Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Nyt unikt klyngetilbud til landbrugs- og fødevarebranchen

Film om Ravnholtgård under istandsættelse
Fra øjebæ til palæ – det kunne være overskriften på den store indsats som FarmCompany og deres entreprenører har ydet på Ravnholtgård i Gesten. Den gamle hovedbygning og parkanlægget bliver i disse måneder omdannet fra ruin til et moderne erhvervscenter for landbrug- og fødevarebranchen.

Ulrik Kragh, direktør for UdviklingVejen er meget begejstret over de nye rammer Farmcompany skaber for fødevarebranchen i Vejen Kommune. ”Med disse rammer får serviceerhvervet til landbrug- og fødevarebranchen virkelig et attraktivt sted at slå sig ned” påpeger Ulrik Kragh, der fremhæver god infrastruktur, en kommune der spiller med, og ikke mindst et stærkt fødevare fagligt miljø, som væsentlige argumenter for hvorfor Fødevarebranchen i Vejen Kommune kan tiltrække investorer som Farmcompany.
 
Jens Ohnemus med rødder fra Kolding er bestyrelsesformand for FarmCompany. Han glæder sig til at åbne dørene til Ravnholtgård for virksomheder med relation til landbrug og fødevarebranchen. ”Målet er i første omgang at etablere en klynge på 8-12 virksomheder, der kan samarbejde om at udvikle og servicere landbrugs- og fødevarebranchen” fortæller Jens Ohnemus.
 
Ud over hovedbygningen er der udvidelsesmuligheder i de øvrige bygninger, så hvis der er virksomheder, som har brug for lagerplads eller tilsvarende kan dette etableres efter behov.
 
FarmCompany har med internationale investorer i ryggen over nogle år investeret i en række gårde på Vejen egnen fra Tobøl til Gesten. ”Forretningskonceptet er opkøb og refinansiering af landbrug og gerne i samarbejde med de tidligere ejere”, fortæller Jens Ohnemus og forsætter ”Med frisk kapital, stordriftsfordele og et unikt videnmiljø drives i dag 1645 hektar jord med dyrehold. Virksomheden udvikler sig som planlagt, og vi arbejder forsat på tiltrækning af yderligere kapital til investering i bæredygtigt dansk landbrug”.
 
FarmCompany er nu kommet til en fase, hvor virksomheden etablerer sig med hovedkontor på Ravnholtgård i Gesten. I den forbindelse pågår istandsættelse af hovedbygningen med henblik på at skabe rammerne til et landbrugs- og fødevareerhvervscenter.
 
Hvis et lejemål på Ravnholtgård kan have interesse, så kontakt H.C. Hansen hos Agri Team i Brørup her:
 

UdviklingVejen søger kommunikations- og marketingmedarbejder

UdviklingVejen søger en kommunikationsfaglig medarbejder med stor interesse for virksomheder, erhvervshistorier og erhvervsudvikling.
 
Som vores nye kollega vil du have 4 primære opgaver:
 
• At opsøge og udarbejde lokale erhvervshistorier til sociale medier, og samle stof til vores ugentlige nyhedsbrev med henblik på, at de gode historier kan tjene til branding af det lokale erhvervsliv, og virke som inspiration på tværs af UdviklingVejens medlemmer.

• At markedsføre UdviklingVejens arrangementer og øvrige aktiviteter, så flest mulige virksomheder og erhvervsledere bliver opmærksomme på tilbuddene og deltager.
 
• I samarbejde med UdviklingVejens øvrige medarbejdere sætte dine kommunikationsfaglige kompetencer i spil, så de kan indgå i de tilbud, vi yder til medlemmerne.
 
• At markedsføre og indgå i et team omkring udlejning af kontorfaciliteter i UdviklingsParken i Rødding samt sommerhuse ved Hovborg Ferieby.
UdviklingVejen
 
Om UdviklingVejen
UdviklingVejen er en lokalt forankret erhvervsdrivende forening, der samler 465 medlemsvirksomheder i og omkring Vejen Kommune. Medlemmerne bruger UdviklingVejen til at organisere netværk, vidensdeling igennem arrangementer og kommunikation samt ikke mindst 1:1 sparring på ledelse og forretningsudvikling. Derudover udfører UdviklingVejen turismeformidling og iværksættervejledning i Vejen Kommune samt bidrager til eksekvering af Vejen Kommunes vækststrategi.
Vi søger en dynamisk medarbejder med udsyn. Du er fortrolig med kommunikation på såvel traditionelle medier som digitale platforme. Du er nysgerrig og god til at skabe relationer. Du har stor lyst til at tale med nye mennesker fra den nystartede iværksætter til direktøren for den store koncern. Endelig skal du være sikker i skriftlig dansk, og det vil være en fordel hvis du også er det på tysk og engelsk.
 
Du arbejder gerne både på skrift samt med podcast og videoklip. Du bliver vores kommunikationsfaglige spydspids, hvorfor vi også forventer, at du har et relevant uddannelsesmæssigt fundament for at søge stillingen.
 
Når du får jobbet bliver du en del af et dynamisk medarbejdergruppe med stærke fagligheder indenfor salg, strategi, produktion, økonomi, ledelse, kompetenceudvikling, digitalisering, projektudvikling- og finansiering, samt turisme- og oplevelsesformidling.
 
Vi tilbyder et udfordrende job, hvor der er høje ambitioner, kombineret med stor fleksibilitet.
 
Arbejdstiden er 25 timer pr. uge tilrettelagt med frihed under ansvar med fokus på resultater.
 
Løn efter kvalifikationer.
 
Arbejdssted er UdviklingsParken, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding.
 
Tiltrædelse snarest efter 1. august.
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt direktør Ulrik Kragh på tlf. 24615383
 
Ansøgninger bliver behandlet løbende og kan sendes til uk@udviklingvejen.dk
Kontakt Ulrik Kragh for yderligere information om stillingen

Sabbatjob som kanal til kvalificeret arbejdskraft

Nu er de første stillingsannoncer klar på sabbatjob.nu, skal din virksomhed være med - så er det nu!
 
Om 2 uger står ca. 2000 nyudklækkede studenter i Trekantområdet og søger et sabbatårsjob. For at koble disse unge talenter med industrien deltager Vejen Gymnasium og UdviklingVejen i en indsats for at koble lokale virksomheder med de unge der søger sabbatjob.
 
Et sabbatjob er en god mulighed for at starte en langvarig arbejdsrelation, hvor virksomheden kan præge det unge menneske. Der er basis for efterfølgende sommerferieafløserjobs, projektarbejde som en del af fremtidige studieopgaver, praktik under uddannelse og ikke mindst fastansættelse når studiet er færdigt.
 
Fiberline i Middelfart er en af de virksomheder, der arbejder struktureret med at skabe relationer til unge talenter igennem sabbatjob. Se en kort beskrivelse af unges erfaring med sabbatjob i Fiberline i denne korte film.
Få dit jobopslag gratis på Sabbatjob.nu
 
I forbindelse med indsatsen tilbyder UdviklingVejen i samarbejde med Trekantområdet Danmark og Region Syddanmark vores medlemmer hjælp til at få et gratis jobopslag på den målrettede jobportal www.sabbatjob.nu. Portalen er under opbygning, så hvis I er hurtige kan I blive iblandt de første, der får ledige stillinger placeret på platformen. Sabbatjob portalen bliver markedsført overfor alle nye studenter i Trekantområdet.
 
Vil du vide mere, så kontakt Ulrik Uhrskov, der også er tovholder på UdviklingVejens indsats for at tiltrække unge praktikanter fra videregående uddannelser til virksomhederne i Vejen Kommune.
Læs mere om UdviklingVejens indsats for at få studerende til virksomhederne

Planstrategi for Vejen Kommune i høring

Link til planstrategi forslaget

Kommende arrangementer

Inspirationskonference om servitization
Torsdag d. 13. juni kl. 8.30-13.00 hos ESAV i Esbjerg
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag den 20. juni kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling
Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag den 20. juni fra 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling.
MorgenVitaminer med netværk
Fredag den 28. juni. kl. 8.00 - 10.00 hos UdviklingVejen
Vækststrategi 2025 kick off
Kick off konference Vækststrategi 2025
Tirsdag den 27. august. kl. 14.00
Sæt kryds i kalenderen, mere information følger

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: uk@udvikingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet