Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Danhostel Thorhallen er en af de overnatningsvirksomheder, som Hærvejsgæsterne bruger allerede i dag. Der er plads til flere, siger centerleder Klaus Svendsen. Fotokilde: Sebastian Linding. 

Hærvejsgæster – kom bare

Danhostel-glæde over Nordea-fondens tilsagn til Hærvejsprojekt i Vejen Kommune. Udviklingsarbejdet sættes i gang.

Nordea-fonden har i sidste uge meddelt Vejen Kommune tilsagn om 3,8 mio. kr. til medfinansiering af et udviklingsprojekt af Hærvejen i Vejen Kommune. Vejen Kommune investerer tilsvarende.

Hos Danhostel i Jels glæder centerleder Klaus Svendsen sig over det kommende Nordea-Hærvejsprojekt. ”Nu har jeg været involveret i salg af sengekapacitet i Danhostel Thorhallen i Jels i knap et år. Og det passer som fod i hose, at vi i Jels kan få flere gæster særligt i skuldersæsonen (uden for sommerperioden), så vi har store forventninger til effekterne af Nordea og Vejen Kommunes investering i opgradering af Hærvejen,” siger Klaus Svendsen.
 
Vi er allerede værter for en del Hærvejscyklister og vi har jævnt hen gæster fra en turoperatør, der laver individuelle vandrepakkerejser plus det løse. Og dem – og de mange andre Hærvejsgæstetyper – de skal være velkomne her. Vi er et af overnatningsstederne i Hærvejsknudepunkt Jels, så vi er klar”, uddyber Klaus Svendsen.
 
Nye tiltag på Hærvejen
Konkret består Hærvejsprojektet i Vejen Kommune af disse tiltag:

• Hærvejsvandreruten omlægges enkelte steder for at sikre trafiksikkerhed, bedre underlag etc.
• Der laves knudepunkter og etapestart og –stop-funktioner i Bække, Vejen, Skodborg og Jels, hvor Hærvejsgæsten blandt andet kan købe mad, finde vand, toiletter og forskellige former for overnatning, indbydende pausesteder og blive orienteret om, hvad der findes i området. Knudepunkterne skal også gøre Hærvejen mere tydelig i de fire knudepunkter. Vejen Kommune er frontløber på udvikling af denne funktionalitet, og det konkrete arbejde vil komme til at finde sted i tæt samarbejde med lokalsamfundene og turismevirksomhederne.
Centerleder Danhostel i Jels, Klaus Svendsen. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
• Hærvejens autentiske historie formidles på en levende måde - Hærvejsstrækket gennem Vejen Kommune rummer stærke og relevante Hærvejshistorier, der både understøtter hele Hærvejs-strækkets historie og de lokale oplevelser.
• Der skabes certificerede rundture ved Hærvejen, der supplerer Hærvejsoplevelsen og taler til nye målgrupper og øger genbesøget.

Vejen Kommune styrer projektet og der bliver bred involvering af lokalsamfund og turismevirksomheder.
 
LÆS MERE OM
Vil du læse mere om udbuddet af turismeoplevelserne langs Hærvejen i Vejen Kommune, så tjek siden her.

FAKTA
Hærvejens vandrerute er ca. 500 km lang og de 45,5 km går gennem Vejen Kommune.

 
Langs Hærvejen i Vejen Kommune er der gennemsnitligt et overnatningssted – uanset type – for hver kilometer – en tæthed, som vi er de eneste der præsterer. Her ankommer vandregæster på Hærvejen til Kongeåens Herberg. Fotokilde: VisitVejen.

Indsats i turismeudviklingsstrategien

Udviklingsarbejde på Hærvejen sættes i gang.

Udviklingen af Hærvejen til en ikonisk rute med international appel er en væsentlig hjørnesten i udviklingsstrategien for turisme i Vejen Kommune.
 
Vejen Kommune har været med fra starten af UdviklingHærvejen – et fællesskab mellem 15 kommuner om at løfte Hærvejen til en international ikonisk rute – eller forløse Hærvejens fulde potentiale, som nogen ynder at udtrykke det.
 
Lokalt er der gennem længere tid blevet arbejdet med at forberede en ansøgning til Nordea-fonden med en række basale forbedringstiltag.

Denne opgradering har været efterspurgt hos turismevirksomhederne langs Hærvejen, så det er superdejligt, at Nordea Fonden og Vejen Kommune nu kan realisere væsentlige forbedringer af gæsteoplevelsen”, siger UdviklingVejens oplevelsespusher Charlotte Hammer, der i samarbejde med medarbejdere fra Vejen Kommune har været med til at definere Nordea-projektet.
 
”Det er vigtigt, at turismeerhvervet kan rumme og udnytte gæstestrømmen, og at vi også formår at overføre viden og indsigter fra Hærvejen til vores andre vandreruter” siger Charlotte. Det handler om at løfte gæsteoplevelsen, så GÆSTENS VEJ som rettesnor har virkelig været ”på arbejde” frem til nu – og mon ikke der fortsat bliver brug for det”? slutter oplevelsespusheren.
 
FUNFACTS
Alle kirker langs Hærvejen igennem Vejen Kommune er vejkirker.
 
Ud af Hærvejens nuværende hjemmesides 1903 digitale produkter, kommer de 230 fra VisitVejen i Vejen Kommune.
Alle 15 kommuner langs med Hærvejen er med i arbejdet på at løfte ruten til international ikonisk rute. Illustration udarbejdet af UdviklingHærvejen.

Highligths fra Hærvejens egen historie på vores stræk: Klebæk Høje, Runesten Bække, Runesten Læborg, Halvvejshøjen, krydsning af Kongeåen, landskabet og israndslinien/højderyggen.
 
HAR DU SPØRGSMÅL?
Har du spørgsmål til Hærvejsprojektet i Vejen Kommune i relation til turisme? Er du velkommen til at kontakte:
 
Turisme- og kommunikationskoordinator
Charlotte Hammer
Tlf. 2144 3513
Mail: ch@udviklingvejen.dk
Virksomheden C-Value hjælper og træner primært danske virksomheder i effektivisering og udvikling af deres gentagne arbejdsprocesser. Fotokilde: C-Value. 

C-Value er nyt UdviklingVejen-medlem

Vi byder velkommen til Torben Kjær Madsen, direktør og ejer af virksomheden C-Value.

Kolding-virksomheden C-Value hjælper og træner primært danske virksomheder i effektivisering og udvikling af deres gentagne arbejdsprocesser. Det lige fra digitalisering, dataopsamling, ESG og procesoptimering. Vi arbejder for at styrke konkurrenceevnen i danske virksomheder via nærværende, praktisk og tillidsskabende træning af medarbejdere og ledere. Vi uddanner i at effektivisere og udvikle gentagne arbejdsprocesser og specielt i værktøjer indenfor LEAN, Six Sigma, TPM, Projektledelse og vores nyeste koncept Road to Value”, siger Torben Kjær Madsen.

Torben forklarer, at Road to Value er skabt med inspiration fra undergrundsbaner i London. Behovet for undergrundsbanen opstod på grund af stigende høj befolkningstæthed, vanskelige trafikforhold, kaos og ugennemsigtighed. Det var nødvendigt at tænke nyt. Hvordan kunne det blive muligt at skabe effektive forbindelser som sikrede, at alle kom frem til deres fremtidige destination? Virksomheder og organisationer ser ind i samme udfordringer. Der er behov for at forbedre leveringsevne, sikkerhed, stabilitet, være agile, være ordreproducerende, reducere gennemløbstid og få alle passagerer med på rejsen. Sidst men ikke mindst, at være forbundet som én virksomhed, der er et hold, der konstant laver løbende forbedringer på alle områder”, forklarer Torben Kjær Madsen.
Derfor har C-Value skabt metoden Road to Value med 13 stoppesteder som skal besøges og genbesøges efter behov. Road to Value sikre sammenhængskraften i virksomhedstransformationen, til at alle arbejder med løbende forbedringer.

C-Value faciliterer proceseffektivisering med lederne og uddanner medarbejdere ude i virksomhederne. Desuden er Torben ekstern underviser på flere erhvervsakademier i kvalitet, logistik, produktionsoptimering, Lean og Six sigma, digitalisering og bæredygtighed.
 
Tilgangen til alle opgaverne er at skabe mere trivsel i virksomheden. Altså at øge kompetencerne og skabe øget fællesskab, så alle hjælper hinanden. ”Vores erfaring er også, at værdi først opnås når kunde-, virksomheds- og kompetence forhold er i fokus og balance”, uddyber Torben Kjær Madsen.

KONTAKT C-VALUE
Torben Kjær Madsen
Mail: torben@c-value.dk
Tlf.: 5089 6000

LÆS MERE
Du kan læse mere om C-Value her.
Vejen Kommune og UdviklingVejen indsamlede ved Industriens Dag i mandags, viden om en række af de store dagsordener, der har betydning for industrivirksomhedernes konkurrenceevne nu og i fremtiden. Fotokilde: UdviklingVejen.

Borgmester begejstret for energimuligheder

Vejen Kommune og UdviklingVejen deltog ved Industriens Dag 2023. Borgmester gik hjem med viden og inspiration til at benytte PtX og brint i den grønne omstilling.

Industriens Dag afholdes hvert år af Trekantområdet Danmark med fokus på at styrke industrien i Trekantområdet. I år var et af emnerne hvilken betydning PtX og brint har for den grønne omstilling. Eksperter, virksomheder og branchefolk gav deres bud i mandags, da Industriens Dag blev afholdt.

Jeg valgte at følge de fleste af sessionerne omkring brintproduktion og grøn omstilling og blev kun bekræftet i, at Vejen Kommune skal forfølge de muligheder, som vores helt unikke placering giver os. Vi ligger lige midt i et energi-infrastruktur-kryds, som vi skal forstå at omsætte i vedvarende grønne arbejdspladser”, siger borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen.

Vores arbejde med solceller og biogasanlæg - gerne understøttet af vindmøller - giver mulighed for 1-2 energiparker med PtX-brintanlæg. Overskudsvarmen fra PtX-anlæg kan nyttiggøres til mere grøn og bæredygtig fjernvarme i Vejen kommune, så vi får udfaset naturgas og olie”, uddyber Frank Schmidt-Hansen, der blev bekræftet i, at der skal rigtig meget elproduktion til den grønne omstilling, langt mere end de fleste forestiller sig.
Borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
Frank Schmidt-Hansen synes, at der var et meget spændende program ved Industriens Dag. Han fandt alle emnerne høj-aktuelle og med spændende indlægsholdere. Det var en svær prioritering om hvilke sessioner han skulle deltage i ”Faktisk ville jeg gerne have deltaget i de fleste, hvilket jo ikke var muligt”, siger Frank Schmidt-Hansen.

Borgmesteren slutter af med en opfordring til virksomhederne i Vejen Kommune om at deltage ved Industriens Dag i 2024. ”Det var virkelig en rigtig god og udbytterig dag”.

Sæt X i kalenderen 5. januar 2024

Til dig og din virksomhed

Early Warning: Gratis, fortroligt og uvildigt tilbud til dig, som oplever modgang i din virksomhed.

Mange virksomhedsejere har brug for en udefra, der kan hjælpe med at skabe overblik og finde en ny retning, hvis virksomheden oplever modgang.

Inflation, tårnhøje energi- og varmepriser samt en usikker verdensøkonomi kan være nogle af de faktorer, som kan presse danske virksomheder.

INDHOLD
Early Warning er et gratis, fortroligt og uvildigt tilbud til dig, som oplever modgang i din virksomhed, og gerne vil gøre noget ved det.
 
Her kan du få professionelle og konstruktive rådgivere, som kan hjælpe dig med at få overblik over situationen, og hvad du kan gøre for at få din virksomhed sikkert videre.

MERE OM
Læs mere om hvordan UdviklingVejen kan hjælpe dig her.
 
Læs mere om Early Warning her.

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Møderne er målrettet dig, som drømmer om at starte egen virksomhed – eller som måske allerede har taget det første skridt som iværksætter.

INDHOLD
 
På mødet får du værdifuld information og værktøjer omkring alle de ting, du skal tænke på, når du skal drive din egen virksomhed. Herunder de formelle krav til oprettelse af virksomhed og de forpligtelser, du har som stifter.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 30. januar 2024
Kl. 17:00 til 19:30
 
STED
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Danish Eksport Academy: Det digitale panser - beskyt din virksomhed.

NIS2-direktivet er en slags "sikkerhedsregler" for virksomheder og organisationer i Europa. Det handler om at beskytte vores systemer, computere og vores digitale informationer fra ondsindede angreb og hackere.

INDHOLD 
Direktivet får (når det senest oktober 2024 er implementeret) betydning for såvel samfundet som virksomheder og deres samarbejdspartnere.
 
Følger du ikke reglerne, kan du blive straffet med bøder eller andre sanktioner. Overtrædelser kan ligefrem føre til suspensioner af ledelsen i din virksomhed.

På webinaret sætter vi fokus på trusselsbilledet i 2023, og du bliver klogere på, hvad de overordnede krav er til dig og din virksomhed.
 
TIDSPUNKT 
Fredag 17. november 2023
Kl. 10:00 - 11:00
 
TILMELDING
Du kan tilmelding dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor. 
 
Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
 
Hveranden torsdag
Kl. 15:00 - 17:00
 
Husk at booke din tid på forhånd hos UdviklingVejen på tlf: 7384 8500.
Vi lukker for bookinger i indeværende uge, tirsdag kl. 15:00.

Hvis Indkøbskontoret ikke kan svare på dit spørgsmål, henviser vi og hjælper dig med at få det afklaret.
  
LÆS MERE
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.
 
INDHOLD
Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
 
Fredag 17. november 2023
Kl. 09:00 til 09:30
   
TILMELDING
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune eller UdviklingVejen-medlem.
 
TIDSPUNKT
Hveranden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid på forhånd.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 17. november 2023 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 23. november 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 23. november 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejen: HR-netværk
Mandag 11. december 2023 kl. 12:00 til 15:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens Nytårskur 2024
Fredag 5. januar 2024 kl. 14:00 til 16:30
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 30. januar 2024 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet