Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Handelsbyen Vejen inspirerer andre kommuner

Handelsbyen Vejen inspirerer andre kommuner
Borgmester Egon Fræhr viser Handelsbyen Vejen frem for kommunale kollegaer fra andre byer. Fotograf: Jens Josephsen, Vejen Kommune.
 
Detailhandlen er generelt presset fra mange sider. Nethandel, storcentre og trends som genbrug og deleøkonomi er parametre, der reducerer behovet for butikker og detailhandel. På trods heraf holder Handelsbyen Vejen fanen højt. Hvor andre klager og giver op, så tager detailhandlerne i Vejen udfordringen op. De sidste par år har der med citymanager Flemming Simested og detailhandelsforeningen i spidsen være fokus på service og kundeoplevelse.
 
Naturligvis er der også udfordringer i Handelsbyen Vejen. I forhold til byens størrelse går det dog langt bedre end mange andre steder. Med den baggrund valgte repræsentanter fra andre kommuner i regi af Kommunernes Landsforening mandag at lægge vejen forbi for at få inspiration.
 
Iblandt de mange indtryk blev især bemærket, at Vejen har holdt fast i butiksgader, hvor biler må sive igennem, at butikkerne incl. dagligvarer centreres omkring midtbyen, samt at Vejen har valgt at fastholde rådhus og bibliotek omkring midtbyen, således disse kommunale servicefunktioner også bidrager til flow af mennesker.
 
Flemming Simested fra Handelsstandsforeningen i Vejen glædede sig over besøget. "Forretningerne i Vejen yder en stor indsats for at fastholde og udvikle Vejen som en attraktiv handelsby, og det er dejligt at det også bliver bemærket udefra", siger Flemming Simested.
 

Nyt medlem: Pilanto

Arbejder din hjemmeside for dig? Mangler du en opdatering, så hjemmesiden passer til søgemaskiner og mobiltelefoner anno 2019? Bliver din virksomhed og ydelser fundet via. google?

Kan du mærke, at dine svar på ovenstående spørgsmål ikke er helt skarpe? Så kontakt Henrik Andersen fra Pilanto i Rødding. Han er den lokale ekspert i at give din hjemmeside en omgang, så den er optimeret. Henrik har fokus på enkelthed og systemmæssig effektivitet, så hjemmesiden hjælper dig til størst mulig brugervenlighed og synlighed. Se eksempel på optimerede hjemmesider fra Rødding Centret og Rødding Friskole
Prisen for en makeover afhænger selvfølgelig af ambitionsniveau. Men for 5.000 til 10.000 kr. kommer du langt med en opdatering af 25 indholdssider fra en forældet hjemmeside til en ny velsmurt markedsføringskanal, der er optimeret til søgemaskiner og visning på tablets.
 
Læs mere om pilanto her
Henrik Andersen står bag Pilanto
Pilanto arbejder primært med eksisterende færdigt indhold som billeder, tekst og videoklip. Det er dog også muligt at få hjælp til at udarbejde nyt indhold. Dette udføres i samarbejde med en række partnervirksomheder med hver deres speciale.
 
Hvis du efterfølgende har brug for løbende vedligehold på din hjemmeside, så kan Pilanto hjælpe med dette, enten ved at uddanne dig til selv at beherske vedligehold, eller via. en serviceaftale.
 

Skt. Gertrud er gået bort

Sct. Gertrud
Sct Gertrud er sunket i jorden - læs om hende her
Nekrolog
Grundet ælde og tragiske omstændigheder har vi mistet en turistattraktion i Vejen Kommune.
 
Skytshelgenen Skt. Gertrud, der beskytter de vandrene, har gennem flere år stået der, hvor Hærvejens vandrerute møder Gammelbyvej mellem Vejen og Læborg. Sammen med en bænk og en infotavle har stedet givet vores vandregæster mulighed for en lille pause til hvile og eftertænksomhed.
 
Skt. Gertrud var en udskåret træfigur i ca. 3 meters højde, og var et markant pejlepunkt for vores vandrende gæster. Nu er hun imidlertid væk, tæret op af ælde - og det samme er oplevelsen for vores gæster. Estimeret er der et sted mellem 5.000 og 10.000 vandregæster om året på vores del af stækningen. En række af vores overnatningssteder får del i den omsætning disse gæster lægger i området.
 
Her kan du læse mere om skytshelgenen Skt. Gertrud

Kender vi nogen, som kan bidrage til en ny udgave af Skt. Gertrud? Det kunne være sponsering af træstamme eller udskæring af en yngre model?
 

Nyt medlem: Vejen Fodboldgolf og Kanocenter

Charlotte og Per Schmidt fra Vejen Fodboldgolf og Kanocenter
I denne uge har vi også fornøjelsen af at byde Vejen Foldboldgolf og Kanocenter velkommen som nyt medlem af UdviklingVejen. Indehaverparret Charlotte og Peter Schmidt har bygget en turismevirksomhed op, og de udnytter den geografiske placering ganske tæt ved Kongeåen, Hærvejens vandrerute og Kongeåstien.
 
”Vi startede tilbage i 2012 med fodboldgolfbane med tilhørende klubhus og toiletfaciliteter samt en bålhytte, der også fungerer som shelter til overnatning. Stedet bliver flittigt brugt bl.a. til firmaarrangementer og som teambuildingaktivitet, og vi får en del turister her,” fortæller Charlotte Schmidt.
I løbet af vinteren 2018/19 har Vejen Fodboldgolf udvidet i kraft af overtagelse af kanoudlejningen fra Kanocenter Syd. ”Vi syntes det lå lige for at udnytte vores beliggenhed ned til Kongeåen, og vi søgte derfor midler i Vejen-Billund LAG til udviklingen af virksomheden. Vi har nu 44 kanoer, som vi udlejer til kanoture på 4 åer” siger Peter Schmidt. Udvidelsen har også omfattet etablering af handicapvenligt shelter, ordinære shelters og overnatning i indendørs sovefaciliteter.

Aktiviteterne i Vejen Foldboldgolf og Kanocenter giver basis for 1 arbejdsplads. Stedet ligger mellem Vejen og Skodborg.
 

UdviklingVejen søger en kommunikation- og marketing medarbejder

UdviklingVejen søger en kommunikationsfaglig medarbejder med stor interesse for virksomheder, erhvervshistorier og erhvervsudvikling.
 
Som vores nye kollega vil du have 4 primære opgaver:
 
• At opsøge og udarbejde lokale erhvervshistorier til sociale medier, og samle stof til vores ugentlige nyhedsbrev med henblik på, at de gode historier kan tjene til branding af det lokale erhvervsliv, og virke som inspiration på tværs af UdviklingVejens medlemmer.

• At markedsføre UdviklingVejens arrangementer og øvrige aktiviteter, så flest mulige virksomheder og erhvervsledere bliver opmærksomme på tilbuddene og deltager.
 
• I samarbejde med UdviklingVejens øvrige medarbejdere sætte dine kommunikationsfaglige kompetencer i spil, så de kan indgå i de tilbud, vi yder til medlemmerne.
 
• At markedsføre og indgå i et team omkring udlejning af kontorfaciliteter i UdviklingsParken i Rødding samt sommerhuse ved Hovborg Ferieby.
UdviklingVejen
 
Om UdviklingVejen
UdviklingVejen er en lokalt forankret erhvervsdrivende forening, der samler 465 medlemsvirksomheder i og omkring Vejen Kommune. Medlemmerne bruger UdviklingVejen til at organisere netværk, vidensdeling igennem arrangementer og kommunikation samt ikke mindst 1:1 sparring på ledelse og forretningsudvikling. Derudover udfører UdviklingVejen turismeformidling og iværksættervejledning i Vejen Kommune samt bidrager til eksekvering af Vejen Kommunes vækststrategi.
Vi søger en dynamisk medarbejder med udsyn. Du er fortrolig med kommunikation på såvel traditionelle medier som digitale platforme. Du er nysgerrig og god til at skabe relationer. Du har stor lyst til at tale med nye mennesker fra den nystartede iværksætter til direktøren for den store koncern. Endelig skal du være sikker i skriftlig dansk, og det vil være en fordel hvis du også er det på tysk og engelsk.
 
Du arbejder gerne både på skrift samt med podcast og videoklip. Du bliver vores kommunikationsfaglige spydspids, hvorfor vi også forventer, at du har et relevant uddannelsesmæssigt fundament for at søge stillingen.
 
Når du får jobbet bliver du en del af et dynamisk medarbejdergruppe med stærke fagligheder indenfor salg, strategi, produktion, økonomi, ledelse, kompetenceudvikling, digitalisering, projektudvikling- og finansiering, samt turisme- og oplevelsesformidling.
 
Vi tilbyder et udfordrende job, hvor der er høje ambitioner, kombineret med stor fleksibilitet.
 
Arbejdstiden er 25 timer pr. uge tilrettelagt med frihed under ansvar med fokus på resultater.
 
Løn efter kvalifikationer.
 
Arbejdssted er UdviklingsParken, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding.
 
Tiltrædelse snarest efter 1. august.
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt direktør Ulrik Kragh på tlf. 24615383
 
Ansøgninger bliver behandlet løbende og kan sendes til uk@udviklingvejen.dk
Kontakt Ulrik Kragh for yderligere information om stillingen

Start i professionelle rammer efter sommerferien

Læs mere om erhvervslokaler i UdviklingsParken i Rødding

Sabbatjob som kanal til kvalificeret arbejdskraft

Sidste chance for at være med i første bølge af stillingsannoncer til de nyudklækkede studenter.
 
Om 1 uge står ca. 2000 nyudklækkede studenter i Trekantområdet og søger et sabbatårsjob. For at koble disse unge talenter med industrien deltager Vejen Gymnasium og UdviklingVejen i en indsats for at koble lokale virksomheder med de unge der søger sabbatjob.
 
Et sabbatjob er en god mulighed for at starte en langvarig arbejdsrelation, hvor virksomheden kan præge det unge menneske. Der er basis for efterfølgende sommerferieafløserjobs, projektarbejde som en del af fremtidige studieopgaver, praktik under uddannelse og ikke mindst fastansættelse når studiet er færdigt.
 
Fiberline i Middelfart er en af de virksomheder, der arbejder struktureret med at skabe relationer til unge talenter igennem sabbatjob. Se en kort beskrivelse af unges erfaring med sabbatjob i Fiberline i denne korte film.
Få dit jobopslag gratis på Sabbatjob.nu
 
I forbindelse med indsatsen tilbyder UdviklingVejen i samarbejde med Trekantområdet Danmark og Region Syddanmark vores medlemmer hjælp til at få et gratis jobopslag på den målrettede jobportal www.sabbatjob.nu. Portalen er under opbygning, så hvis I er hurtige kan I blive iblandt de første, der får ledige stillinger placeret på platformen. Sabbatjob portalen bliver markedsført overfor alle nye studenter i Trekantområdet.
 
Vil du vide mere, så kontakt Ulrik Uhrskov, der også er tovholder på UdviklingVejens indsats for at tiltrække unge praktikanter fra videregående uddannelser til virksomhederne i Vejen Kommune.
Læs mere om UdviklingVejens indsats for at få studerende til virksomhederne

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag den 27. juni kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling
Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag den 27. juni fra 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling.
MorgenVitaminer med netværk
Fredag den 28. juni. kl. 8.00 - 10.00 hos UdviklingVejen
Vækststrategi 2025 kick off
Kick off konference Vækststrategi 2025
Tirsdag den 27. august. kl. 14.00
Sæt kryds i kalenderen, mere information følger

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: uk@udvikingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet