Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
NATURLI’ har indgået samarbejde med Brentford FC, og er dermed Brentfords officielle plantebaserede fødevarepartner. NATURLI’ vil snart introducere deres plantebaserede tilbud til fans og Brentford-holdet. Fotokilde: NATURLI’.

NATURLI indgår samarbejde med Brentford FC

NATURLI’ vil fremover introducere Brentford FCs fans for sine plantebaserede produkter og potentielt overvinde skeptikere.

Vejen-virksomheden NATURLI’, som er kendt for at tænke planter ind, i alt hvad de gør og står for, har nu indgået et nyt samarbejde med den britiske Premier League fodboldklub Brentford FC.

Henrik Lund, adm. direktør i NATURLI’, fortæller at ca. 40 % af forbrugerne stadig tvivler på smagen og kvaliteten af plantebaserede fødevarer. Det er dem, NATURLI’ gerne vil overbevise om, at det ikke forholder sig sådan, men at plantebaseret mad og drikke smager godt, hvis man vælger det rigtige brand.

Ved samarbejdet med Brentford FC får vi mulighed for at komme i kontakt med en fanbase, der måske tøver med at ændre spisevaner. Det er netop derfor, dette partnerskab er så spændende”, fortæller Henrik Lund.
 
Via samarbejdet har NATURLI’ muligheden for at introduce fodboldfans for NATURLI’ s plantedrikke, smør og verdens bedste NATURLI’ is. 
Produkter, der smager så godt, at man ikke opdager, at det er plantebaseret og klimavenligt”, uddyber Henrik Lund.

I følge Henrik har Brentford og NATURLI’ valgt hinanden, fordi der er så mange værdier, der går igen i begge virksomheder. ”Vi er små, vi gør tingene på nye måder, har glimt i øjet og vi ønsker at lave grøn omstilling uden at tale ned til forbrugerne”, slutter Henrik Lund.

Adam Ward, der er leder af partnerskaber hos Brentford, er også begejstret over det nytænkende samarbejde: ”Vi byder NATURLI’ varmt velkommen som Brentfords officielle plantebaserede fødevarepartner. Deres engagement i smag, kvalitet og bæredygtighed afspejler vores værdier, og vi er entusiastiske over at introducere deres tilbud til vores fans og Brentford-holdet”.
 
MERE OM NATURLI’ 
Læs mere om NATURLI’ på deres hjemmeside her.
VM- og OL-guldvinder, Anne-Marie Rindom giver dig eksempler på, hvordan hun træner sin mentale styrke, med henblik på at du som erhvervsleder kan overveje, hvordan du kan bruge denne erfaring i din dagligdag. Fotokilde. Peter Brøgger.

VM- og OL-guldvinder til erhvervsevent

Den erfarne guldvinder Anne-Marie Rindom åbner værktøjskassen med mental styrke for erhvervsledere. UdviklingVejen afholder erhvervsevent i forbindelse med kano- og kajak VM i Jels.

Mere end nogensinde oplever virksomheder og ledere kraftige skift og uforudsete forhindringer – corona, Ukrainekrig etc. Virksomhederne skal med kort reaktionstid tackle spritnye vilkår, som kan vende virksomheden helt på hovedet. Det stiller krav om godt lederskab, og om at bruge kræfterne til det vigtige for at kunne lykkes og præstere.

VM- og OL-guldvinder Anne-Marie Rindom har til perfektion vist evnen til at håndtere det mentale pres, når hun i sin LaserRadial-jolle rider på succesbølgen, møder modstand, uheld, uretfærdigheder, dårlig vind og dygtige konkurrenter, men hun alligevel gang på gang evner at holde fokus og oftest ender øverst på sejrsskamlen.
 
Præstationsoptimering er ikke held, men i høj grad forberedelse, træning og mental styrke. Anne-Marie vil i dette foredrag give eksempler på, hvordan hun træner sin mentale styrke, med henblik på områdets erhvervsledere kan overveje, hvordan denne erfaring kan bruges i egen dagligdag.

Erhvervseventet den 30. august rummer også deltagelse i den officielle åbningsceremoni på Vikingespillets scene og bagefter serverer Preben Madsen fra Herregårdskælderen vikingeinspireret mad i Planetarariet.
VM- og OL-guldvinder Anne-Marie Rindom har til perfektion vist evnen til at håndtere det mentale pres. Hun vil i dette foredrag give eksempler på, hvordan hun træner sin mentale styrke, med henblik på at du som erhvervsleder kan overveje, hvordan du kan bruge denne erfaring i din dagligdag. Fotokilde: Peter Brøgger.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 30. august
kl. 15:00 til 20:30
 
Vi starter 14:30 med netværk og adgang til kaffe.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
De mange lokale unge talenter skal anerkendes, og derfor starter Vejen Kommune en ny tradition 19. september på rådhuset i Vejen. Fotokilde: Vejen Kommune.

Unge talenter fejres med rådhuspandekager

Vejen Kommune vil fejre de unge lokale talenter og skaber derfor en ny tradition med rådhuspandekager og bobler.

Unge talenter i Vejen skal fejres med maner.
 
Vejens borgmester Frank Schmidt-Hansen vil gerne anerkende, når kommunens unge har præsteret noget ekstraordinært i forhold til deres uddannelse og fag.
 
Derfor skaber borgmester Frank Schmidt-Hansen en ny tradition og inviterer på rådhuspandekager.
 
"Vi vil gerne anerkende den ekstra indsats, som de her unge mennesker har ydet. Det kan være ved DM i Skills, Til Fagenes Fest, en anerkendelse fra deres uddannelsessted eller noget lignende. Men det er vigtigt at vi er med til at udbrede kendskabet til talenterne, og at anerkende den ekstra indsats", siger Frank Schmidt-Hansen.

Fejringen foregår første gang på Vejen Rådhus den 19. september klokken 17:00, hvor der bliver serveret rådhuspandekager og bobler, og Frank Schmidt-Hansen holder tale. Den unge er velkommen til at tage eksempelvis forældre, lærer og/eller mester med til fejringen.
Vejen Kommune byder på rådhuspandekager, bobler og fejring af lokale unge talenter. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
Vejen Kommune vil gerne sikre, at alle unge som er blevet hædret ved en officiel konkurrence som eksempelvis DM i Skills, Fagenes Fest eller lignende det seneste år, får mulighed for at deltage.
 
KENDER DU ET UNGT TALENT?
Har din virksomhed en elev, der passer på kriterierne? Så kontakt gerne: Klaus Arnegaard fra UdviklingVejen på mail ka@udviklingvejen.dk med kontaktinfo.
Kim Kinimond, oberst ved Flyvestation Skrydstrup, giver ved UdviklingVejens arrangement et oplæg om, hvad det giver af erhvervsmæssige muligheder at F35 får base i Skrydstrup. Fotokilde: Flyvestation Skrydstrup.

Krig i Ukraine og nyt forsvarsforlig – hvad betyder det for virksomhederne?

UdviklingVejen afholder et arrangement om krigen i Ukraine, det nye forsvarsforlig og hvad det betyder det for virksomhederne?

Interforce og UdviklingVejen inviterer til en drøftelse af, hvad den sikkerhedspolitiske situation betyder for virksomhederne, når der er krig i Ukraine, og Danmark omstiller sit forsvar til de nye trusler. Du får viden om hvilke personelressourcer forsvaret vil efterspørge i fremtiden, og hvordan du som virksomhedsleder kan bakke op om disse.

Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Oberst Kim Kinimond fra Flyvestation Skrydstrup giver den seneste opdatering, og der bliver lejlighed til at drøfte, hvilken betydning den aktuelle situation har for virksomhederne.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 6. september 2023 kl. 16:00 til 18:15.
 
STED
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding
Peter Viggo Jacobsen, forsvarsakademiet, er oplægsholder ved arrangementet hvor han vil komme ind på hvad den sikkerhedspolitiske situation betyder for virksomhederne. Fotokilde: Forsvarsakademiet.

TILMELDING
Vil du sikre dig en plads, kan du tilmelde dig her.
UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten et tilbud til iværksættere, hvor du kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen hver anden torsdag mellem 15:00 - 17:00, når du er booket en tid inden. Fotokilde: BDO.

BDO stiller op for Erhvervsvagten

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere, bl.a. BDO, lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

Erhvervsvagten er et tilbud til iværksættere i Vejen Kommune om gratis rådgivning fra advokater, revisorer og UdviklingVejen. BDO støtter med juridisk rådgivning i Erhvervsvagten.

Hvorfor har I valgt at støtte Erhvervsvagten?
"Vi synes, det er vigtigt at støtte op om det gode tilbud til nye virksomheder, så de kommer godt i gang med deres virksomhed", siger Frank Barrit, der er Senior Partner og statsautoriseret revisor ved BDO.

Hvem er det I møder, og hvordan kan I hjælpe?
"Det er typisk helt nyopstartede virksomheder der har praktiske spørgsmål til skat, moms, regnskab, bogføring mv", fortæller Frank Barrit.

BDO bidrager til vækst og udvikling ved at være en del af det team, der hveranden torsdag tilbyder hjælp til helt konkrete spørgsmål, der ligger inden for områderne med revision, regnskab, skat og moms.
Frank Barrit, Senior Partner og statsautoriseret revisor ved BDO. Fotokilde: BDO.
 
MÅLGRUPPE
- Iværksættere uden CVR nr.
- CVR-nr. 0-4 år.
- Maksimalt 5 ansatte.
- Placeret i Vejen Kommune eller medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Hver 2. torsdag mellem kl. 15:00 - 17:00. 

BOOK TID
Se hvordan du booker en tid her.
Efter knapt 8 år med direktør Ulrik Kragh ved roret skal UdviklingVejen have ny direktør. Fotokilde: UdviklingVejen.

UdviklingVejen søger direktør

UdviklingVejen søger driftsstærk direktør med politisk forståelse til anerkendt erhvervsorganisation.

Vil du være med til at styrke erhvervslivets vilkår og udvikling yderligere i Danmarks mest erhvervsvenlige kommune? Har du en klar fornemmelse for virksomhedernes aktuelle udfordringer og lysten til at hjælpe med at løse dem? Kan du samarbejde i krydsfeltet mellem erhvervslivet og det politiske system og tiltrække både midler og medlemmer til en spændende organisation? Så er du måske den direktør, vi søger til erhvervsorganisationen UdviklingVejen.

Sidste år blev Vejen kåret til Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Der er med andre ord en spændende og udfordrende arv at løfte for den nye direktør i organisationen UdviklingVejen, som netop arbejder for at understøtte den fortsatte tiltrækning og udvikling af virksomheder i Vejen Kommune.

BLIK FOR UDFORDRINGER OG LØSNINGER
Som direktør for UdviklingVejen leder du en organisation med 10 engagerede medarbejdere og flere hundrede spændende medlemsvirksomheder.
 
I tæt samarbejde med kommunen sikrer du fortsat fokus på den fælles vækststrategi, som var stærkt medvirkende til sidste års anerkendelse af erhvervsindsatsen i Vejen Kommune.
 
Du har et godt blik for det aktuelle erhvervsklima og de udfordringer, såsom klima, energi, bæredygtighed, digitalisering og mangel på arbejdskraft, som virksomhederne står overfor.
 
Du sikrer, at UdviklingVejens tilbud, rådgivning og netværk til stadighed er relevante og værdiskabende for medlemsvirksomhederne i forhold til de aktuelle udfordringer og muligheder. 
Du skaber og plejer desuden de gode relationer til både medlemmer, politikere og samarbejdspartnere, herunder erhvervsfremmesystemet og klyngerne, som er katalysatorer for tildeling af mange statslige midler til erhvervsudvikling.​
 
STÆRK FORENING 
UdviklingVejen er en uafhængig erhvervsdrivende forening, som i tæt samarbejde med Vejen Kommune arbejder for at styrke den regionale erhvervsudvikling. Foreningen tilbyder rådgivning, netværk og sparring til erhvervs- og turismevirksomheder i Vejen Kommune og arbejder desuden for at styrke udvikling og tiltrækning af nye virksomheder til kommunen.
 
ERFAREN OG RELATIONSSTÆRK 
Du har en relevant videregående uddannelse samt en bred erhvervs- og ledelseserfaring.
 
Du har fokus på optimal daglig drift af organisationen, herunder økonomistyring og velfungerende relationer til både medlemmer, Vejen Kommune og andre væsentlige interessenter. Samtidig har du en veludviklet fornemmelse for det generelle erhvervsklima, hvilket udmønter sig i en fortsat udvikling af relevante tilbud til medlemsvirksomhederne, både eksisterende og potentielle.

ANSØGNING OG KONTAKT
For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 7539 3431.
 
Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
 
ANSØG
Du kan læse mere og ansøge om stillingen her.
 
Vil du inspireres til at komme i gang med udfasning af fossile brændstoffer i din virksomhed inden 2025? Så har vi det rette arrangement til dig. Fotokilde: Solar.

Udfasning af fossile brændsler inden 2025

Solar, Vejen Kommune og UdviklingVejen inviterer dig til inspirationsdag omkring hvordan fossile brændsler udfases i din virksomhed inden 2025.

Er du opdateret, når det kommer til udfasning af gas og olie i din virksomhed? Og hvorfor det er vigtigt at have en plan for det?

Planen for arrangementet byder på oplæg fra forskellige eksperter, virksomheder der fortæller om hvordan de gør samt helt konkrete råd til til hvordan du kommer bedst i gang med energirenovering i din virksomhed.
Få konkret viden om ESG-regnskab, strategi, CO2-afgift og tilskud med mere inden for den grønne omstilling.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 12. september 2023
kl. 09:00 til 14:00
 
STED
Solar Danmark A/S
Industrivej Vest 43
6600 Vejen
 
TILMELDING
Du kan læse planen for arrangementet og sikre dig din plads her.
Du kan være med til at finde årets spinoff-virksomhed 2023!. Fotokilde: Billund erhverv.​

Hvem er Årets Spinoff-virksomhed?

Nu kan du være med til at indstille årets spinoff-virksomhed 2023.

Ved arrangementet ENTREPRENØRSKAB, INNOVATION & NETVÆRK, som afholdes af Billund Erhverv og UdviklingVejen, kåres Årets Spinoff-virksomhed i Vejen og Billund kommune. Du kan være med til at pege på hvilke virksomheder, der skal indstilles til prisen. 
 
KRITERIER FOR INDSTILLING
• Bygger på erfaringer og kompetencer opnået i en anden virksomhed.
• Skal have selvstændigt CVR-nummer.
• Etableret efter oktober 2018.
• Hjemmehørende i Vejen eller Billund kommune.
 
DEADLINE FOR INDSTILLING
Du kan melde dine forslag ind frem til 28. august 2023 – og du må gerne pege på din egen virksomhed. Du skal skrive virksomhedens navn og en kort begrundelse for din indstilling.
INDSTILLING TIL
UdviklingVejen
Ulrik Uhrskov
Tlf.: 2326 5062
 
TID ARRANGEMENT
5. oktober 2023
Kl. 16:30-20:30
 
STED ARRANGEMENT
Billund Erhverv
Kløvermarken 35
7190 Billund
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
 

Til dig og din virksomhed

Business Kolding, SDU Kolding, IBA Erhvervsakademi Kolding og Designskolen Kolding inviterer til Business Lunch.

Her kan du få en snak med engagerede studerende, der ønsker at samarbejde med din virksomhed.
​​
INDHOLD
Kom og mød studerende fra SDU, IBA og Designskolen Kolding, og skab et frugtbart samarbejde.
 
Du har mulighed for at møde studerende fra disse studieretninger på Business Lunch.

Deltagelse er gratis, men du skal bidrage med mindst et opslag til studentersamarbejde.
 
Der vil være kaffe og vand i løbet af dagen – og der sluttes af med en sandwich. 

TIDSPUNKT
 
Business Lunch finder sted 3. oktober 2023kl. 09:00 - 12:00.
  
LÆS MERE
Der er rift om ladserne, så hvis du vil med, så anbefaler vi du hurtigt tilmelder dig her.
 

Troldesalen: Tip din personaleforening om nye forestillinger.

Skal din personaleforening i gang med at arrangere personalearrangementer til efteråret, så er Troldesalen klar med den nye sæson af teateroplevelser i Vejen.

Vejen Teaterforening er hele Vejen Kommunes Teaterforening, hvor forestillinger primært bliver spillet i Troldesalen, Jacob Gades Alle 1, Vejen. Her har I muligheden for at opleve professionelle turné-teater-forestillinger.

INDHOLD 
Som noger nyt, har Troldesalen i år valgt at placere 2 forestillinger uden for Troldesalen, nemlig 1 forestilling på Studioscenen og 1. forestilling på Vejen Kunstmuseum. 
 
TIDSPUNKT
Du kan finde oversigten over de nye forestillinger her.
   
LÆS MERE 
Du kan læse mere her.
 

InterForce: Uniform på jobbet-dag bliver indført i Danmark.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen har annonceret, at der fremover skal være en Uniform på jobbet-dag i Danmark. I år er dagen fastlagt til onsdag den 27. september. 

INDHOLD
Det betyder, at reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet fremover vil kunne bære uniform på deres arbejdsplads eller studiested denne ene dag om året, hvis deres arbejdsplads eller studiested tillader det. Formålet er med Uniform på jobbet-dag er at skabe opmærksomhed om den store indsats for dansk forsvar og beredskab, reservisterne og de frivillige yder.

I midten af august lanceres en hjemmeside med yderligere information om dagen til både virksomheder og medlemmer af Reservestyrken, www.uniformpaajobbet.dk.
 
Derudover oprettes en mailadresse, uniformpaajobbet@mil.dk, som du kan skrive til, hvis du har spørgsmål vedrørende dagen.

TIDSPUNKT
 
Uniform på jobbet-dag i Danmark er i år onsdag 27. september. Fremover vil dagen årligt blive gennemført den sidste onsdag i september.
  
LÆS MERE
Du kan læse her.
 

FORCE Technology og UdviklingVejen: Få viden om at styrke din virksomheds konkurrenceevne via bæredygtige udvikling.

Skal du med, når FORCE Technology og UdviklingVejen afholder arrangement, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan bruge den bæredygtige udvikling til at styrke din virksomheds konkurrenceevne. 

INDHOLD 
Der kommer krav til dokumentation af miljøpåvirkning i fremstilling af produkter i form af CO2-aftryk og udarbejdelse af klimaplan.
 
På dette møde vil du blive præsenteret for 4 virksomhedsprogrammer, der alle er finansieret af Industriens Fond.

TIDSPUNKT
Onsdag 13. september 2023
Kl. 08:15 til 10:00
 
STED
FORCE Technology
Navervej 1
6600 Vejen

LÆS MERE
Du kan læse mere om arrangementet og sikre dig en plads her. 

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor. 
 
Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
 
Hveranden torsdag mellem kl. 15:00 - 17:00 når du har booket en tid på forhånd.
  
LÆS MERE
Du kan læse mere, og se hvordan du tilmelder dig her.
 

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Møderne er målrettet dig, som drømmer om at starte egen virksomhed – eller som måske allerede har taget det første skridt som iværksætter.

INDHOLD 
På mødet får du værdifuld information og værktøjer omkring alle de ting, du skal tænke på, når du skal drive din egen virksomhed.
 
Du bliver introduceret til grundlæggende viden om bl.a. virksomhedsformer, bogføring, moms og skat.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 29. august 2023 kl. 17:00 til 19:30.
   
LÆS MERE 
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.
 
INDHOLD
Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
 
Fredag 18. august 2023
Kl. 09:00 til 09:30
   
TILMELDING
Du kan læse mere, og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune eller UdviklingVejen-medlem.
 
TIDSPUNKT
Hver anden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid på forhånd.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 18. august 2023 kl. 9:00 til 9:30
Tilmelding er nødvendig.
Oplev starten på Kongeetapen hos Penta
Torsdag 17. august 2023 kl. 11:00 til 13:00
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 29. august 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Få 3 X once in a lifetime-oplevelser
Onsdag 30. august 2023 kl. 15:00 til 20:30
Tilmelding er nødvendig.
Krig og Forsvarsforlig – hvad betyder det for virksomhederne?
Onsdag 6. september 2023 kl. 16:00 til 18:15
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering af byggeriet
Mandag 11. september 2023 kl. 12:00 til 16:00
Tilmelding er nødvendig.
Elektrificering af industrien
Tirsdag 12. september 2023 kl. 09:00 til 14:00
Tilmelding er nødvendig.
Styrk konkurrenceevne via bæredygtig udvikling
Onsdag 13. september 2023 kl. 08:15 til 10:00
Tilmelding er nødvendig.
HR netværk
Mandag 18. september 2023 kl. 12:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet