Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

UdviklingsDøren: Få 150.000 kr. i tilskud

Få hjælp til vækst – med tilskud gennem UdviklingsDøren.

Mange virksomheder har gode idéer – men mangler tid eller ressourcer til at føre dem ud i livet. Det tager vi fat på til næste møde i vores netværk, UdviklingsDøren.

Vi stiller skarpt på SMV:Pro, hvor du kan få op til 150.000 kr. i tilskud til ekstern rådgivning, op til 50 % af udgifterne til ekstern rådgivning.

Uanset om du overvejer generationsskifte, digitalisering eller en ny salgsstrategi, kan tilskuddet være den løftestang, du mangler.
 
Tilskuddet kan for eksempel bruges til strategi, ledelse, salg, rekruttering og økonomisk overblik.
Til mødet får du:
Indblik i SMV:Pro
Eksempler fra andre virksomheder
Mulighed for at sparre med andre
 
Tid og sted
Tid: 7. maj kl. 07:30–08:30
Sted: UdviklingVejen, Rødding

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her.

Vi sørger for kaffe og rundstykker – du skal bare møde op og få inspiration.

Sabbatårsmesse: Bro mellem unge og erhverv

Sabbatårsmesse i Vejen: Vi bygger bro mellem de unge og det lokale erhvervsliv.

Kære medlem

Manglen på hænder er en udfordring, vi mærker på tværs af mange brancher. Men løsningen starter ofte lige i vores egen kommune.

Derfor glæder det os at der igen 5. maj holdes Sabbatårsmesse i Vejen Idrætscenter.

Det er en dag, hvor vi for alvor sætter fokus på at fastholde vores unge talenter i lokalområdet.

Hvorfor fokus på sabbatår?
Alt for ofte søger de unge ud af kommunen, fordi de ikke kender de mange stærke virksomheder, vi har her i Vejen. Messen skal ændre på det. 37 lokale virksomheder står klar til at møde 240+ afgangselever fra gymnasiet og handelsskolen – samt 10. klasse og FGU-elever – for at vise, at deres første skridt på arbejdsmarkedet med fordel kan tages lokalt.
 
Hvad sker der på dagen?
• Direkte dialog: Eleverne møder virksomhederne ansigt til ansigt.

• Konkrete muligheder: Vi har opstillet en jobvæg med aktuelle stillingsopslag, så de unge nemt kan gå fra dialog til ansøgning.

• Fra sabbatårsjob til læreplads: Målet er ikke kun at udfylde et sabbatår, men at plante frøene til fremtidige lærepladser og karrierer hos vores lokale medlemmer.
 
Selvom ikke alle er blandt de 37 udstillere denne gang, ville det glæde os, hvis I har lyst til at støtte op om budskabet.
Hjælp os gerne med at sprede ordet i jeres netværk – det er en fælles opgave at sikre, at de unge i Vejen får øjnene op for, hvor mange helt fantastiske arbejdspladser og jobmuligheder der findes lige her.

Vi er stolte af det engagement, alle vores medlemmer lægger for dagen, når vi i fællesskab investerer i fremtidens arbejdskraft.

Med venlig hilsen,
UdviklingVejen
Annette Heard

Kommende arrangementer

Fra travlhed til retning
Torsdag 30. april 2026 kl. 08:00-10:00
Tilmelding er nødvendig
Fællesmøde for håndværksvirksomheder
Torsdag 30. april 2026 kl. 14:30 til 17:00
Tilmelding er nødvendig
UdviklingsDøren: SMV Pro
Torsdag 7. maj 2026 kl. 07:30 til 08:30
Tilmelding er nødvendig
UdviklingsDøren: Vækstpilotpulje er åben
Torsdag 21. maj 2026 kl. 07:30 til 08:30
Tilmelding er nødvendig
UdviklingsDøren: Mød en lokal succes
Torsdag 18. juni kl. 07:39-08:30

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomhederne i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet