Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Frank Schmidt Hansen, borgmester i Vejen Kommune, modtog prisen som Danmarks mest erhvervsvenlige Kommune på Vejen Rådhus her til formiddag fra medlemsdirektør ved DI, Anders Søndergaard Larsen. Fotokilde: UdviklingVejen. 

Personlig kontakt og fremdrift

Hans Kristian Kristiansen, direktør Schrøder A/S er glad for at drive virksomhed i Vejen Kommune.

Hans Kristian Kristiansen overtog i 2007 Schrøder A/S i Holsted, og han fortæller om sin oplevelse af at have sin virksomhed beliggende i Vejen Kommune.

Først og fremmest tænker jeg virkelig godt gået og stort tillykke til kommunen. Der bliver lagt mange kræfter i at være en erhvervsvenlig kommune, så det er et kæmpe skulderklap og en fjer i hatten, når andre også kan se dette”.

”Hvor er det et godt sted, jeg driver min virksomhed. Det giver mig en vished om, at den dag jeg står med et behov for at få noget igennem kommunens ”maskine", så er det top prioriteret og i de bedste hænder”, siger Hans Kristian Kristiansen.

Hans Kristian Kristiansen mærker på sin egen virksomhed, at der altid bliver taget hånd omkring tingene og processerne bliver altid fulgt op med personlig kontakt, så gryden holdes i kog.

Jeg har gennem det seneste år haft flere kontakter ind i kommunen i forbindelse med forskellige scenarier. Jeg syntes, at kommunen behandler mine henvendelser hurtigt og i overensstemmelse med mine forventninger”, fortæller Hans Kristian Kristiansen.
 
Vi har holdt flere møder omkring den pågældende sag, som altid følges op med et referat og en plan for den videre fremdrift. Det er til at forholde sig til", uddyber Hans Kristian Kristiansen.
Hans Kristain Kristiansen, direktør ved Schrøder A/S kan nikke genkendende til, at erhvervsklimaet i Vejen Kommune er helt unikt. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
"Derudover er altid en mulighed for at komme i personlig kontakt med de personer, der er på sagen, hvilket jeg godt kan lide”, slutter Hans Kristian Kristiansen.

LÆS MERE
DI har vurderer kommunernes erhvervsvenlighed ud fra virksomhederne, der giver deres bud på, hvordan de oplever bl.a. sagsbehandling, trafikforhold, skatte- og afgiftsniveau på den dialog, de har med kommunen. Læs mere her.
 
 
Carsten Jespersen, adm. direktør KE Fibertec A/S og næstformand i DI-Sydvestjylland, Frank Schmidt-Hansen borgmester i Vejen, Henrik Jylov, direktør OTV Plast A/S og Bestyrelsesmedlem i DI-Sydvestjylland. Fotokilde: Vejen Kommune. 

God service og lokalt erhvervsnetværk

At Vejen Kommune nu kan kalde sig Danmarks mest erhvervsvenlige kommune skyldes ifølge borgmester Frank Schmidt-Hansen især to ting. Virksomhedernes oplevelse og medarbejdernes indsats.

”Alle kommunens medarbejdere har en stor andel i det her, uden deres engagement og know-how var det aldrig lykkedes. "Jeg er selvfølgelig også stolt af, at vores virksomheder svarer så positivt om vores samarbejde som de gør. Vi vil arbejde hårdt og målrettet på at blive endnu bedre, så vi fortsat kan tiltrække virksomheder, kvalificeret arbejdskraft og nye borgere”.

En af dem, der har medvirket i undersøgelsen, er direktør i OTV Plast, Henrik Jylov. Han forklarer om virksomhedens samarbejde med Vejen Kommune: 
 
Vejen Kommune inddrager og lytter til virksomhedernes behov. Det sker bl.a. igennem fem-årsstrategier, etablering af netværk, arrangementer osv”.

Denne inddragelse har igennem årene bevirket, at god service over for erhvervslivet er blevet en del af kommunens DNA. Henrik Jylov mener også, at samarbejdet i det lokale erhvervsnetværk har en stor betydning.
Carsten Jespersen, adm. direktør KE Fibertec A/S og næstformand i DI-Sydvestjylland, Frank Schmidt-Hansen borgmester i Vejen, Henrik Jylov, direktør OTV Plast A/S og Bestyrelsesmedlem i DI-Sydvestjylland. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
Igennem UdviklingVejen sættes der forstærket fokus på områder som mindre og mellemstore virksomheden måske ikke selv lige stiller skarpt på i den daglige drift. Det kan f.eks. være målet om styrket konkurrenceevne gennem kompetent ledelse og bæredygtighed med fokus på bundlinjen”, slutter Henrik Jylov.

Fakta om DI undersøgelsen

I Vejen Kommune har 90 virksomheder deltaget i DI undersøgelsen i 2022.

Tilsammen beskæftiger de 90 virksomheder 4.274 medarbejdere i Vejen Kommune og udgør cirka 27 % af kommunens private beskæftigelse. 
 
Samlet set har 7.915 virksomheder deltaget i undersøgelsen på landsplan.
 
Det er første gang, at Vejen Kommune vinder. 
 
Undersøgelsen består af to dele; spørgsmål til virksomhederne og statistik. De to dele vægter lige meget.
Foruden den samlede første plads er Vejen Kommune på alle delområderne generelt godt placeret.
 
På punkter som overordnet erhvervsvenlighed og arbejdskraft ligger Vejen Kommune på en flot første plads. På punktet om brug af private leverandører og information og dialog med kommunen er det begge steder blevet til en flot anden plads.

Se mere her.
Mød Christian Motzfeldt, Helge J. Pedersen og Lykke Friis til Industriens Dag 2022. Fotokilde: Industriens Dag.

Industriens Dag præsenterer keynote talere

Husker du at netværke, når du er til konference, nytårskur eller andre sammenkomster, hvor der er mulighed for at lære nye samarbejdspartnere at kende?

Industriens Dag 2022 sætter fuldt fokus på grøn omstilling og bæredygtig produktion, og er i år på Comwell i Kolding 1. november 2022.

De første keynote talere er nu på plads, og du kan glæde dig til at møde:

Christian Motzfeldt
Christian Motzfeldt er ny formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, formand for Triangle Energy Alliance og tidligere direktør for Vækstfonden.

Helge J. Pedersen
Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea og én af Danmarks mest citerede økonomer og har en helt særlig evne til at forklare, hvordan udviklingen i den globale økonomi påvirker danske virksomheder og dansk økonomi.
Lykke Friis
Lykke Friis er direktør for Tænketanken Europa og tidligere energi- og klimaminister. Hun er ekspert på europæiske forhold og har stort kendskab til industriens udfordringer.

Industriens Dag er arrangeret af Trekantområdet Danmark i samarbejde med Fremstillingsindustrien, DI og de syv erhvervsorganisationer i Trekantområdet: Haderslev Erhvervsråd, Business Kolding, BusinessVejle, Middelfart Erhvervscenter, Business Fredericia, Billund Erhverv og UdviklingVejen.

LÆS MERE
Du kan læse mere på: www.industriensdag.dk
 

Til dig og din virksomhed

UdviklingVejen: Nye pensions- og forsikringsmuligheder til UdviklingVejens medlemsvirksomheder.

Det er lykkedes UdviklingVejen at få Pensionsselskabet.dk til at udbyde en helt ny og unik pensions- og forsikringsløsning målrettet UdviklingVejens små medlemsvirksomheder til en attraktiv pris.

Det unikke ved det nye medlemstilbud er muligheden for at tegne en fleksibel pensions- og forsikringsløsning, hvor der altid indgår en sundhedsforsikring. 
 
Med ganske få helbredsoplysninger eller slet ingen er det muligt at tegne en pensions- og forsikringsløsning ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald.
 
VIL DU VIDE MERE?
Ønsker du at vide mere om dette nye og unikke pension- og forsikringstilbud så indtast dine oplysninger her og bliv ringet op.

LINK TIL BROCHURE
Du kan finde et link til en brochure om det nye pension- og forsikringstilbud her.
 

Vejen Kommune og UdviklingVejen: Bliv klogere på affaldssortering - få viden om de nye krav til affaldssortering.

Hvordan kommer man i gang og hvordan optimeres affaldssorteringen? Hvordan er reglementet, hvordan kommer man i gang og hvordan optimeres affald sorteringen?

Det er komplicerede spørgsmål, der rejser sig, hvis man skal kunne møde fremtidens krav til affaldssortering som er en del af bæredygtigheds agendaen.

INDHOLD
På dette møde forsøger vi at bevæge os et skridt nærmere, hvad det er din virksomhed bliver mødt med af nye krav i forbindelse med affaldssortering.

TIDSPUNKT
Onsdag 26. oktober 2022 kl. 7:45 til 10:30.
Sted: UdviklingVejen, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding.

TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig mødet her.

SMV:Digital: Tilskud til din virksomheds digitalisering.

SMV:Digital åbner løbende for ansøgninger, hvor du kan søge tilskud til privat rådgivning, investering i IT og teknologi eller få hjælp til at udvikle dine egne eller dine medarbejderes digitale kompetencer.

INDHOLD
Det kan være indenfor e-handel, automatisering, digital sikkerhed - eller noget helt andet, der gør, at din virksomhed kan sætte turbo på vækst og udvikling.

TIDSPUNKT
SMV:Digital åbner løbende for ansøgninger.

HJÆLP TIL ANSØGNING
Kontakt dit lokale erhvervshus for at komme i gang.

Dansk Fødevareakademi tager altid gerne en dialog om, hvordan du kan tænke mere digitalt i din virksomhed. Kontakt Chalotte Tryk eller Lars Gadgaard fra Dansk Fødevareakademi her.

MERE OM
Du kan læse mere her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen under navnet: UdbudsPanelet.

INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor.

Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

I Vejen Kommune er der flere afdelinger der beskæftiger sig med udbud. Indkøbskontoret arbejder med udbud af varer og tjenesteydelser, mens Bygningsservice og Beredskab samt Teknik og Miljø typisk arbejder med udbud af bygge- og anlægsopgaver.

TIDSPUNKT
Torsdag 1. september 2022 kl. 15:00 - 17:00.

TILMELDING
Du kan se hvordan du kan tilmelde dig UdbudsPanelet her.

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten.

Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

MÅLGRUPPE
Iværksætter uden CVR nr.
Iværksætter eller virksomhed der har haft CVR nr. mellem 0-4 år.
Maksimalt 5 ansatte.
Placeret i Vejen Kommune, eller medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 15. september kl. 15:00 - 17:00 husk at booke tid på forhånd.

TILMELDING​
Book en tid hos UdviklingVejen på tlf. 7384 8500.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

Fredagsnetværket i UdviklingsParken er for enkeltmandsvirksomheder.
 
Har du en enkeltmandsvirksomhed er du mere end velkommen til at deltage, når UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen i UdviklingsParken kl. 9.00.
 
INDHOLD
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
Fredag d. 9. september kl. 9:00 – 9:30.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig fredagsnetværket her.
 

​SMV:Grøn - Tag din virksomhed videre til næste step i den grønne omstilling.

Grøn omstilling og bæredygtighed er blevet en integreret del af vores hverdag. 

INDHOLD
Med SMV:Grøn kan du søge tilskud til rådgivning og investering til din virksomhed, der gør din virksomhed mere grøn.

DATO
Åbent for ansøgninger 12. - 16. september 2022.

HJÆLP TIL ANSØGNING
Kontakt dit lokale erhvervshus for at komme i gang.

Dansk Fødevareakademi tager gerne en dialog om tilskudsmidler og grøn omstilling. Kontakt os her.

MERE OM
Du kan læse mere her.
 

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. 
 
Relevante finansieringsmuligheder bringes i spil, så din virksomhed får mest mulig kompetenceløft for færrest midler. 
Fødevarebranchens Kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de øvrige offentlige tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 9. september 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Workshoprække: Kom i gang med din grønne omstilling
Torsdag 8., 16. og 28. september 2022 kl. 08:00 til 12:00
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 16. september  2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 16. september 2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Industriens Dag 2022
Tirsdag 1. november 2022 på Comwell i Kolding.
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet