Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
De nominerede til UdviklingVejens Erhvervspris 2023: Hans Kristian Kristiansen, Schrøder A/S, Niels Christiansen og Christopher Nysted Sørensen, Babcock og Wilcox Renewable Service A/S og vinder af prisen Jakob Wiborg Hansen og Dan Krarup, K. Hansen Transport A/S modtog hyldest, diplom og blomster ved UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling 2023 på Assersbølgård. Fotokilde: UdviklingVejen.

Tak fra modtager af Erhvervsprisen 2023

Det var en stolt, ydmyg og glad Jakob Wiborg Hansen, der sammen med medejer af K. Hansen Transport A/S, Dan Krarup modtog UdviklingVejens Erhvervspris 2023.

Hvad betyder det for dig at modtage Udviklingvejens Erhvervspris 2023?
 
"Det er med meget stor stolthed, at vi onsdag aften fik tildelt Erhvervsprisen 2023 af UdviklingVejen".

"Det vækker glæde helt ud i de små grå hår, og vi er stolte af kåringenVi er stolte i dag og de efterfølgende mange dage også".

"Samtidig vækker det stærke minder, idet K. Hansen Transport A/S også vandt prisen for præcis 25 år siden (i 1998). Dengang var Karsten, tredje generation, ved roret".

"TAK - for indstilling, nominering og kåring....fra virksomhed til lokalsamfund... fra menneske til menneske", siger Jakob Wiborg Hansen, K. Hansen Transport.
 
LÆS MERE OM K. HANSEN TRANSPORT
Læs mere om en af UdviklingVejens medlemdsvirksomheder K. Hansen Transport her.
 
FILM OM DE TRE NOMINEREDE
Du kan se filmen om de tre nominerede virksomheder til UdviklingVejens Erhvervspris 2023 her.
Jakob Wiborg Hansen og Dan Krarup modtog UdviklingVejens Erhvervspris 2023. Fotokilde: UdviklingVejen.
De tre nominerede virksomheder til Årets iværksætterpris 2023, EUROPEAN Ambulance
Service ved Nathalie Nielsen og Bjarne Christoffersen, Assersbølgård ApS ved Jakob Fridberg Pedersen og vinder af prisen Juliane Bech, Bech Webshops modtog alle hyldest, diplom og blomster ved UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling i onsdag på Assersbølgård. Fotokilde: UdviklingVejen.

Juliane Bech er Årets Iværksætter 2023

Årets Iværksætter er overvældet, stolt og meget beæret over at modtage prisen som Årets Iværksætter 2023.

Hvad betyder det for dig at modtage prisen som Årets Iværksætter 2023?
 
"At modtage prisen som Årets Iværksætter er stadig ikke helt til at forstå. Selv om prisen er overrakt, vælter det ind med lykønskninger, og det er ud over min vildeste fantasi så meget opbakning og støtte, jeg har fået".

"Da vores navn blev læst op som vinder af prisen, var min eneste tanke ”nu må du ikke hyle, bare husk at smil det ser bedre ud foran alle de mennesker”.
 
"For mig har det betydet meget mere end blot et skuldre klap, men styrket mig i troen på, at det jeg laver og det vi gør også giver mening for andre".

"Det har været så overvældende at modtage prisen, og ikke mindst er jeg beæret og taknemlig for alle de mennesker, der har sørget for, at det kunne ske, her tænker jeg både på samarbejdspartnere, leverandører og ikke mindst mine nærmeste".

"Hele mit team har lige siden de hørte fra mig, at vi havde vundet prisen vandret på en sky af stolthed. Det gør mig så stolt, at kunne se dem vokse sammen med mig og mærke, at de tager ligeså stor andel i sejren som jeg".
Juliane Bech, Bech Webshops. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
"Nu er jeg bare spændt på, hvad fremtiden bringer, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at mine drømme om, at videre udvikle forretningen går i opfyldelse", siger Juliane Bech, der i onsdags modtog UdviklingVejens pris som Årets Iværksætter.
 
LÆS MERE OM FLAGSTANG.DK
Læs mere om en af UdviklingVejens medlemdsvirksomheder Flagstang.dk her.
 
FILM OM DE TRE NOMINEREDE
Du kan se filmen om de tre nominerede til UdviklingVejens pris som Årets Iværksætter 2023 her.
 
De nominerede til Årets Unge Leder Thomas Sørensen Madsen fra S. Chr. Sørensen A/S, Sofie Ravn Mathiasen fra Alflow A/S og vinder af prisen Jakob Nannberg Scheel fra NDI A/S modtog hyldest, diplom og blomster ved UdviklingVejens Årsmøde med genarlforsamling 2023. Fotokilde: UdviklingVejen.

Jakob Scheel er Årets Unge Leder 2023

Jakob Scheel er overvældet og siger tak for prisen som Årets Unge Leder 2023.

Hvad betyder det for dig at modtage prisen som Årets Unge Leder 2023?
 
"Tusind tak til Udvikling Vejen for en fantastisk og overvældende aften. Det var en helt særlig aften, som jeg ikke vil glemme. Det betyder meget at få den anerkendelse fra folk, der er lykkes med noget af det, jeg dømmer om".
 
"Jeg føler mig også ydmyg og heldig over at blive valgt, da det var et meget stærkt felt af kandidater. Jeg var også meget imponeret over alt det, som Sofie og Thomas har udrettet gennem deres arbejdsliv. Det var meget inspirerende at høre om".

"Sidst, men ikke mindst skal der lyde et stort tak til NDI Group og ejerfamilien Kristensen, der har tiltroet mig rollen som CSO og givet mig muligheden for at nå hertil sammen med de andre folk gennem tiden, der har støttet mig", siger Jakon Scheel, der onsdag aften modtog prisen som Årets Unge Leder 2023.
 
LÆS MERE OM NDI GROUP
Læs mere om en af UdviklingVejens medlemdsvirksomheder NDI her.
Jakob Scheel, Chief Sales Officer ved NDI Group. Fotokilde: UdviklingVejen. 
 
FILM OM DE TRE NOMINEREDE
Du kan se filmen om de tre nominerede til UdviklingVejens pris som Årets Unge Leder 2023 her.
Den første time ved Årsmødet gik med generalforsamling. Her var agendaen formandens og direktørens beretninger, forelæggelse af årsrapport, beslutning om kontingentets størrelse, orientering om budget og valg af medlemmer til repræsentantskabet. Fotoklide: UdviklingVejen.

Nyt repræsentantskab er valgt

UdviklingVejen valgte de nye medlemmer til repræsentantskabet på generalforsamlingen i onsdags. ​

Årsmødet på Assersbølgård startede med generalforsamling, hvor der var valg til UdviklingVejens repræsentantskab 2023.
 
Alle medlemmer af UdviklingVejen kan stille op til valg til repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af 40 repræsentanter, hvoraf de 36 bliver valgt blandt UdviklingVejens medlemmer.​

Man vælges for to år af gangen og halvdelen er på valg hvert andet år. Fire repræsentanter er udpeget af Vejen Kommune.
DET VALGTE REPRÆSENTANTSKAB
Du kan se hvem det nye repræsentanstskab her.
 
TAK FOR INDSATSEN
Tak til de aftrådte repræsentantskabsmedlemmer

Verner Holm (Fhv. formand)
Ferdinand Jepsen
Hans Brun Hansen (Medlem af bestyrelsen)
Esben Kjær
Gitte Skare
Jan Nielsen
To af Vejen Kommunes byggesagsbehandlere Lena Jensen Skøtt og Rasmus Friis Wehding ser frem til at møde mange lokale håndværkere og bygmestre. Fotokilde: Vejen Kommune.

Byggesagsbehandlere giver gode råd

Håndværkere og bygmestre inviteres til dialogmøde om byggesager.

Den stigende efterspørgsel på alternative energiformer, interesse for bæredygtigt byggeri og bygherres ønske om hurtig sagsbehandling har stort fokus hos byggesagsbehandlerne i Vejen Kommune.
 
Derfor inviteres håndværkere og bygmestre til et dialogmøde, hvor de blandt andet bliver klogere på, hvilke informationer der skal leveres i forbindelse med en byggesag, og får et indblik i lovgivningen indenfor området for bæredygtigt byggeri, solceller og terrænregulering.

"Det kan virke som om, at det er kompliceret, når man skal i gang med en byggeansøgning. Med dialogmødet vil vi gerne klæde håndværkere og bygmestre på til og vise dem, at det slet ikke er så bøvlet endda", fortæller Lena Jensen Skøtt og Rasmus Friis Wehding, der er byggesagsbehandlere i Teknik & Miljø.

TIDSPUNKT
Onsdag 29. marts 2023
kl. 17:30-19:30
STED
Vejen Rådhus, 3. Sal
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
 
PROGRAM
1. Velkomst ved borgmester Frank Schmidt-Hansen
2. Sådan fungerer byggesager mest smidigt: 
   • Bæredygtigt byggeri
   • Terrænregulering
   • Solceller
3. Middag med stegt flæsk og persillesauce
4. Opsamling og ønsker til fremtidige emner
5. Forventet afslutning

TILMELDING
Der er tilmelding efter først-til-mølle princippet senest fredag den 24. marts 2023 kl. 12 her.

Dialogmødet er den første i en række møder.

Til dig og din virksomhed

SDU: SCR afslutningskonference i Kolding.

Kom til afslutningskonference og hør om resultaterne af projektet Supply Chain Resilience i små og mellemstore produktionsvirksomheder.

INDHOLD
Hør KVM Genvex A/S og CUBIC-Modulsystem A/S fortælle om deres deltagelse i projektet, hvad det har givet dem, og hvordan de arbejder med at sikre robusthed i deres forsyningskæder.
 
Der vil også præsenteres de værktøjer, der er lavet på baggrund af projektet og give dig nogle greb til at sikre implementering i en travl hverdag.

TIDSPUNKT
1. juni 2023, kl. 12:30 – 17:00.
Sted: SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, lokale: Auditoriet

TILMELDING
Du kan læse mere, og se hvordan du kan tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten. Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed der har haft CVR nr. mellem 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 9. marts 2023 kl. 15:00 - 17:00 husk at booke tid på forhånd.
Sted: IVER Café, Vejen Business College, Jyllandsgade 11, 6600 Vejen. 

TILMELDING​
Book en tid hos UdviklingVejen på tlf. 7384 8500.

LAG Vejen-Billund: Ekstraordinær generalforsamling.

LAG Vejen-Billund indkalder til ekstraordinær generalforsamling for godkendelse af LAG Vejen-Billunds udviklingsstrategi for programperioden 2023 – 2027.

DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Præsentation af udkast til LAG Vejen-Billunds ny udviklingsstrategi og videre forløb
5. Afstemning om godkendelse af ny udviklingsstrategi
6. Evt.

Evt. indkomne forslag modtages skriftligt senest 8 dage før den ekstraordinære generalforsamling på lagvejenbillund@gmail.com
 
TIDSPUNKT
Torsdag 30. marts 2023 kl. 19:00 til 20:30.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
 
Hent oplæg til udviklingsstrategher og find et oplæg til LAG Vejen-Billund her.
 

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Vil du undgå de fejltagelser, som andre har begået? Informationsmødet for iværksættere er en vigtig investering inden du går i gang.
 
Så start med UdviklingVejens gratis informationsmøde, som giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre. 
 
Mødet er åbent for alle, der enten overvejer at starte egen virksomhed eller som måske er i gang, men savner information om de basale ting, som man skal være opmærksom på, når man starter som selvstændig.

INDHOLD
Du får en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.
 
Du har mulighed for at stille spørgsmål i løbet af informationsmødet for iværksættere.
  
TIDSPUNKT
Tirsdag 23. maj 2023 kl. 19:00 til 21:30.

TILMELDING​
Læs mere og se hvordan du tilmelder dig her.
 

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. 

INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
TIDSPUNKT OG STED
fredag 31. marts kl. 9:00 – 9:30 i UdviklingsParken i Rødding.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Fredagsnetværket her.

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. 
 
INDHOLD
Relevante finansieringsmuligheder bringes i spil, så din virksomhed får mest mulig kompetenceløft for færrest midler. 

KONTAKT
Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de øvrige offentlige tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.
 
Du kan kontakte Chalotte Tryk, Dansk Fødevareakademi her.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her.
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 31. marts 2023 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 6. april 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 6. april 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Fremtiden for virksomheder der er afhængige af gas
Torsdag 27. april 2023 kl. 16:00 til 18:00
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering af byggeriet
Onsdag 10. maj 2023 kl. 09:00 til 13:30
Tilmelding er nødvendig.
4 dages arbejdsuge – et opgør med arbejdssamfundet?
Tirsdag 25. april 2023 kl. 10:00 til 11:15
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 23. maj 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Kvalitets- og certificeringsnetværk
Torsdag 25. maj 2023 kl. 09:00 til 12:30
Tilmelding er nødvendig.
KlimaKlar Produktionsvirksomhed
Tilskud til at forstå og beregne CO2-udledning 
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet