Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Direktør Leif Thomsen var eneste mand på lønningslisten, da RoboTool A/S i sin tid blev etableret i privaten tilbage i 1997. Vejen-virksomheden når op på 25 ansatte, når 1.200 nye kvadratmeter er klar til indvielse i februar 2024. Fotokilde: RoboTool.

Arbejdskraft via mange rekrutteringsveje

RoboTool A/S er siden sommerferien i år lykkedes med at rekruttere 6 kvalificerede medarbejdere ved at benytte en bred palet af veje dertil.

Vejen-virksomheden RoboTool A/S, der udvikler og sælger robotteknologi, er lige nu ved at bygge 1.200 kvadratmeter til. Når de nye kvadratmeter er klar til indvielse i februar 2024, når RoboTools medarbejderstab op på 25 ansatte. Direktør Leif Thomsen fortæller, at udvidelsen skaber 7 nye arbejdspladser, og at alle de nye medarbejdere snart er fundet. UdviklingVejen var nysgerrig, og spurgte derfor Leif Thomsen, om hvordan RoboTool A/S er lykkedes med at finde så mange medarbejdere i en tid med mangel på arbejdskraft.

Leif Thomsen fortæller, at RoboTool A/S siden 2001 er gået fra 4 medarbejdere til det nuværende antal, og derfor efterhånden har oparbejdet både viden og erfaring om, hvordan det for dem er bedst at rekruttere arbejdskraft med teknologisk ekspertise på højt niveau. ”Jeg vil ikke sige, at det ligefrem har været nemt at finde medarbejdere. Dog har vi været så privilegerede, at flere selv taget kontakten til os, fordi de har læst artikler om udvidelsen og om at vi mangler medarbejdere i fagblade og aviser”, fortæller Leif Thomsen.

Herudover har vi valgt at have en rekrutteringskonsulent ansat til at tage sig af processen, der ligger i at finde de helt rigtige medarbejdere. Sideløbende med dette har vi haft slået de forskellige stillingsopslag op på vores hjemmeside. Nogle af stillingerne er også blevet besat af teknikere og programmører, der i forvejen har været tilknyttet RoboTool A/S, som en del af deres studie”, fortæller Leif Thomsen,
Direktør og grundlægger af RoboTool A/S, Leif Thomsen. Fotokilde: RoboTool.
 
Ifølge Leif Thomsen er det også en faktor for at det er lykkedes, at RoboTool A/S kan tilbyde en arbejdsplads med en god blanding af rejseaktivitet, frihed, ikke rutineprægede arbejdsopgaver og uden for meget bureaukrati, som Leif Thomsen tror på er attraktivt for mange. 
 
De nye medarbejdere er bosat i Vejen Kommune og pendlere indenfor en radius af 45 km fra kommunen”, slutter Leif Thomsen.
 
MERE OM
Du kan læse mere om RoboTool A/S her.
IBA havde sat et stærkt team af undervisere på den afsluttede uddannelse til Bæredygtighedskoordinator. De ledige er blevet undervist af Harald Karlsen i Klimaregnskab og Carina Lysgaard Hedemark i ESG-Afrapportering. Fotokilde: Job7.

Nyuddannede bæredygtighedskoordinatorer

Job7 bestående af Jobcenter Vejen og 6 andre kommuner i Trekantområdet har opkvalificeret 24 ledige kandidater til at hjælpe virksomhederne med klimaregnskab og ESG-afrapportering.

Det første hold af bæredygtighedskoordinatorer blev fejret med diplomer og champagne hos IBA Erhvervsakademi i Kolding, hvor den teoretiske del af undervisningen er foregået.

De ledige kandidater har været tilknyttet en casevirksomhed, hvor de i samarbejde med virksomheden har udarbejdet klimaregnskab og ESG-afrapportering.

"Det er gået over al forventning. Alle deltagere har gennemført uddannelsen med gode karakterer, og Job7 har fået mange positive tilbagemeldinger fra casevirksomhederne. Det er også blevet til ansættelse for flere af koordinatorerne", fortæller Job7 koordinator, Mette Hegner Schmidt.
 
Job7 er i gang med at forberede et nyt hold og flere virksomheder har allerede skrevet sig på listen for at tage imod en praktikant. Uddannelsen varer 10 uger og retter sig direkte mod ledige akademikere. Virksomheds-praktikken har en varighed 20 dage sammenlagt. 
Job7 koordinator, Mette Hegner Schmidt. Fotokilde: Jobcenter Vejen.
 
Vil du også være med til at uddanne din helt egen bæredygtighedskoordinator – så kontakt Job7 og tilmeld din virksomhed til næste forløb – hold 2 starter marts 2024.
 
KONTAKT
Vil du vide mere om at uddanne en bæredygtighedskoordinator, kan du kontakte Job7 koordinator:
 
Jobcenter Vejen
Mette Hegner Schmidt 
E-mai: mhs@vejen.dk
Tlf. 6116 7507
 
UdviklingVejen inviterer dig til Gazellehædring, netværk, vidensdeling, bobler og en let anretning til Nytårskuren 2024, som igen i år afholdes i Troldesalen. Grafik: UdviklingVejen.

Gazellerne skal hædres til Nytårskuren

Når UdviklingVejen afholder den årlige Nytårskur 5. januar 2024, skal vi bl.a. hædre de mange lokale Gazellevirksomheder.

UdviklingVejen inviterer virksomheder, iværksættere og samarbejdspartnere til Nytårskur 2024, hvor erhvervslivet mødes og ønsker hinanden godt nytår. Vi har i år inviteret de 23 lokale Gazellevirksomheder, som du kan være med til at hædre på dagen.
 
Ved Nytårskuren 2024 har vi i år stort fokus på netværk. Som deltager ved Nytårskuren vil du også høre oplæg fra direktør ved UdviklingVejen, Pernille Puck, borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen og fra formand for UdviklingVejens bestyrelse, Ole Stubbe.
TIDSPUNKT
Fredag 5. januar 2024
Kl. 14:00 – 16:30

LOKATION
Troldesalen
Jacob Gades Allé 1
6600 Vejen

TILMELDING
Der er mange, som allerde har tilmeldt sig Nytårskuren 2024. Hvis du ikke har tilmeldt dig endnu, kan tilmelde dig her.
Du finder en opdateret liste over steder i Vejen Kommune, hvor du kan finde inspiration til julegaver. Fotokilde: VisitVejen.

Bak op om de lokale virksomheder

VisitVejens liste med inspiration til lokale julegaveideer er nu opdateret til 2023.

På listen kan du finde en række forslag til julegaver, som måske ikke står på ønskesedlen, og derfor har potentialet til at blive en ægte overraskelse.
FIND LISTEN MED GAVEIDÈER
Du kan finde listen med de lokale gaveidéer på VisitVejens hjemmeside her.

Til dig og din virksomhed

SMV Grønne kompetencer: Tilskud på op til 60.000 kr. til skræddersyet kompetenceudvikling.

SMV Grønne kompetencer Voucher 1 er individuelle og skræddersyede kompetenceudviklingsforløb målrettet netop din virksomheds behov. Mulighederne er mange. Det kan være undervisningsforløb for medarbejdere, ledere og/eller bestyrelse, on the job-træning, mentoring eller traditionel sidemandsoplæring.

INDHOLD
Voucher 1 henvender sig til små og mellemstore virksomheder med konkrete virksomhedsnære behov for efteruddannelse og/eller opkvalificering.
 
Kompetenceforløbet tilrettelægges på baggrund af din virksomheds egen kravspecifikation.

TIDSPUNKT
Åben for ansøgninger i perioden: 14. december 2023 til 24. januar 2024.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.

Erhvervspuljen: Få op til 112 mio. kr. i tilskud til grøn omstilling af din virksomhed.

Erhvervspuljen er et økonomisk tilskud til private danske virksomheder, der vil spare energi og CO2 fra energirelaterede udledninger.
 
Puljen støtter energi- og CO2-besparende projekter med op til 50 % og gør det dermed mere rentabelt at investere i en grønnere fremtid.
 
Du kan søge minimum 10.000 kr. og få op til 112 mio. kr. i tilskud til grøn omstilling af din virksomhed.

INDHOLD 
Udskiftning af gaskedler til varmepumper.
Udskiftning af ældre belysning til LED.
Intern udnyttelse af overskudsvarme.
Puljen giver ikke tilskud til solceller.

TIDSPUNKT  
Puljen er åben for ansøgninger.
 
TILMELDING
Du kan læse mere her.

SMV Grøn: Tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.

Har din virksomhed brug for nye investeringer og/eller rådgivning på vejen mod grøn omstilling?
 
SMV:Grøn er en voucherordning, hvor virksomheder kan søge tilskud til investeringer, til rådgivning eller en kombination heraf – med det formål at komme videre på den grønne rejse med at reducere ressourceforbrug og affaldsmængder.
 
Nedenfor finder du konkrete eksempler på, hvilke investeringer du kan få tilskud til igennem SMV:Grøn.

Ved ansøgning skal investeringen være afklaret og være relevant for virksomhedens cirkulære omstilling/cirkulær økonomi.

SØG F.EKS: TILSKUD TIL
Certificeringer​​
Miljømærkninger​​
Nyt software​​
Nye maskiner​​
Nyt udstyr​​
Test af eksisterende udstyr og produkter​
 
Du kan ikke søge om tilskud, hvis din virksomhed er en del af den offentlige forvaltning eller modtager offentlige tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne​.
 
TIDSPUNKT
Åben for ansøgninger i perioden: 14. december 2023 - 24. januar 2024.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.

Force Technology webinar: Hvordan er erhvervsemballager omfattet af producentansvaret for emballage?

Få svar på, hvordan du som B2B-virksomhed påvirkes af producentansvaret for emballage?
 
Hvordan forbedres eller udskiftes erhvervsemballagen uden at gå på kompromis med produkternes sikkerhed?

INDHOLD 
VANA – Dansk emballageansvar og FORCE Technology er gået sammen om en webinarrække, der sætter fokus på producentansvaret for emballage og dine muligheder for at træffe mere miljøvenlige designvalg, uden at du skal gå på kompromis med produktet eller forbrugerens sikkerhed.
 
Webinarerne giver dig mere viden om rammerne generelt, ansvaret, materiale- og emballagemuligheder, miljøgraduering, den økonomiske sammenhæng mellem design- og materialevalg samt udvikling og test af emballagen.
 
TIDSPUNKT  
Fredag 8. december 2023
Kl.: 10:00 til 11:00

STED
Online via Microsoft Teams
 
TILMELDING
Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Møderne er målrettet dig, som drømmer om at starte egen virksomhed – eller som måske allerede har taget det første skridt som iværksætter.

INDHOLD
 
På mødet får du værdifuld information og værktøjer omkring alle de ting, du skal tænke på, når du skal drive din egen virksomhed. Herunder de formelle krav til oprettelse af virksomhed og de forpligtelser, du har som stifter.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 30. januar 2024
Kl. 17:00 til 19:30
 
STED
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor. 

TIDSPUNKT
 
Hveranden torsdag
Kl. 15:00 - 17:00
 
Husk at booke din tid på forhånd hos UdviklingVejen på tlf: 7384 8500
 
STED
IVER Café
Vejen Business College
Jyllandsgade 11
6600 Vejen.
  
LÆS MERE
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.
 
INDHOLD
Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
 
Fredag 8. december 2023
Kl. 09:00 til 09:30
   
TILMELDING
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune eller UdviklingVejen-medlem.
 
TIDSPUNKT
Hveranden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid på forhånd.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 8. december 2023 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
HR-netværk - UdviklingVejen
Mandag 11. december 2023 kl. 12:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens Nytårskur 2024
Fredag 5. januar 2024 kl. 14:00 til 16:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 11. januar 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 11. januar 2024 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 30. januar 2024 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet