Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Billedet er fra Solars Hold ved Stafet For Livet - Vejen et af de tidligere år. Fotokilde: Solar.

Fælleskab og velgørenhed smelter sammen

Virksomheder kombinerer personalearrangement, teambuilding og velgørenhed med deltagelse i Stafet For Livet – Vejen.

Stafet For Livet – Vejen har siden 2010 samlet penge ind til kampen mod kræft, ved at afvikle en stafet hvor hold deltager ved at løbe eller gå i det tidsrum, som stafetten varer. Med deltagelsen samles penge ind til kampen mod kræft.

En af de hold, som trofast deltager i Stafet For Livet – Vejen, er Solar A/S.

"Vi startede tilbage i 2012, fordi vi havde en kollega, der havde fået konstateret kræft, og vi gerne ville gøre noget for at vise vores støtte", fortæller Hanne L. Sørensen, som i mange år har været holdkaptajn for Team Stronger Together, som Solar A/S' hold hedder.

Bortset fra et år med Corona, har Solar deltaget hvert år siden. "Det er et fantastisk event, hvor vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af afdelinger, og ser en anden side af hinanden. Dagen bringer os tættere på hinanden, og det gavner jo også arbejdspladsen. Samtidig støtter vi en god sag. Vi kender jo alle nogen, der er berørt af kræft på den ene eller den anden måde", uddyber Hanne L. Sørensen

Team Stronger Together afholder i løbet af dagen en række aktiviteter i og udenfor teltet ved Stafet For Livet. Der konkurreres blandt andet om, hvem der kan løbe flest kilometer eller flest runder, og der uddeles præmier i løbet af dagen. Om aftenen spiser holdet sammen.

"Jeg kan klart anbefale andre virksomheder at lave et firmahold til Stafet For Livet - Vejen. Det ryster kolleger sammen på en helt anden måde end en almindelig teambuilding dag, fordi stafetten samtidig har det formål at gøre en forskel. Stemningen på pladsen er helt unik – en fællesskabs og samhørighedsfølelse, som man ikke oplever andre steder", slutter Hanne L. Sørensen.
Hanne Lisbet Jæger Sørensen, Kundeservice Specialist ved Solar og Hannes datter fra et af de tidligere år til Stafet For Livet - Vejen. Fotokilde: Solar.
 
Overvejer du at starte et firmahold?
Det koster 100 kroner at oprette et firmahold, og herefter skal hver deltager ved tilmelding betale 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn. 
Det indsamlede beløb går til Kræftens Bekæmpelse. 10 % af det indsamlede går til Kræftens Bekæmpelse – Vejen Lokalforening, som lokalt arrangerer aktiviteter og arrangementer til kræftramte og pårørende.
 
TIDSPUNKT
Stafet For Livet – Vejen
Lørdag 26. august
kl. 10:00 – 23:00
 
Sted: Vejen Atletikstadion

LÆS MERE
Du kan læse mere om Stafet For Livet – Vejen her.

Din virksomhed kan også støtte stafetten, som sponsor eller tombolagevinster. Ønsker du at vide mere, så se her eller kontakt Janne Kruse på tlf. 2362 9723.  
Byggeriets Kvaliteteskontrol er flyttet i nye lokaler, og i den forbindelse havde direktør, Morten Nørgaard, inviteret til housewarming. Fotokilde: UdviklingVejen.

Nye lokaler med rum til vækst

Byggeriets Kvalitetskontrol er flyttet i nye lokaler på Ådalen 15 i Vejen. Her er plads til trivsel og fremtidens vækst samt udvikling.

Virksomheden Byggeriets Kvalitetskontrol har siden påske boet i deres nye kontorlokaler. ”Vi har gennem de seneste 1,5 år ansat 3 nye medarbejdere, og snart skal vi ansætte en mere. Vi vil gerne holde på vores dygtige medarbejdere og tiltrække nye, og derfor er det vigtigt, at de basale funktioner i kontoret er i orden. Vores nye kontorlokaler har passende ventilation, lavt støjniveau og fine lysforhold og samtidig er her plads til fremtidens vækstpotentiale”, siger direktør ved Byggeriets Kvalitetskontrol, Morten Nørgaard.

Morten Nørgaard fortæller videre, at de nye kontorlokaler rummer flere m2, der rent lavpraktisk afspejles ved, at virksomhedens medarbejderne i de nye kontorlokaler ikke sidder så tæt. Herudover er der arbejdet med at få virksomhedens værdier, attituder og identitet integreret i indretningen.

En del af Byggeriets Kvalitetskontrols DNA, er den mørkegrønne farve fra logoet. Farven er indarbejdet som en rød tråd i de nye lokaler. ”Vi har udviklet på medarbejdernes oplevelse ved at færdes i huset samt kigget på de konkrete kontaktpunkter, som vores medarbejdere har brug for i det daglige arbejde. Vi har rum med plads til fordybelse og fokus og til at holde fortrolige møder”, uddyber Morten Nørgaard, der glædede sig over de mange samarbejdspartnere og medarbejdere, der var mødt op til housewarming i fredags.
 
FAKTA
Virksomheden Byggeriets Kvalitetskontrol, startede i 2001 og betjener knap 3000 virksomheder i bygge-, installations- og anlægsbranchen med certificering og efteruddannelse.
Morten Nørgaard, direktør ved Byggeriets Kvalitetskontrol. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
Byggeriets Kvalitetskontrol kører ud til energikonsulenter, kloakmestre, VVS- og el-installatører og vinduesfabrikker, for at kontrollere, om de lever op til kravene i deres autorisation eller certificering.
 
Byggeriets Kvalitetskontrol er oprindelig startet af organisationen Dansk Byggeri for at skabe større konkurrence på markedet for certificering. Efter Dansk Byggeris fusion med DI er det i dag DI, som ejer virksomheden.

Byggeriets kvalitetskontrol er akkrediteret af DANAK og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
 
LÆS MERE
Læs mere om Byggeriets Kvaliteteskontrol her.
Du vil kunne opleve VM- og OL-guldvinder, Anne-Marie Rindom, som giver os eksempler på, hvordan hun træner sin mentale styrke, med henblik på vi som erhvervsledere kan overveje, hvordan vi kan bruge denne erfaring i vores egen dagligdag. Fotokilde. Peter Brøgger.

3 unikke oplevelser på samme dag

UdviklingVejen har flettet en 3-i-1 oplevelse sammen: indblik i mental træning, se åbning af kano- og kajak VM i Jels og vikingeinspireret mad fra Herregårdskælderen.

Du skal til Planetariet i Jels den 30. august for at få den oplevelse.

Mental styrke kan trænes.
Vi har ladet det store Kano- og kajakmaraton VM i Vejen og Jels være inspirationen til et foredrag om mental træning og inviteret en anden vand-sportskvinde med stor erfaring i at håndtere mentalt pres, modstand, uheld og uretfærdighed også når der skal toppræsteres. Vi har inviteret VM- og OL-guldvinder Anne-Marie Rindom, som sejler LaserRadial-jolle med stor succes og fokus, om at åbne værktøjskassen for os. I dagligdagen i virksomhederne kommer der mange uforudsete forhindringer, der skal omstilles, og kræfterne skal bruges rigtigt. Kan vi som virksomhedsledere hente inspiration fra sportens verden?

Efter foredraget går vi over på Jels Vikingespils scene og overværer åbningsceremonien til VM-stævnet, hvor også Vejen Garden spiller. Her efter returnerer vi til Planetariet, hvor der vil være vikingeinspireret mad lavet på lokalt producerede råvarer og tilberedt af Preben Madsen fra Herregårdkælderen.
VM- og OL-guldvinder Anne-Marie Rindom har til perfektion vist evnen til at håndtere det mentale pres. Hun vil i dette foredrag give eksempler på, hvordan hun træner sin mentale styrke, med henblik på vi som erhvervsledere kan overveje, hvordan vi kan bruge denne erfaring i vores egen dagligdag. Fotokilde: Peter Brøgger.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 30. august
kl. 15:00 til 20:30
 
Vi starter 14:30 med netværk og adgang til kaffe.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
UdviklingVejens medlemsvirksomheder har en helt unik mulighed for at opleve starten på Kongeetapen ved PostNord Danmark Rundt hos Penta Advokater. Fotokilde: PostNord Danmark Rundt.

Oplev start på Kongeetapen hos Penta

Medlemstilbud til UdviklingVejen-medlemmer: Oplev starten på Kongeetapen hos Penta Advokater.

Penta Advokater inviterer medlemmer af Udvikling Vejen til grillpølser, drikkelse og netværk inden starten går på 3. etape af PostNord Danmark Rundt. Penta Advokaters kontorejendom adskiller startområdet og ryttergården, så placeringen er perfekt til et par hyggelige timer med cykling og netværk.

Tidligere DSM-rytter og nuværende cykelkommentator, Asbjørn Kragh Andersen, kommer forbi og holder et oplæg, hvor han fortæller om dagens kongeetape.
TID OG STED
17. august kl. 11:00-13:00.
Hvor: Kvicklys tagparkering, indgang via kørerampen eller Torvegade 16 i Vejen.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig via penta.dk/cykling.
 
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, og maks to personer pr. virksomhed. 
 
Tilmeldingsfrist er 10. august.
Nu har din virksomhed mulighed for at få løst opgaven med ESG-rapportering og Klimaregnskab via et ny projekt mellem Jobcenter Vejen og 6 andre kommuner i Danmark. Fotokilde: Colourbox.

Styrk din virksomheds grønne omstilling

Bæredygtighedskoordinator – en ressource til jeres grønne omstilling.

Har din virksomhed brug for arbejdskraft til at løse opgaven med ESG-rapportering og Klimaregnskab?

Jobcenter Vejen udbyder i samarbejde med 6 andre kommuner et Kursusforløb for ledige, inden for den grønne omstilling. Du kan via opkvalificeringsprojekt få en af de ledige ud i din virksomhed med henblik på den ledige efter kursusforløbet vil kunne assistere din virksomhed med at få udarbejdet en ESG-rapport og et klimaregnskab.

Kursusforløbet er kombineret med virksomhedspraktik hos en relevant casevirksomhed (f.eks. din virksomhed), som har et reelt rekrutteringsbehov på en administrativ medarbejder.

Praktikperioden er 4 uger opdelt på enkelte dage, som strækker sig over 10 uger. I får derfor god mulighed for at lære hinanden godt at kende, og den ledige får arbejdet sig gradvist frem til et færdigt produkt, som kan implementeres efterfølgende i din virksomhed.

De ledige kandidater opnår de 2 Akademifag - ESG-rapportering og Klimaregnskab på IBA Erhvervsakademi i Kolding.

INFO- OG MATCHMØDE
Du og din virksomhed kan blive matchet med de ledige til Info- og matchmøde den 17. august 2023 – kl. 10.00 – 15.00, og mødet foregår hos IBA Erhvervsakademi Kolding, Havneparken 1, 6000 Kolding
Virksomhedskonsulent, Jobcenter Vejen, Mette Hegner Schmidt. Fotokilde: Jobcenter Vejen.
 
PLAN INFO- OG MATCHMØDE
- Velkomst v/ Jobcenter, Job7-koordinatorer.
- Præsentation af kursusindhold V/ Uddannelseschef Allan Mikkelsen fra IBA.
- Præsentation af casevirksomheder (f.eks. din virksomhed).
- Speedsamtaler med de ledige og virksomheder.
- Udvælgelse af kandidater til den enkelte virksomhed.
 
KONTAKT
Er du interesseret i at høre mere om muligheden for at deltage som casevirksomhed? Kontakt virksomhedskonsulent Mette Hegner Schmidt på tlf. 6116 7507 eller mail: mhs@vejen.dk
 
FLYER TIL DIN VIRKSOMHED
Læs mere her.
Du kan være med til at finde årets spinoff-virksomhed 2023!. Fotokilde: Billund erhverv.​

Hvem er Årets Spinoff-virksomhed?

Nu kan du være med til et indstille årets spinoff-virksomhed 2023.

På arrangementet ENTREPRENØRSKAB, INNOVATION & NETVÆRK, som afholdes hos Billund Erhverv den 5. oktober 2023, kåres årets Spinoff-virksomhed i Vejen og Billund kommune. Du kan være med til at pege på hvilke virksomheder, der skal indstilles til prisen. 

KRITERIER FOR INDSTILLING
• Bygger på erfaringer og kompetencer opnået i en anden virksomhed.
• Skal have selvstændigt CVR-nummer.
• Etableret efter oktober 2018.
• Hjemmehørende i Vejen eller Billund kommune.
DEADLINE FOR INDSTILLING
Du kan melde dine forslag ind frem til 28. august 2023 – og du må gerne pege på din egen virksomhed.
 
INDSTILLING TIL
UdviklingVejen
Ulrik Uhrskov
Tlf.: 2326 5062

Du skal skrive virksomhedens navn og en kort begrundelse for din indstilling.

Til dig og din virksomhed

SMV:Eksport tilskud til eksportrådgivning

Du kan ansøge om 50 % i tilskud til en rådgiverudgift på max. 300.000 kr.

SMV:EKSPORT ÅBNER
Åbner 28. august 2023 her.
 
HJÆLP TIL ANSØGNING
Erhvervshus Syd, Anna Marie Damgaard på adk@ehsyd.dk, eller UdviklingVejen, Klaus Arnegaard her.
 
LÆS MERE
Læs mere om SMV:Eksport her.

LAG Vejen-Billund; Ansøgningsfrist for LAG-midler.

Ansøgningsfrist for LAG-midler er 1. september 2023. Yderligere info kommer efter sommerferien.
 
LAG-ANSØGNINGSFRIST
Fredag 1. september 2023.
 
LÆS MERE
Læs mere om LAG Vejen-Billund her.

SDU: Find din nye medarbejder til Praktik- og Projektdag i Odense.

Der uddannes diplomingeniører og civilingeniører på SDU i Odense. Allerede under uddannelsen samarbejder de studerende tæt med erhvervslivet gennem semesterprojekter, bachelor-, specialeprojekter, in-company projekter, Experts in teams projekter, ingeniørpraktik, afgangsprojekter, studiejobs eller erhvervskandidatstilling.

INDHOLD
Praktik- og projektdag er et mødested, hvor du kan møde din virksomheds kommende medarbejder.

Det er gratis at deltage, og der er plads til ca. 103 virksomheder pr. event. Der er rift om pladserne, så hvis du vil med, så anbefaler UdviklingVejen, at du tilmelder dig allerede nu.
 
Pladserne tildeles efter "først til mølle princippet" dog lukkes for tilmelding senest 30 dage.

TIDSPUNKT
SDU Praktik- og Projektdag afholdes i Odense 2. nov kl. 12:00-15:00
   
LÆS MERE 
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Møderne er målrettet dig, som drømmer om at starte egen virksomhed – eller som måske allerede har taget det første skridt som iværksætter.

UdviklingVejens gratis Informationsmøde er for dig, der mangler et overblik over, hvad du som minimun skal have styr på og vil undgå de fejltagelser, som andre har begået.

INDHOLD 
På mødet får du værdifuld information og værktøjer omkring alle de ting, du skal tænke på, når du skal drive din egen virksomhed. Herunder de formelle krav til oprettelse af virksomhed og de forpligtelser, du har som stifter.
 
Du bliver introduceret til grundlæggende viden om bl.a. virksomhedsformer, bogføring, moms og skat.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 29. august 2023 kl. 17:00 til 19:30.
   
LÆS MERE 
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.
​​
INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor. 
 
Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
 
Hveranden torsdag mellem kl. 15:00 - 17:00 når du har booket en tid på forhånd.
  
LÆS MERE
Du kan læse mere, og se hvordan du tilmelder dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller UdviklingVejenmedlem.
 
TIDSPUNKT
Hver anden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid inden.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 29. juni 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 29. juni 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 30. juni 2023 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Info- og matchmøde 
Onsdag 17. august 2023 kl. 10:00 til 16:00
Tilmelding er nødvendig.
Oplev starten på Kongeetapen hos Penta
Onsdag 17. august 2023 kl. 11:00 til 13:00
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 29. august 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Få 3 X once in a lifetime-oplevelser
Onsdag 30. august 2023 kl. 15:00 til 20:30
Tilmelding er nødvendig.
Kvalitets- og certificeringsnetværk
Tirsdag 5. september 2023 kl. 09:00 til 12:30 
Tilmelding er nødvendig.
Krig og Forsvarsforlig – hvad betyder det for virksomhederne?
Onsdag 6. september 2023 kl. 16:00 til 18:15
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering af byggeriet
Mandag 11. september 2023 kl. 12:00 til 16:00
Tilmelding er nødvendig.
HR netværk
Mandag 18. september 2023 kl. 12:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet