresikkerhed i Vejen Kommune.

Praktikant bidrager med viden

Lær Thea Traun at kende på LinkedIn
Den rigtige praktikant kan være et stort aktiv for en virksomhed

Kultursociolog Thea Traun har de seneste 3 måneder været i virksomhedspraktik og har bla. arbejdet med ved at se udviklingspotentiale og nye sammenhænge på VisitVejens hjemmeside.
 
Med Theas dedikation til kultur, hendes skarpe evner indenfor analyse, formidling, salg, formidling og eventplanlægning, har Thea haft fingrene i både turismeudvikling og -digitalisering, oplevelsesudvikling.

Thea er færdig med sin praktik hos UdviklingVejen sidst i august og søger nye spændende udfordringer. Hun er frisk på at bosætte sig efter hvor der potentiale for jobmuligheder befinder sig.
 
Kan du bruge en med Theas kompetencer, så se mere på hendes linkedinprofil her
UdviklingVejen

Vis din virksomhed frem for ingeniørstuderende

Tæt samarbejde med ingeniørstuderende er en effektiv kanal til rekruttering og ny inspiration i din virksomhed.
 
Studerende på videregående uddannelser har undervejs i deres uddannelse praktikophold og studieopgaver, som skal udføres i samarbejde med virksomheder. De studerende finder bl.a. deres samarbejdsvirksomheder på halvårlige "praktik- og projektdage", hvor virksomheder og studernede mødes og udveksler interesse.
 
Kan din virksomhed også drage nytte af de unge studerende afholder Det tekniske fakueltet på SDU i Odense den næste praktik- og projektdag d. 31. oktober kl. 12.00 - 15.30.
 
Der er gratis tilmelding, men det er først til mølle, og der er kun plads til 100 stande.
 
På sidste arrangement i maj deltog 92 virksomheder og 900 studerende.
 
OTV plast er en af de virksomheder, der arbejder stuktureret med tiltrækning igennem praktikanter. Læs om OTVs erfaringer og med bl.a. Martin Drost på billedet, der er tilknyttet som maskinmester praktikant.
Læs om OTV Plasts erfaringer med praktikanter
 
UdviklingVejen deltager i praktik- og projektdagen. Hvis du er interesseret i samarbejde om deltagelse, eller hvis UdviklingVejen skal tage et stillingsopslag med for din virksomhed, så kontakt erhvervskonsulent Ulrik Uhrskov der er tovholder.
 

Månedens virksomhed:

Syddansk Logistikforum
Syddansk Logistik Forum tilbyder branchespecifikt netværk til transport og logistikbranchen i Region Syddanmark.

Det gælder såvel tranportører, transportkøbere samt andre med relation til logistikbranchen som f.eks. rådgivere, banker, advokater, revisorer og uddannelsesinstitutioner.

Se hvilke virksomheder der indgår i netværket i Syddansk Logistik Forum her..

Medlemskab af Syddansk Logistik Forum koster 2.500 kr. + moms på årsbasis.

Særligt tilbud for resten af 2019 er prisen 1.200 kr. + moms.
Syddansk Logistik Forum
Finn Ganslev fra Syddansk Logistisk Forum
Henry Dyrlund bestyrelsesformand for Syddansk Logistisk Forum
Billede: Henry Dyrlund, bestyrelsesformand Syddansk Logistik Forum.

"Syddansk Logistik Forum udbyder typisk 4-6 arrangmenter pr. halvår. Arrangementerne varierer imellem virksomhedsbesøg, temamøder om nye regler eller særlige emner, kurser og seminarer. Der ud over holder Syddansk Logistik Forum medlemmerne løbende opdateret med mails om relevante branchenyheder," fortæller Henry Dyrlund.

Læs mere om Syddansk Logistik Forum på hjemmesiden.

Billede til venstre: Finn Ganslev.
Har I interesse i at blive medlem eller vide mere om Syddansk Logistik Forum så kontakt sekretariatschef Finn Ganslev på info@logistik-forum.dk

Hvordan forbereder du et ejer- eller generationsskifte?

Penge og samarbejde om udvikling af velfærdsteknologi

Hvilket overvejelser skal du gøre, i forholdt til at din virksomhed også udvikler sig efter et ejer- eller generationsskifte?
Hvordan tænker du udvikling ind i forbindelse med leder-, ejer- og gernationsskifter i virksomheder?
 
Disse spørgsmål sætter SDU på dagsordenen fredag d. 30. august fra kl. 8.00 - 9.30 på SDU i Kolding.
 
Program:
08.00: Croissanter og en tår kaffe
 
08.15: Velkomst v/direktør Ivan Tyrsted, Tyrsted Management
 
08.25: Hvordan skabes et glidende generationsskifte, og hvor er Chem Tec Plating på vej hen i fremtiden? v/adm. direktør Bo Mikkelsen, Chem Tec Plating A/S
 
08.50: Hvordan kan projektet ReThink the Future og udvikling via designmetoder inspirere til succesfulde generationsskifter? v/lektor Suna Løwe Nielsen, SDU
 
09.15: Spørgsmål og diskussion
 
09.30: Mødet slutter, men der er mulighed for at blive og snakke videre for dem, der har tid og lyst.
 
Erhvervshus Sydjylland, dit regionale erhvervskontor til specialiseret rådgivning om digitalisering, eksport og finansiering
Har du overvejelser om generationsskifte, men er mere interesseret i en individuel sparring, så hjælper UdviklingVejen også gerne med et indledende møde for at komme godt igang. Kontakt erhvervskonsulent Ulrik Uhrskov der er specialist på området.
UdviklingVejen giver sparring til ejer- og generationsskifte
Innovationsnetværket Welfaretech
Har du udviklet et produkt, der kan gøre livet nemmere for patienten, lægen, de pårørende eller andre på sundhedsområdet? Så kan du nu søge midler til at videreudvikle eller teste din nye løsning. Welfare Tech er klar med en pulje på 10 millioner kroner.
 
Så har du opfundet en teknisk løsning, et nyt system eller en bedre version af et hjælpemiddel, så kan du søge om penge til at få gjort din opfindelse klar til at komme på markedet.
 
Puljen hedder OPI-puljen og består af 10 millioner kroner. Hvert projekt kan søge mellem 400.000 og 1.450.000 kroner. Virksomheden skal selv lægge 25 procent til støttebeløbet.
 
Din partner i projektet bliver dels Syddansk Universitet, dels en offentlig part efter eget valg, f.eks. et sygehus, en kommune eller et plejecenter, som deltager i test og tilpasning af dit produkt.
 
UdviklingVejen, dit lokale erhvervskontor
UdviklingVejen giver sparring til udviklingsprojekter og fundraising
Har du et udviklingsprojekt, hvor du har brug for samarbejdspartnere eller penge for at komme videre, så kontakt UdviklingVejen for et indledende møde, der hjælper dig godt igang. UdviklingVejens erhvervskonsulent Jakob Lorenzen er ekspert på området. Læs mere om UdviklingVejen støtte til udviklingsprojekter og fundraising her.

Kan dine medarbejdere samarbejde med robotter?

Mangler du kvalificeret arbejdskraft og står dine medarbejdere med rutineopgaver, der kan løses af en robot? Så er der givetvis potentiale i at bruge kollaborative robotter i din produktion.
 
Teknologisk Institut, Novo Nordisk, Aarhus Universitet og Dansk Metal deler erfaringer og inspiration til, hvordan du kommer godt igang.
 
Temadagen foregår d. 27. august kl. 9.30 til 15.00 hos Teknologisk Instituts robotcenter i Forskerparken 10 i Odense.
 
Se film fra OTV Plast, der har indført kollaborative robotter fra Universal Robots i Odense
 
OTV Plast i Vejen er en af de lokale virksomheder, der har indarbejdet kollaborative robotter i sin produktion. Se kort præsentationsvideo om deres investering på dette link

Kommende arrangementer

Informationsmøde for Iværksættere
Informationsmøde for Iværksættere
Tirsdag den 20. augsut kl. 19.00 - 21.30 hos UdviklnigVejen i Rødding.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag den 22. august kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling
Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag den 22. augsut kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling.
Vækststrategi 2025 kick off
Kick off konference Vækststrategi 2025
Tirsdag den 27. august. kl. 14.00 hos Lindab A/S i Jels
Lær mere om kollaborative arbejdspladser
Lær mere om Kollaborative arbejdspladser
Tirsdag den 27. august. kl. 9.30 hos Teknologisk Institut i Odense
Hvordan fastholder vi internationale studerende i Danmark?
Hvordan fastholder vi internationale studerende?
Onsdag den 28. august. kl. 8.30-12.30 hos Gram Equipment i Kolding
MorgenVitaminer med netværk
Fredag den 30. august. kl. 8.00 - 10.00 hos UdviklingVejen
Yderligere information følger
Ejer og generationsskifte
Inspirationsmøde om ejer og generationskifte
Fredag den 30. august. kl. 8.00 - 9.30 hos SDU i Kolding
Konference om fødevaresikkerhed
Konference om international fødevaresikkerhed
Den 16. og 17. september i Vejle, arrangeret af Eurofins
og Danish Food Cluster
Succes med udenlandske medarbejdere i fødevareindustrien
Mange forskellige kulturer - én fælles arbejdskultur
Succes med udenlandske medarbejdere i fødevareindustrien.
Den 19. september i Haderslev

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: uk@udvikingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet