Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

16. april rykker vi for alvor sammen

Hele 550 elever fra 7. klasserne i Vejen Kommune indtager Medius Holsted til årets MiniSkills.

Her skifter vi skolebænken ud med praktiske workshops, gnister og professionelt værktøj. Formålet er klart: Vi skal synliggøre de mange spændende fremtidsmuligheder, der findes hos vores lokale virksomheder – lige i de unges egen baghave.

Ansvar for fremtidens arbejdskraft
Vores lokale erhvervsliv har for længst forstået betydningen af en tidlig indsats for at rekruttere. I alt står 18 lokale virksomheder samt 11 uddannelsesinstitutioner klar med 29 stande, hvor de har lagt et stort stykke arbejde i at forberede en lærerig og sjov dag for eleverne.

Borgmester Christian Lund byder velkommen kl. 09:15, og derefter går det løs med workshops, hvor eleverne får fingrene helt ned i faget og en oplevelse af erhvervslivet i øjenhøjde.
"Vi ønsker at tænde en gnist, som hverken en brochure eller en hjemmeside kan matche," lyder det fra Annette Heard, chefkonsulent hos UdviklingVejen.

Bemærk: Selve de praktiske workshops er en målrettet læringsdag for de inviterede 7. klasser og deltagende virksomheder.
 
Bag dagen står et stærkt fællesskab mellem Vejen Kommune (herunder UngVejen og de lokale folkeskoler), CampusVejen og UdviklingVejen.

Med venlig hilsen
UdviklingVejen

PS: Kontakt chefkonsulent, Annette Heard for yderligere information om MiniSkills-konceptet eller juniormesterlære-ordningen:

Annette Heard
Tlf: 6644 2538
Mail: ah@udviklingvejen.dk

Arrangement: KK Partner A/S og Pro-Sec A/S

ERFA-dag med KK Partner A/S og Pro-Sec A/S

Hvordan kan fremtidens overvågning gøre en forskel i din hverdag?

Den 8. maj inviterer KK Partner og Pro-Sec til en eftermiddag med fokus på AI og overvågning og hvordan teknologien allerede i dag kan bruges til at optimere drift, øge sikkerheden og skabe bedre beslutningsgrundlag.
Der vil blive serveret mad og forfriskninger til mødet

Du får konkrete eksempler, cases og indsigt i, hvad der er muligt nu og hvad der er på vej. Samtidig bliver der mulighed for dialog og spørgsmål, så du kan få perspektiver direkte relateret til din virksomhed.

Arrangementet er relevant for virksomheder, der ønsker inspiration til at arbejde mere effektivt og sikkert med nye teknologier.
Tidspunkt
Fredag 8. maj 2026
Kl. 11:00-14:00
 
Lokation
i UdviklingsParken
Sdr. Tingvej 10
6639 Rødding

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at skrive en mail til serviceleder Jan Juul Pedersen på jl@kkpartner.dk

Deltagelse er gratis, men der opkræves et No-Show gebyr 295 ex moms kr. ved udeblivelse uden afbud.

Netværk for dig med mange kasketter

UdviklingVejen faciliterer et nyt netværk for dig, der i hverdagen jonglerer med flere roller og ansvarsområder i din virksomhed.

Her samles vi om sparring, erfaringsudveksling og fælles udvikling i et trygt og inspirerende fællesskab.

Næste tema: Det personlige lederskab
På seneste møde var der stor enighed om, at næste skridt er at dykke ned i det personlige lederskab. Hvordan navigerer man i en travl hverdag? Hvordan styrker man sit selvlederskab og finder balancen mellem præstation og trivsel?

Ved netværkets første møde var der allerede stor interesse, dialogerne var engagerede og lysten til at lære af hinanden og dele erfaringer var tydelig.
Du kan stadig nå at være med
Er du nysgerrig på at blive en del af et netværk, hvor du møder andre med lignende udfordringer, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling? Så er du meget velkommen.
 
Vil du høre mere?
Kontakt erhvervs- og netværkskonsulent Karin Askholm på tlf. 6646 7239 eller kas@udviklingvejen.dk for at høre mere eller for at tilmelde dig.

Vi glæder os til flere givende møder, hvor vi sammen skaber udvikling, inspiration og vækst.

Få en erfaren sparringspartner

Som ejerleder eller iværksætter kan det være svært at have overblik over det hele selv. Mange beslutninger træffes alene – ofte midt i en travl hverdag.

Derfor tilbyder UdviklingVejen mentorforløb, hvor virksomheder og kommende iværksættere kan få tilknyttet en erfaren sparringspartner.

En mentor giver ikke en færdig løsning. Mentoren hjælper i stedet med at skabe overblik, stille de rigtige spørgsmål og udfordre dine overvejelser.

Som en af mentorerne siger:
"Det handler om at give ny energi og en hånd i ryggen, når man står midt i hverdagens beslutninger."
Mentorerne i UdviklingVejen er erfarne ledere og virksomhedsejere fra forskellige brancher, som stiller deres erfaring til rådighed for andre virksomheder.
 
For mange virksomheder fungerer mentorordningen som et første skridt til ekstern sparring – før man eventuelt etablerer advisory board eller bestyrelse.

Vil du høre mere?
Kontakt Chalotte Tryk hos UdviklingVejen eller læs mere om Mentorordningen her.

Mød Vejen Kommunes nye borgmester

Når UdviklingVejen åbner UdviklingsDøren torsdag 23. april kl. 7:30, får du en helt særlig mulighed for at møde Christian Lund, der tiltrådte som borgmester i Vejen Kommune 1. januar 2026.

Christian har fra start haft fokus på dialogen med erhvervslivet – og denne morgen deler han sine første indtryk, erfaringer og tanker om samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne i Vejen Kommune.

D𝐮 får 𝐞𝐧 𝐮𝐧𝐢𝐤 𝐦𝐮𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭:
- Høre, hvad der optager den nye borgmester
- Få indblik i retningen for samarbejdet
- Og ikke mindst selv byde ind i dialogen
UdviklingsDøren er rammen om de nære samtaler om hverdagen i virksomhederne – og denne gang med en særlig gæst ved bordet. Som altid er der kaffe på kanden, rundstykker på bordet og god tid til netværk og sparring på tværs.

Tilmeld dig og få muligheden for at møde borgmester, Christian Lund og andre virksomheder fra Vejen Kommune.

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐦𝐞𝐝?
Du kan tilmelde dig via linket her.

Løngennemsigtighed: Er I klar?

Fra 2027 skærpes kravene til gennemsigtighed i løn. Er I klar?

De nye regler, der udspringer af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, stiller blandt andet krav til virksomheder om åbenhed om lønniveauer, klare kriterier for lønfastsættelse og rapportering af lønforskelle mellem køn.

Ved arrangementet kommer Mikael Marstal og Casper Mogensen fra Penta Advokater, og giver os et overblik over de nye regler, hvad de betyder i praksis, og hvordan du i din virksomhed allerede nu kan begynde at forberede jer.
𝐓𝐢𝐝𝐬𝐩𝐮𝐧𝐤𝐭 𝐨𝐠 𝐬𝐭𝐞𝐝
Tirsdag 28. april 2026
kl. 09:00-10:30
 
Arrangementet holdes hos UdviklingVejen, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her.

Er du ejerleder eller iværksætter?

Savner du et sted, hvor man kan tale åbent om de svære beslutninger i din virksomhed?

Vi ønsker at starte et nyt netværk i UdviklingVejen med fokus på forretningsudvikling og fortrolig sparring for ejerledere og/eller iværksættere.

Du inviteres 𝐭𝐢𝐥 𝐨𝐩𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐬𝐦ø𝐝𝐞.
På mødet skal vi sammen finde ud af:
• Hvad netværket skal handle om
• Hvem det er relevant for
• Hvor stor netværksgruppen bør være
𝐓𝐢𝐝𝐬𝐩𝐮𝐧𝐤𝐭 𝐨𝐠 𝐬𝐭𝐞𝐝
Tirsdag den 19. maj 2026 Kl. 14:00-16::00 - hos UdviklingVejen i UdviklingsParken i Rødding.

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐯æ𝐫𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐟𝐨𝐫𝐦𝐞 𝐧𝐞𝐭𝐯æ𝐫𝐤𝐞𝐭?
Læs mere om rammerne for netværket og tilmeld dig senest 12. maj via dette link: https://lnkd.in/eribFJNJ

Virksomhedsprisen for 2023-2024

Udvalget for Unge, Beskæftigelse og Integration uddeler igen i år 2 priser.

Virksomhedsprisen som tildeles en lokal virksomhed, der har gjort en betydningsfuld indsats i forhold til socialt ansvar og mangfoldighed, opkvalificering, uddannelse, fastholdelse, integration eller vækst i 2025-2026. Og Mangfoldighedsprisen, som tildeles en offentlig arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats i samarbejde med jobcentret.

Udvalgsformand Frank Schmidt-Hansen udtaler:
Vejen Kommunes virksomheder spiller en afgørende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Vi hører gentagne gange gode fortællinger, hvor et tæt samarbejde mellem virksomhed, borger og kommune sætter skub i en positiv udvikling for det enkelte menneske. Det vil vi som udvalg rigtig gerne sætte spot på med denne prisuddeling".
Sidste år gik Virksomhedsprisen til Dragsbæk A/S (Grønvang Foods).
 
Alle kan være med til at indstille kandidater ud fra kriterierne socialt ansvar og mangfoldighed, opkvalificering og uddannelse, fastholdelse, integration og vækst.

Frist for indstillinger er mandag 11. maj kl. 12.00 2026.
 
Kender du den helt rigtige kandidat?
Du indstiller via Vejen Kommunes hjemmeside, hvor du også kan finde flere oplysninger omkring kriterier mv. her.

Kommende arrangementer

UdviklingsDøren: Mød din borgmester
Torsdag 23. april 2026 kl. 07:30-08:30
Tilmelding er nødvendig
Løngennemsigtighed: Er I klar?
Tirsdag 28. april kl. 9:00-10:30 2026
Tilmelding er nødvendig
Fra travlhed til retning
Torsdag 30. april 2026 kl. 08:00-10:00
Tilmelding er nødvendig
Fællesmøde for håndværksvirksomheder
Torsdag 30. april 2026 kl. 14:30 til 17:00
Tilmelding er nødvendig
Opstartsmøde af netværk
Tirsdag 19. maj 2026 kl. 14:00 til 16:00
Tilmelding er nødvendig
UdviklingsDøren: SMV Pro
Torsdag 7. maj 2026 kl. 07:30 til 08:30
Tilmelding er nødvendig
UdviklingsDøren: Vækstpilotpulje er åben
Torsdag 21. maj 2026 kl. 07:30 til 08:30
Tilmelding er nødvendig

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomhederne i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet