Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Nytårskur 2019 - galleri
Nytårskur 2019 - galleri

Nytårskur i netværkets og gazellernes tegn

I fredags kunne omkring 280 erhvervsledere, politikere, pressen og andre interessenter ønske godt nytår i Vejen Idrætscenter, da UdviklingVejen holdt nytårskur.
 
Som noget nyt blev gazelle-virksomhederne fra 2018 hædret af Vejen Kommune sammen med UdviklingVejen på nytårskuren.
 
Formand Ole Stubbe opfordrede til, at vi alle husker at "blande os" med andre, hvilket årets aktivitet afspejlede. 
 
TAK FOR DEN STORE OPBAKNING!  
Pro-Plan foto: Michael Petersen, indehaver af Pro-Plan

Pro-Plan kaprer store landsdækkende kunder.

Hos Pro-Plan i Jels, som laver professionelle boligpræsentationer, sluttede 2018 på den bedst tænkelige måde. Blækket er netop tørt på tre store og meget vigtige aftaler med landsdækkende aktører inden for hvert deres område.
 
Det drejer sig om Domea.dk, der på landsplan administrerer knap 62.000 lejeboliger, udlejningsbureauet Sol og Strand, som står for udlejning af omkring 6.500 fritidshuse og ferieboliger samt netportalen håndværker.dk, som med cirka 27.000 håndværkere i deres database vil være danskernes foretrukne sted, når det gælder om at finde en dygtig og troværdig håndværker.

"Vores nye store ordretilgang gør, at vi forventer at skulle ansætte yderligere 6-8 fotografer på landsplan, og det er virkelig dejligt at kunne byde både dem og de nye kunder velkommen ombord hos et hold, hvor der er fuld fart på", siger Michael Petersen.
 
Pro-Plan er to gange blevet udnævnt til Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen.

LAG Vejen-Billund holder informationsmøde

Den 30. januar fra 17.30 - 20.30 19 holder LAG Vejen-Billund informationsmøde, hvor du kan høre om mulighederne for at søge midler via LAG Vejen-Billund samt andre medfinansieringsmuligheder som f.eks. crowdfunding.
 
Mødet foregår på Kongeåkroen. Tilmelding kan ske på lagvejenbillund@gmail.com senest den 25. januar.
 
LAG Vejen-Billund giver midler til projekter, der har til formål at:
  • Fastholde og etablere arbejdspladser igennem etablering og videreudvikling af mikrovirksomheder.
  • Styrke samarbejdet mellem erhvervs- og turismeaktører igennem nationale og internationale samarbejdsprojekter.
  • Skabe attraktive faciliteter og igangsætte aktiviteter i landdistrikterne til glæde for borgere og turister
Næste ansøgningsfrist til LAG Vejen-Billund er den 22. februar 2019. Se mere her..
LAG Vejen-Billund på Facebook

Fremtiden er cirkulær – skab konkurrencemæssige fordele på det internationale marked

Hvad skaber succes på eksportmarkederne nu og hvordan forandrer efterspørgslen sig som en konsekvens af miljø, verdensmålene og fokus på bæredygtighed?
 
Det kan du blive klogere på tirsdag den 19. februar kl. 8.30 - 16.00 i Vejle, hvor du kan få vigtige input om eksport og hvordan markedsbehovene ændrer sig, og indsigt der kan skabe konkurrencefordele for din virksomhed.
 
Professor Phillipp Schröder holder indlæg om, hvad der skaber succes på eksportmarkedet. Nicoline Olesen fra Konsulenthuset Mærk holder indlæg om ændringer i efterspørgsel af produkter, investeringsmuligheder og ikke mindst ændringer i medarbejderværdier som følge af ændringer i miljø og verdensmål. Hollandske Carlo Cuijpers fra KPMG Holland fortæller om drivere til at økonomien bliver cirkulær og der peges på mulige løsninger illustreret ved cases. Indlægget vil være på engelsk.
Cirkulær økonomi - skab konkurrencemæssige fordele på det internationale marked
Der vil desuden være indlæg om muligheder for finansiel støtte til omlægningen fra EU og dansk side, og om projekter indenfor Cirkulær Økonomi.

Der er kun 100 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet. Tilmelding kan ske her.. 
Succes Online

Succes Online: Bliv blandt de bedste på nettet

UdviklingVejen inviterer til Google Succes Onlines gratis kursusforløb, der har til formål at gøre dig og din virksomhed blandt de bedste på nettet.
 
Bliv bedst på nettet foregår over to dage á 4 timer. På kick-off kommer du ind på de fem udfordringer, der er afgørende for succes på nettet. Du bliver klogere på: hjemmesidens teknik, hjemmesidens indhold, data og sporing, synlighed på nettet og optimering og fastholdelse. På Kick-off får du forståelse og overblik.

Ugen efter arbejder du på værkstedet - i samspil med den digitale ekspert og dine meddeltagere - på at definere din næste digitaliseringsindsats. Du laver en handlingsplan, der sætter fokus på målsætninger, og hvordan du opnår dem.

Kick-off: Bliv bedst på nettet afholdes torsdag den 28. februar kl. 13.00-17.00.
 
Værkstedet: Fra tjekliste til handlingsplan afholdes torsdag den 7. marts kl. 13.00-17.00.
 
Begge forløb afholdes hos UdviklingVejen. Det er gratis at deltage. Tilmelding kan ske her..

LEAN for håndværks- og Industrivirksomheder

Undersøgelser viser, at 2/3 af mange håndværkeres arbejdsdag er spildtid!

Investér en dag af din tid på at få nye værktøjer, der kan gøre din og dine medarbejderes arbejdsdag bedre og mere produktiv.
 
Det sker tirsdag den 29. januar kl. 8.00 - 15.30 hos UdviklingVejen.

Du bliver præsenteret for nogle få let anvendelige værktøjer, som du lærer at bruge gennem relevante øvelser.

Primær målgruppe er håndværks- og industrivirksomheder med under 25 medarbejdere.
 
Pris: Kr. 1.250 ex. moms for medlemmer af UdviklingVejen. 2.500,- ex. moms for ikke-medlemmer.
 
Dagen udbydes i samarbejde med C-Value.
Effektiviseringstrænere er Peter Lindstrøm og Lisbet Rosendahl
Effektiviseringstrænere er Peter Lindstrøm og Lisbet Rosendahl fra C-Value

Gemmer du på en spændende historie?

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis der sker spændende nyt i din virksomhed, som kunne have relevans i UdviklingVejens nyhedsmail.
 
Vi tillader os at vurdere, om nyheden/historien er relevant for læserne. 
 
Kontakt Janne Kruse på jk@udviklingvejen.dk eller tlf. 25 34 75 07.
Janne Kruse, UdviklingVejen

Kommende arrangementer

Infomøde om gravetilladelser
Tirsdag den 15. januar kl. 9.00 - 11.00 på områdekontoret i Holsted
UdbudsPanelet: Læs mere og tilmeld dig her
Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag den 17. januar fra 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag den 17. januar kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling
LEAN for håndværks- og industrivirksomheder
LEAN for håndværks- og Industrivirksomheder
Tirsdag den 29. januar kl. 8.00 - 15.30 hos UdviklingVejen
Informationsmøde for iværksættere
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag den 29. januar kl. 19.00 - 21.30 hos UdviklingVejen
Cirkulærøkonomi
- skab konkurrencemæssige fordele på det internationale marked
Tirsdag den 19. februar kl. 8.30 - 16.00 i Vejle
Succes Online #1: Kick-off: Bliv bedst på nettet
28. februar 2019 kl. 13.00 - 17.00 hos UdviklingVejen

Succes Online består af to kursusdage: Kick-off og Værkstedet.
På Kick-off kommer du over de fem udfordringer,
der er afgørende for succes på nettet.
Succes Online #2: Værkstedet: Fra tjekliste til handlingsplan
7. marts 2019 kl. 13.00 til 17.00 hos UdviklingVejen
På værkstedet arbejder du på at definere din næste digitaliseringsindsats.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: jk@udviklingvejen.dk.
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik, der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev, opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet