Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Hele køkkenholdet på Hotel Skibelund Krat har været på to-dages kursus i eget køkken i øget brug af plantebaserede råvarer. Fotokilde: Hotel Skibelund Krat.

Kikærter i Krattets køkken

Hotel Skibelund Krat tilføjer plantebaserede retter på menukortet. Kokkekursus i eget køkken skaber inspiration.

Køkkenet på Hotel Skibelund Krat har de første to dage i denne uge været kursussted og øvebane for alle kokkene og Pernille Vejrum fra Det Grønne Rejsehold. Hotellet har prioriteret ny viden så højt, at der har været lukket i restauranten, for møder og selskaber.

Vi kigger dybt ind i ESG og bæredygtighed og arbejder på at spotte, hvad vi kan gøre for at nedbringe klimaftrykket”, siger Michael Larsen, der er kok, køkkenchef og medejer af Hotel Skibelund Krat.

I vores køkken lægger vi stor vægt på at starte med gode råvarer og vi står for hele tilberedningen. Vi er derfor interesserede i hvad plantebaserede råvarer – korn, kerner, linser og kikærter samt flere grøntsager- kan bruges til i vores madkoncept. Vi begynder også at lægge mere vægt på kort transporttid”, fortsætter Michael.

Det handler ikke kun om inspiration til menukortet og æstetikken. For virksomheden Hotel Skibelund Krat handler det også om effektive arbejdsgange i køkkenet, optimering af indkøb, reduktion af madspild og dermed bedre bundlinje. Hotel Skibelund Krat arbejder efter, at grønne retter kan være både velsmagende og ansvarlige.

FAKTA
Det Grønne Rejsehold er et projekt, der stille kokkeviden, økonomi- og styringsindsigt til rådighed til oplevelsesvirksomheder. Rejseholdet kan rekvireres til kurser i eget køkken. En håndfuld restauranter i Vejen Kommune har benyttet sig af tilbuddet.
Køkkenet på Hotel Skibelund Krat har brugt to dage på at dykke ned i hvad plantebaserede råvarer – korn, kerner, linser og kikærter samt flere grøntsager- kan bruges til i deres madkoncept. Fotokilde: Hotel Skibelund Krat.
Hotel Skibelund Krat har fået inspiration til nye plantebaserede retter til deres menukort. Fotokilde: Hotel Skibelund Krat.
 
MERE OM 
Du kan læse mere om Hotel Skibelund Krat her.
 
Vil du også have besøg af Det Grønne Rejsehold? Så kontakt:
 
Charlotte Hammer
Tlf. 2144 3513
Mail: ch@udviklingvejen.dk 

Cafe i Jels nomineret i national konkurrence

Frøken Kaff’ i Jels er nomineret til Danmarks bedste kaffebar 2024.

"Jeg ved ikke hvem, hvad eller hvordan men for dulan, hvor er jeg glad og faktisk lidt stolt over, at vi nu kan prale med sådan en nominering her i området. TAK". Sådan skrev Tina Haahr Planitzer aka Frøken Kaff´på caféens Facebookside i starten af denne uge. UdviklingVejen forstår virkelig stoltheden, og blev nysgerrige. Vi spurgte derfor Tina:

Hvad driver dig som cafeejer?
Hvis spørgsmålet er, hvad der driver mig personligt for at lande i kategorien som Danmarks bedste kaffebar, så må det være, at jeg skaber et dejligt sted for både de lokale og for folk udefra. Vi er jo stolte af vores by her i Jels, så det er altid dejligt når folk udefra roser vores smukke natur og med denne nominering nu også måske Danmarks bedste kaffebar”, siger Tina med ydmyghed og stolthed i stemmen.

Hvorfor tror du, du er blevet nomineret?
"Jeg håber først og fremmest, at nomineringen skyldes, at de lokale og nabobyerne kan se, at jeg rigtig gerne vil skabe et dejligt sted ved Jels sø, som vi stolt kan vise frem. Og at de kan se, at jeg lægger alle mine kræfter, tid og penge i at få det til at lykkedes at drive et rum, hvor vi kan hygge sammen uden at skulle ind til de større byer. Selvfølgelig håber jeg også, at man har bemærket, at jeg ikke vælger de billige og nemme løsninger, men at jeg går op i at bruge de bedste råvarer og den bedste kaffe”, uddyber Tina.
Tina Haahr Planitzer synes, det er ret så vildt at en kaffebar i lille Jels kan være med i konkurrencen om at være den bedste kaffebar i hele Danmark - så hun er stadig ved at sluge nyheden. Fotokilde: Frøken Kaff’.

SÆT JELS PÅ DANMARKSKORTET
Vær med til at sætte Jels og Vejen Kommune på Danmarkskortet ved at stemme på Frøken Kaff’. Følg med på Frøken Kaff’s Facebookside, hvor du også kan finde et link til afstemningen af, hvor Danmarks bedste kaffebar ligger her.
Med fokus på netværk, fremtidens udviklingspotentiale og vidensdeling som omdrejningspunkter, så blev UdviklingVejens repræsentantskabsmøde afholdt ved ved P. Lindberg A/S i Vejen. Fotokilde: CEPP branding.

Repræsentantskabsmøde ved P. Lindberg A/S

UdviklingVejens repræsentantskab afholder to årlige møder ude hos UdviklingVejens medlemsvirksomheder. Senest mødtes vi hos P. Lindberg A/S i Vejen.

P. Lindberg er en moderne e-handelsvirksomhed, der sælger udstyr og tilbehør til landbrugere, skovdyrkere, hestefolk, haveejere og mange flere, som bor udenfor byskiltet.
 
Repræsentantskabsmødet ved P. Lindberg startede med, at direktør ved P. Lindberg, Morten Trolle, gav os et spændende indblik i og introduktion til P. Lindbergs strategiske vision og værdimæssige afsæt. Vi fik et uddybende blik ind i den organisatoriske struktur, og til sidst havde de 30 deltagende mulighed for at stille spørgsmål til virksomheden.

Derefter blev vi delt op i to hold, hvor vi fik lov til at gå rundt på oplevelse gennem P. Lindbergs mange lokaler sammen med ejeren af P. Lindberg, John Ravn og Morten Trolle. Vi gik gennem deres nye 4.000 kvm store lagerbygning, og vi sluttede af i butikken, hvor man som kunde, kan komme og købe varer.

Efter en meget spændende rundvisning fik vi en opdatering fra UdviklingVejen ved bestyrelsesformand Ole Stubbe, der delte nyheder og informationer om fremtidens opgaver.
 
Dagens tema til drøftelse var AI – hvad kan vi bruge det til? Marianne Buhrkal Sørensen, direktør & strategisk kommunikationsrådgiver i CEPP branding gav et inspirerende oplæg om hendes erfaringer med AI, og fortalte hvordan man som virksomhed kan påbegynde arbejdet med AI. 
Rundvisningen ved P. Lindberg A/S sluttede af i butikken, hvor John Ravn fortalte om P Lindbergs lange og spændende udviklingsrejserejse. Fotokilde: UdviklingVejen.

Mødet sluttede med en åben diskussion, hvor alle havde mulighed for at dele erfaringer, idéer og spørgsmål til AI. Her gav repræsentantskabsmedlemmerne vigtige input til UdviklingVkens fremadrettede arbejde.
 
UdviklingVejen har samlet gruppernes input og idéer omkring brugen af og ønsker til brugen af AI, og hvordan UdviklingVejen kan bidrage i den sammenhæng. En af mulighederne er, at UdviklingVejen driver et AI-netværk.
 
Tak til alle, der deltog og bidrog til fællesskabet ved mødet omkring UdviklingVejens Repræsentantskab, der er sammen om at medvirke til at styrke erhvervslivet i Vejen Kommune
 
REPRÆSENTANTSKABET
Se hvem der er med i UdviklingVejens Repræsentantskab her.
På baggrund af drøftelsen om AI på repræsentantskabsmødet, tilbyder UdviklingVejen og Lederne i samarbejde med Alexandra Instituttet nu et kickoff arrangement. Fotokilde: Colourbox.

Få udbytte af AI i din virksomhed

Vi åbner nu for tilmelding til et spændende arrangement omkring brugen af kunstig intelligens i din virksomhed.

På baggrund af drøftelsen om AI på repræsentantskabsmødet, og hvordan UdviklingVejen kan bidrage i den sammenhæng, udbyder UdviklingVejen og Lederne i samarbejde med Alexandra Instituttet nu et kickoff arrangement som opstart til et muligt AI-netværk.

Arrangementet vil dels fokusere på hvad kunstig intelligens er, og hvordan du som leder kan anvende det i din dagligdag og forbedre din virksomhed.
 
Herudover vil arrangementet give dig et indblik i, hvordan den lokale virksomhed FarmDroid ApS anvender teknologien til at udvikle deres virksomhed.

INDHOLD
Som deltager på dette arrangement vil du lære omkring kunstig intelligens.
 
Hvilke værktøjer findes der? Hvad er en prompt? Hvad koster det? Kan jeg være sikker på mine konkurrenter ikke kan se, hvad jeg spørger om?

TIDSPUNKT
Tirsdag 3. december 2024
kl. 08:30 til 10:30

STED
FarmDroid ApS
Industrisvinget 5
6600 Vejen
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig arrangementet her.

MERE OM AI-NETVÆRKET
Arrangementet vil fungere som kickoff til UdviklingVejens mulige kommende netværk omkring kunstig intelligens.
Ulrik Uhrskov, erhvervskonsulent ved UdviklingVejen er tovholder på UdviklingVejens nye AI netværk. Fotokilde: UdviklingVejen.
Chalotte Tryk, forretningsudvikler ved UdviklingVejen er tovholder på UdviklingVejens mulige nye AI netværk. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
Vil høre mere om UdviklingVejens mulige AI-netværk?

KONTAKT
Ulrik Uhrskov
Tlf. 2326 5062
Mail: uu@udviklingvejen.dk
 
Chalotte Tryk
Tlf: 5183 2404
Mail: ct@udviklingvejen.dk
Rødding Bio har to konferencelokaler med et professionelt teknisk setup til stede. Desuden tilbydes eksklusive B2B-arrangementer ved premierefilm med specialtilbud på billetter og forplejning. Fotokilde: Rødding Bio.

Månedens virksomhed: Rødding Bio

Rødding Bio, der er grundlagt i 1921, tilbyder enestående faciliteter til konferencer, præsentationer og events i Rødding Centret.

Månedens virksomhed Rødding Bio har to sale udstyret med moderne teknologi og med en tekniker til stede under arrangementer, kan virksomheder føle sig trygge ved det tekniske setup, når salene benyttes til et arrangement. Sal 1 har plads til 130 personer og er udstyret med Dolby Atmos lyd, mens Sal 2 har plads til 48.

Rødding Bio tilbyder også eksklusive B2B-arrangementer i forbindelse med premierefilm, hvor virksomheder kan forkæle sine medarbejdere med specialtilbud på billetter og forplejning.
Rødding Bio sikrer desuden lokal eksponering via reklamer, der fanger biografgæsternes opmærksomhed uden distraktioner. Priserne starter fra kr. 3.630 + moms årligt for reklamer.

KONTAKT
For mere information kan du kontakte Carsten Karlsen, daglig leder Rødding Bio på:
Mobil: 5077 2286 
 
LÆS MERE
 
MÅNEDENS VIRKSOMHED
Du kan læse mere om Månedens Virksomhed her.
Mangler din virksomhed et kontorlokale, så er det nu du skal slå til. Fotokilde: UdviklingVejen.

Ledigt kontorlokale i Rødding

Vi har et ledigt stort og lyst kontorlokale til leje på Sdr. Tingvej 10 i 6630 Rødding.

Vi har lige nu et ledigt lokale, der er lyst og med god plads i UdviklingsParken i Rødding, som kan blive dit.

I UdviklingsParken i Rødding får du mulighed for at fokusere på det væsentlige.
 
Vi tilbyder professionelle rammer, der giver dig tid til at udvikle din virksomhed.
Har du lyst til at se lokalerne?
 
KONTAKT
UdviklingVejen
Lone Skrydstrup
Tlf: 2264 8507
Mail: ls@udviklingvejen.dk

Til dig og din virksomhed

Erhvervshus Sydjylland: Grøn omstilling og cirkulær økonomi.

Der findes et utal af muligheder for din virksomhed kan komme videre med eller komme godt i gang med den grønne omstilling. F.eks kan nævnes SMV:Grøn og SMV:Grønne Kompetencer, som er to puljer, der lige nu er åbne for ansøgninger.
 
INDHOLD
Du kan vælge f.eks. et forløb om CO2-regnskab, ESG-rapport, miljøledelse ISO 14001, producentansvaret for emballage, grøn kommunikation, optimering af ressourceforbrug, genbrug/genanvendelse af materialer og turismecertificeringer. Eller du kan sammensætte dit eget grønne forløb.  
 
KONTAKT OS
Vi anbefaler altid, at du tager kontakt til UdviklingVejen, inden du ansøger. Vi er sat i verden for at hjælpe dig videre til vækst via alle de muligheder, der aktuelt findes.

LÆS MERE
Du kan læse mere om alle de mange forskellige muligheder for, hvordan din virksomhed kan udvikle sig indenfor den grønne omstilling her.

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Informationsmødet er for dig, der enten overvejer at starte egen virksomhed eller som måske er i gang, men savner information om de basale ting, som du skal være opmærksom på, når du starter som selvstændig.
 
INDHOLD
Du får ved informationsmødet en grundig introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.
 
Du har mulighed for at stille spørgsmål under mødet som er specifikke for lige præcis din iværksætter-rejse.

TIDSPUNKT
Tirsdag 5. november 2024
kl. 17:00 til 19:30

LOKATION
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Informationsmødet for iværksættere her.

Erhvervshus Sydjylland: Skaf kapital til nye løsninger i din virksomhed.

Har du brug for flere penge til din virksomhed? Så kom med til Funding Day. hvor du kan møde fremtidige partnere og investorer, der vil investere i din virksomhed.

INDHOLD
Mød eksperter i kapitalfremskaffelse og find ud af, hvordan du kan styrke din virksomhed med kapital fra bl.a. Innovationsfonden, Jyske Bank, EIFO, Det Syddanske EU-kontor og Virksomhedsprogrammet.

Du får også mulighed for at præsentere din virksomhed direkte for investorer og fonde på en dynamisk speeddating-session.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 19. november 2024
kl. 14:30 til 16:30

STED
Erhvervshus Sydjylland
Billundvej 3
6500 Vojens

TILMELDING
Arrangementet er gratis, men pladserne er begrænsede. Så tilmeld dig allerede i dag, og få styr på pengene, så dine nye løsninger kommer ud over rampen!
 
Du kan tilmelde dig lige her.

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.
 
Er du i tvivl om, om din problemstilling passer i Erhvervsvagten, kan du altid kontakte os for en uforpligtende snak for at afklare dine muligheder for hjælp til næste skridt på din iværksætterrejse.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune eller medlem af UdviklingVejen.

TIDSPUNKT
Hveranden torsdag
Mellem kl. 15:00 - 17:00
 
Husk at du skal booke din tid på forhånd.

STED
IVER Café
Vejen Business College
Jyllandsgade 11
6600 Vejen.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Kommende arrangementer

Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 5. november 2024 kl. 17:30 til 20:00
Tilmelding er nødvendig.
Inspirationsmøde: Bliv en del af Hærvejen
Onsdag d. 6. november 2024 kl. 17:00 til 19:00
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 7. november 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig
 
Udbudspanelet - Få hjælp til lokale tilbud
Torsdag 7. november 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig
 
Erhvervshus Sydjylland: Sydjysk eksportkonference.
Torsdag 14. november 2024 kl. 09:00 til 16:45
Tilmelding er nødvendig.
Kunstig intelligens i din virksomhed
Tirsdag 3. december 2024 kl. 08:30 til 10:30
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 20. december 2024 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens Nytårskur 2025
Fredag 10. januar 2025 kl. 14:00 til 16:30 - Troldesalen
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet