Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
I princippet kan Vejen Varmeværk tilkoble sig gratis på Energinets omformerstation Viking Link i Revsing. På grund af et nyt prisloft bliver tilkoblingen for risikofyldt for Vejen Varmeværk, der derfor har sat overskudsvarmeprojektet på pause, og overskudsvarmen sendes ubrugt ud i atmosfæren. Fotokilde: Colourbox.

Prisloft hæmmer overskudsvarmeprojekt

På grund af prisloft på udnyttelse af overskudsvarme sætter Vejen Varmeværk overskudsvarmeprojekt med Viking Link på pause.

I 2018 blev Folketinget enige om, at overskudsvarme fra industri, produktion og spildevand ikke skulle gå til spilde, når den effektivt kunne udnyttes. Aftalen blev hyldet som værende til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne. For at sikre mod spekulation i overskudsvarmeproduktion blev der indført et prisloft på udnyttelse af overskudsvarme. Det har vist sig, at prisloftet er en hæmsko for at Vejen Varmeværk kan gå videre med overskudsvarmeprojektet Vikling Link i Vejen.
 
For at Vejen Varmeværk kan udnytte overskudsvarmen fra Energinets omformerstation Viking Link i Revsing, skal Vejen Varmeværk investere i en transmissionsledning, varmepumper og en bygning til styring og regulering. En investering på op mod 120 mio. kr., som kan udfase en stor del af Vejen Varmeværks nuværende varmeproduktion på biomasse.

Det nye prisloft skaber betydelig usikkerhed for, hvordan de 120 mio. kr. skal betales. Normalvis afskriver man investeringer gennem varmeprisen over mange år, men det umuliggør den nye definition af prisloftet. Derfor bliver vi nødt til at sætte projektet på pause, fordi det er for risikofyldt for selskabet og andelshaverne at gennemføre det med det nuværende prisloft”, siger Richard Nielsen, direktør i Vejen Varmeværk.

For at nå i mål med den grønne omstilling kræver det, at vi spiller på alle tangenter. Der skal produceres mere grøn energi, men lige så vigtigt er det, at vi kan transportere den hen til de steder, hvor den kan bruges”, siger formand for Energinets bestyrelse, Lars Barfoed.
 
Overskudsvarmen fra Viking Link ville kunne bringe Vejen Varmeværk et stort skridt ind i den fremtid og kan reducere anvendelsen af biomasse. Dette muliggør vores ønske om at tilbyde flere at skifte gassen ud med fjernvarme”, siger Suzette Nielsen, formand for Vejen Varmeværk.
Richard Nielsen, direktør i Vejen Varmeværk. Fotokilde: Vejen Varmeværk.

Hvis man vil den grønne omstilling, skal prisloftet fjernes hurtigst muligt, og der skal være tillid til, at den eksisterende regulering er tilstrækkelig samt at varmeselskaberne kan afdække og vurdere om et overskudsvarmeprojekt kan konkurrere med de eksisterende varmekilder i selskabet nu og i fremtiden. Løsningen skal findes politisk på Christiansborg”, slår Suzette Nielsen, formand for Vejen Varmeværk fast.

Vejen Varmeværks opfordring bakkes op af Dansk Fjernvarme. ”I dag udnyttes kun 13 % af overskudsvarmepotentialet, så det er ærgerligt, at overskudsvarmeprojektet pauses på grund af et prisloft”, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Jens Christian Nielsen.
 
DERFOR ER PRISLOFT ET PROBLEM
For at give en bedre forståelse af udfordringen med prisloftet har Dansk Fjernvarme lavet en animation, som illustrerer potentialet og problemet for udnyttelse af overskudsvarme i Danmark.
 
Se en tre minutter lang animation til at forklare problemstillingen her.
 
MERE OM
Læs mere om Vejen Varmeværk her.

Kraftig undring fra bestyrelsesformand

UdviklingVejens bestyrelsesformand, Ole Stubbe, opfodrer på det kraftigste til at løsningen på prisloftet findes politisk hurtigst muligt.

Ifølge Ole Stubbe, gør stort set alle virksomheder deres andel for, at regeringens klimalov om 70 % CO2-reduktion inden 2030 kan realiseres.
 
"Udfordringen kommer, når virksomhederne skal dokumentere scope 1, 2 og 3 i deres klimaregnskab. Begreber som anvendes til at beskrive kilder til udledning af drivhusgasser, der dækker over udledninger i værdikæden både fra leverandører og fra sig selv. Her ville affald kunne ændres til energi, hvis det ikke var for prisloftet”, siger Ole Stubbe.

Ole Stubbe er meget i tvivl om, hvorvidt man politisk har tænkt konsekvenserne af prisloftet igennem – både tilbage- og fremadrettet.
 
"Med den usikkerhed, som et prisloft giver, risikerer vi, at udbygningen af overskudsvarmeløsninger går i stå eller bliver meget mindre end ønsket. Det vil være stik mod intentionerne for den bæredygtige omstilling, som branchen ellers er i fuld gang med”, uddyber Ole Stubbe.
UdviklingVejens bestyrelsesformand, Ole Stubbe. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
"I princippet kan Vejen Varmeværk nu tilkoble sig gratis på Energinets omformerstation Viking Link i Revsing, men på grund af prisloftet bliver det for risikabelt at foretage investeringen, og i stedet sendes store mængder uudnyttet energi lige op i atmosfæren. Det hører sig ingen steder hjemme”, påpeger Ole Stubbe.
Vejen-virksomheden JTM Boring A/S ved Jeppe Thorbjørn Mikkelsen, en bore-virksomhed med over 18 års erfaring i branchen, er nyt UdviklingVejen-medlemsvirksomhed. Fotokilde: JTM Boring A/S.

JTM Boring A/S nyt medlem

Velkommen til Jeppe Thorbjørn Mikkelsen, JTM Boring A/S.

JTM Boring A/S er et familiedrevet entreprenørfirma beliggende i Vejen.
Jeppe Thorbjørn Mikkelsen er nuværende ejer og har overtaget virksomheden fra sin far, Erik.

JTM Boring A/S er spinoff fra Bække Entreprenør Forretning, der i en lang årrække har været den primære forretning, som boring har været en del af. Eftersom boring-delen fyldte mere og mere i den samlede forretning, så valgte Jeppe, at oprette en selvstændig virksomhed til den del, JTM Boring A/S.
 
JTM Boring A/S er en spinoff-virksomhed fra Bække Entreprenørforretning ApS som startede i entreprenørbranchen i 1975 og i borebranchen i 2004.

JTM Boring A/S har 15 specialuddannede og erfarne folk, der udfører styret underboring af højeste kvalitet i det meste af Danmark og i Norge, Sverige samt Tyskland for både B2B og B2C kunder.

Vi foretager primært foretager boringer i Midtjylland, Sønderjylland og på Fyn, og arbejder på at komme ind på markedet i Nordjylland”, fortæller Jeppe.
Vi anvender den nyeste teknologi indenfor opgravningsfrie udførelsesmetoder som styret underboring, skydning med jordraket samt burstning, så opgaver gennemføres hurtigere og med mindre gener for omgivelserne end ved traditionelle metoder”, fortæller Jeppe Thorbjørn Mikkelsen, ejer af JTM Boring A/S.

Det er JTM Boring A/S målsætning at fremstå som en ansvarlig kvalitets- og miljøbevidst samarbejdspartner overfor bygherre, rådgivere, leverandører og underentreprenører samt private bygherrer.
 
JTM Boring A/S har mange års erfaring indenfor:
• Styret underboring
• Skydning med jordraket
• Bürstning
• Injicereing
• PE Svejsning / Plast svejsning

JTM Boring A/S er beliggende på Asbovej i Vejen.

LÆS MERE
Du kan læse mere om JTM Boring A/S her.
Den nye LAG-programperiode fik mange ansøgninger, og 5 virksomheder i Vejen kommunes landdistrikter er nu blevet indstillet videre. Fotokilde: Colourbox.

5 erhvervsprojekter har fået LAG-midler

Første ansøgningsrunde i den nye LAG-programperiode fik mange ansøgninger. 5 virksomheder i Vejen kommunes landdistrikter blev indstillet videre.

Der var i alt 13 ansøgninger og søgt om knap 4 mio. kr., hvilket var langt mere end de 2.055.000 som var til rådighed for runden. Så der skulle prioriteres skarpt.

Disse projekter og virksomheder i Vejen Kommune blev indstillet videre:
Glad Zoo i Lintrup blev indstillet til 164.165 kr. til toiletbygning til glæde for parkens gæster samt de unge med kognitive handicap, der arbejder i den socialøkonomiske virksomhed. Glad Zoo uddanner unge på kanten af arbejdsmarkedet og har 35.000 årlige gæster.

Holsted Kød, Holsted fik 149.750 kr. til en vacuumfyldemaskine, der kan øge produktionskapaciteten og danne grundlag for 1 arbejdsplads.
• De kommende ejere af Holme Å Camping i Hovborg blev indstillet til 545.000 kr. til ny servicebygning. Der bliver arbejdet på kapacitetsudvidelse, som medfører øget behov servicefaciliteter.

Jels Vikingespil blev indstillet til 300.000 kr. til renovering af scene og tilskuerpladser – begge dele led i en omfattende helhedsplan for spillet.

• På Søengevej nær Gamst Søenge bliver der arbejdet på at lave shelterplads og faciliteter for friluft og natur. Bestyrelsen indstiller projektet med 102.550,75 kr.

Der er lavet ny webside til LAGVejenBillund, hvor udviklingsplan, link til ansøgninger etc kan findes.
 
NÆSTE ANSØGNINGSFRIST
Næste ansøgningsfrist er 15. december 2023.
I næste runde er der 775.000 kr. til rådighed.

Vil du søge LAG-midler til din virksomhed?

Vil du skabe arbejdspladser i landdistrikterne? Så kom med til dette arrangement, og få viden om hvordan du søger LAG-midler.

På dette arrangement får du indsigt i hvordan to forskellige virksomheder har grebet ansøgning, projekt og afrapportering an. Desuden vil du få en gennemgang af krav til ansøgere, ansøgningsproces og afrapportering.
 
Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i reglerne, før du søger om LAG-midler. Derfor har vi skabt dette arrangement, så du er godt klædt på, når du ansøger om LAG-midler til dit projekt.
TIDSPUNKT
Tirsdag 10. oktober 2023
Kl. 17:00 til 19:00.
 
STED
LOasen Vesterhede
Vesterhedevej 33
7250 Hejnsvig

TILMELDING
Du kan tilmelde dig arrangementet her.
På billedet ses de nominerede til Årets Spinoff-virksomhed 2022: Rolf Barsgaard Hansen og Jacob Therkildsen, JR Teknik, Kasper Sønberg Kjær, Motor Stage Automation og vinderen af prisen, Jens Legarth, FERM FOOD. Fotokilde: UdviklingVejen.​

Vær med til at kåre Årets Spinoff-virksomhed

Kom til et fantastisk arrangement, som Billund Erhverv, UdviklingVejen og Lederne i fællesskab inviterer dig til.

UdviklingVejen anbefaler, at du deltager ved arrangementet for at støtte op om de lokale virksomheder, som kan vinde prisen som Årets Spinoff 2023.
 
Ved at deltage i arrangementet får du også inspiration til at drive og udvikle dine forretning, og du vil høre hvordan nye erhvervseventyr kan springe ud af eksisterende virksomheder og brancher.
 
Entreprenørskab og innovation driver os fremad. Ved arrangementet kan du dyrke det sammen med dit lokale erhvervsnetværk fra både Billund- og Vejen kommune.
TIDSPUNKT
Torsdag 5. oktober 2023 kl. 16:30 - 20:30

STED
Billund Erhverv
Kløvermarken 35
7190 Billund

TILMELDING
Du kan tilmelde dig arrangementet her.
Kom med til et arrangement hvor du vil få viden om, hvordan de fosile brændsler udfases i din virksomhed inden 2025. Fotokilde: Solar. 

Udfasning af fossile brændsler inden 2025

Er du opdateret, når det kommer til udfasning af gas og olie i din virksomhed? Og hvorfor det er vigtigt at have en plan for det?

Solar, Udvikling Vejen og Vejen kommune inviterer dig til inspirationsdag omkring elektrificering af industrivirksomheder i kommunen.

Ved arrangementet vil du høre oplæg fra forskellige eksperter, og du vil få helt konkrete råd til, hvordan du kommer bedst i gang med energirenovering i din virksomhed.
 
Du vil også få viden om udfasningen af de fossile brændsler i industrien, ESG-regnskab, strategi, CO2 afgift, tilskud med mere inden for grøn omstilling.
TIDSPUNKT
Torsdag 9. november 2023
Kl. 08:30 til 14:00
 
STED
Solar Danmark A/S
Industrivej Vest 43
6600 Vejen
 
SE EN FILM
Se en film om arrangementet her.

LÆS MERE
Du kan tilmelde dig her.

Til dig og din virksomhed

Krifa: Hvordan skaber du et mere væredygtigt arbejdsliv – og flere og bedre resultater?

Hvordan kan du skabe flere og bedre resultater ved at sætte tempoet ned?
 
Og hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis du ønsker at implementere en 4-dages arbejdsuge? 

INDHOLD
Hvordan bærer du dig ad med en turn around, hvor du i højere grad fastholder dygtige medarbejdere, som motiveres af samarbejde og af at se gode resultater på tværs frem for en mere individuel heltedyrkelse?
 
Og kan du skabe flere og bedre resultater ved at overlade planlægning af arbejdstid, ferie og barsel til medarbejderne selv?

TIDSPUNKT
 
Tirsdag 7. november 2023 
Kl.: 15:00-17:00.
  
Sted: Klokhøjen 4, 8200 Aarhus Nord.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

Trekantområdet: Industriens Dag 2023.

Traditionen tro dykkes der ved Industriens Dag ned i en række af de store dagsordener, der har betydning for industrivirksomhedernes konkurrenceevne.
 
Hør spændende key notes og debatter, dyrk netværket og få inspiration til, hvordan du kan takle de store udfordringer og få forløst de store potentialer i din virksomhed.

INDHOLD
Dagen starter ud med at tage temperaturen på industriens konkurrencekraft anno 2023. Hvad er det for en verden, man driver virksomhed i, i 2023 Hvordan ser det økonomiske verdensbillede ud? Og hvilke udfordringer er størst lige nu?
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 13. november 2023
Kl.: 9:00-16:00
 
Sted: Comwell i Kolding 
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor. 
 
Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
 
Hveranden torsdag
Mellem kl. 15:00 - 17:00
 
Husk at booke en tid på forhånd.
  
LÆS MERE
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.
 

VBC Kursuscentret: Introduktion til bæredygtig omstilling.

Er du interesseret i at lære mere om ESG? 
 
Kurset: Introduktion til bæredygtig omstilling tager afsæt i begrebsafklaring, hvor du får kendskab til forskellige termer inden for bæredygtighed og ESG. 

INDHOLD 
På kurset vil du få viden om hvordan man som medarbejder arbejder med begrebet ESG.
 
Hvordan de nye omstillinger kan og vil påvirke dagligheden i virksomheden i fremtiden og hvordan virksomheden kan tilpasse/omstille inden for miljø, samfund og ledelse heraf.

TIDSPUNKT
10. og 11. oktober 2023
Kl. 8:00 – 15:24 
 
LÆS MERE 
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.
 
INDHOLD
Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
 
Fredag 22. september 2023
Kl. 09:00 til 09:30
   
TILMELDING
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune eller UdviklingVejen-medlem.
 
TIDSPUNKT
Hveranden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid på forhånd.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 22. september 2023 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 28. september 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 28. september 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
LAG midler til din virksomhed?
Tirsdag 10. oktober 2023 kl. 17:00 til 19:00
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 7. november 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Elektrificering af industrien
Torsdag 9. november 2023 kl. 08:30 til 14:00
Tilmelding er nødvendig.
Industriens Dag 2023
Tirsdag 13. november 2023 kl. 9:00 til 16:30
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet