Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Den helt rigtige lærling: Med professionel sparring fra UdviklingVejen fandt Anders Peter Ohrt det perfekte match til butikkens team. Han ser nu UdviklingVejen som en vigtig medspiller i alt fra HR og rekruttering til digitalisering og generationsskifte. Fotokilde: UdviklingVejen.

Du føler dig som en del af en større familie

Mange små erhvervsdrivende tror fejlagtigt, at UdviklingVejen kun er for de helt store industri-virksomheder. Men i tøjbutikken Mads & Stine i Vejen har indehaver Anders Peter Ohrt fundet en medspiller, der giver ro i maven, når de svære beslutninger skal tages.

Detailhandlen er bygget af gode købmænd. Men i en mindre eller mellemstor butik skal man være ekspert ialt: Indkøb, salg, bogholderi, jura og personaleledelse. Du står ofte som ”Palle alene i verden”, når ud fordringerne tårner sig op. Sådan behøver det dog ikke
at være.

Anders Peter Ohrt, der har drevet modebutikken Mads & Stine siden midten af 80’erne, har for nylig mærket værdien af at have en stærk medspiller i ryggen. Netop da han skulle til at finde en ny lærling blandt fem unge kandidater, havde UdviklingVejen netop selv henvendt sig.

Professionelle øjne på en uvant situation
Det var Annette Heard fra UdviklingVejen, der trådte til som ekstern HR-partner. Hun deltog i samtalerne og hjalp med at spotte de rigtige kompetencer hos de unge ansøgere.
 
Annette sagde med det samme: ’Det kan jeg hjælpe med, jeg er HR’. Det betød, at jeg kunne sænke skuldrene i en situation, da jeg fik sparring til at vælge den rigtige kandidat,” fortæller Anders Peter Ohrt og fortsætter: Det var guld værd at få nogle professionelle øjne på, især fra en der kender de unge mennesker og de mange muligheder, der findes i dag.”

For Anders Peter handler det om tryghed. Ved at få hjælp til rekrutteringen sikrede han, at den kemi og faglighed, der kræves i en specialbutik med fokus på service, var på plads fra start.

Ikke kun for de store
Historien om Mads & Stine er et skoleeksempel på det, direktør i UdviklingVejen, Martin Svane, gerne vil have flere detailhandlere og små virksomheder til at indse: Hjælpen er lige ved hånden, uanset om man har én eller hundrede ansatte.

Vi er her for det brede erhvervsliv. Mange tror, vi kun er til for de store, men vi hjælper i den grad også enkeltmandsvirksomheder og butikker med få ansatte. De kan få et enormt udbytte af vores services”, fastslår Martin Svane. Han peger på alt fra hjælp til digitalisering og AI til de helt jordnære ting som moms, told, nye emballagekrav eller struktur på hverdagen.

En ”blæksprutte” behøver ikke være alene
En af de nyeste satsninger er det såkaldte ”Blæksprutte-netværk”. Det er skræddersyet til de små virksomheder, hvor ejeren eller en administrativ medarbejder sidder med alle kasketterne på én gang.
I mindre virksomheder skal man jo det hele. Især bogholderiet og det administrative vil vi jo gerne slippe for at bruge for meget tid på,” lyder det fra Anders Peter Ohrt, der ser store perspektiver i et tættere samarbejde. Han nævner både generationsskifte, APV-registrering og muligheden for at søge fondsmidler som områder, hvor UdviklingVejen kan gøre en forskel.
 
En medspiller i hverdagen
For Anders Peter Ohrt, der har ejet butikker i mange byer og i dag har butik i Vejen og Grindsted handler medlemskabet også om fællesskabet.
 
Man kommer til at føle, at man er med i en større familie. Man får et netværk at snakke med, og det er især vigtigt for nye virksomheder. Vi er gode købmænd, men vi er ikke eksperter i alt. Derfor er det rart at vide, at hvis vi har et problem, så kan vi finde løsningen sammen med UdviklingVejen,” slutter han.
 
LÆS MERE OM MEDLEMSKAB
Du kan læse mere om dine fordele ved medlemskab ved UdviklingVejen her.
Sidst i 2025 åbnede vi UdviklingsDøren for første gang, og siden har vi åbnet døren med en række af netværksmøder, som har det til fælles, at de er skabt med henblik på udvikling, fællesskab og relevante temaer på tværs er det lokale erhvervsliv i Vejen Kommune. Fotokilde: UdviklingVejen.

UdviklingsDøren: UdviklingVejens nye initiativ - et åbent morgennetværk, der samler erhvervsfolk fra både små og store erhvervsfolk i Vejen Kommune for inspiration, videndeling og netværksdannelse.

Siden åbningen i efteråret 2025 har konceptet vist sig at være en kraftfuld driver for lokal vækst og innovation.

ErhvervsudviklingVejen 360
Første gang vi åbnede UdviklingsDøren, en tidlig efterårsmorgen, samledes virksomhedsejere, ledere og selvstændige til en dynamisk session med kaffe, netværk og inspirerende oplæg. Her introducerede erhvervsdirektør Martin Dunlap Svane ErhvervsudviklingVejen360, et helhedsorienteret tilbud, der vurderer virksomheders potentiale og tilbyder strategisk opkvalificering samt økonomisk støtte.

Erhvervsudvikling via energiparker
UdviklingsDøren har allerede skabt resultater gennem arrangementer om energiparker i Revsing og Holsted. Søren Sørensen, projektudvikler i Vejen Kommune, præsenterede, hvordan disse grønne energiprojekter kan blive katalysatorer for erhvervsudvikling, innovation og arbejdspladser – en vigtig brik i den grønne omstilling.

HR-netværket
Derudover har netværksfællesskabet åbnet HR-døren for soloselvstændige og små virksomheder, hvor fokus er på trivsel og kompetenceudvikling. Trivselskonsulent Connie Jensen delte sine visioner, og ni deltagere har allerede meldt sig til fællesskabet. Karin Askholm, netværkskonsulent ved UdviklingVejen, præsenterede et bredt udvalg af tilbud, der understøtter de mange roller, små virksomheder typisk har – fra HR-ansvarlig til konflikthåndtering.

Fokus på den unge arbejdsstyrke
Samarbejdet mellem erhvervsliv, skoler og unge blev fremhævet som en nødvendig investering i fremtidens arbejdsmarked. Her blev juniormesterlæreordningen præsenteret som en afgørende brobygger, der skaber tidlige kontaktflader mellem unge og erhvervslivet, styrker unges faglige kompetencer og giver virksomheder adgang til fremtidens arbejdskraft. 
 
Viceskoleleder Hirma Ljeskovica Bektas fra Højmarkskolen i Holsted satte denne morgen spot på skolens perspektiv – og hvordan man målrettet koordinerer indsatsen, så juniormesterlære understøtter både faglighed, dannelse og trivsel. Som prikken over i’et delte Jan Juul Pedersen, serviceleder hos KK Partner A/S - Teknologisk Infrastruktur, virksomhedens erfaringer med deres to juniormesterlære-elever.
UdviklingVejens initiativ har vist sig som et succesfuldt format, der kombinerer netværk, viden og fællesskab i en uformel atmosfære. Det tydeliggøres, at samarbejde mellem virksomheder, selvstændige og skoleverdenen skaber vækst, innovation og muligheder for de unge.
 
Vil du være med i erhvervsfællesskabet?
Følg UdviklingVejens hjemmeside og sociale medier for kommende arrangementer og muligheder for at åbne døren til vækst i Vejen Kommune. Vi ser frem til at byde dig velkommen i UdviklingsDøren – hvor muligheder åbner sig, og fællesskabet vokser.

Velkommen til nye medlemsvirksomheder

Vi er så glade for at kunne byde velkommen til de mange nye medlemmer, som har sluttet sig til UdviklingVejen den første måned i 2026.

Tak fordi I har valgt at være en del af vores fællesskab!

Vi ser frem til at arbejde sammen med jer om spændende projekter og initiativer, der vil styrke og udvikle det lokale erhvervsliv.
MEDLEMSKAB VED UDVIKLINGVEJEN
Alle virksomheder kan blive en del af UdviklingVejen.

Du kan læse mere om, hvem vi er, og hvilken værdi vi kan tilbyde dig og din virksomhed her.
Vi relancerer Erhvervsvagten for fleksibel, uforpligtende sparring, når du har brug for det – fysisk eller online, uden faste tider. Få hurtig hjælp til dine iværksætter- eller virksomhedsspørgsmål, uden lange forberedelser. Fotokilde: AI genereret.

Erhvervsvagten i nye klæder

Vi har udviklet iværksætter-tilbuddet: Erhvervsvagten, så du nu kan få sparring, præcis når du har brug for det.

Går du med en god idé, eller står din nystartede virksomhed over for juridiske eller økonomiske spørgsmål, som bremser din fremdrift?

Vi vil gerne give en hurtig og fleksibel hjælp. Derfor relancerer vi nu Erhvervsvagten.
 
Vi gør op med faste træffetider og tunge bookingprocesser på forhånd – nu får du sparring, præcis når behovet opstår.

Hvad er nyt?
• Ingen faste tider: Du kan kontakte os, når du har spørgsmål, så finder vi en tid.
• Fysisk eller online: Du vælger selv, om vi skal mødes ansigt til ansigt eller over skærmen.
• Uformelt og direkte: Du behøver ikke forberede lange oplæg.
Vi tager udgangspunkt i din situation
Hvad kan du få hjælp til? Et stærkt hold af eksperter advokater og revisorer står klar til at give dig gratis afklaring på alt fra kontrakter, til skat, moms, likviditet, regler for ansættelser osv.: BDO, Beierholm, Martinsen, BERG Advokater, Penta Advokater og Buch Advokatfirma.
 
LÆS MERE
Læs mere om det nye koncept og se vores rådgivere her.

Har du brug for en hurtig snak om din virksomhed? Ring eller skriv direkte til vores erhvervschef, Christian Nørup, på tlf. 4880 6828 eller cn@udviklingvejen.dk
Kom til vores morgennetværksmøde med kaffe, rundstykke og værdifuld viden, samt indsigt i vækst, ledelse og muligheder for tilskud gennem SMV: Pro for din virksomheds udvikling. Fotokilde: Colourbox.

UdviklingsDøren - HR-blækspruttefunktionen

Kom og vær med til vores morgennetværksmøde, hvor du kan starte dagen med en god kop kaffe og et rundstykke – samtidig med at du får værdifuld viden, du kan bruge med det samme.

Kom med når vi åbner UdviklingsDøren, og denne gang udbreder kendskabet til puljeprogrammet SMV:PRO, som er en vej til udvikling af din virksomhed.

Denne morgen får du Indsigt i vækst, generationsskifte, ledelse og fremtidens udfordringer. Herudover hører du om muligheden for tilskud til forretningsudvikling igennem SMV: Pro samt eksempler på virksomheder, der har gjort det.
Vi sørger for god kaffe & rundstykker – du skal bare møde op.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 19. februar 2026
Kl. 07:30-08:30
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Til dig og din virksomhed

Erhvervshus Sydjylland: Eksportdag: Fra Danmark til Tyskland

Store investeringer, øget fokus på forsyningssikkerhed og et tættere europæisk samarbejde skaber nye muligheder for danske virksomheder, der vil styrke deres position eller tage næste skridt i eksporten.

Erhvervshus Sydjylland inviterer til dette formiddagsarrangement for virksomheder, der enten overvejer Tyskland som eksportmarked eller ønsker at styrke og skalere deres eksisterende indsats.
 
Du får et praksisnært og virksomhedsrettet afsæt med fokus på strategi, konkrete valg og handling.
 
TIDSPUNKT
Fredag 26. februar 2026
kl. 08:30 - 12:30
 
LOKATION
Erhvervshus Sydjylland
Billundvej 3
6500 Vojens
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Vejen Teater; Oplev magien af professionelt teater i Vejen – sammen med dine kolleger.

 Vejen Teater inviterer alle lokale personaleforeninger og virksomheder til at opleve magien ved live teater.
 
Giv dine kolleger en uforglemmelig fællesoplevelse med Vejen Teaters særlige tilbud til virksomheder og personaleforeninger.
 
Når I køber 10 eller flere billetter til samme forestilling, får I en fordelagtig rabat og en fantastisk mulighed for at styrke fællesskabet i virksomheden. 
 
Teater er mere end blot underholdning – det er en oplevelse, der bringer mennesker sammen. En aften i teatret er en mulighed for at dele unikke øjeblikke, engagere sig i kunsten og understøtte det lokale kulturliv i Vejen Kommune.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om erhvervsfordelene her og finde Vejen Teaters aktuelle teaterprogram her.

Kommende arrangementer

UdviklingsDøren: SMV-Pro
Torsdag 19. februar 2026 kl. 07:30 til 08:30
Tilmelding er nødvendig
Informationsmøde: HR-netværk
Tirsdag 24. februar 2026 kl. 10:00 - 12.00
Tilmeldingsfrist er lukket
AI-potentialet
Torsdag 26. februar 2026 kl. 14:30-17:45
Tilmelding er nødvendig
Grønt AI-potentialecheck
Mandag 2. marts samt 11. og 13. marts 2026
Tilmelding er nødvendig
Hvordan understøtter vi SMVér 
Onsdag 4. marts 2026 kl. 08:30-11:30
Tilmelding er nødvendig
UdviklingsDøren: AMAZON
Torsdag 6. marts 2026 kl. 07:30 til 08:30
Tilmelding er nødvendig

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomhederne i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet