Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Teresa Nielsen, leder af Vejen Kunstmuseum, har i 29 år formidlet sin passion for kunst for os, der lever i Vejen-området – og for gæster fra nær og fjern. For den ihærdighed modtog hun igår UdviklingVejens turismepris 2023. Fotokilde. UdviklingVejen.

Turismepris til Teresa

UdviklingVejens turismepris 2023 blev tirsdag overrakt til lederen af Vejen Kunstmuseum.

Grundet formandens fodtur i Frankrig måtte næstformand Lars Jensen i går overtage tjansen med at afbryde bestyrelsesmøder for at overrække turismepris. Mødelokalet i Troldværket i Vejen lagde rum til bestyrelsesmøde i Vejen Kunstmuseum, og cirka et kvarter efter start skramlede det på vindeltrappen og op i lokalet kom en delegation fra UdviklingVejen, dommerkomitéen, museumsforeningen, kulturafdelingen på kommunen og den lokale verdenspresse, hvilket umiddelbart vakte lidt furore og løftede øjenbryn. Indtil det gik op for museumsleder Teresa Nielsen, at anledningen var overrækkelsen af UdviklingVejens turismepris 2023 til hende personligt.

Du har været museumsleder på Vejens Kunstmuseum i 29 år. Her har du utrætteligt formidlet din passion for kunst for os, der lever i Vejen-området – og for gæster fra nær og fjern. Det har helt sikkert været op ad bakke”, startede Lars Jensen med at konstatere.

Og uden en utrættelig ildsjæl som dig, var det næppe lykkedes. Her er ingen off-indstilling, intet vågeblus. Din måde at formidle kunsten på er imponerende. Du brænder for at fortælle Niels Hansen Jacobsen-historien – den historie, der gør, at vi faktisk har et kunstmuseum bygget op over en lokalt udsprunget kunstner. Du har i høj grad ved dit personlige engagement skabt det Vejen Kunstmuseum, som kan opleves i dag. OG derfor har dommerkomiteen peget på dig”, fortsatte Lars.
Keramik ligger Teresas hjerte nær, og derfor fik hun sammen med prisen en keramik-rakufugl fra Dorit Knudsen i Holsted. Fotokilde: UdviklingVejen. 
 
Dommerkomitéen består af de seneste tre års modtagere, som vurderer indstillinger fra alle turismevirksomheder.

UdviklingVejen ønsker Teresa Nielsen tillykke med prisen.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om UdviklingVejens turismepris her.
Hos blomsterværkstedet Acacia Blomster bliver der udarbejdet alt håndværk i floristarbejde med fokus på kreativitet, kvalitet og godt håndværk. Fotokilde: Acacia Blomster.

Acacia Blomster er nyt medlem

Vi byder velkommen til Kamilla Krongård, Acacia Blomster.

Kamilla Krongård har 20 års erfaring som florist, og hun ejer blomsterværkstedet Acacia Blomster, der er beliggende på Nørregade 91 i Vejen.

Med blomsterpassion leverer Acacia Blomster egne blomsterbinderier i hele Vejen og opland. ”Vi går meget op i, at vores kunders bestilling passer til det, de skal bruge den til. Vi arbejder med udgangspunkt i årstidens blomster, der giver mange muligheder og ofte den bedste kvalitet på vores produkter. Uanset hvilken blomst vores kunder vælger, kan de altid afhente den i butikken”, fortæller Kamilla Krongård og uddyber, at kunderne også har mulighed for at bestille en blomsterbuket og få den leveret til døren.

Acacia Blomster binder ikke blot blomsterbuketter. ”Vi har i butikken på Nørregade skabt et blomsterunivers, hvor vores kunder kan finde alt inden for blomsterdekorationer, bordpynt, sammenplantninger, gaveartikler, krukkeplanter, gavekurve samt brugskunst og boliginspiration”, siger Kamilla Krongård.

Som noget nyt har Acacia Blomster lukket dørene op for, at kunder kan købe via selvbetjening i den fysiske butik de dage, hvor butikken holder lukket eller efter butikkens lukketid.

Acacia Blomster ønsker at skabe gode og tætte relationer til sine kunder. Derfor lægger de hver uge flere opslag og billeder op på Acacia Blomsters Instagram og Facebookside. ”Vi ønsker at være i kontakt med vores kunder på de sociale medier, for at de kan lade sig inspirere og samtidig for, at vores kunder og potentielle kunder kan se, hvad vi har af muligheder for at skabe lige præcis den blomsterbuket, der er tilpasset den enkelte kundes behov og ønsker”, siger Kamilla Krongård.
Kamilla Krongård, florist og ejer af Acacia Blomster. Fotokilde: Acacia Blomster.
 
Acacia Blomster har også egen webshop. Kamilla Krongård fortæller, at kunderne er rigtig gode til at bruge webshoppen til både leveringer og afhentninger.
 
Hos Acacia Blomster er der 2 medarbejdere udover Kamilla Krongård og en chauffør. ”Jeg er faglært, og jeg er hende, der binder og laver alle opgaver, så hjælper mine ansatte med alt andet i butikken”, siger Kamilla Krongård og slutter af med at fortælle, hvorfor hun har meldt sig ind ved UdviklingVejen.

Jeg har meldt mig ind ved UdviklingVejen, efter jeg deltog ved et arrangement via JCI, hvor vi hørte om UdviklingVejens koncept og muligheder”.

LÆS MERE
Du kan læse mere om Acacia Blomster her.

MERE OM
Du kan læse mere om Acacia Blomster her.
Vi har lige nu to lokaler ledige i UdviklingsParken. Et på ca. 18 m2 og et på ca. 8 m2. Fotokilde: European Ambulance Service.

Ledige lokaler i UdviklingsParken

Vi har ledige kontorfaciliteter klar til udlejning på adressen Sdr. Tingvej 10 i 6630 Rødding.

Der bor lige nu 15 virksomheder i UdviklingsParken, og fordi en af vores lejere, European Ambulance Service, har fået vokseværk, har vi lige nu kontorlokaler ledige.
 
Vi har spurgt direktør ved European Ambulance Service, Bjarne Christoffersen, om han vil fortælle, hvordan han har oplevet at være lejer i i UdviklingsParken.
 
"Vi har haft kontor hos UdviklingVejen i 4 år. En tid som vi ser meget positivt tilbage på. Der er et fantastisk fællesskab og er homogent miljø", siger Bjarne Christoffersen.

"Rammerne er fantastiske, med alt hvad man har behov for til kontorarbejde. Der er kantine, hvor vi mødtes til frokost, og så er der fredagsmøder, hvor man møder andre virksomhedsledere, som man kan få en go dialog med og et godt råd", uddyber Bjarne Christoffersen og fortsætter:

"Når ens forretningsforbindelser kommer, møder de nogle flotte, lyse lokaler og kan blive guidet til vores kontor af en sød receptionist".

"Det var med stor vemod, at vi måtte forlade de skønne rammer, men European Ambulance Service har fået vokseværk, så det har været prisen", slutter Bjarne Christoffersen.
 
Vil du vide mere om hvordan du kan blive en del af fælleskabet i UdviklingsParken i Rødding?
 
KONTAKT
UdviklingVejen
Lone Skrydstrup
Tlf: 2264 8507
Mail: ls@udviklingvejen.dk
Som lejer i UdviklingsParken har du, dine medarbejdere og dine gæster altid gratis parkeringsmuligheder lige uden for døren. Fotokilde: UdviklingVejen.
Når du "bor" i UdviklingsParken, får du adgang til gratis mødelokaler og til små hyggekroge, hvor du kan holde dine uformelle møder eller tage en lille pause. Fotokilde: UdviklingVejen.

MERE OM UDVIKLINGSPARKEN
Læs mere om UdviklingsParken her.

BROCHURE UDVIKLINGSPARKEN
Du kan læse vores brochure om UdviklingsParken her.
 
LEJERE I UDVIKLINGSPARKEN
Se de nuværende lejere i UdviklingsParken her.
 
Vil du med bag historien om virksomheden Lundgaard Studios, der er kommet på museum? Så kom med når UdviklingVejen inviterer til arrangement på Sønderskov 15. juni 2023. Fotokilde: Jonah Blacksmith.

30 årig virksomhed er kommet på museum

Museet Sønderskov har særudstilling om Lundgaard Studios og deres rolle for musiklivet. Vi kobler historie og virksomhedsudvikling sammen til et arrangement.

Torsdag den 15. juni kan du stifte bekendtskab med en ellers stillelevende lyd-virksomhed fra Vejen. Lundgaard Studios er emnet for en ny særudstilling på egnsmuseet på Sønderskov.
 
Særudstillingen fortæller om tilblivelsen, driften af studiet og de mange kunstnere sættes i fokus sammen med fortællingen om musiklivet i Vejen kommune.
 
Vi mødes til en rundvisning ved museumsinspektør Nick Schaadt, og dykker ned i både virksomhedshistorien og hvorfor Museet Sønderskov udstiller ”unge” virksomheder fra området i stedet for sten og guld fra oldtiden. 
Undervejs får du mulighed for at opleve Sønderskovs lokaler, som kan anvendes til møder og events og en introduktion til Museet Sønderskovs arbejde – som også omfatter virksomhedshistorie.
 
Vi bruger efter rundvisningen Sønderskovs Riddersal til fælles forretningsmæssig refleksion. Der er kaffe og lidt sødt fra Herregårdskælderen ved ankomst.
 
TIDSPUNKT
Torsdag den 15. juni kl. 15:45 til 18:00 på Museet Sønderskov.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig her
Du har nu mulighed for at booke et møde i UdviklingsParken i Rødding med Enterprise Europe Network (EEN),  som kan hjælpe din virksomhed med at finde nye samarbejdspartnere rundt om i Europa. Fotokilde: EEN.

Find eksportkunder og distributører

Verdens største B2B-netværk, kommer nu til Rødding for at hjælpe din virksomhed med at finde forretningsmuligheder i udlandet.

Enterprise Europe Network (EEN) er verdens største b2b-netværk. Netværket drives i Syddanmark af vores samarbejdspartner, Det Syddanske EU-Kontor, som har kontorplads i Erhvervshus Sydjylland. Netværket administrerer Europas største online database med internationale forretningsmuligheder. 
 
Jesper Vestergård Hansen fra Enterprise Europa Network tager plads i UdviklingsParken i Rødding, og er klar til at hjælpe dig med at finde nye forretningsmuligheder til lige præcis din virksomhed. Jesper har adgang til en bred vifte af tilbud og efterspørgsler efter produkter, projekter eller teknologier i og uden for Europa, der kan hjælpe din virksomhed med at blive mere konkurrencedygtig.
TIDSPUNKT
Fredag 16. juni 2023
Kl. 9:00-12:00

TILMELDING
Kontakt Erhvervskonsulent Klaus Arnegaard på tlf.: 2245 1531 for at booke et møde med Jesper Vestergård Hansen.

LÆS MERE
Læs mere om Enterprise Europa Network på enterprise-europa.dk

Til dig og din virksomhed

SMV:Grøn 2.0.

Har din virksomhed brug for nye investeringer og eller rådgivning på vejen mod grøn omstilling og cirkulær økonomi? Så er det SMV:Grøn 2.0 du skal ansøge indenfor.

INDHOLD
SMV:Grøn er en voucherordning, hvor din virksomhed kan søge om støtte til investeringer, rådgivning eller en kombination heraf – med det formål at komme videre på den grønne rejse mod at reducere ressourceforbrug og affaldsmængder.
 
TIDSPUNKT
Næste ansøgningsrunde er i september 2023 UdviklingVejen anbefaler, at du allerede nu forbereder din ansøgning.
 
VI KAN HJÆLPE DIG VIDERE
Peter Lind, Erhvervshus Sydjylland, kan hjælpe dig videre med din ansøgning. Kontakt Peter Lind her.

UdviklingVejen kan sparre med dig, om dette er en god løsning for din virksomhed. Kontakt Chalotte Tryk for at høre mere på mail: ct@udviklingvejen.dk
 
TILMELDING
Du kan læse mere her.
 

SMV:Grønne Kompetencer.

Har din virksomhed brug for nye kompetencer, færdigheder og viden på vejen mod grøn omstilling? Så er det SMV:Grønne kompetencer du skal ansøge indenfor.

INDHOLD
Gennem målrettede kompetenceløft kan SMV:Grønne Kompetencer klæde din virksomheds medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling.

TIDSPUNKT
Næste ansøgningsrunde er i september 2023 UdviklingVejen anbefaler, at du allerede nu forbereder din ansøgning.

VI KAN HJÆLPE DIG VIDERE
Peter Lind, Erhvervshus Sydjylland, kan hjælpe dig videre med din ansøgning. Kontakt Peter Lind her.

UdviklingVejen kan sparre med dig, om dette er en god løsning for din virksomhed. Kontakt Chalotte Tryk for at høre mere på mail: ct@udviklingvejen.dk

MERE OM
Du kan læse mere her.
 

DI: Intuition i ledelse.

Hvornår kan du bruge intuition i ledelse?

Intuition er i vores videnssamfund blevet behandlet som en dårlig måde at beslutte på. Måske fordi vi ikke har haft særlig stor viden om, hvad intuition er. Måske fordi vores samfund fokuserer på alt, hvad der kan måles og vejes. Måske fordi vi ikke anerkender, hvor vigtig den er.

Men som leder kan du med fordel bruge intuition til at se, om du har set rigtigt. Bruge den som et redskab, hvis du føler dig usikker og ikke har noget data, eller når du står alene med relative store ting.

INDHOLD
På dette LEDER:BOX-arrangement zoomes ind på, hvad intuition er, hvornår du kan bruge din intuition i beslutninger som leder, og hvornår du til gengæld ikke kan.

TIDSPUNKT
22. jun. kl. 08:30 - 11:00 og du kan deltage online eller fysisk.  

Arrangementet er gratis og kræver ikke medlemskab af DI.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Krifa: Trivsel betaler sig: 7 faktorer, der er afgørende for arbejdslysten.

Vi kan nok alle blive enige om, at trivsel er vigtig på en arbejdsplads, og at motiverede medarbejdere giver bedre produkter og gladere kunder. Men når det kommer til, hvordan man skaber bedre trivsel på arbejdspladsen, er det knap så simpelt.

Mange virksomheder tror, de ved, hvordan deres medarbejdere trives. Men hvis man skal vide, hvordan de har det, er man nødt til at måle på trivslen. Og for at kunne måle trivslen, er man nødt til at vide, hvad den består af.

INDHOLD
Krifa kommer med deres bud på, hvilke ingredienser du skal bruge. 

TIDSPUNKT
Se den gratis optagelse og hør mere om de 7 grundingredienser i arbejdslystsopskriften.

TILMELDING
Du kan se hvordan du får adgang til optagelsen her.
 
KONTAKT
Vil du vide mere om trivsel som vejen til god ledelse, kontakt UdviklingVejen, Lone Skrydstrup på ls@udviklingvejen.dk

Innobooster: Søg op til 5 mio. kr. til Investering til vidensbaserede udviklingsprojekter.

Du kan søge mellem 50.000 kr. og 5 mio. kr. Innovationsfonden kan maksimalt medinvestere 35 % af din virksomheds relevante udgifter til projektet.
​​
INDHOLD
Du kan søge finansiering til at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service, der har et økonomisk og samfundsmæssigt potentiale.

Forbedre en proces i din virksomhed betydeligt, så jeres konkurrenceevne forbedres.

TIDSPUNKT
 
Åben for ansøgning.
 
HJÆLP TIL ANSØGNING
Har du spørgsmål vedr. en ansøgning til Innobooster, kan du kontakte Allan Clausen,Erhvervshus Syd på mail: acl@ehsyd.dk, tlf. 4188 6641.
 
UdviklingVejen kan hjælpe dig med din ansøgning. Se hvordan du kan kontakte Chalotte Tryk fra UdviklingVejen her.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

SMV:PRO Få succes med dine planer.

Nye kunder, gladere medarbejdere, en stærk bundlinje og hold mere fri! Lyder det brugbart for dig og din virksomhed? Bliv guidet sikkert frem mod dine mål, og få en professionel partner med på rejsen. 
 
Har du planer for din virksomhed, som bare venter på at blive sat i gang, men er det svært at finde tid og ressourcer?

INDHOLD
En stærkere organisation, strategi og ledelse
Ny finansiering til dine planer og idéer
Teknologi og viden, der styrker din udvikling
Salg af virksomhed eller generationsskifte
 
TIDSPUNKT 
Rådgiverforløb tilpasset din hverdag: Et typisk forløb koster 150.000-200.000 kr. (du får 50 % retur) og varer 6-8 måneder. 
 
HJÆLP TIL ANSØGNING
UdviklingVejen kan hjælpe dig med din ansøgning.
 
Se hvordan du kan kontakte Chalotte Tryk fra UdviklingVejen her.

MERE OM
Læs mere om SMV:PRO her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller UdviklingVejenmedlem.
 
TIDSPUNKT
Hver anden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid inden.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken
 
Har du en enkeltmandsvirksomhed, er du velkommen til at deltage. 

INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk.
 
TIDSPUNKT 
Fredag 9. juni kl. 9:00 – 9:30 i UdviklingsParken i Rødding.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig fredagsnetværket her. Tilmelding senest dagen før kl. 10:00.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 9. juni 2023 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 15. juni 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 15. juni 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens HR-netværk
15. juni 2023 kl. 12:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.
Mød en 30 år ung virksomhed på museum
Torsdag 15. juni 2023 kl. 15:45 til 18:00
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 29. august 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet