Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
CEO ved Farmdroid, René Jørgensen, og stifterne Jens og Kristian Warming modtog et diplom og flotte anerkendende ord fra formand for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, regional vice president i Lineage Logistics, da han overrakte prisen til Farmdroid Aps. Fotokilde: UdviklingVejen.

Farmdroid anerkendes med DIs Initiativpris

Tirsdag fik Vejen-virksomheden Farmdroid DI Sydvestjyllands Initiativpris. En fornem pris, som uddeles til små- og mellemstore virksomheder, der har udvist virkelyst, kreativitet og skabertrang.

En stor skare af Farmdroids medarbejdere, ejerkredsen, repræsentanter fra DI Sydvestjylland, Vejens borgmester og UdviklingVejen var mødt op hos Farmdroid i går morges, da DI-Sydvestjylland overrakte Farmdroid prisen og den anerkendelse, der følger med. Der var stolthed at spore hele rækken rundt ikke mindst hos stifterne af Farmdroid, brødreparret Jens og Kristian Warming samt CEO René Jørgensen.

Det er virkelig fedt og en stor ære, at vi får den form for anerkendelse fra folk, der ved noget om branchen”, udtaler brødrene Kristian og Jens Warming om initiativprisen fra DI-Sydvestjylland.

Farmdroid har lavet en CO2-neutral robot, der både planter afgrøder og luger marker. Ingen andre på verdensmarkedet har opfundet et lignende produkt.
 
DI Sydvestjylland fortæller, at prisen især skyldes, at Farmdroid har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger i en verden præget af forandring.

Vi er meget imponerede over den innovative tilgang, som virksomheden viser. Både i forhold til at udvikle et unikt produkt, som er med til at sikre et bæredygtigt landbrug. Men også i forhold til på ganske få år at have udviklet en iværksætterdrøm til en voksende virksomhed”, siger formand for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, regional vice president i Lineage Logistics, der overrakte prisen til Farmdroid Aps.

HISTORIEN BAG
Jens Warming fik en idé. I stedet for at gå og håndluge store roemarker, ville han lave en robot, der kunne løse det langsommelige håndarbejde. Et stort problem inden for landbrugsteknologi har været at lave en robot, der kan se forskel på ukrudt og afgrøder. Det problem har han sammen med kollegerne på Farmdroid Aps arbejdet sig rundt om.

Robotten ved, hvor den er med en afvigelse på højest otte millimeter. Og så kan den huske, hvor den såede roerne”, forklarer René Jørgensen, der er CEO i Farmdroid ApS.

Farmdroid er fra 2020 til i dag gået fra 4 til 55 ansatte, og sælger som de eneste i verden en automatiseret løsning, der både sår og luger afgrøderne på marken.

Virksomheden kan snart fejre sin femårs fødselsdag, og stifterne, brødreparret Jens og Kristian Warming, samt CEO René Jørgensen vælger at klassificere den stadig unge virksomhed som moden af sin alder. Blandt andet har de skabt en serviceafdeling med otte ansatte, hvoraf flere af de ansatte kan tale kundernes lokalsprog - tysk, fransk, spansk, portugisisk og engelsk.
Frank Schmidt-Hansen, borgmester i Vejen, Jesper Toft Mathiasen, formand for DI Sydvestjylland, René Jørgensen, CEO i Farmdroid ApS, Henrik Jylov, bestyrelsesmedlem for regionalforeningen DI Sydvestjylland. Fotokilde: UdviklingVejen.
Der var også stor anerkendelse til de mange medarbejdere hos Farmdroid ApS, og mange af dem var med. da prisen blev overrakt. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
FAKTA
Produktionen af robotterne består af en serie af stationer i Farmdroid-bygningen i Vejen. Hver station har en ansat, der bygger komponenter til robotterne.

Robotterne er drevet af solcelleenergi og kører med batterier, der kan holde strøm i mange timer. Hvis man går ind i en mørk periode, kan robotten udover sit eget originale batteri installeres med en powerbank, består af to store aftagelige batterier, som landmanden kan lade "hjemmefra". De to batterier kan fordoble robottens driftstid. 

Initiativpris-vinderne har fundet en måde at få robottens forhjul til at forskyde vægtbelastning, så den bedre kan køre på skrænter og bakker i eksempelvis Østrig.
 
Farmdroids robot vejer ikke meget, og vender kun den øverste centimeter af jorden, når den sår og luger.

Robottens prisleje starter på 500.000 kr. for en 4-rækket, men kan konfigureres alt efter landmandens behov.

Robotten kører på solceller, hvilket gør det nemt for en landmand at modregne, hvor hurtigt den betaler sig selv tilbage i sparede arbejdstimer og diesel.

STORT TILLYKKE
Stort og velfortjent tillykke til alle jer ved Farmdroid ApS fra os i UdviklingVejen.
 
Vinderen af Initiativprisen 2022 i Sydvestjylland dyster senere på året mod Initiativprisvindere fra DI’s øvrige 17 regionalforeninger om den landsdækkende Initiativpris, som uddeles i foråret 2023.
Hanne Panduro gik ned med stress i 2015, men fandt så yoga, som hjalp hende igennem. Siden har hun uddannet sig til yogainstruktør i både Indien og Nepal, og åbnet sit eget yogastudie, PanduRO Yoga & TRE, i Vejen. Fotokilde: PanduRO Yoga & TRE.

PanduRO Yoga & TRE er nyt medlem

Vi byder velkommen til PanduRO Yoga og TRE som er en af vores nye medlemsvirksomheder.

Hanne Panduro Lyngholm startede sin virksomhed PanduRO Yoga & TRE i august 2022. Virksomheden tilbyder forskellige yogaformer med særligt fokus på at forebygge stress og at lindre eftervirkninger af stress og traumer.

Jeg er særligt passioneret omkring TRE, traumeinformeret yoga og dynamisk yoga (vinyasa). Du vil derfor primært møde mig i disse sessioner og til forskellige workshops. Jeg vil desuden lejlighedsvist tilbyde NADA-behandlinger”, fortæller Hanne Panduro Lyngholm.

Gennem hele mit arbejdsliv har jeg støttet mennesker med traumer og mennesker i krise og uddannet mig i forskellige terapiformer. Senest er jeg ansat som børn- og ungekonsulent i Vejen Kommune. Mit særlige fokus her er traumer, hvordan traumer sætter aftryk i vores kroppe og vores sind, og hvordan man kan arbejde med disse aftryk gennem både kropslige øvelser og samtale”, uddyber Hanne Panduro Lyngholm.

Jeg lærte yogaen at kende ret sent i mit liv, men blev snart passioneret udøver. I dag er yogaen en lige så naturlig og fast del af mit liv, som at jeg står op om morgenen og går i seng om aftenen”, fortæller Hanne.

Hanne Panduro Lyngholm har 200 timers grunduddannelse fra Mahi Yoga i Goa i Indien, og hun har siden videreuddannet sig med 100 timers traumeinformeret yoga uddannelse hos to dygtige lærere Gemini Adams og Athira Tan. I sommeren 2022 fik Hanne 300 timers uddannelse i yoga terapi ved The international School of Yoga & Shiatsu.
Hanne Panduro Lyngholm, underviser og ejer af PanduRO Yoga & TRE. Fotokilde: PanduRO Yoga & TRE. 
 
Hanne er desuden uddannet i TRE – stress- og traumeforløsende øvelser, i Yoga Nidra – Yogiens søvn og i Nada – øreakupunktur. 
 
PanduRO Yoga & TRE ligger i hjertet af Vejen, tæt ved banegård og busstation. Studiet er indrettet i en ældre villa, og de hyggelige lokaler har plads til ti deltagere, alt efter yogaform.
 
Hvorfor meldte du dig ind ved UdviklingVejen?
"Jeg meldte mig ind i UdviklingVejen i håb om at jeg kunne få sparring, råd og vejledning i forbindelse med min virksomhed. UdviklingVejen har til fulde levet op til mine forventninger", slutter Hanne Panduro Lyngholm.

LÆS MERE
Du kan læse mere om UdviklingVejens nye medlemsvirksomhed PanduRO Yoga & TRE her.
Lokalt samarbejde om gratis rådgivning til virksomheder og iværksættere i Vejen Kommune. Fotokilde: Martinsen Rådgivning & Revision..

Martinsen stiller op for Erhvervsvagten

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere, bl.a. Martinsen Rådgivning & Revision, lavet tilbuddet Erhvervsvagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning.

Erhvervsvagten er et tilbud til iværksættere i Vejen Kommune om gratis rådgivning fra advokater, revisorer og UdviklingVejen. Martinsen Rådgivning & Revision støtter med økonomisk rådgivning i Erhvervsvagten.

"At udleve sin drøm som selvstændig og påbegynde rollen som iværksætter er en stor beslutning, og ikke mindst en spændende periode. De iværksættere vi møder i Erhvervsvagten er typisk et sted i opstartsfasen, hvor midlerne er få, og hvor et gratis råd kan være med til at starte en spirende forretning. Som iværksætter er der mange overvejelser og beslutninger allerede tidligt i processen. Det gratis råd kan være et afgørende skridt for en ny iværksættervirksomhed, og det vil vi hos Martinsen Rådgivning & Revision gerne støtte op om", siger Henrik Esmann, statsautoriseret revisor ved Martinsen Rådgivning & Revision.

"Vi møder mange typer af iværksættere, der nu skal prøve en idé af. Det er sjovt og spændende at høre de mange kreative og gode ideer fra alle de forskellige typer af iværksættere, og det er bare en god fornemmelse, når vi kan give dem gode råd med på vejen, og se at det også hjælper dem godt i gang", uddyber Henrik Esmann.

Det er væsentligt for Vejen Kommunes fremtidige udvikling og vækst, at flere får lyst til at blive iværksættere. Martinsen Rådgivning & Revision bidrager til vækst og udvikling ved at være en del af det team, der hver uge tilbyder hjælp til helt konkrete spørgsmål, der ligger inden for områderne med revision, regnskab, skat og moms.
Henrik Esmann, statsautoriseret revisor ved Martinsen Rådgivning & Revision. Fotokilde: Martinsen Rådgivning & Revision. 

MÅLGRUPPE
- Iværksættere uden CVR nr.
- Iværksætter eller virksomhed CVR-nr. 0-4 år.
- Maksimalt 5 ansatte.
- Placeret i Vejen Kommune eller er medlem af UdviklingVejen.

TIDSPUNKT
Erhvervsvagten er hver 2. torsdag mellem 15.00 - 17.00. Husk at booke din tid inden.
 
Næste gang er torsdag 26. januar.

BOOK TID
Se hvordan du booker en tid i Erhvervsvagten her.

Til dig og din virksomhed

UdviklingVejen og Valpro: Styrk din bundlinje gennem bedre indkøb.

Dan Rohde fra Valpro giver os indblik, i hvordan I kan optimere virksomhedens indkøb gennem strategiske valg.

INDHOLD
Hvordan I skaber bevidsthed i organisationen om gevinsten ved valg, der kan optimere jeres indkøb.

Hvordan er forventningerne er til omverden, forsætter de stigende råvarepriser, uroen i verden og de sammenbrudte forsyningskæder eller kommer der mere ro på indkøbsmulighederne.

TIDSPUNKT
Tirsdag 7. februar 2023 kl. 08:00 til 10:00
 
Sted: UdviklingVejen, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. 

INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
TIDSPUNKT OG STED
Fredag 20. januar kl. 9:00 – 9:30 i UdviklingsParken i Rødding.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.
Max deltagerantal er 6 personer.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Fredagsnetværket her.

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Mødet er åbent for alle, der enten overvejer at starte egen virksomhed eller som måske er i gang, men savner information om de basale ting, som man skal være opmærksom på, når man starter som selvstændig.

INDHOLD
Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig. Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.

TIDSPUNKT
Tirsdag 24. januar 2023 kl. 19:00 til 21:30
 
Sted: UdviklingsParken, UdviklingVejen, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding

TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten.

Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed der har haft CVR nr. mellem 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 26. januar 2023 kl. 15:00 - 17:00 husk at booke tid på forhånd.

TILMELDING​
Book en tid hos UdviklingVejen på tlf. 7384 8500.

DI og Industriens Fond: En klimaklar virksomhed er konkurrencedygtig.

DI og Industriens Fond tilbyder alle produktionsvirksomheder et nyt lærings- og rådgivningsforløb, der styrker vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og kommunikation.

INDHOLD
Programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed vil sikre, at alle danske produktionsvirksomheder inden udgangen af 2025 får adgang til viden og værktøjer, der gør dem i stand til at forstå og beregne eget CO2-aftryk og reduktionsmuligheder med henblik på at styrke deres konkurrenceevne.

LÆS MERE
Du kan læse mere om hvordan du kan deltage i det gratis rådgivningsforløb her.
 

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. 
 
Relevante finansieringsmuligheder bringes i spil, så din virksomhed får mest mulig kompetenceløft for færrest midler. 

KONTAKT
Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de øvrige offentlige tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. Kontakt Chalotte Tryk, Dansk Fødevareakademi her.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her.
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 20. januar 2023 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 26. januar 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 26. januar 2023 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 24. januar 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Kvalitets- og certificeringsnetværk
Onsdag 1. februar 2023 kl. 9:00 – 12:00
Tilmelding er nødvendig.
Digitalisering i byggeriet” netværksmøde
Torsdag 9 februar 2023 kl. 12.00 – 16.00
Tilmelding er nødvendig.
Styrk din bundlinje gennem bedre indkøb
Tirsdag 7. februar 2023 kl. 08:00 til 10:00.
Tilmelding er nødvendig.
Årsmøde med generalforsamling 
Onsdag 22. marts kl. 16.00
Tilmelding er nødvendig.
Sæt kryds i kalenderen
KlimaKlar Produktionsvirksomhed
Tilskud til at forstå og beregne CO2-udledning 
Tilmelding er nødvendig.
Tag næste skridt på din iværksætterrejse
Tilskud på 75 % af udgifterne til kompetenceudvikling
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet