Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Museet Sønderskov har fået nye opdagelser, efter at de lukkede dagslyset ude ni uge 42. De nye opdagelser skaber grobund for nye måder at drive museum på i fremtiden. Fottokilde: Museet Sønderskov.

Nye opdagelser i mørket på Sønderskov

Medarbejdere og besøgende på Museet Sønderskov fandt helt nye nuancer og fornemmelser på den gamle herregård, da fortiden mødte nutiden i mørket.

I uge 42 udforskede 200 besøgende herregården på Museet Sønderskov i mørke.
 
Vinduerne var blændet af både for at holde lyset ude og for at holde varmen inde. I de gamle stuer var der ikke lys i lysekronerne, lige som der ikke var lys i de mange montrer rundt om i den smukke gamle hovedbygning.

Egentlig startede det med de stigende energipriser, som ledelsen hos Museet Sønderskov skulle forholde sig til. Outputtet var en åbenbaring, for da de unødvendige indtryk blev sorteret fra, så opleves fortiden mere intenst.

Kilder har løbende fortalt museet, hvordan lokale unge i mange år op til renoveringen af den gamle herregård, udforskede den gamle ruin ved nattetid. Der hersker historier om, hvordan unge gik på eventyr, udfordrede hinandens mod i mørket og ellers jævnligt besøgte stedet, fordi det både emmede af uhygge og gamle tiders storhed", fortæller Anne Cathrine Lorentzen, museumsleder, Museet Sønderskov.
 
Vi oplevede hurtigt, at vores egne sanser blev skærpede, når øjnene kun så på det, vi sigtede på med lommelygten. Selvom vi færdes på museet hver dag, så gjorde mørket, at når alle andre indtryk ikke var til stede, blev oplevelsen forstærket også for os”, uddyber Emma Kirstine Kejser, kommunikationsmedarbejder, Museet Sønderskov.
Emma Kirstine Kejser, kommunikationsmedarbejder og Anne Cathrine Lorentzen, museumsleder, Museet Sønderskov. Fotokilde: Museet Sønderskov.
 
Anne Cathrine fortæller, hvordan stuerne på herregården via mørket er blevet scenograferet på en anden og ny måde. De mange besøgende er kommet tættere på historien om den gamle herregård på Sønderskov, fordi dengang var der langt fra så mange indtryk, som vi har i nutiden.

Oplevelsen tager både ledelse og medarbejdere på Museet Sønderskov med i det videre arbejde med at drive museum. De har allerede lagt planer for, hvordan de vil arbejde mere målrettet med både dagslys og spotlys, indimellem holde åbent efter mørkets frembrud, og på den måde bringe fortiden med ind i nutiden - også i fremtiden.

LÆS MERE
Du kan læse mere om Museet Sønderskov her.
 
Vi byder velkommen til Byggeriets Kvalitetskontrol som nyt UdviklingVejen-medlem. Fotokilde: Byggeriets Kvalitetskontrol.

Byggeriets kvalitet sikres fra Vejen

Virksomheden Byggeriets Kvalitetskontrol, der holder til på Ådalen i Vejen, startede i 2001 og betjener knap 3.000 virksomheder i bygge-, installations- og anlægsbranchen med certificering og efteruddannelse.

Når energikonsulenter, kloakmestre, VVS- og el-installatører og vinduesfabrikker bliver kontrolleret for, om de lever op til kravene i deres autorisation eller certificering foregår det typisk med et besøg fra en af de 12 medarbejdere, der fra Vejen kører ud i hele Danmark.

Byggeriets Kvalitetskontrol har netop meldt sig ind hos UdviklingVejen, og direktør Morten Nørgaard vil med dette træk gerne, at virksomheden bliver mere involveret i de lokale netværk. ”Vi er glade for at være i Vejen og ser muligheder i såvel UdviklingVejens Netværk, som initiativet med at skabe nye spinoff-virksomheder” forklarer Morten Nørgaard.
 
Morten ser også muligheder i et samarbejde med de øvrige voksen-og efteruddannelsesudbydere i Vejen.
 
Vi har imellem 1.000-1.200 kursister hvert år, som ajourfører sine kompetencer som f.eks. kloakmestre. Det vil være interessant, om vi kan videndele og lære noget af de andre lokale udbydere i Vejen” siger Morten Nørgaard.
Morten Nørgaard, direktør ved Byggeriets Kvalitetskontrol. Fotoklide: Byggeriets Kvalitetskontrol.
 
Byggeriets Kvalitetskontrol er oprindelig startet af organisationen Dansk Byggeri, for at skabe større konkurrence på markedet for certificering. Efter Dansk Byggeris fusion med DI er det i dag DI som ejer virksomheden.
 
Byggeriets Kvalitetskontrol er akkrediteret af DANAK og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om Byggeriets Kvalitetskontrol her.
UdviklingVejen stiller spørgsmål til de to lokale folketingskandidater, Anni Mathisen (V) og Kris Skriver (S), når de stiller op til en valgaften på Vejen Bibliotek. Fotokilde: Jyske Vestkysten.

UdviklingVejen spørger kandidaterne

Jyske Vestkysten afholder 27. oktober vælgermøde med MF Anni Mathiessen (V) og folketingskandidat Kris Skriver Jensen (S).

UdviklingVejen er inviteret til at stille spørgsmål til kandidaternes holdninger til erhvervslivets vilkår.
 
Det er naturligt at spørge til rammevilkårene for den grønne omstilling, hvordan vi sikrer mere kvalificeret arbejdskraft samt hvordan kandidaterne vil genskabe økonomisk stabilitet med lav inflation.
Det vigtigste er dog, at kandidaterne oplever virksomhedslederne også selv er aktive, derfor denne opfordring til at alle kommer af huse og tilmelder sig vælgermødet.
 
TID OG STED
Vælgermødet finder sted 27. oktober 2022 kl. 19:00 til 21:00 på Vejen Bibliotek.

BESTIL BILLET
Det er Vejen Bibliotek, som lægger hus til arrangementet, og for at du kan være helt sikker på en plads, er det en god idé at reservere din billet her.
 
Det er gratis at deltage.
Iværksættere kan få sparring og gode råd ved UdviklingVejens Informationsmøde for iværksættere. Fotokilde: IVER.

Er du iværksætter og har du brug for sparring?

Så er UdviklingVejens gratis Informationsmøde for iværksættere, der afholdes 8. november, noget for dig.

Informationsmødet er til dig, der ønsker at starte din egen virksomhed, måske har du allerede startet egen virksomhed, men mangler sparring og gode råd til din videre rejse.

Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig.
 
Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.
Du har mulighed for at stille spørgsmål under mødet.
 
TIDSPUNKT
Vi holder Informationsmøde tirsdag 8. november 2022 kl. 19:00 til 21:30 i UdviklingsParken i Rødding.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
Gaver og gavekort kan findes rundt om ved turismevirksomheder og butikker i Vejen-området. Her er nostalgi blandet med design og godt håndværk. Fotokilde: VisitVejen.

Bak op om de lokale virksomheder

VisitVejens liste med lokale julegaveideer er nu opdateret til 2022.

På listen kan du finde en række forslag til dine medarbejderes julegaver, som måske ikke står på ønskesedlen, og derfor bliver en ægte overraskelse.
FIND LISTEN MED GAVEIDÈER
Du kan finde listen med de lokale gaveidéer på VisitVejens hjemmeside her.      

Til dig og din virksomhed

DI og Industriens Fond: Klimaklar Produktionsvirksomhed.

DI og Industriens Fond tilbyder alle produktionsvirksomheder et nyt og gratis lærings-og rådgivningsforløb, der styrker vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og kommunikation.
 
De store virksomheder kræver i stigende grad overblik over CO2-udledning og konkrete reduktionsplaner. 
 
INDHOLD 
❖ Overblik over CO2-aftryk.
❖ Benchmark CO2-aftryk og reduktion.
❖ Reduktionsmål og konkrete indsatser.
❖ Imødekomme pres fra BtB-kunder.
❖ Videns-og faktabaseret datagrundlag.
❖ Markedsføring og branding.
❖ Vidensdeling om praksis for CO2-beregninger.
  
MERE OM 
Du kan læse mere her og tilmelde dig her.
 

Smv:digital: Tilskud til digital omstilling hvis din virksomhed har oplevet fald i bruttofortjeneste som følge af Brexit.

Har din virksomhed været udfordret af følgerne af Brexit, oplevet fald i bruttofortjeneste som følge af Brexit? Så har du en ekstraordinær mulighed for at søge tilskud til digital omstilling.

TILSKUDSMULIGHEDER
Privat rådgivning til at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne
Tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning.
Åbner for ansøgning 28. november

Investerings- og rådgivningsstøtte
Tilskud på op til 500.000 kr. til investering i digitale systemer, automatisering eller e-handelsløsninger.
Åbner for ansøgning 28. november
 
MERE OM
Læs mere om de forskellige tilskudsmuligehder her.

Business Danmark: Bundlinje og bæredygtighed går hånd i hånd.

Fremtidens stærkeste brands har bæredygtighed som en del af virksomhedens DNA - for bundlinje og bæredygtighed er ikke længere hinandens modsætninger, tværtimod.

INDHOLD 
Det påpeger iværksætterløven Christian Arnstedt, som du kan blive inspireret af på et nyt Business Danmark webinar.
 
Ved webinaret inspirerer Christian med konkrete eksempler og fortæller, hvordan han har arbejdet med bæredygtig business, innovation og skalerbare virksomheder.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 29. november kl. 9:00 - 10:00.

TILMELDING​
Du kan tilmelde dig her.
 

Europæiske ERV: Årsrejseforsikring for mindre erhverv med minimal admistration.

3. oktober lancerede Europæiske ERV en helt ny årsrejseforsiking for mindre erhverv, udviklet til mindre virksomheder fra 1- 9 ansatte, og er den første forsikring af sin slags, som er online tilgængelig på det danske marked.

Normalt skal virksomheder registrere antal rejsedage på deres medarbejdere og rapportere til forsikringsselskabet årligt. Det giver en del administration som et mindre foretagende oftest ikke har tid til.
 
Sådan er det ikke med den nye årsrejseforsikring fra Europæiske ERV for mindre erhverv. Her skal man blot angive hvor mange ansatte man er i firmaet, og så udstedes der en police øjeblikkeligt.

MERE OM
Du kan læse mere her.

UdviklingVejen: Nye pensions- og forsikringsmuligheder til UdviklingVejens medlemsvirksomheder.

Det er lykkedes UdviklingVejen at få Pensionsselskabet.dk til at udbyde en helt ny og unik pensions- og forsikringsløsning målrettet UdviklingVejens små medlemsvirksomheder til en attraktiv pris.

Med ganske få helbredsoplysninger eller slet ingen, er det muligt at tegne en pensions- og forsikringsløsning ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald. Forsikringstilbuddet er fleksibelt, og i sær forsikringen for tab af erhvervsevne er meget attraktiv for små virksomheder.
 
VIL DU VIDE MERE?
Ønsker du at vide mere om pension- og forsikringstilbuddet så indtast dine oplysninger her og bliv ringet op.

LINK TIL BROCHURE
Find en brochure om pension- og forsikringstilbuddet her.
 

Industriens Dag: Årets event i Trekantområdet for industrivirksomheder.

I år er temaet mere aktuelt end nogensinde: Grøn omstilling af industrien og den aktuelle energikrise. 
 
Du kan møde UdviklinVejen og Dansk Fødevareakademi ved Industriens Dag, hvor du får mulighed for at få mere viden om, hvordan vi kan hjælpe dig med at søge tilskud til udvikling og vækst i din virksonmed.
 
INDHOLD
Udvikling af forretning i en grøn og bæredygtig retning, hvor det også giver mening på bundlinjen.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 1. november fra kl. 8:30-16:00 på Comwell i Kolding.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig på: www.industriensdag.dk

SDU: Digitalisering i godstransport‐ og logistikbranchen.

Godstransport‐ og logistikbranchen står ansigt til ansigt med en digital fremtid, hvor kunderne stiller høje krav til branchens parathed og modenhed til at omfavne nye teknologier.
 
Digitalisering er dog ikke alene krav og udfordringer.
 
INDHOLD
Digitalisering rummer muligheden for at skabe nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller, der kan øge branchens betydning i værdikæden og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
 
TIDSPUNKT
Workshoppen er onsdag 9. november 2022 kl. 9:00 – 15:00, Den røde mødeboks, SDU Sønderborg.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle princippet
 

Iværksætterdanmark: Er du klar til at tage det næste skridt på din iværksætterrejse?

Opkvalificer dig på et NextStep-forløb med gratis 1:1 sparring og tilskud til privat rådgivning. Udgangspunktet er dig og dit individuelle behov.
 
Få tilskud på 75 % af udgifterne til din kompetenceudvikling, dog maksimalt 27.000 kr. ekskl. moms. Du kan søge tilskud til netop de udfordringer, du bokser med, f.eks. inden for digital markedsføring, salg eller grøn omstilling.

INDHOLD
Du er klar til at stille skarpt på dine udfordringer og villig til at investere tid i kompetenceudvikling for at nå dine mål.

TIDSPUNKT
Opkvalificeringen bliver tilpasset dig og din virksomheds behov.
 
MERE OM
Vil du vide mere om dine muligheder? Kontakt Ulrik Kragh, direktør ved UdviklingVejen på uk@udviklingvejen.dk.

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten.

Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed der har haft CVR nr. mellem 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 27. oktober kl. 15:00 - 17:00 husk at booke tid på forhånd.

TILMELDING​
Book en tid hos UdviklingVejen på tlf. 7384 8500.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

Fredagsnetværket i UdviklingsParken er for enkeltmandsvirksomheder.
 
Har du en enkeltmandsvirksomhed er du mere end velkommen til at deltage, når UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen i UdviklingsParken kl. 9:00.
 
INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
Fredag 28. oktober kl. 9:00 – 9:30.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig fredagsnetværket her.
 

SMV:Digital: Kompetenceudviklingsforløb.

Nu har du muligheden for at få kompetencerne til mere effektivt at kunne gennemføre digitaliseringsprojekter.

INDHOLD
Du kan vælge at deltage i Basismodul eller et Specialmodul. 

HJÆLP TIL ANSØGNING
Kontakt dit lokale erhvervshus for at komme i gang.

Dansk Fødevareakademi tager altid gerne en dialog om, hvordan du kan tænke mere digitalt i din virksomhed. Kontakt Chalotte Tryk eller Lars Gadgaard fra Dansk Fødevareakademi her.

MERE OM
Du kan læse mere her.
 

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. 
 
Relevante finansieringsmuligheder bringes i spil, så din virksomhed får mest mulig kompetenceløft for færrest midler. 

KONTAKT
Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de øvrige offentlige tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her.
 

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 27. oktober 2022 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 27. oktober 2022 kl. 15:00 til 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 28. oktober 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Industriens Dag 2022
Tirsdag 1. november 2022 på Comwell i Kolding.
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 8. november 2022 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Digitalisering i godstransport‐ og logistikbranchen
Onsdag 9. november 2022 kl. 9:00 til 15:00
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet