Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Virksomheden Lindab som har en afdeling i Jels, er en af de første virksomheder, der har uddannet deres egen bæredygtighedskoordinator, som skal hjælpe med at udarbejde ESG-rapportering og klimaregnskab i virksomheden. På billedet ses Tine Uldall, kvalitets- og miljøansvarlig ved Lindab og Annelene Mauritsen, der er nyuddannet bæredygtighedskoordinator ved Lindab.  Fotokilde: Lindab.

Hjælp til at udregne CO2-udledning

Lindab har uddannet bæredygtighedskoordinator, der skal hjælpe med at udarbejde ESG-rapportering og klimaregnskab.

Tine Uldall, som er ansvarlig for kvalitet og miljø hos Lindab, har haft fornøjelsen af at have en bæredygtighedskoordinator i en 4 ugers praktik via Job7’s Bæredygtighedskoordinator-projekt.
Et projekt som har en varighed af 10 uger, og er en kombination af undervisning og virksomhedspraktik.

Bæredygtighedsagendaen fylder rigtig meget hos os i Lindab, og vi bruger meget tid på at blive klogere på, hvad vores eget CO2-aftryk er, og hvordan vi kan forbedre vores scope 3, som er de processer og udledninger, som sker før og efter produkter har været hos os”, fortæller Tine Uldall, Lindab.

Ifølge Tine Uldall kan bæredygtighed være en relativ tung proces at komme i gang med, for der er mange ting, som skal involveres. ”Bæredygtighed er noget, som vi rigtig gerne vil have forankret hele vejen rundt i virksomheden, og her ser jeg det som en styrke at have en bæredygtighedskoordinator i en virksomhed som vores. Netop for at have mere fokus på det, men også at der er flere tunger, der taler, så vi kan komme ud alle steder i virksomheden, så vi kan forankre det, der skal til for at få en bedre verden”.

Job7 kontaktede Lindab, og spurgte virksomheden ville være med som casevirksomhed i bæredygtighedskoordinator-projektet. Vi valgte at takke ja for at få sparring, og også for at være med til at bidrage til, at der er flere i samfundet som lærer og forstår bæredygtighed og de aspekter der er med”, uddyber Tine Uldall.

SÅDAN FÅR DU EN BÆREDYGTIGHEDSKOORDINATOR
Inden selve bæredygtighedskoordinatorprojektet starter, er der en info- og matchdag, hvor din virksomhed og de ledige kan møde hinanden.
Ved info- og matchdagen kan virksomheder og de ledige møde hinanden. Virksomhederne får mulighed for at præsentere sig selv og fortælle om deres behov for hjælp til den grønne omstilling. Nogle virksomheder er allerede i gang, og nogle virksomheder har slet ikke taget hul på det endnu. Begge dele er lige velkomne, det vigtigste er at få sat en proces i gang.
 
Har din virksomhed også brug for hjælp til at løse opgaven med ESG-rapportering og klimaregnskab? Så har du lige nu mulighed for at uddanne din egen Bæredygtigheds-koordinator, når Job7 gentager succesen med opkvalificeringsprojektet bæredygtighedskoordinator.

Målgruppen er ledige akademikere, der brænder for den grønne omstilling.
 
De ledige opnår kompetencer til at assistere i din virksomhed med at få udarbejdet klimaregnskab (scope 1, 2 og de tilgængelige data i scope 3) samt danne rammerne for ESG-rapportering.

Info- og matchdagen foregår på IBA i Kolding, og efter en masse speedsamtaler udvælger virksomhederne den kandidat, som de ser, er det bedste match til dem. De ledige har også noteret hvilken virksomhed, som de gerne vil i praktik hos.

KONTAKT
Har du spørgsmål til, hvordan du kan uddanne din egen bæredygtighedskoordinator, er du velkommen til at kontakte Jobcenter Vejen:

Mette Hegner Schmidt,
Mail: mhs@vejen.dk
Tlf.: 6116 7507

LÆS MERE
Du kan læse mere om at uddanne din egen bæredygtighedskoordinator. Du finder også videoer fra tidligere deltagende virksomheder her.



Flagstangsvirksomheden Bech Webshops er en spinoff-virksomhed fra modervirksomheden Tiset Savværk. En spinoff-virksomhed opstår, når en virkomhed omdanner et af sine områder til en ny selvstændig virksomhed. Fotokilde: Colourbox.

Hvad er en spinoff-virksomhed?

Juliane Bech Sørensens virksomhed Bech Weshops er en spinoff fra Julianes fars virksomhed Tiset Savværk.

Juliane Bech fortæller, at hendes fars virksomhed, Tiset Savværk, stod overfor et valg om at køre salg til B2B eller B2C.
 
Derfor blev jeg enig med min far om, at jeg ville gå i spidsen med at starte Bech Webshops. I dag er Bech Webshops en selvstændig virksomhed, der sælger produkter fra Tiset Savværk med fokus på at sælge til slutbrugen eller til mindre erhverv”, siger Juliane Bech.

SPINOFF VEJEN TIL VÆKST
UdviklingVejen og Billund Erhverv arbejder for at øge innovationen og antallet af nye virksomheder i Vejen Kommune og Billund Kommune – blandt andet gennem projektet Spinoff ’Vejen til Vækst’I den sammenhæng er vi i dialog med virksomheder med gode forretningsidéer, som man ikke selv kan eller vil forfølge, men hvor man kan se potentialet i, at idéerne spindes ud og løftes videre af andre. Ligesom vi er i dialog med iværksættere, der med afsæt i specifikke arbejdsmæssige erfaringer, er i gang med – eller planlægger - at starte virksomhed inden for samme branche.
 
Via Spinoff-projektet kan vi hjælpe dig med at komme videre med idéen. Det kan f.eks. dreje sig om adgang til specialiseret rådgivning, kapital, mentorer eller noget helt andet alt afhængig af det konkrete behov.
Juliane Bechs virksomhed Bech Webshops er et eksempel på en spinoff-virksomhed. Fotokilde UdviklingVejen.
 
KONTAKT
Har du en forretningsidé, som kan udvikle sig til en selvstændig virksomhed, så tag endelig kontakt til:

Ulrik Uhrskov
Erhvervskonsulent
Tlf. 2326 5062
Mail: uu@udviklingvejen.dk

LÆS MERE
Du kan læse mere på vores side her.

Initiativet Spinoff – "Vejen til Vækst” er støttet med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
UdviklingVejens årlige tilfredshedsundersøgelse er sendt ud til alle medlemmer, kontakter og samarbejdspartnere. Fotokilde: Colourbox

Hjælp UdviklingVejen til at blive bedre

UdviklingVejens årlige tilfredshedsundersøgelse er sendt ud til alle medlemmer, kontakter og samarbejdspartnere.

I uge 3 er UdviklingVejens tilfredshedsanalyse sendt ud, så vi kan blive endnu bedre til at målrette vores tilbud til medlemsvirksomhedernes aktuelle behov.

Undersøgelsen udføres af UdviklingVejens brancheorganisation Dansk Erhvervsfremme.
Vi håber, at du vil hjælpe os ved at bruge fem minutter på at besvare spørgeskemaet.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
alle medarbejdere i UdviklingVejen
Møder du en iværksætter, så tip ham gerne om at tirsdag 30. januar inviterer UdviklingVejen iværksættere til informationsmøde i UdviklingsParken. Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre, når du går med overvejelser om et liv som selvstændig. Fotokilde: Colourbox.

Informationsmøde for iværksættere

Informationsmødet er til dig, der ønsker at starte din egen virksomhed.

UdviklingVejens informationsmøde for iværksættere varer et par timer i dit liv, men de kan blive vigtige i dit liv som selvstændig.

Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig.

Du får en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.

Mødet er åbent for dig, der enten overvejer at starte egen virksomhed eller som måske er i gang, men savner information om de basale ting, som du skal være opmærksom på, når du starter som selvstændig.
Du har mulighed for at stille spørgsmål under mødet.

TIDSPUNKT
Tirsdag 30. januar 2024
Kl. 17:00 til 19:30

LOKATION
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Informationsmødet for iværksættere her.

Til dig og din virksomhed

Martinsen og Sydbank: Inviterer dig til nytårskur.

Martinsen og Sydbank vil gerne byde det nye år velkommen ved at invitere dig til en sen nytårskur 6. februar 2024.
 
Du kan se frem til en spændende eftermiddag, hvor vi sammen med Sydbank ser på de finansielle prognoser for det nye år.

INDHOLD
- Velkomst med bobler og kransekage
- Det gode revisorsamarbejde 
- Finansiel vejrudsigt for 2024 
- Netværk
- Udskænkning af 1 glas fadøl

TIDSPUNKT 
Tirsdag 6. februar 2024
Kl.: 14:00-16:15
 
STED
Restaurant Alfa
Vestergade 4B
6600 Vejen

LÆS MERE
Du kan læse mere her.

SMV: Digital - Tilskud til privat rådgivning på 50.000 kr.

Drømmer du om bedre overblik og mere simple arbejdsgange i din virksomhed? Skal 2024 være året, hvor du får bedre styr på din digitale sikkerhed? Eller året hvor du når ud til nye kunder og markeder via en online markedsplads eller e-eksport?

INDHOLD
Nu kan du søge om et tilskud på 50.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at afklare behov i din virksomhed, beskrive digitale løsninger på markedet og rådgive dig om implementering af digitale løsninger indenfor lige netop det område, som er relevant for dig.

Du kan få rådgivning til at afklare hvilke løsninger, der er relevante for at løse din konkrete udfordring eller om det projekt, du har i tankerne, vil være en god investering.

Du kan også få hjælp til implementering af en digital løsning, så du er sikker på, at du kommer helt i mål med dit projekt.

TIDSPUNKT
Puljen åbner 29. jan. 2024 kl. 09:00.

Puljens midler tildeles efter først til mølle princippet.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.

SDU Kolding: Mød din nye medarbejder til Business Lunch.

Ved Business Lunch kan du få en snak med engagerede studerende, der ønsker at samarbejde med din virksomhed.
 
Mange virksomheder har allerede haft stor glæde og gavn af at have en studerende tilknyttet. Det kan enten være til studiejob, praktik eller projektskrivning om en problemstilling i din virksomhed.

INDHOLD
Kom og mød studerende fra SDU, IBA og Designskolen Kolding, og skab et frugtbart samarbejde.
 
Det er muligt at møde studerende fra en bred palet af studieretninger på Business Lunch.

Deltagelse er gratis, men du skal bidrage med mindst et opslag til studentersamarbejde.
 
Der vil være kaffe og vand i løbet af dagen – og der sluttes af med en sandwich.
 
Se mulighederne for samarbejder her.

TIDSPUNKT
14. marts 2024
Kl. 08:45 - 12:00
 
STED
SDU Kolding
Universitetsparken 1
6000 Kolding

LÆS MERE
Du kan læse mere her.

Work, Live Stay: Styrk forretningen med strategisk HR.

Kickstart din virksomgheds strategiske HR-fokus på dette gratis 3-dages kursus, som afholdes i UdviklingsParken i Rødding.
 
Når HR indtænkes som en central og strategisk funktion tæt på forretningen (og dermed direktionen), kan I arbejde langsigtet for at sikre de rette kompetencer og medarbejdere i fremtiden.

INDHOLD
Viden om, hvordan I sammensætter det rette hold, tiltrækker talentfuld arbejdskraft og drager fordel af mangfoldigheden i jeres medarbejderes generationer og kulturer.
 
Kurset er for dig, der arbejder med HR-opgaver og/eller har HR-ansvar i en sydjysk SMV, og som gerne vil arbejde mere strategisk med HR-opgaverne i din virksomhed.
 
TIDSPUNKT 
Første modul er 11. april 2024 kl. 10:00-14:00.
 
STED
UdviklingsParken
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding
  
TILMELDING
work-live-stay
Tessa Salling
M: tessa@worklivestay.dk

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor. Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
Hveranden torsdag
Kl. 15:00 - 17:00

STED
IVER Café
Vejen Business College
Jyllandsgade 11
6600 Vejen.

LÆS MERE
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.

SDU Odense: Praktik- og projektdag.

Find din nye medarbejder, når Det Tekniske Fakultet inviterer til SDU Praktik- og projektdag 17. april 2024 fra kl. 12.00 til 15.00, hvor virksomheder og ingeniørstuderende møder hinanden fysisk for en snak om studiejob, job til nyuddannede, praktik- eller projektsamarbejde.
​​
INDHOLD
Praktik- og projektdag er mødestedet, hvor virksomheder og studerende gennem dialog kan danne en forståelse af de forskellige ingeniørfag og skabe gensidig interesse for et muligt samarbejde under studierne.

TIDSPUNKT
 
17. april 2024
Kl. 12:00 til 15:00. 
 
STED
Det Tekniske Fakultet
Moseskovvej 65
5230 Odense M
  
LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.
 
INDHOLD
Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
 
Fredag 26. januar 2024
Kl. 09:00 til 09:30
   
TILMELDING
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune eller UdviklingVejen-medlem.
 
TIDSPUNKT
Hveranden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid på forhånd.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 25. januar 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 25. januar 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 26. januar 2024 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 30. januar 2024 kl. 17:00 til 19:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 8. februar 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 8. februar 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens Generalforsamling & Årsmøde 2024
Onsdag d. 6. marts 2024 kl. 16:00 til 20:00
Tilmelding er nødvendig
 
Gratis kursus: Styrk forretningen med strategisk HR
Torsdag 11. april 2024 kl. 10:00 til 14:00 
Tilmelding er nødvendig
 

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet