Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
UdviklingVejens repræsentantskab fik historien om Vejen-virksomheden Epoke A/S, der startede i 1930 og i dag er en af verdens førende producenter af maskiner til glatførebekæmpelse med stor teknologisk viden som omdrejningspunkt. Fotokilde: UdviklingVejen.

Teknologi og innovation sikrer Epoke succes

Epoke A/S er en af verdens førende producenter af maskiner til glatførebekæmpelse. UdviklingVejens repræsentantskab fik historien bag Vejen-virksomheden, da de i sidste uge var på besøg.

Epoke-historien startede i 1930’erne med, at Alfred Thomsen etablerede en mindre handelsvirksomhed, der bl.a. solgte ”Grab” kloakrenseren og andre forholdsvis enkle og meget effektive redskaber, og siden har den teknologiske udvikling ikke stået stille i mange sekunder ad gangen.

I 1950’erne opfandt virksomheden Epoke-princippet Epoke A/S har siden bidraget til bekæmpelse af glatte veje, og har haft stort fokus på udvikling med fokus på teknologi, innovation, funktionalitet og servicevenlighed.

Epoke-doseringsprincippet sikrer en ensartet udlægning af alle spredematerialer, og det er stadig et grundlæggende princip i arbejdet med at udvikle fremtidens maskiner til glatførebekæmpelse”, fortalte Peter Bertelsen, CEO ved Epoke A/S, ved repræsentantskabsmødet.

I dag klarer sprederens computer arbejdet uden betjening fra chaufførens side. Chaufføren kan dermed koncentrere sig om at køre lastbilen og fokusere på trafikken”, uddybede Peter Bertelsen.

Saltsprederne fjernbetjenes via Epokes avancerede, egenudviklede styringsenhed, EpoMaster X1, hvor GPS-styret spredning er et tilvalg. Det er en fleksibel skærmenhed, som kommunikerer trådløst via FlexTrack Lommy. Med skærmen og lommy-enheden er sprederne on-line og det giver – ud over navigation - mange ekstra muligheder for spredernes ejere og for chaufføren", fortalte Peter Bertelsen. 
CEO ved Epoke A/S Peter Bertelsen gav både repræsentantskabsmedlemmerne historien om Epoke og en rundvisning på fabrikken i Vejen. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
"To vejs-kommunikation mellem sprederen og f.eks. vognmanden er en af de helt åbenlyse muligheder, som giver ekstra fleksibilitet ved hurtige ruteændringer og sikkerhed for chaufføren ved f.eks. nedbrud. Samtidig kan vognmanden koble mange andre muligheder til systemet, uden at han skal ud og investere i en ekstra terminal”, sagde Peter Bertelsen.
 
FAKTA
I 1956 indgik man forhandleraftale med C. Grindvold A/S i Norge, som var virksomhedens første udenlandske forhandler, og som stadig er Epoke-forhandler.

I 1957 blev den nuværende fabrik i opført i Askov ved Vejen. Administration og produktion i Vejen beskæftiger ca. 150 medarbejdere.

Epoke er den største leverandør til det danske marked, men langt hovedparten af produktionen eksporteres til mere end 25 lande i Europa, Nordamerika og Asien.

LÆS MERE
Du kan læse mere om Epoke A/S her.
UdviklingVejens nye repræsentantskab holdt 1. møde ved Epoke, og snakken gik lystigt, da vi spurgte dem: Hvad vil I gerne bruge jeres stemme i repræsentantskabet til, og hvad er det, vi skal sammen? Fotokilde: UdviklingVejen.

Værdien i UdviklingVejens repræsentantskab

Da repræsentantskabet mødtes første gang ved Epoke, var et af punkterne på dagsordenen at drøfte, hvordan UdviklingVejens repræsentantskab skal skabe værdi.

Medlemmerne i repræsentantskabet drøftede med positiv energi og engagement, hvordan de ser deres rolle i som medlem af UdviklingVejens repræsentantskab.

Pernille Skov-Poulsen, direktør hos Murerfirmaet AXEL POULSEN A/S, er en af de nye repræsentantskabsmedlemmer ved UdviklingVejen.
 
Vi spurgte Pernille, hvordan hun vil bruge hendes nye rolle.

Helt overordnet glæder Pernille sig til at være med til at arbejde for at styrke den generelle erhvervsvenlighed i Vejen Kommune.
F.eks. ønsker jeg at være med til at sikre nye medlemmer til UdviklingVejen på baggrund af mit eget lokale netværk”, siger Pernille Skov-Poulsen og fortsætter:

Jeg ser også min rolle i repræsentantskabet som en vej til at være UdviklingVejens ambassadør og udbrede viden herom i lokalsamfundet. Jeg har selv deltaget flere gange i UdviklingVejens netværk Lederforum samt været en del af generationsskiftenetværket. Det var virkelig værdifuldt og gav mig utrolig meget”, slutter Pernille, der glæder sig til at trække i arbejdstøjet sammen med resten af UdviklingVejens repræsentantskab.
 
MERE OM REPRÆSENTANTSKABET
se medlemmerne i UdviklingVejens repræsentantskab her.
Lige nu sender DI deres årlige tilfredshedsundersøgelse ud for at undersøge, hvordan det står til med erhvervsklimaet i de danske kommuner. Vi opfodrer til, at du besvarer undersøgelsen, så vi får så mange svar fra Vejen Kommune som muligt. Fotokilde: Lokal Erhvervsvenlighed.

Vær med til at sikre det lokale erhvervsklima

I disse dage udsender Dansk Industri en spørgeskema-undersøgelse til virksomheder i Danmark. Her er din mulighed for at medvirke til et fortsat stærkt erhvervsklima.

 
Skemaet er sendt til både medlemmer og ikke-medlemmer af DI.

Vi vil gerne opfordre virksomheder i Vejen Kommune til at bruge deres mulighed for at deltage. 
 
Ved at besvare undersøgelsen er du med til at sikre vilkårene for erhvervslivet i Vejen Kommune.
 
Jo flere virksomheder der deltager i DI´s undersøgelse, desto mere valid og brugbar er de data, vi får, og det gør det nemmere at handle på de rigtige fokuspunkter i fremtiden.
Fremhævning af forbedringer de seneste år:
1. Vejen Kommune stadig har en meget hurtig sagsbehandling i Teknik og Miljø (nr. 1 i Syddanmark og nr. 3 i DK)
2. Vejen Kommune har stadigvæk ikke en dækningsafgift og har ingen planer om at indføre dette.
3. Udpegning af de 2 energiparker viser at, Vejen Kommune vil den grønne omstilling.
4. Vejen Kommune nvesterer massivt med store anlægsprojekter de kommende år bl.a. 3 daginstitutioner, plejehjem, 2 bo-tilbud.
5. Byudvikling og nye udstykninger i hele kommunen.
6. Større infrastrukturprojekter (med fokus på fremkommelighed) Kærvej, cykelstier og Brørup Bymidte.
7. Tæt dialig mellem virksomheder og Vejen Kommune.

Tak for din hjælp.
Velkommen til Frank Ib Andersen og hans virksomhed KlimaESG, der ligger i Vejen Kommune, som er en landbrugskommune, og derfor billedet af hvordan ESG kan se ud på disse kanter. Fotokilde: KlimaESG.

KlimaESG er nyt medlem

Vi byder velkommen til Frank Ib Andersen, der ejer Rødding-virksomheden KlimaESG.

KlimaESG er en nystartet enkeltmandsvirksomhed med speciale i Klimaregnskaber og ESG-rapporter for SMV´er i Danmark.

Når mine kunder kontakter mig, så er et af mine første spørgsmål til dem, hvordan de er motiveret til at arbejde med ESG. Er det leverandørerne eller er det kunderne, der stiller krav til ESG? Eller er det klimaregnskabet, som de har brug for min hjælp til? Svarene på disse spørgsmål gør, at jeg hurtigt kan tune mig ind på den enkelte virksomheds behov, når det gælder om at stå stærkere og benytte den grønne omstilling som et konkurrenceparameter”, fortæller Frank Ib Andersen.

KlimaESG er dedikeret til at gøre klimaregnskaber og ESG-rapporter tilgængelige og overkommelige for alle små og mellemstore virksomheder. ”Målet er, at enhver virksomhed, uanset størrelse, skal have mulighed for at bidrage til den grønne omstilling”, siger Frank Ib Andersen.

KlimaESGs helt overordnede ambition er, at hjælpe virksomheder med at blive mere miljøvenlige uden at gøre det alt for komplekst. ”Jeg har flere konsulenter at trække på i mit netværk, som assisterer ved udarbejdelse af de forskellige klimaregnskaber og samarbejder med flere miljøcertificeringsbureauer”, fortæller Frank Ib Andersen.
 
Frank fortæller videre, at med en ESG-rapport udarbejdet efter ESRS (European Sustainability Reporting Standards) giver KlimaESG virksomheder et løft mod bedre bæredygtighed, som samtidig gør dem mere attraktive overfor kunder, investorer og nye medarbejdere.
Frank Ib Andersen, KlimaESG, er en af UdviklingVejens nye medlemsvirksomheder. Fotokilde: KlimaESG.
 
Erhvervsmæssigt har Frank Ib Andersen i en længere årrække arbejdet med salg af serviceydelser til kraftvarmebranchen, og det er specielt herfra, at han oplevede et stigende krav til en grøn og bæredygtig profil til leverandører i forbindelse med de licitationer, som han i sine tidligere job skulle byde ind på.
 
Hvorfor har du meldt dig ind ved UdviklingVejen?
Jeg har tidligere arbejdet ved en række af stærke lokale virksomheder, som KE Fibertec, KE Burgmann og VODA, så jeg har allerede et godt netværk lokalt i branchen, og dette ønsker jeg at udvide. Herudover vil jeg udbrede kendskabet til, hvordan jeg kan bidrage til lokale virksomheder, så de står stærkere i mødet med den grønne omstilling både via kunderne, leverandørerne og stort set alle led i virksomhedens værdikæde”, slutter Frank Ib Andersen.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om KlimaESG her.
UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen. Fotokilde: BDO.

BDO stiller op for Erhvervsvagten

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere, bl.a. BDO, lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

BDO støtter med økonomisk rådgivning i Erhvervsvagten.

Hvorfor har I valgt at støtte Erhvervsvagten?
"Vi synes, det er vigtigt at støtte op om det gode tilbud til nye virksomheder, så de kommer godt i gang med deres virksomhed", siger Tommy Schmidt, statsautoriseret revisor ved BDO.

Hvem møder I, og hvordan kan I hjælpe?
"Det er typisk helt nyopstartede virksomheder der har praktiske spørgsmål til skat, moms, regnskab, bogføring mv.", uddyber Frank Barrit, statsautoriseret revisor ved BDO.
 
BDO bidrager til vækst og udvikling ved at være en del af det team, der hver uge tilbyder hjælp til helt konkrete spørgsmål, der ligger inden for områderne med revision, regnskab, skat og moms.

MÅLGRUPPE
- Iværksættere uden CVR nr.
- Iværksætter eller virksomhed CVR-nr. 0-4 år.
- Maksimalt 5 ansatte.
- Placeret i Vejen Kommune eller er medlem af UdviklingVejen.

TIDSPUNKT
Hver 2. torsdag mellem 15:00 - 17:00. Husk at booke din tid inden.
Tommy Schmidt, statsautoriseret revisor ved BDO, er en de rådgivere, som lokale iværksættere, der benytter sig af tilbuddet Erhvervsvagten kan møde. Fotokilde: BDO.
Frank Barrit, statsautoriseret revisor ved BDO, er en de rådgivere, som lokale iværksættere, der benytter sig af tilbuddet Erhvervsvagten kan møde. Fotokilde: BDO.
 
BOOK TID
Se hvordan du booker tid i Erhvervsvagten her. 

Workshop om fremtidens erhvervsarealer

Vejen Kommune inviterer til workshop om, hvor der skal være erhvervsgrunde i fremtiden.

Målet med denne workshop er, at Vejen Kommune hele tiden har erhvervsgrunde, som både matcher behovene i kommunens virksomheder og er attraktive for virksomheder udefra.

På workshoppen kan du bl.a. høre nærmere om Vejen Kommunes ambitiøse tanker om 2 nye energiparker, hvor der skabes arealer til virksomheder, som kan indgå i en symbiose. Det kan være virksomheder, som har brug for direkte linjer til grøn strøm eller virksomheder som kan bruge overskudsvarme, brint eller ilt fra et PtX-anlæg.
 
Mulighederne er mange, og nogle af værdikæderne er fortsat usynlige, men Vejen Kommune ønsker med en proaktiv indsats at være med blandt frontløberne.
 
DAGSORDEN
1. Velkomst borgmester Frank Schmidt-Hansen.
2. Oplæg fra Danish Crown - velkommen til Beef.
3. Aktuelt i erhvervsindsatsen, herunder energiparker ved kommunaldirektør Ole Slot.
4. Workshop om erhvervsarealer ved leder af Erhverv og Plan Jens Josephsen.
 
I workshoppen vil du kunne besøge og komme med input til følgende caféer:
a. Vejen øst – pitstop, højlager og hvad mere?
b. Energiparker – placering og omfang af virksomheder, hvor vi kan styrke synergi mellem VE-produktion, PtX og virksomhedernes værdikæder.
c. Nye erhvervsarealer langs motorvejen; bl.a. Brørup – hvor og til hvilke typer virksomheder?
d. Erhvervsarealer i Vejen Kommune – generelle bemærkninger om f.eks. lokalbyer, pris, udstykning og planmæssige rammer.

5. Opsamling og refleksion, direktør for UdviklingVejen Pernille Puck.
6. Tak for i aften, borgmester Frank Schmidt-Hansen.
Grafikkort over kommunen hvor de nuværende erhvervsarealer er markeret. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
TIDSPUNKT
Mandag 6. maj 2024
Kl. 17.00-19.00
 
STED
Danish Crown
Energivej 5
6670 Holsted
 
Der vil være let forplejning undervejs.
 
TILMELDING
Rikke Friland Vindbjerg
Tlf.: 7996 6137.
 
DEADLINE FOR TILMELDING
Deadline for tilmelding er fredag 26. april 2024.

INFORMATION
Til orientering vil Vejen Kommune efter sommerferien invitere brancheaktører til nærmere dialog om, hvordan vi bedst etablerer energiparkerne, så de både er til gavn for virksomhederne, borgerne og kommunen.

Informationer til din virksomhed

Klima, Energi og Forskningsministeriet skriver i pressemeddelelse, at rammerne for den jyske brintbackbone er på plads, og dermed er vejen banet for ny grøn eksport og lokal vækst. Fotokilde: Klima, Energi og Forskningsministeriet.

Rammeaftale for brintbackbone på plads

Ny brintaftale baner vejen for et nyt, grønt eksporteventyr og lokal vækst.

Med rammerne for finansiering af et jysk brintbackbone på plads gør staten klar til at stille statslig finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til fem betingelser.
 
Aftalen er et vigtigt skridt for at høste værdien af den danske havvindsressource og fremme dansk produktion af brint og grønne brændstoffer, som gavner lokal vækst og europæisk forsyningssikkerhed.

Med Nordsøen i ryggen har Danmark et unikt potentiale for at producere nok strøm til 30 mio. husstande, som også kan bruges til at producere grøn brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til grønne brændstoffer til bl.a. luft- og skibsfarten.

Det hjælper til afgørende CO2-reduktioner i Danmark og resten af Europa. Dansk brintproduktion kan dermed blive et nyt grønt eksporteventyr, som både bidrager til dansk vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed.
Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og åbne statskassen, men danskernes penge skal bruges ansvarligt. Derfor er det et krav fra staten, at markedsaktørerne læner sig ind i projektet og opfylder fem betingelser. Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt og bringer penge retur til statskassen.
 
Nu skriver regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet det næste kapitel i fortællingen med en ny aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af et evt. jysk brintbackbone, som kan bruges til at eksportere den grønne brint til Tyskland.

LÆS AFTALEN
Læs aftalen om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur her.

Til dig og din virksomhed

LAG Vejen-Billund: Se de kommende 2 ansøgningsfrister.

Har du noteret dig de kommende to ansøgningsfrister for at ansøge om LAG-midler?

LAG-midler kan også ansøges af projekter, der understøtter fastholdelse eller etablering af nye arbejdspladser.

INDHOLD
Har du et projekt, som du overvejer at søge LAG-midler til, så start altid med at orientere dig på LAG Vejen-Billunds hjemmeside, om du lever op til de overordnede krav.
 
LAG Vejen-Billund anbefaler, at du skimmer LAG Vejen-Billunds udviklingsstrategi, for at sikre dig, at projektet lever op til de områder, som bestyrelsen har valgt at understøtte lokalt.

KONTAKT
Du kan altid kontakte koordinator Janne Kruse på kontakt@lagvejenbillund.dk eller tlf. 2342 7234.

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER
Fredag 3. maj og mandag 9. september 2024.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.

FORCE Technology: Testfaciliteter til emballage - besøg FORCES faciliteter i Nordborg.

Ved du hvordan din emballage bliver testet og hvordan det ser ud? Kom med til Nordborg en formiddag, når FORCE Technology åbner dørene til deres testfaciliteter.

INDHOLD 
Denne formiddag ses nærmere på test af emballage, hvordan det foregår og hvorfor det er relevant.
 
Målet er at give dig viden og inspiration til arbejdet med emballage og optimering af emballage i din virksomhed.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 1. maj 2024
Kl.: 9:00-11:00

STED
Nordborgvej 81, L7-S-14
6430 Nordborg
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor. Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
Hveranden torsdag
Kl. 15:00 - 17:00

STED
IVER Café
Vejen Business College
Jyllandsgade 11
6600 Vejen.

LÆS MERE
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.

Velliv Foreningen: Danmarks Mentale Sundhedsdag.

Danmarks Mentale Sundhedsdag giver din virksomhed mulighed for at søge om 10.000 kr. til et event om mental sundhed. 

INDHOLD
Rigtig mange virksomheder ansøger til enten workshop, foredrag eller teambuilding, og får hjælp af en konsulent eller udbyder til at gennemføre, men du kan også søge til jeres helt egen ide. 
 
Eventet skal foregå i regi af arbejdspladsen og handle om at skabe samtale og læring om mental sundhed i arbejdslivet.
 
Et event må både være sjovt eller alvorligt – eller begge dele.

TIDSPUNKT
Ansøgningsperiode 2. april-1. juni 2024.

LÆS MERE
Du kan læse mere og ansøge her.

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 18. april 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig
 
Udbudspanelet - Få hjælp til lokale tilbud
Torsdag 18. april 2024 kl. 15:00 til 17:00
Tilmelding er nødvendig
 
Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 19. april 2024 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
Webinar: Et alternativ til forbrug og smid væk
Mandag 22. april 2024 kl. 09:00 til 10:30
Tilmelding er nødvendig.
Den bæredygtige SMV - Sådan kommer du i gang
Tirsdag 23. april 2024 kl. 09:00 til 10:00
Tilmelding er nødvendig.
Hærvejsknudepunkt Jels - orienteringsmøde
Torsdag 25. april 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmelding er nødvendig.
Hærvejsknudepunkt Skodborg - orienteringsmøde
Tirsdag 30. april 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmelding er nødvendig.
MOMEMTUM24
Tirsdag 23. april 2024 kl. 12:30 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Hærvejsknudepunkt Bække - orienteringsmøde
Onsdag 8. maj 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 28. maj 2024 kl. 17:00 til 19:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet