Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Virksomhedsprisen blev uddelt til De Forenede Dampvaskerier (DFD) i Vejen fredag 26. maj, hvor kolleger fra DFD og repræsentanter fra Vejen Kommune, Jobcenter Vejen og UdviklingVejen var samlet for at overvære prisuddelingen. Fotokilde. UdviklingVejen.

DFD modtager Virksomhedsprisen 2023

DFD i Vejen modtager prisen for at hjælpe borgere, der har brug for lidt ekstra hjælp med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

DFD arbejder med FN´s Verdensmål og ønsker at bidrage til en bidrage til en bæredygtig udvikling ved bl.a. at tage et samfundsansvar.

DFD i Vejen har gennem de seneste 10 år ydet en ekstra indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Heriblandt hjulpet mange borgere med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet, og det er vaskeriets inkluderende kultur og arbejde med social ansvarlighed, der ligger til grund for, at de modtager Vejen Kommunes Virksomhedspris 2023.
 
Helle Jakobsen, der er afdelingsleder på vaskeriet i Vejen, fortæller, at de ved DFD mener, at det er vigtigt, at folk får en chance for at vise, hvad de kan.”At vi modtager Virksomhedsprisen er en anerkendelse af vores indsats, og det er vi meget glade for. Men uanset om vi havde vundet prisen eller ej, så ville vi fortsætte med det, vi gør. Det er en del af vores DNA, at vi ønsker at hjælpe og bidrage til de lokalsamfund, vi er en del af – og ikke mindst at bidrage til et rummeligt og inkluderende arbejdsmarked.
 
Morten Thorøe, der er udvalgsformand for arbejdsmarked og integration i Vejen Kommune overrakte prisen, og sagde i sin tale: ”I har skabt plads til praktikker og afklaringsforløb, men ikke mindst har I skabt job og ansættelser til en lang række af mennesker, som I har givet tro, håb og tryghed, så de har fået mulighed for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Senest har flere ukrainske flygtninge nydt godt af den mulighed”.
 
Med Vejen Kommunes Virksomhedspris følger der også 10.000 kr., der skal gå til aktiviteter for DFD medarbejdere. i Vejen
Helle Jakobsen, afdelingsleder ved DFD, og Steen Glentbæk, produktionsleder ved DFD modtog sammen med en del af medarbejderne Virksomhedsprisen 2023 i fredags. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
Helle Jakobsen slutter med at fortælle, at hun og resten af vaskeriet glæder sig over at have vundet prisen. ”Vores medarbejderes idéer kommer til at være afgørende for, hvad pengene skal bruges på,”.

FAKTA
DFD i Vejen beskæftiger på nuværende tidspunkt 79 medarbejdere, hvoraf de 9 er kommet til virksomheden gennem samarbejde med Jobcenter Vejen.

DFD er ejet af Kivi tex. Kivi tex ejes af familien Thorgaard 2. generation og er moderselskab for DFD

LÆS MERE
Læs mere om prisuddelingen og virksomhedsprisen her.

SE EN FILM
Du kan se en film fra prisuddelingen af Vejen Kommunes Virksomhedspris her.
De to haller Rødding Centret og Thorhallen har fået fælles drift. Fotokilde: VisitVejen.

Samarbejde udløser driftsfordele

Rødding Centret overtog ved årsskiftet drift og ledelse af Thorhallen i Jels. Sammenlægning øger begge centres ydeevne og produktion.

Høj inflation og stigende energipriser har gjort det mere udfordrende at drive et fritidscenter med overskudsgivende drift og mulighed for fortsat udvikling. Derfor gav det mening for Røddingcentret at samarbejde med Thorshallen om at finde fælles løsninger.

Ved dette samarbejde opstår der potentiale til nogle stordriftsfordele, som kan medvirke til at øge konkurrenceevnen for begge centre”, siger Klaus Kjældgaard Svendsen, Centerchef ved Rødding Centret.

Stordriftsfordelen opstår ved at produktionen af centrenes varer og serviceydelse kan ske i større serier. Hermed fordeles omkostningerne til service på bygninger og ledelse ud på begge centre, og enhedsomkostningerne falder. ”Også de variable omkostninger til råvarer og arbejdskraft falder, da vi høster nogle omkostningsbesparelser ved, at man simpelthen kan producere smartere på grund af indhøstede erfaringer og oplæring”, uddyber Klaus Kjældgaard Svendsen.

En arbejdsgruppe er nu i gang med at skabe fælles visioner og undersøge mulighederne for at drive de to centre sammen som ligeværdige parter. Fordi de to centre er en vigtig del af de to lokalsamfund, vil de lokale også blive involveret i processen. Begge bestyrelser understreger vigtigheden af lokal opbakning til en eventuel sammenlægning, der vil sikre fremtidige drift, virke og udvikling.
Klaus Kjældgaard Svendsen, Rødding Centret. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
Thorhallens centerleder har valgt at søge nye udfordringer, og derfor kigger hallens bestyrelse fremad for at finde den bedste organisering for fremtiden. "Vi skal ruste Thorhallen til en virkelighed med store krav til økonomien og nye krav til, hvordan man driver et center som vores. Vi skal finde gode løsninger på nogle udfordringer, så vi fremover står med et velfungerende og stærkt center til glæde for både Jels og alle vores gæster - og det tror vi på, vi kan sammen med Rødding Centret”, fortæller Peter Lysgaard, formand for Thorhallen.

MERE OM
Du kan læse mere om Rødding Centret her og om Thorhallen her.
Skal din virksomhed stadig have succes om et par år? Du kan deltage i det gratis forløb Modstandsdygtig, hvor du lærer at identificere og udnytte nye muligheder, og dermed er bedre rustet til at tage risici og håndtere eventuelle negative konsekvenser. Fotokilde: Modstandsdygtig.

Er din virksomhed modstandsdygtig?

"Modstandsdygtig" ruster din virksomheds aktiviteter til nuværende og fremtidige kriser ved at øge din virksomhedes agilitet og robusthed.

I dag sker forandringer ofte hurtigere og mere uforudsigeligt end tidligere.

Du og din virksomhed skal løbende kunne tilpasse dig situationer, hvor nytænkning er påkrævet for at bevare konkurrenceevnen. Dette stiller nye krav til din virksomhed om, at du hurtigt kan identificere, kvalificere og implementere nye idéer.

Kort sagt, at arbejde med modstandsdygtighed kan hjælpe din virksomhed med at overleve og trives i en konstant foranderlig verden. Det er gratis at deltage i et forløb via Modstandsdygtig.
 
Et forløb strækker sig over 8-10 uger med mulighed for tilpasning og opfølgning efter konkrete behov i din virksomhed.

Indledningsvist vil forløbet have fokus på at identificere de interne potentialer for at øge din virksomheds modstandsdygtighed i relation til temaer som f.eks. strategi og ledelse, teknologi, kompetencer, design og organisering samt netværk. 
 
Derefter vil eksterne faktorer og scenarier blive identificeret og analyseret med fokus på, hvordan de kan påvirke din virksomheds værdikæde.
Afslutningsvis vil der blive fokuseret på at opbygge og igangsætte processer og rutiner til at sikre modstandsdygtighed gennem udvikling og implementering af en konkret handlingsplan. Som virksomhed får du tilknyttet en rådgiver og eventuelle specialister fra et eller flere af projektets fire Godkendte Teknologiske Servicevirksomheder (GTS-institutter): Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, FORCE Technology og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Modstandsdygtig er et program for private SMV-virksomheder med op til 250 ansatte i og omkring fremstillingsindustrien, som ønsker et konkret virksomhedstilpasset udviklingsforløb fokuseret på at opbygge en handlingsplan for at øge virksomhedens modstandsdygtighed.
 
ER DU KLAR TIL FREMTIDEN?
Book et møde, og hør hvordan du styrker din virksomheds fremtid og sikrer succes på kort og lang sigt her.
 
Eller kontakt erhvervskonsulent ved UdviklingVejen, Klaus Arnegaard, hvis du vil høre mere på tlf:2245 1531.

LÆS MERE
Læs mere om hvordan du kan deltage i Modstandsdygtig her.
 
Vil du med bag historien om virksomheden Lundgaard Studios, der er kommet på museum? Så kom med når UdviklingVejen inviterer til arrangement på Sønderskov 15. juni 2023. Fotokilde: Jonah Blacksmith.

30 årig virksomhed er kommet på museum

Museet Sønderskov har særudstilling om Lundgaard Studios og deres rolle for musiklivet. Vi kobler historie og virksomhedsudvikling sammen til et arrangement.

Torsdag den 15. juni kan du stifte bekendtskab med en ellers stillelevende lyd-virksomhed fra Vejen. Lundgaard Studios er emnet for en ny særudstilling på egnsmuseet på Sønderskov.
 
Særudstillingen fortæller om tilblivelsen, driften af studiet og de mange kunstnere sættes i fokus sammen med fortællingen om musiklivet i Vejen kommune.
 
Vi mødes til en rundvisning ved museumsinspektør Nick Schaadt, og dykker ned i både virksomhedshistorien og hvorfor Museet Sønderskov udstiller ”unge” virksomheder fra området i stedet for sten og guld fra oldtiden. 
Undervejs får du mulighed for at opleve Sønderskovs lokaler, som kan anvendes til møder og events og en introduktion til Museet Sønderskovs arbejde – som også omfatter virksomhedshistorie.
 
Vi bruger efter rundvisningen Sønderskovs Riddersal til fælles forretningsmæssig refleksion. Der er kaffe og lidt sødt fra Herregårdskælderen ved ankomst.
 
TIDSPUNKT
Torsdag den 15. juni kl. 15:45 til 18:00 på Museet Sønderskov.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig her
Du har nu mulighed for at booke et møde i UdviklingsParken i Rødding med Enterprise Europe Network (EEN),  som kan hjælpe din virksomhed med at finde nye samarbejdspartnere rundt om i Europa. Fotokilde: EEN.

Find eksportkunder og distributører

Verdens største B2B-netværk, kommer nu til Rødding for at hjælpe din virksomhed med at finde forretningsmuligheder i udlandet.

Enterprise Europe Network (EEN) er verdens største b2b-netværk. Netværket drives i Syddanmark af vores samarbejdspartner, Det Syddanske EU-Kontor, som har kontorplads i Erhvervshus Sydjylland.

Netværket administrerer Europas største online database med internationale forretningsmuligheder. Jesper Vestergård Hansen fra Enterprise Europa Network tager plads i UdviklingsParken i Rødding fredag formiddag d. 16. juni 2023, og er klar til at hjælpe dig med at finde nye forretningsmuligheder til lige præcis din virksomhed.
Jesper har adgang til en bred vifte af tilbud og efterspørgsler efter produkter, projekter eller teknologier i og uden for Europa, der kan hjælpe din virksomhed med at blive mere konkurrencedygtig.

TILMELDING
Kontakt Erhvervskonsulent Klaus Arnegaard på tlf.: 2245.1531 for at booke et møde med Jesper Vestergård Hansen.

LÆS MERE
Læs mere om Enterprise Europa Network på enterprise-europa.dk

Til dig og din virksomhed

SMV:Pro: Få en professionel bestyrelse/advisory board.

Føler du dig ofte alene uden nogen at diskutere dine tanker og planer med? Savner du en kompetent sparringspartner, der kan give inputs på både faglige, men også ledelsesmæssige og personlige områder? 
 
SMV:PRO tilbyder dig to rådgiverpakker, som hjælper dig videre mod etablering af en professionel bestyrelse eller et advisory board. 

INDHOLD
Pakke 1: Afklaring af bestyrelse / advisory board
Hjælp til at sætte ord på din virksomheds nuværende situation og ambitioner for fremtiden. 
 
Pakke 2: Opstart og udvikling af bestyrelse / advisory board
Hjælp til opstart af en bestyrelse eller et advisory board - eller til at gøre din nuværende bestyrelse mere professionel ved at tilføre manglende kompetencer.  
 
Prisramme pr. pakke er 50.000 kr. med 50 % tilskud.  
 
TILMELDING
Du kan læse mere her.
 

SMV:Grønne Kompetencer.

Har din virksomhed brug for nye kompetencer, færdigheder og viden på vejen mod grøn omstilling?

INDHOLD
Gennem målrettede kompetenceløft kan SMV:Grønne Kompetencer klæde din virksomheds medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling.

DATO
Der er mulighed for at ansøge 2-3 gange årligt. Næste ansøgningsrunde er i september 2023 UdviklingVejen anbefaler, at du allerede nu forbereder din ansøgning.

VI KAN HJÆLPE DIG VIDERE
Erhvervshus Sydjylland kan hjælpe dig videre med din ansøgning. Kontakt Erhvervshus Syd her.

UdviklingVejen kan sparre med dig, om dette er en god løsning for din virksomhed. Kontakt Chalotte Tryk for at høre mere på mail: ct@udviklingvejen.dk

MERE OM
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

Dekra Business: Webinar om de fire grundlæggende emner indenfor god ledelse.

Bliv en bedre leder ved at styrke dine kompetencer inden for motivation, kommunikation, konflikter og forandring.

INDHOLD
I webinaret får du et indblik i de forskellige motivationstyper, konflikthåndtering, forandringsprocesser og Maslows behovspyramide.

Alt sammen noget der er altafgørende, når vi skal forbedre vores kommunikation og i særdelshed, når vi er ledere eller drømmer om at blive det.

Webinaret varer en time.

TIDSPUNKT
Tirsdage kl. 15:00 samtr torsdage kl. 9:00 og det er gratis at deltage på webinaret.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig webinaret her.

SMV:Vækstpilot: 50 % tilskud til lønomkostninger i op til seks måneder til ansættelse.

Har din virksomhed brug for hjælp til udviklingsopgaver?

Få tilskud til ansættelse som bringer nye kompetencer ind i din virksomhed.

INDHOLD
Få 50 % i tilskud til lønomkostninger i op til seks måneder til ansættelse af en ny medarbejder. Max. 15.000 kr. pr. måned – 90.000 kr. for hele perioden.

TIDSPUNKT
Puljen modtager løbende ansøgninger.

VI KAN HJÆLPE DIG VIDERE
UdviklingVejen kan sparre med dig, hvorvidt SMV:Vækstpilot er en god løsning for din virksomhed. Kontakt Chalotte Tryk for at høre mere på mail: ct@udviklingvejen.dk
 
ANSØGNING​
Du kan se, hvordan du ansøger her.

Innobooster: Søg op til 5 mio. kr. til Investering til vidensbaserede udviklingsprojekter.

Du kan søge mellem 50.000 kr. og 5 mio. kr. Innovationsfonden kan maksimalt medinvestere 35 % af din virksomheds relevante udgifter til projektet.
​​
INDHOLD
Du kan søge finansiering til at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service, der har et økonomisk og samfundsmæssigt potentiale.

Forbedre en proces i din virksomhed betydeligt, så jeres konkurrenceevne forbedres.

TIDSPUNKT
 
Åben for ansøgning.
 
HJÆLP TIL ANSØGNING
Har du spørgsmål vedr. en ansøgning til Innobooster, kan du kontakte Allan Clausen,Erhvervshus Syd på mail: acl@ehsyd.dk, tlf. 4188 6641.
 
UdviklingVejen kan hjælpe dig med din ansøgning. Se hvordan du kan kontakte Chalotte Tryk fra UdviklingVejen her.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

SMV:PRO Få succes med dine planer.

Nye kunder, gladere medarbejdere, en stærk bundlinje og hold mere fri! Lyder det brugbart for dig og din virksomhed? Bliv guidet sikkert frem mod dine mål, og få en professionel partner med på rejsen. 
 
Har du planer for din virksomhed, som bare venter på at blive sat i gang, men er det svært at finde tid og ressourcer?

INDHOLD
En stærkere organisation, strategi og ledelse
Ny finansiering til dine planer og idéer
Teknologi og viden, der styrker din udvikling
Salg af virksomhed eller generationsskifte
 
TIDSPUNKT 
Rådgiverforløb tilpasset din hverdag: Et typisk forløb koster 150.000-200.000 kr. (du får 50 % retur) og varer 6-8 måneder. 
 
HJÆLP TIL ANSØGNING
UdviklingVejen kan hjælpe dig med din ansøgning.
 
Se hvordan du kan kontakte Chalotte Tryk fra UdviklingVejen her.

MERE OM
Læs mere om SMV:PRO her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller UdviklingVejenmedlem.
 
TIDSPUNKT
Hver anden torsdag mellem 15:00 - 17:00 når du har booket en tid inden.

LÆS MERE
Du kan læse mere og se hvordan du tilmelder dig her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken
 
Har du en enkeltmandsvirksomhed, er du velkommen til at deltage. 

INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk.
 
TIDSPUNKT 
Fredag 2. juni kl. 9:00 – 9:30 i UdviklingsParken i Rødding.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig fredagsnetværket her. Tilmelding senest dagen før kl. 10:00.

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 1. juni 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 1. juni 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 2. juni 2023 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens HR-netværk
15. juni 2023 kl. 12:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.
Mød en 30 år ung virksomhed på museum
Torsdag 15. juni 2023 kl. 15:45 til 18:00
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 29. august 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet