Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Lige nu kan din virksomhed gennem Vellev Foreningen søge om 10.000 kr. til et event, som kan medvirke til at øge dine medarbejderes trivsel. Fotokilde: Colourbox.

Søg finansiering til trivselsskabende event

Små og mellemstore virksomheder kan søge om 10.000 kr. til at styrke mental sundhed på arbejdspladsen gennem temaer som samarbejde, ledelse, social kapital, konflikter og forandringer.

ARBEJDSMILJØEksperten har hjulpet både Penta Advokater samt Ravn & Olsen Advokater med at søge om tilskud til et projekt, der kan medvirke til at øge virksomhedernes arbejdsmiljø.
 
I disse uger er ARBEJDSMILJØEksperten i fuld gang med at forberede sig til Danmarks Mentale Sundhedsdag. Dagen foregår i uge 41, og formålet er at sætte fokus på mental sundhed på jobbet.

Det gør vi ved sammen at lære og tale om emnet, og Velliv Foreningen støtter målet ved at give alle danske arbejdspladser mulighed for at søge 10.000 kr. til et event om mental sundhed”, fortæller arbejdsmiljørådgiver ved ARBEJDSMILJØEksperten, Conni Winther.

Hos ARBEJDSMILJØEksperten arbejder vi med at forebygge at dine medarbejdere bliver slidt ned mentalt eller fysisk. Mindre virksomheder har ofte ikke kompetencerne og det økonomiske råderum, til at kunne gøre noget rigtig godt for arbejdsmiljøet, så det er her, vi kan gøre en forskel”, fortæller, Conni Winther og fortsætter:

Som eks. kan jeg nævne, at min kollega Bent sidste år var hos Penta Advokater i Vejen, hvor han snakkede med sagsbehandler-teamet om ’Hvem fanden tog min arbejdsglæde”.

Vi er klar til at motivere og inspirere dig og din virksomhed i uge 41. Så kontakt os hurtigst muligt og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med at markere Danmarks Mentale Sundhedsdag. Og husk, at du og din virksomhed kan være med uanset, om det er første gang eller om I har fået tilskud før”, slutter Conni Winther.
 
 
Arbejdsmiljørådgiver ved ARBEJDSMILJØEksperten, Conni Winther kan hjælpe dig, hvis du gerne vil styrke din virksomheds arbejdsmiljø: Fotokilde: ARBEJDSMILJØEksperten.
 
KONTAKT
Tlf: 8236 3670
Mail: mail@ameksperten.dk

MERE OM
ARBEJDSMILJØEksperten er beliggende i Esbjerg, og er medlem ved UdviklingVejen.

Du kan læse mere om ArbejdsmiljøEksperten her.
 
ANDRE LOKALE KONSULENTER
Der findes mange lokale udbydere, som kan benyttes, så eks. med ARBEJDSMILJØEksperten er blot en ud af mange andre muligheder.

VÆKSTSTRATEGI 2025
I vækststrategi 2025 er der fokus på trivsel på arbejdspladserne i Vejen Kommune.

De afledte effekter i din virksomhed, ved at skabe trivsel hos dine medarbejdere, kan være en styrket konkurrenceevne samt bedre fastholdelse og tiltrækning af nye medarbejdere.
 
 
Velkommen til Vejen Garden. Fotokilde: Vejen Garden.

Vejen Garden er nyt UdviklingVejen-medlem

Vi byder velkommen til Vejen Garden, der består af mere end 80 uniformerede drenge og mænd i alderen 9 - 50 og er en frivillig forening.

Vejen Garden har gennem årene haft den ene succes efter den anden. Tre gange danmarksmester, to gange europamester, og endda en titel som ”World Champion Parade Band”, har garden vundet. De er på den måde til at sætte Vejen Kommune på Danmarkskortet.

"Ideen om at oprette en drengegarde i Vejen opstod tilbage i 1951. Den første landsudstilling efter krigen “Sydjydsk Udstilling”, blev afholdt i Vejen. En begivenhed, der gav meget medieomtale. Til udstillingen havde man en lille udstillingsgarde bestående af drenge med trommer, fløjter og trægeværer. Alle i rød-hvide uniformer. Udstillingsgarden blev opløst, men frø blev sået til oprettelse af en egentlig garde", fortæller Kim Jepsen, som er formand for foreningen.

Manufakturhandler Laurits Andersen fik til opgave at udføre ideen til handling. Egentlig handling bag ideen kom der dog først i 1954, hvor redaktør Arthur Vistisen flyttede til Vejen. Laurits Andersen fandt ud af, at Arthur Vistisen havde en fortid som orkesterleder. Som sagt så gjort. Vejen Garden optog første gang nye garder den 1. april 1954. I alt 25 drenge under ledelse af orkesterleder Arthur Vistisen.

De første uniformer, der blev brugt, var udstillingsgardens rød-hvide uniformer. Der er ikke ændret meget på uniformen fra 1956 frem til i dag.

Igennem alle årerne har Vejen Garden leveret det festlige indslag ved større arrangementer og vigtige begivenheder i lokalområdet.
 
Vejen Garden blev i starten finansieret af kommunen. I dag bidrager Vejen Kommune ved at stille Realskolens lokaler til disposition for Vejen Garden.
Vejen Gardens harmoniorkester med messingblæsere, træblæsere, fløjter, bækkener og trommer. De spiller større koncerter, fx forårskoncert, julekoncert og standkoncerter. Orkesteret deltager i diverse konkurrencer i ind- og udland, hvor de har hentet mange topplaceringer. Fotokilde: Vejen Garden.
 
"I de sidste mange år, har Vejen Garden i højere grad måtte klare sig for egne midler. Dvs. sponsorater, Vejen Gardens egen spilleindtægt og indtægter fra forskellige frivillige aktiviteter. Således blev Vejen Gardens Støtteforening etableret i 1999 med formålet om at skaffe økonomiske midler til Vejen Gardens aktiviteter samt varetage redaktion, udgivelse og distribution af Garder bladet", slutter Kim Jepsen.

Den dag i dag er Vejen Gardens eksistens baseret på frivillige hænder.

LÆS MERE
Du kan læse mere om Vejen Garden her.
UdviklingVejen undersøgte i starten af 2024 virksomhedernes behov for hjælp med ESG. Vi ønskede at danne os et billede af behovet for hjælp med arbejdet med ESG ude hos virksomhederne. Fotokilde: UdviklingVejen.

31 % er endnu ikke i gang med ESG

Mange virksomheder er godt i gang med at arbejde med ESG, men der er stadig 39 %, som ikke er kommet i gang endnu.

ESG dækker bl.a. over indsatser inden for miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd inden for bæredygtighed. Der kommer løbende flere og flere ESG krav til dig som virksomhed.
 
Derfor besluttede UdviklingVejen i starten af 2024 at undersøge virksomhedernes behov for hjælp med ESG.
 
Vi ønskede at danne os et billede af, hvordan vi bedst kan hjælpe med arbejdet med ESG ude hos dig i din  virksomhed.
 
Resultatet af undersøgelsen viste at 39 % kender til ESG kravene, men stadig ikke er kommet i gang, fordi de ikke ved, hvor de skal starte.
 
Vi vil i løbet af året tilbyde forskellige både interne og eksterne arrangementer, tilbud og muligheder til de virksomheder, som gerne vil i gang med ESG. 
Allerede i uge 17 har vi følgende to webinarer, som kan være et godt sted at starte.
 
Webinaret: Den bæredygtige SMV - Sådan kommer I godt i gang
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 23. april 2024
kl. 09:00 til 10:00
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig webinaret her.
 
Webinaret: Cirkulær økonomi – Et alternativ til forbrug og smid væk
 
TIDSPUNKT
Mandag d. 22. april 2024
kl. 09:00 til 10:30
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig webinaret her.
Kender du hjemmesiden Spinoff Vejen til Vækst - en selvbetjenings-matchmaking platform - hvor din virksomheds gode ideer kan opsamles og kombineres med driftige iværksættere, der kan omsætte ideen til en virksomhed med vækst. Fotokilde: Colourbox.

Spinoff som vejen til vækst i din virksomhed

UdviklingVejen og Billund Erhverv arbejder for at øge innovationen og antallet af nye virksomheder i Vejen Kommune og Billund Kommune – blandt andet gennem projektet Spinoff ’Vejen til Vækst’.

Vi er løbende i dialog med virksomheder med gode forretningsidéer, som man ikke selv kan eller vil forfølge, men hvor man kan se potentialet i, at idéerne spindes ud og løftes videre af andre. Ligesom vi er i dialog med iværksættere, der med afsæt i specifikke arbejdsmæssige erfaringer, er i gang med – eller planlægger - at starte virksomhed inden for samme branche.

Via Spinoff-projektet kan vi hjælpe dig med at komme videre med idéen. Det kan f.eks. dreje sig om adgang til specialiseret rådgivning, kapital, mentorer eller noget helt andet alt afhængig af det konkrete behov.
KONTAKT
Har du en forretningsidé, som kan udvikle sig til en selvstændig virksomhed, så tag endelig kontakt til:

Ulrik Uhrskov
Erhvervskonsulent
Tlf. 2326 5062
Mail: uu@udviklingvejen.dk

LÆS MERE
Du kan læse mere på vores matchmakingplatform her.

Initiativet Spinoff – "Vejen til Vækst” er støttet med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen. Fotokilde: Colourbox.

Penta Advokater stiller op for Erhvervsvagten

Erhvervsvagten er et tilbud til iværksættere i Vejen Kommune om gratis rådgivning fra advokater, revisorer og UdviklingVejen. Penta Advokater støtter med juridiske råd i Erhvervsvagten.

Penta Advokater støtter Erhvervsvagten, fordi vi mener, det er vigtigt at kunne hjælpe med indledende vejledning og råd til iværksættere på et tidligt tidspunkt i deres opstart, så den videre proces bliver mere overskuelig eller planerne helt droppes”, fortæller Christian Wraa Schlüter, advokat ved Penta Advokater.

Det er væsentligt for Vejen Kommunes fremtidige udvikling og vækst, at flere får lyst til at blive iværksættere i Vejen Kommune.

Det er vigtigt, at iværksættere får nogle værktøjer for at kunne beslutte, om der skal arbejdes videre med projektet, og at der i disse tilfælde er orienteret om faldgruber og fordele vedr. en fremtidig etablering af egen virksomhed”, slutter Christian Wraa Schlüter, advokat ved Penta Advokater.

Penta Advokater bidrager til vækst og udvikling ved at være en del af det team, der hver uge tilbyder hjælp til helt konkrete spørgsmål, der ligger inden for områder som bl.a. valg af selskabsform, kontrakter, risikostyring, osv. i Erhvervsvagten..
Christian Wraa Schlüter, advokat ved Penta Advokater, er en de rådgivere, som lokale iværksættere, der benytter sig af tilbuddet Erhvervsvagten kan møde. Fotokilde: Penta Advokater.
 
MÅLGRUPPE
- Iværksættere uden CVR nr.
- Iværksætter eller virksomhed CVR-nr. 0-4 år.
- Maksimalt 5 ansatte.
- Placeret i Vejen Kommune eller er medlem af UdviklingVejen.

TIDSPUNKT
Hver 2. torsdag mellem 15.00 - 17.00. Husk at booke din tid inden.

BOOK TID
Se hvordan du booker en tid i Erhvervsvagten her.
UdviklingVejens bestyrelse konstitueret ved UdviklingVejens repræsentantskab 1. møde ved Epoke. Fotokilde: UdviklingVejen.

UdviklingVejens bestyrelse​ konstitueret

Ved repræsentantskabsmødet der blev afholdt ved Epoke 4. april blev UdviklingVejens bestyrelse valgt.

I følge UdviklingVejens vedtægter skal valg til UdviklingVejens bestyrelse og suppleanter gennemføres på det førstkommende repræsentantskabsmøde efter generalforsamlingen.
 
Repræsentantskabsmødet med valg til bestyrelsen skal gennemføres senest 30 dage efter generalforsamlingen.
 
UdviklingVejens bestyrelse består af 11 medlemmer og vælges blandt og af UdviklingVejens repræsentantskab. To bestyrelsesmedlemmer er udpeget af Vejen Kommune.
Formand: Ole Stubbe, 12Live ApS
Næstformand: Lars Jensen, L.J. Holding ApS
Jens Aage Larsen, Brørup Svømmebad
Britt Poder Kristensen, Home Vejen
Danni Baltzer Vinding, Solar Danmark A/S​
Frank Schmidt-Hansen, Vejen Kommune
Hans Kristian Kristiansen, Schrøder el
Helge Busk, Penta Advokater
Jan Møller Pedersen, RACO
Morten Thorøe, Vejen Kommune
Marianne Buhrkal, CEPP branding
 
Forretningsudvalget består af de tre øverste på listen.

Til dig og din virksomhed

DI: Sydvestjyllands Erhvervstræf 2024.

I en tid, hvor erhvervslivet i Sydvestjylland oplever en rivende udvikling, er det afgørende at sikre, at virksomhederne har adgang til den rette arbejdskraft. I de kommende år vil ungdomsårgangene blive mindre, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at flere unge får et bedre kendskab til mulighederne i det private erhvervsliv.

INDHOLD
Kom og bliv klogere på, hvordan de nye unge generationer kan ændre arbejdsmarkedet.

Mød sociolog og forfatter Emilia van Hauen, når hun deler sin ekspertise om, hvordan virksomheder kan forstå og lære af de nye unge generationer. 
 
TIDSPUNKT
29. maj 2024
kl. 15:00 - 18:00

STED
UC Syddanmark, Esbjerg
Degnevej 16
6705 Esbjerg Ø 
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Sikker Digital: Få varsler om digitale sårbarheder fra varslingstjenesten for virksomheder.

Kom på forkant med Digitaliseringsstyrelsens nye varslingstjeneste om digitale sårbarheder til virksomheder.

Med varslingstjenesten får jeres virksomhed aktuelle digitale sårbarheder direkte i indbakken.

Når I er opmærksomme på sårbarhederne, kan I bedre forebygge cyberangreb.

INDHOLD 
Varslerne oplyser om de mest gængse sårbarheder i fx softwaresystemer, som it-kriminelle kan udnytte i forbindelse med angreb på virksomhedernes systemer. 
 
Ved at være på forkant og lukke sårbarhederne, som anbefalet i varslerne, kan jeres virksomhed mindske risikoen for cyberangreb.
 
Varslerne sendes typisk samlet i en ugentlig e-mail til de tilmeldte virksomheder.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Erhvervsstyrelsen: Webinar om kommende ansøgningsrunder vedrørende PtX, CCUS og pyrolyse.

På webinaret kan du blandt andet høre mere om krav til ansøgning, organisering, finansiering m.m. Du kan også blive klogere på, hvordan ansøgninger vil blive vurderet.

INDHOLD
På webinaret får du information om vilkår for ansøgning om tilskud fra Fonden for Retfærdig Omstilling til indsatsen Udvikling af værdikæder inden for Power- to- X

Desuden gennemgås de vigtige opmærksomhedspunkter herunder vilkår for administration af tilskud, statsstøtte m.m.

TIDSPUNKT
Webinar finder sted 8. maj 2024
kl. 13.00-15.00
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Erhvervshus Sydjylland: Kom og vær med til at fejre vinderne af Den Sydjyske Erhvervspris.

De gode eksempler som andre virksomheder kan lade sig inspirere af skal i rampelyset, når Erhvervshus Sydjylland igen i år overrækker Den Sydjyske Erhvervspris sammen med JydskeVestkysten.

INDHOLD 
Formålet med prisen er at hædre små og mellemstore virksomheder i de 13 sydjyske kommuner, der har skabt succes, som sikrer både arbejdspladser, vækst og fremskridt.

TIDSPUNKT
Torsdag 2. maj 2024
kl. 15:30 til 17:00

STED
Erhvervshus Sydjylland
Billundvej 3
6500 Vojens
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor.
 
Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
Hveranden torsdag
Kl. 15:00 - 17:00

STED
IVER Café
Vejen Business College
Jyllandsgade 11
6600 Vejen.

LÆS MERE
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.

Erhvervshus Sydjylland: Bliv leverandør til Forsvaret.

Få indblik i kommende udbud og mulighed for at få Forsvaret som kunde.
 
Arrangementet er primært relevant for dig, der arbejder med for eksempel bygningsservice, IT-systemer, rengøring, reservedele og vedligehold, arealpleje, håndværksydelser og energitiltag/grønne løsninger.

INDHOLD
Praktisk guide til at blive leverandør til Forsvaret
Indblik i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses anskaffelsesprocesser og udbud
Inspiration fra virksomheders erfaringer
Viden om faldgruber og muligheder

TIDSPUNKT
11. juni 2024
kl. 08:30 - 12:00

STED
Ryes Kaserne
Treldevej 110
7000 Fredericia

LÆS MERE
Du kan læse mere og ansøge her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 19. april 2024 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
Webinar: Et alternativ til forbrug og smid væk
Mandag 22. april 2024 kl. 09:00 til 10:30
Tilmelding er nødvendig.
Den bæredygtige SMV - Sådan kommer du i gang
Tirsdag 23. april 2024 kl. 09:00 til 10:00
Tilmelding er nødvendig.
MOMEMTUM24
Tirsdag 23. april 2024 kl. 12:30 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Hærvejsknudepunkt Jels - orienteringsmøde
Torsdag 25. april 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmelding er nødvendig.
Hærvejsknudepunkt Skodborg - orienteringsmøde
Tirsdag 30. april 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet - Få hjælp til lokale tilbud
Torsdag 2. maj 2024 kl. 15:00 til 17:00
Tilmelding er nødvendig
 
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 2. maj 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig
 
Hærvejsknudepunkt Bække - orienteringsmøde
Onsdag 8. maj 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 28. maj 2024 kl. 17:00 til 19:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet