Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
De 28 virksomheder, som er indstillet til årets Erhvervspris 2023, er nu fundet. Se om du er én af virksomhederne ved at klikke på billedet øverst. Fotokilde: UdviklingVejen.

28 stærke kandidater til Erhvervsprisen

Igen i år er det lykkedes, at finde 28 stærke kandidater til UdviklingVejens Erhvervspris 2023.

Det er en stor fornøjelse, at se de mange forskelligartede virksomheder i Vejen Kommune, der laver gode resultater. Vi glæder os nu til at gennemgå de mange forslag, så UdviklingVejens forretningsudvalg kan vælge de 3, der nomineres til erhvervsprisen 2023”, siger Ulrik Kragh, direktør for UdviklingVejen.

DET VIDERE FORLØB
Det bliver UdviklingVejens repræsentantskab, der vælger hvem af de nominerede, som skal modtage prisen, og den overrækkes på UdviklingVejens Årsmøde d. 22. marts på Assersbølgård.

LISTE OVER INDSTILLEDE
Du kan se listen over de 28 virksomheder i Vejen Kommune, der er indstillet til UdviklingVejens Erhvervspris 2023 her.
Ulrik Kragh, direktør for UdviklingVejen. Fotokilde: Vejen Kommune.

Tak til årsmødepartnere 2023

Tak til Martinsen Rådgivning & Revision og Jyske Bank, der er årsmødepartnere i 2023.

Årsmødepartnere er blandt andet med til at finansiere indlægsholdere under årsmødet, og får samtidig eksponering i forbindelse med markedsføring før under og efter årsmødet.
Det er en samlet holdindsats fra hele MC Syd-teamet, der har bragt trofæet som Årets Honda MC-forhandler til forretningen i Sdr, Hygum. Fotokilde: LNN Press.

MC Syd er Årets Honda forhandler 2022

MC Syd i Sdr. Hygum, har givet deres bidrag til, at Honda var det mest sælgende motorcykelmærke i Danmark sidste år.

Indehaver af MC SYD, Jimmi Kjær, ser prisen som et bevis på, at MC SYD har valgt den rigtige retning for virksomheden. "At få prisen som Årets Honda-forhandler 2022 er en bekræftelse på, at den vej vi er på vej ud af, er den helt rigtige. Vi er utroligt stolte over prisen, og dette gør os blot endnu mere motiverede til at flytte vores og Hondas salg til nye højder".
 
Sidste år var der så mange motorcykelglade kunder, der forlod forretningen i Sdr. Hygum på en ny Honda, at MC Syd kan lade sig hylde som Årets Honda Motorcykel-forhandler 2022. Og det er ingen tilfældighed, for hos MC Syd finder kunderne hele Honda’s program og et engageret personale, der helt ned i detaljen ved, hvad en Honda står for.

Vi er glade for at overrække MC Syd A/S prisen som Årets Honda Forhandler 2022. Jimmi Kjær og hans folk hos MC Syd har i den grad vist, hvad hårdt arbejde, dedikation og vedholdenhed kan føre til”, fortæller Mads Hansen fra danske Honda MC-importør Vilh. Nellemann Handelsselskab, som står bag kåringen.

Hos Honda-importøren er man ikke i tvivl om, at MC Syd har fundet en formel, som motorcykelkunderne sætter pris på. 
 
MC Syd er lykkedes med at opbygge en forretning ud over det sædvanlige – både med hensyn til udvalg, kendskab til produkterne og kundepleje. Hele holdet i Rødding har en betragtelig andel i, at mere end hver fjerde dansker, der købte en ny motorcykel i 2022 valgte en Honda", konstaterer Mads Hansen.
Årets Honda Motorcykel-forhandler 2022 ligger i Sdr. Hygum. Fotokilde: MC Syd.
 
HISTORIEN
MC Syd startede i 2002 i Skodborg med salg af reservedele m.m. til motorcykler. Salget af brugte motorcykler begyndte så småt at kræve mere plads og større udstillingsareal, og da muligheden for at etablere sig i Sdr. Hygum meldte sig i 2008, slog de til.

Salget af brugte motorcykler fik hurtigt 1. prioriteten, så der måtte udvides udstillingslokale i 2014 og igen i år 2016 en yderligere udvidelse med 365 kvadratmeter.

I 2019/2020 blev der bygget en ny udstillingshal i 2 etager, og i november 2019 blev MC Syd Honda forhandlere, så der nu kan stå ca. 400 stk. nye og brugte motorcykler i udstillingen af forskellige modeller og mærker.

LÆS MERE
Du kan læse mere om MC Syd her.

Kom til guld

Museet Sønderskov har endnu et par ledige pladser til en sponsormiddag i Herregårdskælderen 2. marts. Du kan være med til at sikre, at guldfundet fra Fæsted kan udstilles lokalt.

Ukrainerne får fjernet og ødelagt fysisk kulturarv, fordi nogen håber at kunne besværliggøre fortællingen af deres historie og knægte nationalitetsfølelsen.
 
I vores område forsøger vi omvendt at bygge fysisk kulturarv op for at udbygge vores identitet. Derfor er fundene fra Fæsted vigtige – og deres fysiske tilstedeværelse i området er betydningsfuld - for de fortæller en ny historie om vores områdes historie – og dermed også vores identitet.
 
Denne proces kræver lejlighedsvist flere midler end Museet Sønderskov som offentlig finansieret institution kan magte. 
 
Derfor søger Museet lige nu kontakt til potentielle sponsorer til at få lavet kopier af udvalgte emner fra Fæsted-fundet.
 
Museet Sønderskov gennemfører i samarbejde med Restaurant Herregårdskælderen en sponsormiddag den 2. marts. Her er der ud over god mad også mulighed for at høre mere om, hvordan Fæsted-fundene kommer til at fortælle ny Danmarkshistorie. Og det fra gravegutten Lars Grundvad himself.
Guldfund fra Fæsted i Jellingestil – her er orginalen. Fotokilde: Nick Schaadt, Museet Sønderskov.
 
Museumsleder Anne Cathrine Lorenzen vil fortælle om virksomhedernes samarbejde med museet; f.eks. om hvordan et sponsorat kan indarbejdes i virksomhedens branding og fortælling.

Yderligere spørgsmål og tilmelding direkte til ACL@sonderskov.dk
 
I år bliver UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling krydret med et foredrag fra Imran Rashid, der har en mission om at bidrage til en verden, hvor mennesker bruger teknologi til at blive bedre mennesker – uden, at vi påvirkes negativt i processen. Du kan godt begynde at glæde dig. Fotokilde: Imran Rashid.

Bevar sundheden i en digitaliseret verden

Til UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling 22. marts får vi besøg af speciallæge, forfatter og foredragsholder, Imran Rashid.

Imran Rashid vil i sit foredrag ”Mærkbarhed – vejen til mere hverdagsglæde og mindre stress” kaste lys over alt det, som vi har lært om mennesker og digitalisering i løbet af de sidste års turbulente begivenheder.
 
"Før i tiden var vores arbejdsdag enkel at forstå: vi tog på job, arbejdede, lukkede ned og tog hjem igen. Tiden med Corona har givet os et indblik i hvad, der sker, når arbejde og privatliv for alvor smelter sammen og digitaliseringen kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i vores hverdag samtidigt med, at menneskeligheden bliver skruet helt ned", fortæller Imran Rashid.

OM IMEAN RASHID
Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin, serieiværksætter og bl.a. tidligere innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet.
 
Han er desuden vært på den populære podcast ”Lægens ord”.
 
Han er også forfatter til bestsellerne ”SLUK”, ”Offline” samt bogen ”Sunde Vaner – skabt med vilje”, og hans nyeste bog ”Mærkbarhed".
GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen starter kl. 16:00 med årets beretning, godkendelse af regnskab og kontigent samt valg til repræsentantskabet. 

Medlemmer af UdviklingVejen kan stille op til kandidatur til repræsentantskabet.
 
Ønsker du at stille op til repræsentantskabet? Så send en mail til Ulrik Kragh senest 8 dage før generalforsamlingen, hvilket er d. 14. marts 2023 til uk@udviklingvejen.dk
 
Efter generalforsamlingen starter den sociale del af Årsmødet, hvor vi sammen skal nyde en lækker festmiddag.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 22. marts 2023
Kl. 16:00 til 21:45
 
Du har mulighed for at netværke fra 15:45.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling her.

Vi glæder os meget til vi se medlemmer ved UdviklingVejen til en eftermiddag og aften fyldt med faglighed og netværk.
Tommy Rasmussen og Katja Beltoft, Alfa Bryghus & Brasserie, modtog prisen som Årets Iværksættervirksomhed i 2022. Nye kandidater søges. Fotokilde: UdviklingVejen. 

Kandidater til Årets Iværksættervirksomhed

Kender du en iværksættervirksomhed, der har gjort det ekstra godt?

UdviklingVejen har brug for din hjælp til at komme med forslag til iværksættere, der har udmærket sig positivt, og på den måde har potentiale til at være blive nomineret som Årets Iværksættervirksomhed 2023 i Vejen Kommune.

UdviklingVejens pris som Årets Iværksættervirksomhed er skabt for at anerkende iværksættere i Vejen Kommune.

FAKTA OM PRISEN
Vækststrategien frem imod 2025 sætter fokus på at skabe flere iværksættere i Vejen Kommune.

Det er væsentligt for udvikling og vækst, at flere får lyst til at blive iværksætter.

Iværksættere i Vejen Kommune er blandt de mest succesfulde med hensyn til overlevelse og jobskabelse.
INDSTILLINGSKRITERIER
1. Virksomheden er forankret i Vejen Kommune.
2. Virksomheden er under 5 år fra etablering.
3. Virksomheden har udmærket sig ved én eller flere af nedenstående parametre:

a. Stærke resultater i forhold til branche.
b. Fornyet produkter og ydelser i sin branche.
c. Fornyet tilgangen til markedet.
d. Samarbejder med vidensinstitutioner, andre virksomheder, investorer eller tilsvarende.
e. Bidrager med videndeling om livet som iværksætter i og uden for virksomheden.

DEADLINE
Forslag til kandidater sendes til UdviklingVejen på uu@udviklingvejen.dk inden 24. februar 2023.
På billedet ses de tre nominerede til prisen som Årets Unge Leder 2022: Heidi Marcussen, VP Customer Service, MarketingPlatform, modtager af prisen, Line Højgaard Hansen, leder ved Malerfirma Buhl og Anita Nielsen på vegne af Mette Cæcilia Markmann-Eriksen, chefkonditor, Kageriget. Fotokilde: UdviklingVejen.

Kender du Årets Unge Leder 2023?

Årets Unge Leder kåres ved UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling 22. marts 2023. Kender du en ung leder, der har gjort det ekstra godt?

Vejen Kommune og UdviklingVejens vækststrategi frem imod 2025 sætter fokus på, hvordan vi kan styrke vores konkurrenceevne igennem god ledelse.

UdviklingVejen har brug for din hjælp til at komme med forslag til unge ledere, der har udmærket sig positivt, og på den måde har potentiale til at være blive nomineret som Årets Unge Leder 2023. For at inspirere hinanden til og anerkende god ledelse opfordrer vi virksomheder til at komme med forslag til, hvem der kunne være Årets Unge Leder.
 
KRITERIER FOR NOMINERING
Årets Unge Leder findes efter følgende prioriterede indstillingskriterier:
1. Arbejder i en virksomhed i Vejen Kommune.
2. Højest 40 år.
3. Har udmærket sig som en dygtig leder, der opfylder et eller flere af nedenstående kvaliteter:
a. Har fungeret som leder i mindst 3 år.

​b. Har skabt bemærkelsesværdige resultater for sin virksomhed.
​c. Skaber resultater gennem andre.
​d. Bidrager til at fremme god ledelse med videndeling i og uden for virksomheden.
 
DEADLINE
Forslag til kandidater sendes til UdviklingVejen til ka@udviklingvejen.dk senest 24. februar 2023.
 
Arrangement om hvordan det virtuelle salgsarbejde kan foregå både fra ”stue”/hjemmekontor eller professionelt studie. Her får du tips til, hvordan begge scenarier kan optimeres. Fotokilde: Bjarne Brynk.

Online salgsmøder med succes

Vi var mange, der måtte finde nye veje til salg. Det åbnede både vores egne og kundernes øjne for mulighederne med virtuelt salg gennem onlinemøder.

Stod du med handicappede salgskanaler, da Corona lukkede for rejseadgang til dine markeder?

De næste år vil øgede krav til bæredygtighed og CO2-reduktion kræve yderligere reduktion i kørsel og rejser for salg. Derfor sætter vi med dette webinar fokus på, hvordan man kommer godt i gang med virtuelt salg gennem online salgsmøder. Her får du inspiration til at arbejde med grundlæggende salg, som kan bruges i alle brancher og på alle markeder.

Bjarne Brynk har igennem årtier arbejdet med internationalt salg, bl.a. med ekspertise i Tyskland og Nordamerika, hvor han sammenlagt har boet i 35 år. Under Corona omlagde han sin konsulentvirksomhed med salgstræning, så han i dag fungerer ligeværdigt om det er online eller fysisk. 

INDHOLD
  • Hvorfor er tiden moden til virtuelle online salgsbesøg?
  • Hvordan forbereder du det gode virtuelle online salgsbesøg?
  • Hvordan kompenserer du for den manglende fysiske tilstedeværelse
  • Tips og Tricks til det gode online salgsmøde.
  • Hvor lidt udstyr behøver du for at komme i gang?
  • Hvor langt kan du komme med virtuelt salg?
Bjarne Brynk har stor erfaring med internationalt salg. Under Corona omlagde han sin konsulentvirksomhed med salgstræning, så han i dag fungerer ligeværdigt om det er online eller fysisk. Fotokilde: Bjarne Brynk..
 
Undervejs i programmet vil der være nogle små gruppedrøftelser, så der bliver rig lejlighed til at udveksle erfaringer og lære af hinanden.
 
TIDSPUNKT
Fredag 17. marts 2023
Kl. 07:45 til 09:30

Sted: online på paltaformen Zoom. Du vil modtage et link inden start.
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Til dig og din virksomhed

Deloitte: Webinar om nye regler for moms, afgifter og renter.

Renter på moms og afgifter, godtgørelse af elafgift, miljø- og forbrugsafgifter. Det er bare nogle af de mange områder, der får nye regler i 2023. 
 
Deltag på Deloitte´s webinar, hvor der dykkes ned i de nye regler og ændringer.
 
INDHOLD
Moms-, lønsumsafgifts-, energiafgifts- og punktafgiftskorrektioner.
Told, herunder toldoptimering og risikoafdækning.
EU-lande vedrørende konsignationslager.
Rapportering af moms mm. 

TIDSPUNKT
Onsdag 8. marts 2023 kl. 9:00-10:30.

LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Martinsen Rådgivning & Revision: Ny bogføringslov – er du klar?

Den nye bogføringslov er trådt i kraft 1. juli 2022. Den nye bogføringslov tvinger os til at digitalisere. Men hvad betyder det i praksis for din virksomhed.
 
Og hvordan kan du bruge praksissen i din virksomhed til din fordel?
 
INDHOLD
Regler og deadlines.
Brug nye muligheder ved digitalisering.
Muligheder, der forbedrer bogholderiet.
Give resten af din virksomhed et boost.

TIDSPUNKT OG STED
2-timers seminar afholdes i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Vejen, Vejle og Aarhus.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.

Virksomhedsprogrammet til grøn og digital omstilling i SMV’er.

Virksomhedsprogrammet er et landsdækkende program, der medvirker til grøn og digital omstilling i SMV’er i hele landet. 
 
Det sker ved at støtte virksomheder i digitalisering, grøn omstilling, internationalisering og professionalisering i fem spor:

INDHOLD
 
TIDSPUNKT
Puljerne åbner løbende for ansøgninger.

TILMELDING
Læs mere om de forskellige tilskudsprogrammer, og se hvordan du ansøger her.
 
 

Erhvervshus Sydjylland: Investerings- og rådgivningsstøtte på op til 250.000 kr.

Har du ambitioner om at styrke din virksomheds produktivitet eller eksport gennem anvendelse af digitale systemer, automatisering eller e-handel?
 
Nu kan du søge om et tilskud på op til 250.000 kr. til investering i teknologi og IT (op til 200.000 kr.) og tilhørende rådgivning (50.000kr.).
 
INDHOLD
- Industrirobot eller anden automatisering.
- Indkøb af SW licenser til ERP/CRM/CMS/e-shop/PIM/Softwarerobotter(RPA)
- Lagerautomatisering.
 
TIDSPUNKT
Puljen er åben for ansøgning.

TILMELDING​
Læs mere og se hvordan du ansøger her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen, under navnet: UdbudsPanelet.

INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor hver anden torsdag mellem 15:00 og 17:00, såfremt du har booket en tid inden.

Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

TIDSPUNKT
Torsdag 23. februar 2023 kl. 15:00 og 17:00.
 Sted: IVER Café, Vejen Business College, Jyllandsgade 11, 6600 Vejen. 

TILMELDING
Du kan læse mere, og se hvordan du kan tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten. Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed der har haft CVR nr. mellem 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 23. februar 2023 kl. 15:00 - 17:00 husk at booke tid på forhånd.
Sted: IVER Café, Vejen Business College, Jyllandsgade 11, 6600 Vejen. 

TILMELDING​
Book en tid hos UdviklingVejen på tlf. 7384 8500.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. 

INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
TIDSPUNKT OG STED
fredag 23. februar kl. 9:00 – 9:30 i UdviklingsParken i Rødding.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Fredagsnetværket her.

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. 
 
INDHOLD
Relevante finansieringsmuligheder bringes i spil, så din virksomhed får mest mulig kompetenceløft for færrest midler. 

KONTAKT
Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de øvrige offentlige tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.
 
Du kan kontakte Chalotte Tryk, Dansk Fødevareakademi her.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her.
 

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 23. februar 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 23. februar 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 24. februar 2023 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
HR netværksmøde
8. marts 2023 kl. 12:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.
Kom i gang med online salgsmøder med succes
Fredag 17. marts 2023 kl. 07:45 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Årsmøde med generalforsamling 
Onsdag 22. marts kl. 16.00
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering af byggeriet
Onsdag 10. maj 2023 kl. 09:00 til 13:30
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 23. maj 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Kvalitets- og certificeringsnetværk
Torsdag 25. maj 2023 kl. 09:00 til 12:30
Tilmelding er nødvendig.
KlimaKlar Produktionsvirksomhed
Tilskud til at forstå og beregne CO2-udledning 
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet