Se dette nyhedsbrev i en browser
Davidsen, logo
Davidsen har købt JVK-vinduesfabrik i Føvling
Poul Davidsen, adm. direktør i Davidsen

Davidsen har købt JVK-vinduesfabrik i Føvling

Pr. 1. oktober 2014 overtager Davidsen Tømmerhandel A/S den tidligere vindues- og møbelfabrik i Føvling. Planen er i første omgang at anvende 25.000 af ejendommens 32.000 kvadratmeter som centrallager for byggemarkedsvarer og importvarer. Davidsens centrallager flyttes således fra Vamdrup til Føvling, og 10 medarbejdere følger dermed med til Vejen Kommune. Man forventer desuden at ansætte yderligere 5 medarbejdere til det nye centrallager i løbet af 2015. Et centrallager i Føvling passer ind i koncernens udvidelsesplaner mod nord. Inden for det seneste par år har Davidsen åbnet byggemarked og trælast i Brørup, ligesom de også har overtaget Vejen Trælast og dermed udvidet med et stort byggemarked og tilhørende trælast og håndværkerbutik i Vejen. Davidsen driver nu i alt 11 afdelinger fordelt over Syd- og Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Planen er på sigt at udnytte alle 32.000 kvm i Føvling. Colliers i Vejle har solgt ejendommen, der blev opført i 1970'erne af Føvling Møbelfabrik, for konkursboet efter Jydsk Vindueskompagni. Læs mere om Davidsen her..

Pro-Plan i Jels har succes med internationalisering

Det går rigtigt godt hos Pro-Plan i Jels, som har specialiseret sig i ejendomsfotografering for ejendomsmæglere. Sidste år voksede omsætningen med 60 %, og i år har de ansat 5 nye medarbejdere for at kunne følge med. "Succesen skyldes blandt andet en meget høj leveringshastighed, høj kvalitet og brug af internationale medarbejdere og samarbejdspartnere: Vores fotografer sender billederne af boligerne om eftermiddagen, når de kommer hjem fra dagens fotograferinger. Billederne sendes til Indien, hvor de bearbejdes hen over natten. Fra Indien sendes de til Letland, hvor de kvalitetssikres en ekstra gang i forhold til nordiske standarder, og navngives. Her fra leveres billederne hos ejendomsmægleren næste formiddag direkte på deres hjemmeside", fortæller direktør Michael Petersen. Pro-Plan har selv uddannet og ansat 6 medarbejdere i Letland. I Indien er samarbejdspartnerne et professionelt bureau, som har et fast team tilknyttet Pro-Plan. Pro-Plan beskæftiger ca. 35 medarbejdere i Danmark, Letland og Indien. Læs mere om Pro-Plan her..
Pro-Plan, logo
Billede udlånt af Pro-Plan
Michael Petersen, Direktør hos Pro-Plan
Billede udlånt af Pro-Plan

Er din virksomhed ramt af importstop til Rusland?

Med Eksportrådets eksportomlægningsprogram kan små og mellemstore virksomheder, der er ramt af det russiske importstop på fødevareområdet, få et særligt tilskud på 65 % af den ordinære timepris til rådgivning om alternative eksportmarkeder. Rådgivningen kan fx omfatte markeds- og konkurrentanalyser, distributør og partnersøgning, markedsføring og myndighedskontakt. For at blive godkendt skal virksomheden være blevet ramt af importstoppet i 2013 og 2014, have under 250 ansatte og under kr. 375 i årlig omsætning. Læs mere her..

Har du en skarp firmaprofil?

Sender din digitale firmaprofil det rigtige signal til dine kunder? Hvordan ser dine kunder på din hjemmeside og din virksomheds adfærd på de sociale medier? UdviklingVejen inviterer dig til et spændende morgenmøde, hvor du får inspiration og ideer til, hvordan du med få praktiske greb kan stille skarpt på din firmaprofil. Oplægsholderen, cand. merc. Jette Silberbauer Gad, har specialiseret sig i adfærdsøkonomi og forbrugeradfærd. Hun har tidligere været forbrugerspecialist hos TV2's Go' Morgen Danmark, og hun underviser nu i innovation og forbrugeradfærd. Morgenmødet finder sted den 26. september kl. 8.00-10.30 hos UdviklingVejen, Sdr. Tingvej 10 i Rødding. Se mere og tilmeld dig her..

Gratis stand på erhvervs- og uddannelsesmesse

Onsdag den 24. september kl. 9-15 afholdes Erhvervs- og Uddannelsesmesse i Trefor Arena i Kolding. Målgruppen er virksomheder og jobsøgende i Vejen, Kolding og Haderslev kommuner. Messen giver dig en unik chance for at profilere din virksomhed og møde samarbejdspartnere og kommende medarbejdere. Mere end 40 uddannelsesinstitutioner er inviteret, og der kommer jobsøgende fra hele området for at høre om dine ledige jobs og/eller dine ønsker til kompetencer hos din næste medarbejder. Standplads og forplejning på dagen er gratis. UdviklingVejen deltager også med en stand – og har du ikke selv mulighed for at deltage, så tager vi gerne dine ledige jobs med og sørger for at præsentere dem for dig på messen. For tilmelding og yderligere information kontakt Janne Kruse hos UdviklingVejen på 25 34 75 07 eller læs mere her..

Kommende arrangementer

Erhvervsvagten
Torsdag den 21. august kl. 15-17, Nørregade 1, Vejen
Book tid på tlf. 73 84 85 00 eller se mere her..
Mersalg og større kundetilfredshed
Fredag den 22. august kl. 9.00-12.00 hos UdviklingVejen
Se mere her..


Den STRATEGISKE marketingalliance - Kick-off, Syddansk Fødevareklynge
Tirsdag den 26. august kl. 13-15 i Odense.
Se mere her..


Sådan ansætter du de rigtige medarbejdere - workshop om rekruttering
Tirsdag den 9. september kl. 8.00-11.30 hos UdviklingVejen
Se mere her..

Har du en skarp firmaprofil?
Fredag den 26. september kl. 8.00 - 10.30 hos UdviklingVejen
Se mere her..
Vil du også være medlem af UdviklingVejen, så læs mere og meld dig ind her..

Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får virksomheder tid til det væsentlige. Vores dygtige og imødekommende servicemedarbejdere tilfører din virksomhed alt, hvad den har brug for, så I får tid til at udvikle jeres forretning. Læs mere her..

Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.

Ønsker du at afmelde nyhedsmailen, så klik her..
Årets Iværksætterkommune
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet