Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Nytårskur 2019

Velkommen til Nytårskur 2019

Fredag den 4. januar kl. 14.00 - 16.00 byder vi 2019 velkommen med årets nytårskur. Vi siger tak for 2018 til medlemmer og samarbejdspartnere og sammen ser frem mod 2019.

Du kan sammen med 250 erhvervsfolk, ønske godt nytår og netværke over mad og drikke. 

Alle virksomheder, iværksættere, samarbejdspartnere og interessenter er velkomne. Nytårskuren foregår i Folkesalen i Vejen Idrætscenter. Det er gratis at deltage. 

Vi glæder os til at se dig!
 
Luftfoto fra K. Hansen Transport - lagerhotel og kontorhotel vises til venstre
Ulrik Kragh, direktør i UdviklingVejen
Brian M. Andersen, Finance and Administration Manager, K. Hansen transport A/S
Vejenerhverv.dk

Stor efterspørgsel på erhvervsfaciliteter i Vejen Kommune

Der har den seneste tid været mange henvendelser fra virksomheder, der søger lokaler i Vejen Kommune. Faktisk så mange, at det er svært at finde de efterspurgte faciliteter.
 
"Vi får forespørgsler på alt fra mekanikerværksteder, produktionslokaler og smedeværksteder til undervisningslokaler. Vi gør vores bedste for at hjælpe virksomhederne med at finde relevante faciliteter, men der er ved at være udsolgt. Vi vil gerne opfordre alle, der har ledige erhvervsfaciliteter til at benytte www.vejenerhverv.dk. Det er portalen, som både UdviklingVejen og Vejen Kommune henviser virksomheder til", siger Ulrik Kragh, direktør hos UdviklingVejen.
 
K. Hansen Transport A/S kan bekræfte, at der er travlt på udlejningsmarkedet:" Vi har gennem det seneste år konstant haft fuld belægning i vores kontorhotel. Er der en der flytter ud, skyldes det vækst, og straks står en anden klar til at overtage lokalet", siger Brian M. Andersen, Økonomi- og administrationschef hos K. Hansen Transport A/S.
 
UdviklingVejen ejer portalen www.vejenerhverv.dk, som er en oversigt over ledige erhvervsfaciliteter i Vejen Kommune. Alle kan gratis oprette erhvervsfaciliteter på vejenerhverv.dk. Har du spørgsmål, så kontakt Janne Kruse på tlf. 25 34 75 07 eller mail jk@udviklingvejen.dk
 

Nyt medlem: Tunetanken

I denne uge kan vi byde velkommen til Tunetanken, som ligger i Andst og producerer et bredt program af siloer og tanke, skorstene, kar, scrubberanlæg m.m. i fiberarmeret kompositmateriale til Danmark, Sverige, Norge og Nordtyskland.
  
Tunetanken startede i 1968 i Tune udenfor Roskilde. I 1970’erne flyttede virksomheden til Vejen, hvor den stadig har sit virke. Ultimo 2014 gik Tunetanken konkurs, hvorefter Scan-Plast pr. 1/1 2015 købte virksomheden.
  
"Efter Tunetankens konkurs har der været investeret stort i at renovere, udvide og optimere produktionsapparatet. Alt med øje for en løbende og kontrolleret vækst," siger Maria Harboe Lolith, marketingansvarlig og fortsætter: 
 
"Vi har indmeldt os i Udvikling Vejen, da vi finder, at Vejen Kommune er meget erhvervsvenlig og er placeret i et vækstområde. Vi finder desuden, at sammenhold gør stærk og er væsentligt for at sikre en løbende udvikling."
Tunetanken
Tunetanken, logo

To lokale lærlinge hædret til Fagenes Fest

Lokale nyudlærte håndværkere blev hyldet til Fagenes Fest
Torsdag d. 8. november blev årets nye faglærte hyldet til Fagenes Fest i Musikhuset Esbjerg. Der blev delt priser og legater ud for lidt over 100.000 kr. To af priserne gik til elever fra Vejen Kommune henholdsvis Holsted og Brørup:
Tømrer Kasper Knag

Kasper, udlært v/Tuesbøl Træbyg

Tuesbøl Træbygs tidligere lærling Kasper Knag var blandt de unge prismodtagere.
 
Kasper Knag modtog et legat fra Sydbank. Prisen blev begrundet med, at han har været en dygtig lærling, samt at han opnåede sølvmedalje til svendeprøven.
 
Tuesbøl Træbyg har i dag syv ansatte, hvoraf de tre er lærlinge. Se mere om Tuesbøl Træbyg her..
Camilla Petersen fik overrakt legat

Camilla fra Kageriget

Blandt prismodtagerne var også bager/konditor Camilla Petersen fra Kageriget i Holsted. Camilla begyndte i Kageriget allerede som 13-årig som opvasker. Hun var meget skoletræt. Folkeskolen fangede ikke hendes interesse, men i Kageriget gik hun frisk og frejdig til alle opgaver. Derfor blev hun tilbudt en læreplads efter 9. klasse. I dag er Camilla ansat som konditor og tager et stort ansvar for det daglige arbejde, som også omfatter salg via webshoppen.
Kageriget har fem ansatte. Se mere om Kageriget her..

Morgenmøde om den nye ferielov

Har du styr på den nye ferielov i Danmark, som træder i kraft d. 1. september 2020, men allerede fra d. 1. januar 2019 vil få indflydelse på optjeningen af ferie?

UdviklingVejen inviterer til morgenmøde tirsdag den 4. december kl. 8.00 - 10.00, hvor advokat Jens Erik Skovvang fra Buch Advokatfirma giver dig indblik i de nye regler omkring varsling af ferie, feriehindringer, afholdelse af ferie på forskud og de nye regler omkring ferietillæg.
 
Derudover vil du også høre om, hvordan du skal forholde dig i perioden frem til den nye ferielov og overgangsordningen i forbindelse med de nye regler.
 
Det er gratis at deltage. Tilmeld dig her..
Den nye ferielov

Månedens virksomhed: Conexio

Conexio er månedens virksomhed
​Conexio er et lokalt udviklingshus, der sætter et positivt aftryk på din bundlinje.
Ove Ovesen, Adm. direktør og systemudvikler
Vi har domicil i Holsted, og her har vi en række specialister siddende inden for softwareudvikling, programmering og APP-udvikling.
 
Det handler om at skabe mere værdi for færre ressourcer ved at optimere eller strukturere forskellige arbejdsgange i din virksomhed. Du behøver ikke vide noget om softwareudvikling, du skal bare vide hvilket problem, vi skal løse, eller hvilke arbejdsgange vi skal effektivisere.

​Som kunde hos os er du sikret personlig betjening med samme udvikler(e) på projektet fra start til slut. Vi har høj fokus på, at softwaren skal tilpasses til din virksomhed og ikke omvendt.  

Vil du være månedens virksomhed?

Månedens virksomhed giver dig mulighed for bred eksponering over for en lang række lokale virksomheder.
 
Interesseret? Kontakt Janne Kruse på mail jk@udviklingvejen.dk eller tlf. 25 34 75 07. Se mere om månedens virksomhed her..
Kontakt Janne Kruse og hør mere om månedens virksomhed

Hvad betyder Japans frihandelsaftale med EU for danske virksomheder?

Den 26. november kl 13.00 afholder Vejle Kommune et møde om den nye frihandelsaftale, som EU har indgået med Japan og som forventes at træde i kraft første kvartal 2019.
 
Kom og hør hvad EU's frihandelsaftale med Japan betyder for dansk eksport, og få samtidig ekstra viden om det japanske marked i tal samt do's and donts: Japansk forretningskultur, de 8 gyldne.
 
Mødes afholdes i Food Innovation House og den sidste del af mødet vil væres forbeholdt fødevarevirksomheder. Det er gratis at deltage.

Persondatatesten - Hvor godt er i klædt på?

Har I helt styr på persondataforordningen?
 
Tag testen om de nye databeskyttelsesregler og få et overblik med udgangspunkt i jeres situation.
 
Testen er gratis - der er en hurtig version og en mere dybdegående.
 

Har I udenlandske medarbejdere på arbejdspladsen?

Oplever du sproglige udfordringer i forbindelse med dine udenlandske medarbejdere?
 
Netværkslokomotivet indbyder i samarbejde med Sprogcenter Vejle d. 21. november til Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere. 

Du får konkret viden om uddannelse og sproglig opkvalificering. Det er gratis at deltage. 
 
Bestil Kongeåkurv som julegave til dine kunder og medarbejdere
Her kan du bestille Kongeåkurv til dine kunder og medarbejdere
Vejen kommune har en stærk position indenfor fødevarebranchen. Faktisk er 28 % af alle private arbejdspladser i Vejen Kommune tilknyttet fødevarebranchen, hvilket er den største specialisering i Region Syddanmark.
Du kan bidrage til at udbrede viden om Vejen kommunes spændende fødevarevirksomheder ved at bruge Kongeåkurven som julegave i 2018.
 

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Kommende arrangementer

UdbudsPanelet: Læs mere og tilmeld dig her
Udbud - Få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag d. 22. november 2018 fra 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling.
Læs mere her
Få et gratis råd i Erhvervsvagten 
Torsdag den 22. november kl. 15.00 - 17.00 ved tidsbestilling
HR-inspirationsseminar:
Bliv bedre til at tiltrække, udvikle og fastholde dine medarbejdere
Tirsdag den 27. november kl. 15.00 - 17.30 hos SDU Kolding
MorgenVitaminer: Gennemslagskraft - Hvordan brænder du igennem?
Fredag den 30. november kl. 8.00 - 10.00 hos UdviklingVejen
Morgenmøde: Den nye ferielov
Tirsdag den 4. december kl. 8.00 - 10.00 hos UdviklingVejen
Videokursus - brug aktivt film til mere salg
10. december 2018 kl. 09:00 til 15:00 hos Esbjerg Ervhvervsudvikling
Nytårskur 2019
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her..
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: jk@udviklingvejen.dk.
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her..
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her..
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her..
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her..
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet