Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Ud af 28 indstillede virksomheder er 3 virksomheder nu udvalgt som de nominerede virksomheder til UdviklingVejens Erhvervspris 2023. Grafik UdviklingVejen.

3 stærke virksomheder i spil til Erhvervsprisen

K. Hansen Transport A/S, Schrøder el & teknik A/S og Babcock & Wilcox A/S er de nominerede virksomheder til UdviklingVejens Erhvervspris 2023.

Herfra er det UdviklingVejens repræsentantskab, som i løbet af næste uge vil vælge, hvem af de tre nominerede virksomhder, der løber med Erhvervsprisen 2023. Modtageren af Erhvervsprisen kåres ved UdviklingVejens Årsmøde d. 22. marts på Assersbølgård.

"Når vinderen af Erhvervsprisen skal udpeges, bliver der lagt vægt på, at virksomheden er økonomisk solid og har opnået ekstraordinære resultater enten økonomiske, vidensmæssige, markedsmæssige eller produktmæssige", fortæller direktør for UdviklingVejen, Ulrik Kragh, der nu er i gang med at uddybe nomineringen overfor UdviklingVejens repræsentantskab.

Virksomheden skal også bidrage til fællesskabet i UdviklingVejens medlemskreds. 
 
LISTE OVER INDSTILLEDE
Du kan se listen over de 28 virksomheder i Vejen Kommune, der er indstillet til UdviklingVejens Erhvervspris 2023 her.
Ulrik Kragh, direktør for UdviklingVejen. Fotokilde: Vejen Kommune.

Tak til årsmødepartnere 2023

Tak til Martinsen Rådgivning & Revision og Jyske Bank, der er årsmødepartnere i 2023.

Årsmødepartnere er blandt andet med til at finansiere indlægsholdere under årsmødet, og får samtidig eksponering i forbindelse med markedsføring før under og efter årsmødet.
Chefkonditor ved Kageriget, Mette Markmann-Eriksen kigger på Excel-ark hvor produktionsoversigten, kunder og opskrifter er samlet i én database. Fotokilde: Kageriget.

Digitalisering skaber overblik og mere tid

I Holsted ligger et virkeligt godt eksempel på, at små virksomheder kan skabe vækst ved at sætte strøm til forretningen.

Anita Nielsen, Kageriget har fået hjælp fra EU-projektet Compress til at bygge nye, digitale arbejdsgange.

Anita og hendes medarbejdere gik i gang i slutningen af 2021, og allerede i 2022 har effekten indfundet sig: Kagerigets toenhalv fuldtidsstillinger i produktionen kan i dag levere en omsætning, der ligger 50 pct. højere end i 2021, da der var fire fuldtidsansatte i produktionen. Og Anita Nielsen har som ejer fået muligheden for at trække sig ud af produktionen og i stedet fokusere på administration, markedsføring og salg.

I bager- og konditorbranchen fylder manuelle arbejdsgange og opskrifter på papir stadig meget, og sådan var det også for et par år siden hos Kageriget.

Alle opskrifter, ordrer og kunder er nu digitaliserede. Systemet beregner f.eks. ingredienser til opskrifterne, hvilket tidligere blev gjort manuelt. Og med kunder og ordrer digitaliseret er det slut med at løbe rundt og lede efter opskrifter og tegninger af kager.

Den digitaliserede produktion gør, at vi arbejder langt mere effektivt, og vi kan tage flere ordrer ind. Vi valgte også at lukke caféen og opfordrede i stedet vores kunder til at bestille online i vores sortiment, som vi med hjælp fra Compress også har fået opgraderet. Det har givet færre telefonopkald og flere onlineordrer, og digitaliseringen har gjort det lettere at håndtere de mange kunder, der kommer efter kager, mere effektivt,” siger Anita Nielsen.
indehaver af Kageriget Anita Nielsen. Fotokilde: Kageriget.
 
Vi har fået mere tid til markedsføring, mere overskud og mindre spildtid i hverdagen. Det er også nemmere at instruere elever, og det er blevet nemmere at rekruttere medarbejdere, fordi det er langt nemmere at komme ind i arbejdet”, supplerer chefkonditor Mette Markmann-Eriksen, der har været den drivende kraft i digitaliseringen.

Mette Markmann-Eriksen fik samlet alle digitale informationer i en samlet database. Der blev samtidig opstillet computere og skærme flere steder i produktionen, hvorfra man kan beregne og læse opskrifter og ordrer.

LÆS MERE
Du kan læse mere om Kageriget, en af UdviklingVejens medlemsvirksomheder her.
Dette tilskud er til dig, der allerede har digitaliseret flere funktioner i din virksomhed, og nu ønsker at gå i gang med et større projekt. Fotokilde: Pexels.

Tilskud til digital rådgivning på 100.000 kr.

Har du ambitioner om at gennemføre større systemintegrationer på tværs af forretningsområder eller drømmer du om, at anvende nye digitale teknologier?

Skal du i gang eller videre med digitalisering, skal du være opmærksom på, at SMV:Digital åbner 6. marts 2023. 
 
Dette tilskud er til dig, der allerede har digitaliseret flere funktioner i din virksomhed, og nu ønsker at gå i gang med et større projekt, bør du være opmærksom på SMV Digital, der åbner 6. marts 2023 kl. 9:00.

HVAD KAN DU SØGE TILSKUD TIL?
  • Tilskud op til 100.000 kr.
  • Indkøb af rådgivning, i overensstemmelse med projektbeskrivelse og øvrige vilkår.
  • Markedsafsøgning af rådgivning.
  • Medfinansiering: 1:1 med afholdte løntimer, kontant betaling, eller en kombination. Anvendelse af løntimer kræver løbende online timeregistrering.
HVEM KAN SØGE?
Du kan søge om tilskuddet, hvis du er en SMV med 3-249 ansatte. Vi anbefaler, at du logger på og ansøger med det samme puljen åbner, da det plejer at gå stærkt.
 
PULJEN ÅBNER
Puljen åbner for ansøgning 6. marts 2023 kl. 9:00 og tildeles ud fra først til mølle-princippet.
Chalotte Tryk, forretningsudviklier ved UdviklingVejen. Fotokilde: Chalotte Tryk. 
  
HJÆLP TIL DIN ANSØGNING
UdviklingVejen tilbyder hjælp til iværksættere og virksomheder, der ønsker at søge midler til etablering og udvikling af enten virksomheder eller projekter. Læs mere her.
 
GENEREL SPARRING
Vi kan også hjælpe dig videre med generel sparring, til hvordan du kommer videre. Læs mere her.

LÆS MERE
Du kan læse mere om, hvordan du ansøger her.
I år bliver UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling krydret med et foredrag fra Imran Rashid, der har en mission om at bidrage til en verden, hvor mennesker bruger teknologi til at blive bedre mennesker – uden, at vi påvirkes negativt i processen. Du kan godt begynde at glæde dig. Fotokilde: Imran Rashid.

Bevar sundheden i en digitaliseret verden

Til UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling 22. marts får vi besøg af speciallæge, forfatter og foredragsholder, Imran Rashid.

Imran Rashid vil i sit foredrag ”Mærkbarhed – vejen til mere hverdagsglæde og mindre stress” kaste lys over alt det, som vi har lært om mennesker og digitalisering i løbet af de sidste års turbulente begivenheder.
 
"Før i tiden var vores arbejdsdag enkel at forstå: vi tog på job, arbejdede, lukkede ned og tog hjem igen. Tiden med Corona har givet os et indblik i hvad, der sker, når arbejde og privatliv for alvor smelter sammen og digitaliseringen kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i vores hverdag samtidigt med, at menneskeligheden bliver skruet helt ned", fortæller Imran Rashid.

OM IMEAN RASHID
Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin, serieiværksætter og bl.a. tidligere innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet.
 
Han er desuden vært på den populære podcast ”Lægens ord”.
 
Han er også forfatter til bestsellerne ”SLUK”, ”Offline” samt bogen ”Sunde Vaner – skabt med vilje”, og hans nyeste bog ”Mærkbarhed".
GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen starter kl. 16:00 med årets beretning, godkendelse af regnskab og kontigent samt valg til repræsentantskabet. 

Medlemmer af UdviklingVejen kan stille op til kandidatur til repræsentantskabet.
 
Ønsker du at stille op til repræsentantskabet? Så send en mail til Ulrik Kragh senest 8 dage før generalforsamlingen, hvilket er d. 14. marts 2023 til uk@udviklingvejen.dk
 
Efter generalforsamlingen starter den sociale del af Årsmødet, hvor vi sammen skal nyde en lækker festmiddag.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 22. marts 2023
Kl. 16:00 til 21:45
 
Du har mulighed for at netværke fra 15:45.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling her.

Vi glæder os meget til vi se medlemmer ved UdviklingVejen til en eftermiddag og aften fyldt med faglighed og netværk.
Arrangement om hvordan det virtuelle salgsarbejde kan foregå både fra ”stue”/hjemmekontor eller professionelt studie. Her får du tips til, hvordan begge scenarier kan optimeres. Fotokilde: Bjarne Brynk.

Online salgsmøder med succes

Vi var mange, der måtte finde nye veje til salg. Det åbnede både vores egne og kundernes øjne for mulighederne med virtuelt salg gennem onlinemøder.

Stod du med handicappede salgskanaler, da Corona lukkede for rejseadgang til dine markeder?

De næste år vil øgede krav til bæredygtighed og CO2-reduktion kræve yderligere reduktion i kørsel og rejser for salg. Derfor sætter vi med dette webinar fokus på, hvordan man kommer godt i gang med virtuelt salg gennem online salgsmøder. Her får du inspiration til at arbejde med grundlæggende salg, som kan bruges i alle brancher og på alle markeder.

Bjarne Brynk har igennem årtier arbejdet med internationalt salg, bl.a. med ekspertise i Tyskland og Nordamerika, hvor han sammenlagt har boet i 35 år. Under Corona omlagde han sin konsulentvirksomhed med salgstræning, så han i dag fungerer ligeværdigt om det er online eller fysisk. 

INDHOLD
  • Hvorfor er tiden moden til virtuelle online salgsbesøg?
  • Hvordan forbereder du det gode virtuelle online salgsbesøg?
  • Hvordan kompenserer du for den manglende fysiske tilstedeværelse
  • Tips og Tricks til det gode online salgsmøde.
  • Hvor lidt udstyr behøver du for at komme i gang?
  • Hvor langt kan du komme med virtuelt salg?
Bjarne Brynk har stor erfaring med internationalt salg. Under Corona omlagde han sin konsulentvirksomhed med salgstræning, så han i dag fungerer ligeværdigt om det er online eller fysisk. Fotokilde: Bjarne Brynk..
 
Undervejs i programmet vil der være nogle små gruppedrøftelser, så der bliver rig lejlighed til at udveksle erfaringer og lære af hinanden.
 
TIDSPUNKT
Fredag 17. marts 2023
Kl. 07:45 til 09:30

Sted: online på paltaformen Zoom. Du vil modtage et link inden start.
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Til dig og din virksomhed

Dansk Erhverv: Overvej din virksomheds brug af TikTok.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv forbyder sine næsten 400 medarbejdere at bruge appen TikTok på deres arbejdstelefoner og andet, der relaterer sig til arbejdet.

Udmeldingen kommer, efter at Center for Cybersikkerhed (CFCS) i sidste uge frarådede ansatte i staten at have appen TikTok installeret på tjenstlige enheder.

"Beslutningen sker ikke på baggrund af konkrete hændelser, men derimod som rettidig omhu i lyset af, at der ifølge Center for Cybersikkerhed er risiko for spionage ved at bruge TikTok", siger Casper Klynge, som er vicedirektør i Dansk Erhverv, i pressemeddelelsen.

Dansk Erhverv skriver desuden, at danske virksomheder skal overveje, om der er risici for virksomheden ved at bruge TikTok. "Danske virksomheder skal overveje, om brugen af TikTok indebærer en risiko i forhold til at beskytte virksomhedshemmeligheder og innovation", siger Casper Klynge.
 
Dansk Erhverv understreger samtidig, at det naturligvis er op til den enkelte virksomhed at vurdere brugen af forskellige apps.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

Dansk Industri: En klimaklar virksomhed er konkurrencedygtig.

En klimaklar virksomhed er en konkurrencedygtig virksomhed. Og hvis du er en produktionsvirksomhed i Danmark, skal du med på rejsen!
 
INDHOLD
De store virksomheder kræver i stigende grad overblik over CO₂-aftrykket og konkrete reduktionsplaner. De forpligter sig til at reducere CO₂-udledninger fra hele værdikæden - også fra deres underleverandører.
 
Derfor kræver både de store virksomheder i Danmark og kunder på eksportmarkederne nu, at I som underleverandører har viden om jeres CO₂ -aftryk.

Med programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed understøttes Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheders ambitiøse målsætning om, at Danmark skal have verdens første klimaneutrale produktionsindustri.

TIDSPUNKT OG STED
Der er åbent for tilmelding til KlimaKlar Produktionsvirksomhed nu.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

EKF Green Accelerator: Søg tilskud til modning af dit grønne eksportprojekt

Hvar du planer om et grønt eksportprojekt, men er stødt på barrierer i forhold til at få det realiseret, så kan du nu søge tilskud til modning hos EKF Green Accelerator.
 
For at kunne understøtte kommende danske eksportprojekter er der derfor afsat 85 mio. kr. til den grønne projektmodningsordning EKF Green Accelerator. 
 
Det kan være dyrt og krævende at modne eksportprojekter og gøre dem til virkelighed, og sommetider har investorer og eksportører svært ved at finansiere de indledende faser fuldt ud.
 
INDHOLD
Green Accelerator kan dække op til 80 % af dine udgifter! Dog maksimalt 200.000 EUR.

Tilskud gives både til enkeltvirksomheder og eksportalliancer mellem mindst to danske virksomheder, hvor projektet har til formål at fremme salg af afprøvede grønne teknologier til kunder i udlandet.

ANSØGNING
Puljen er åben for ansøgninger.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

Iværksætter Danmark: Er du klar til at tage det næste skridt på din iværksætterrejse?

Opkvalificer dig på et NextStep-forløb med gratis 1:1 sparring og tilskud til privat rådgivning. Udgangspunktet er dig og dit individuelle behov for kompetenceudvikling.
 
INDHOLD
1:1 sparring fra en vækstguide

Du får tildelt en erfaren forretningsudvikler som sparringspartner i hele processen. Vedkommende bidrager blandt andet til udarbejdelse af en operationel handlingsplan, som stiller skarpt på din forretning og dit behov for kompetenceudvikling.

Tilskud til din kompetenceudvikling

Få tilskud på 75 % af udgifterne til din kompetenceudvikling, dog maksimalt 27.000 kr. ekskl. moms.
 
Du kan søge tilskud til netop de udfordringer, du bokser med, f.eks. inden for digital markedsføring, salg eller grøn omstilling.

TIDSPUNKT OG STED
Ansøgningsfristen er 15. april 2023.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere og ansøge her.
 

MADE: Virtuelt Deep Dive: 3D-print i 2023 – hvad bliver det nye?

3D-print er en teknologi i rivende udvikling – eller er den? Et væld af nye teknologier ser dagens lys, nye spillere kommer til, der foretages store investeringer, og flere og flere benytter teknologien. Men hvad er de vigtigste udviklinger, går det hurtigt nok, hvilken værdi skaber det – og (hvornår) kommer det industrielle gennembrud egentligt?
 
INDHOLD
Man kan stille mange gode spørgsmål vedr. 3D-print, mange udtaler sig om det, og der er mange forskellige svar afhængig af, hvem man spørger.
 
I dette virtuelle Deep-Dive får du muligheden for at høre Danmarks førende eksperter inden for 3D-print give deres svar på nogle af de spørgsmål.

TIDSPUNKT
 Fredag 17. marts 2023 kl. 10:00 - 11:15.

Sted: Vituelt

LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Martinsen Rådgivning & Revision: Se din virksomhed oppefra – ikke indefra.

I Danmark er der over 40.000 bestyrelser, og i dem har cirka 41 % af alle bestyrelser en familierelation i bestyrelsen, typisk til direktøren. I stort omfang er dette ved at blive erstattet af professionelle bestyrelser.
 
INDHOLD
I dag er opfyldelse af lovgivning en basal hygiejnefaktor for bestyrelsen, og den kan i langt større grad anvendes både proaktivt og til strategisk udvikling af forretningen i en kompleks hverdag.
 
Erhvervskvinde og professionelt bestyrelsesmedlem, Karina Boldsen, tager deltagerne med op i helikopteren, og kigger på organisationen oppefra og gennem bestyrelsen.

TIDSPUNKT OG STED
Tirsdag 14. marts 2023
kl. 16.00 – 19.30.
 
Sted: Alfa Bryghus & Brasserie, Vestergade 4A, Vejen.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Virksomhedsprogrammet til grøn og digital omstilling i SMV’er.

Virksomhedsprogrammet er et landsdækkende program, der medvirker til grøn og digital omstilling i SMV’er i hele landet. 
 
Det sker ved at støtte virksomheder i digitalisering, grøn omstilling, internationalisering og professionalisering i fem spor:

INDHOLD
 
TIDSPUNKT
Puljerne åbner løbende for ansøgninger.

TILMELDING
Læs mere om de forskellige tilskudsprogrammer, og se hvordan du ansøger her.
 
 

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Vil du undgå de fejltagelser, som andre har begået? Så start med et gratis informationsmøde, som giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre.

INDHOLD
Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig.
 
Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.
  
TIDSPUNKT
Tirsdag d. 23. maj 2023 kl. 19:00 til 21:30.

TILMELDING​
Læs mere og se hvordan du tilmelder dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.

INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor hver anden torsdag mellem 15:00 og 17:00, såfremt du har booket en tid inden.

Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
Torsdag 9. marts 2023 kl. 15:00 og 17:00.
 Sted: IVER Café, Vejen Business College, Jyllandsgade 11, 6600 Vejen. 

TILMELDING
Du kan læse mere, og se hvordan du kan tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten. Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed der har haft CVR nr. mellem 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 9. marts 2023 kl. 15:00 - 17:00 husk at booke tid på forhånd.
Sted: IVER Café, Vejen Business College, Jyllandsgade 11, 6600 Vejen. 

TILMELDING​
Book en tid hos UdviklingVejen på tlf. 7384 8500.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. 

INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
TIDSPUNKT OG STED
fredag 2. marts kl. 9:00 – 9:30 i UdviklingsParken i Rødding.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Fredagsnetværket her.

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. 
 
INDHOLD
Relevante finansieringsmuligheder bringes i spil, så din virksomhed får mest mulig kompetenceløft for færrest midler. 

KONTAKT
Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de øvrige offentlige tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.
 
Du kan kontakte Chalotte Tryk, Dansk Fødevareakademi her.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her.
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 2. marts 2023 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
HR netværksmøde
Onsdag 8. marts 2023 kl. 12:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 9. marts 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 9. marts 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Kom i gang med online salgsmøder med succes
Fredag 17. marts 2023 kl. 07:45 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Årsmøde med generalforsamling 
Onsdag 22. marts kl. 16.00
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering af byggeriet
Onsdag 10. maj 2023 kl. 09:00 til 13:30
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 23. maj 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Kvalitets- og certificeringsnetværk
Torsdag 25. maj 2023 kl. 09:00 til 12:30
Tilmelding er nødvendig.
KlimaKlar Produktionsvirksomhed
Tilskud til at forstå og beregne CO2-udledning 
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet