Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Martinsen Rådgivning & Revision var på scenen, fordi de var nomineret til prisen som Sustainability Champions. Et resultat af Martinsens engagement i ESG-initiativer både som rådgivere for deres kunder og i deres egen virksomhed. Fotokilde: Colourbox.

Martinsen er nomineret til ESG-pris

På baggrund af Martinsens ESG-indsatser som rådgivere for deres kunder og i egen forretning, er de nomineret til prisen som Sustainability Champions ved PrimeGlobal’s Insights Congress i Lissabon, Portugal,

Danske virksomheder bliver i stigende grad mødt af krav og forventninger fra omverdenen om at arbejde med bæredygtige indsatser, f.eks. fra erhvervskunder, offentlige kunder eller investorer. En væsentlig del af dette arbejde handler om, at virksomheder kan dokumentere og opgøre deres egen bæredygtighed samt deres produkters bæredygtighed inden for de tre områder: E, S og G. Men det kan være en jungle at finde rundt i. 
 
Martinsens Rådgivning & Revision har været på en bæredygtighedsrejse for at kunne hjælpe virksomhederne godt i gang med at styrke ESG-indsatserne, og at gøre det til en god forretning at gøre verden til et bedre sted.

Nomineringen er en anerkendelse af vores målrettede arbejde med ESG og bæredygtighed – både som rådgivere for vores kunder og i vores egen forretning. Vi har bl.a. opbygget stærke rådgivningskompetencer gennem opkøbet af SUSTAINBUSINESS, så vi kan hjælpe små og mellemstore lokale og nationale virksomheder med bæredygtighedsrapportering og -strategi”, fortæller Henrik Esmann, statsautoriseret revisor og nu også bæredygtighedsrevisor ved Martinsen Rådgivning & Revision i Vejen.

Martinsen Rådgivning & Revision har på landsplan uddannet 27 statsautoriserede revisorer til bæredygtighedsrevisorer, som nu er certificerede til at rådgive og erklære sig på bæredygtighedsrapporter, der er udarbejdet efter EU’s nye bæredygtighedsdirektiv (CSRD).
Henrik Esmann, statsautoriseret revisor og nu også bæredygtighedsrevisor ved Martinsen Rådgivning & Revision i Vejen. Fotokilde: Martinsen Rådgivning & Revision.
 
Vi har også udviklet løsninger til både lovpligtig rapportering og frivillig bæredygtighed, der imødekommer krav fra kunder og samarbejdspartnere. Sidst men ikke mindst har vi i Martinsen taget vores egen medicin ved at gennemføre en dobbeltvæsentlighedsanalyse som et strategisk og indsigtsfuldt værktøj til at integrere ESG i Martinsens drift og beslutningstagning”, uddyber Henrik Esmann.

Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde med at være med til at fremme den lokale bæredygtighed ved virksomhederne i Vejen Kommune”, slutter Henrik Esmann.

MERE OM MARTINSEN
Læs mere om Martinsen Rådgivning & Revision her.
Vi byder velkommen til CRE8IT og Eveline v. Sonsbeek, som nyt medlem ved UdviklingVejen. Fotokilde: CRE8IT.

CRE8IT er nyt UdviklingVejen-medlem

Vi er glade for at byde reklamevirksomheden CRE8IT og ejer, Eveline v. Sonsbeek, velkommen som nyt medlem i UdviklingVejen.

Rødding-virksomheden CRE8IT tilbyder et bredt udvalg af grafiske løsninger, herunder skilte, interiørfolie, solfilm til maskiner og biler, samt design af logoer, brochurer og flyers. Eveline, der har været en del af skiltebranchen siden hun var 17 år.

"Skiltefaget er min passion, og jeg elsker at kunne skabe unikke løsninger for mine kunder", siger Eveline. Hendes særlige interesse ligger i interiørfolie, som kan forvandle køkkenlåger, møbler og skriveborde til noget helt nyt og spændende.
 
"Med interiørfolie kan ældre møbler få nyt liv, og jeg går meget op i bæredygtighed", tilføjer hun.

CRE8IT tilbyder også installation af solfilm, der reducerer solens varme og skaber et mere behageligt klima i biler og maskiner. Montering af solfilm foregår hurtigt og effektivt, så du kan få det ønskede resultat uden lange ventetider.

Har du en idé til et logo, men er usikker på, hvordan du skal få det designet? CRE8IT tilbyder at skabe det logo, du drømmer om, i forskellige formater, så du kan bruge det til alt fra tryksager til bildekorationer. Eveline har stor erfaring og ekspertise i den grafiske branche og er klar til at hjælpe dig med at realisere dine visioner.

Siden Eveline startede som selvstændig i marts 2024, har hun haft fokus på at levere kvalitetsløsninger til konkurrencedygtige priser, herunder design af logoer til 700 kr. i timen. Hun er i øjeblikket på udkig efter et værksted på ca. 200 m² og et lille kontor, så har du kendskab til tomme lokaler, kontakt Eveline.
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Eveline v. Sonsbeek, CRE8IT som nyt medlem i UdviklingVejen. Fotokilde: CRE8IT.
 
Har du et projekt i tankerne? Send billeder til CRE8IT, og de vil give dig et uforpligtende tilbud. CRE8IT kan visualisere dit projekt, så du kan se, hvordan det kommer til at se ud, før du træffer beslutningen om farver og materialer.

”Jeg har meldt mig ind ved UdviklingVejen, fordi jeg ønsker at benytte mig af flere af UdviklingVejens medlemsydelser. Til en start arbejdes der på, at jeg får mentor, da jeg ønsker sparring i forbindelse med både strategi og forretningsudvikling i min virksomhed”, slutter Eveline.

MERE OM CRE8IT
Besøg CRE8IT hjemmeside her.
UdviklingVejen afholdt et kickoff hos FarmDroid ApS i samarbejde med Lederne og Alexandra Instituttet, der fokuserede på kunstig intelligens i erhvervslivet. Nu er vi klar med datoen for det første netværksmøde i vores spritnye nye AI-netværk. Fotokilde: UdviklingVejen.

Kunstig intelligens - jura og faldgruber

I starten af det nye år afholder vi første netværksmøde i UdviklingVejens nye AI-netværk.

Med dette netværk ønsker vi at samle lokale virksomheder, for at motivere dem, i et fortroligt rum, hvor man kan videndeling, spille hinanden bedre, inspirere og bidrage at komme i gang med kunstig intelligens.

INDHOLD
Ved dette første møde i AI-netværket dykker vi ned i vigtigheden af at have styr på det grundlæggende, når I anvender kunstig intelligens i din virksomhed. Herunder hvordan sikres at AI-forordningen overholdes, hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man anvender eks. Chatgpt eller Copilot (Microsoft Offices AI) og en grundlæggende forståelse for, hvad du skal være opmærksom på, når du slipper AI løs i virksomheden.

En praksisorienteret tilgang, der giver deltagerne mulighed for at lære gennem direkte erfaring og aktiv afprøvning.
UdviklingVejens nye AI-netværk tager udgangspunkt i der hvor deltagerne er, og afleder dette et behov for at dele netværket i grupper, kan dette gøres.

TIDSPUNKT
28. januar 2025
kl. 08.00-11.00
 
Kontakt UdviklingVejen hvis du vil med i vores AI-netværk:

KONTAKT
Ulrik Uhrskov
Tlf. 2326 5062
Mail: uu@udviklingvejen.dk

Chalotte Tryk
Mobil: 5183 2404
Mail: ct@udviklingvejen.dk
Welboe Totalindretning ApS har haft stor gavn af projektet Afkobling 2030. Ønsker du også at afdække din virksomheds bæredygtige potentiale gratis? Kontakt erhvervskonsulent Klaus Arnegaard fra UdviklingVejen for mere information. Fotokilde: UdviklingVejen.

Få gratis hjælp til grøn omstilling

Afkobling 2030 er et projekt, hvor produktions-virksomheder får viden om at adskille værdiskabelse fra klima- og miljømæssige belastninger med fokus på vækst.

Vejen-virksomheden Welboe Totalindretning ApS har i over 40 år været kvalitetsleverandør og specialist i nye og brugte reolsystemer, dækreoler, værkstedsborde, mandskabsskabe, rådgivning, indskudt lager, montage, sikkerhedseftersyn samt indretning og flytning af lager.

I 2023 overtog Henrik Vetter posten som adm. direktør og traf en strategisk beslutning om, at Welboe Totalindretning ApS skal være firstmover på bæredygtige løsninger på markedet. Fordi her er et stort potentiale for vækst, og fordi både kunder og leverandører i stigende grad har krav til det.

Men det hjælper jo ikke, at det kun er mig, der kender strategien, for jeg ved ikke noget om alting. Så derfor sprang vi på toget, da Klaus Arnegaard fra UdviklingVejen, kontaktede mig, og spurgte om Afkobling 2030, var noget vi kunne se værdien i”, fortæller Henrik Vetter.

Så snart vi trådte ind i projektet, startede vi med at få en grundig analyse af vores situation. Her blev hele Welbo Totalindretning ApS forretningsmodel, værdikæde og produktportefølje set grundigt efter i sømmene. F.eks. kan jeg nævne, at vi har egen smed på værkstedet, som blev bedt om, at overveje, om der var noget i hans arbejdsgange, og i den måde vi genanvendte på, som med bæredygtige fordele kunne gøres anderledes og bedre”, fortæller Henrik Vetter og fortsætter:

Ved at den opgave lå hos smeden og ikke hos mig, gjorde at der kom ejerskab på opgaven, og det er jo smeden, som er specialisten i lige præcis den opgave. Så skal jeg nok efterfølgende overføre det til vores strategi, som er der, hvor jeg har mine stærkeste kompetencer”.
Henrik Vetter fortæller, at alle medarbejdere fik en tilsvarende opgave. Og det har været en meget spændende og udviklende proces, som hele tiden har krævet, at alle tænker godt over, hvorfor de gør, som de gør, og ikke bare gør som de plejer.

Henrik Vetter anbefaler varmt andre produktionsvirksomheder at deltage i Afkobling 2030, hvor en ekstra gevinst er et udvidet stærk netværk indenfor et bredt felt af brancher.
 
Et andet område, hvor projektet har afledt forandringer hos Welboe Totalindretning ApS, er når der pakkes varer. For også her blev medarbejderne bedt om at overveje, om plastik nogle gange kunne undgås. Så i dag er der helt specifikke procedurer for, at hvis leverancen leveres direkte til en tør lokation, så er der ingen plastik pakket rundt om, for det er spild af ressourcer – både i forhold til arbejdskraft og miljø.

Og sådan kunne Henrik Vetter blive ved og ved med at fortælle om små og store tiltag, som Welboe Totalindretning ApS har fået implementeret i sin forretningsplan, efter de har deltaget i et forløb gennem Afkobling 2030.

Vil du også have hjælp til at se på din forretnings potentiale med bæredygtige briller gennem det gratis tilbud Afkobling 2030? Tag kontakt til UdviklingVejens erhvervskonsulent, Klaus Arnegaard, og hør mere.

KONTAKT
Klaus Arnegaard
Tlf.: 2245 1531
Mail: ka@udviklingvejen.dk
 
MERE OM AFKOBLING
Du kan læse meget mere om Afkobling 2030 og den værdi din virksomhed kan få her. 
 
GRATIS LABS
Gå på opdagelse i gratis labs, events, seminarer og workshops som du og din virksomhed kan få gratis adgang til via Afkobling 2030 her.
UdviklingVejen inviterer virksomheder, iværksættere og samarbejdspartnere til den årlige nytårskur, hvor vi ønsker hinanden godt nytår. Billederne er fra nytårskuren i 2024. Fotokilde: UdviklingVejen.

UdviklingVejens Nytårskur 2025

UdviklingVejen inviterer virksomheder, iværksættere og samarbejdspartnere til nytårskur, hvor vi mødes og ønsker godt nytår.

PLAN FOR NYTÅRSKUREN
♦ Ankomst og netværk.
♦ Velkomst v/ Ole Stubbe.
♦ Tale af borgmester
   Vejen Kommune
   Frank Schmidt-Hansen.
♦ Præsentation af d
irektør
   UdviklingVejen 
   Martin Svane.
♦ Præsentation af kommunaldirektør:
   Vejen Kommune
   Thomas Reintoft.
♦ Fejring af Gazelle-virksomhederne 2024.
♦ Let traktement og netværk.
♦ Tak for i dag.
 
TIDSPUNKT
Fredag 10. januar 2025
kl. 14:00 til 16:30
 
LOKATION
Troldesalen
Jacob Gades Allé 1
6600 Vejen
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig UdviklingVejens Nytårskur 2025 her.

Tak til Skjern Bank og Penta Advokater

Skjern Bank og Penta Advokater er sponsorer ved UdviklingVejens Nytårskur og Årsmøde 2025, hvor de også vil være tilstede.

Sponsorer ved nytårskuren og årsmødet støtter UdviklingVejens arbejde for at støtte det lokale erhvervsliv.
 
Sponsorer er også med til at finansiere indlægsholdere, og får en massiv eksponering i forbindelse med markedsføring før, under og efter nytårskuren og årsmødet. 
 
MERE OM DE TO SPONSORER
Du kan læse mere om Skjern Bank her.
Du kan læse mere om Penta Advokater her.

Til dig og din virksomhed

Erhvervshus Sydjylland: Smarte løsninger – bedre bygninger.

Hvordan kan man indtænke automatiserede løsninger i en bygning? Hvilke digitale trends og tendenser kommer til at vinde frem i byggeriet? Og hvad kræver det af måden vi samarbejder på?

Beckhoff Automation leverer universelle og brancheuafhængige styrings- og automatiseringsløsninger. Derfor var der ingen tvivl om, at deres nye domicil skulle være fuld af smarte digitale løsninger - og som bygherre på projektet havde de muligheden for at planlægge og implementere automatiseringsløsninger allerede i byggefasen.

INDHOLD
Du får en eftermiddag, der byder på inspirerende oplæg, praktiske erfaringer samt en rundvisning, hvor du kan opleve løsningerne i aktion.
 
TIDSPUNKT 
Tirsdag 21. januar 2025
kl. 14:30 - 16:30
 
STED
Beckhoff Automation
Birkemose Allé 1
6000 Kolding
  
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Virksomhedsguiden: Cybersikkerhed i forsyningskæden – hvor pivåben er din virksomhed?

I en verden, hvor cybertrusler konstant udvikler sig, er det afgørende at have en robust og sikker forsyningskæde. Tilmeld dig webinaret og bliv klogere på de største sårbarheder i din forsyningskæde.
 
I en tid præget af geopolitiske spændinger og øgede cybertrusler bliver cybersikkerhed i forsyningskæden en strategisk nødvendighed.

INDHOLD
På dette webinar vil professor Jan Stentoft fra SDU udforske de største sårbarheder i forsyningskæderne, som små og mellemstore virksomheder ofte står overfor. 
 
Gennem eksempler og praktiske råd sætter Jan Stentoft fokus på, hvordan virksomheder kan styrke deres evner og kompetencer for at beskytte deres konkurrencedygtighed og være en sikker partner i forsyningsnetværket.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 28. januar 2025
kl. 08:30 - 09:30
 
STED
Dette er et online webinar.

LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder og iværksættere.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen en fredag i måneden i UdviklingsParken.
 
Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage.

INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk.

TIDSPUNKT
Fredag 20. december 2024
Kl. 09:00 til 09:30.

STED
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding

TILMELDING
Du kan tilmelde dig fredagsnetværket her.

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
 Iværksætter uden CVR nr.
 Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
 Maksimalt 5 ansatte.
 Placeret i Vejen Kommune eller medlem af UdviklingVejen.

TIDSPUNKT
Hveranden torsdag
Mellem kl. 15:00 - 17:00
 
STED
IVER Café
Vejen Business College
Jyllandsgade 11
6600 Vejen.

LÆS MERE
Du kan tilmelde dig her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 20. december 2024 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 20. december 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig
 
Udbudspanelet - Få hjælp til lokale tilbud
Torsdag 20. december 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig
 
UdviklingVejens Nytårskur 2025
Fredag 10. januar 2025 kl. 14:00 til 16:30
Tilmelding er nødvendig.
LAG midler til din virksomhed?
Onsdag 1. oktober 2025 kl. 17:00 til 19:00
Tilmelding er nødvendig.
Find medarbejdere til ledige jobs i køkkenet
Tirsdag 28. januar 2025 kl. 08:30 til 10:30 
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet