Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail
Tilmeldingerne tikker ind til UdviklingVejen og Billund Erhvervs netværksarrangement 30. august. Hvis du også vil med, kan du stadig nå at tilmelde dig på UdviklingVejens hjemmeside. Fotokilde: AnneKring. 

Har du sikret dig din plads?

60 er allerede tilmeldt. Gå ikke glip af Billund Erhverv og UdviklingVejens arrangement ”Motorvejen til Vækst”.

Arrangementet ”Motorvejen til Vækst” byder på netværk og hædring af Årets Spinoffvirksomhed.

Herudover kommer Hungry-stifter, Morten Larsen, og fortæller om sin iværksætterrejse. Morten tager os med bag om nogle af de vigtigste beslutninger som f.eks. at rejse kapital, platformens lancering og salget af virksomheden.
Arrangementet starter med en rundvisning på VBC, hvor vi præsenterer en vision for, hvordan den inspirerende bygning i hjertet af Vejen kan benyttes som fremtidens spinoff ”fabrik”/kontorfællesskab. Efterfølgende vil der være spisning og netværk i de historiske lokaler i den gamle margarinefabrik, hvor Alfa Bryghus & Brasserie ligger.
 
TID & STED
Tirsdag d. 30. august 2022
kK. 16:00 til 21:30
 
TILMELDING
Har du ikke fået dig tilmeldt til arrangementet endnu, kan du stadig nå det her.
Jens Legarth, grundlægger af spinoff-virksomheden FERM FOOD ApS, bliver her interviewet i forbindelse med nomineringen til Årets Spinoff-virksomhed. Fotokilde: UdviklingVejen. 

FERM FOOD ApS nomineret til Årets Spinoff

FERM FOOD ApS blev grundlagt i 2019 af Jens Legarth, som fik ideen til at bruge sin patenterede teknologi til at fremstille sunde planteproteiner til brug i fødevarer.

FERM FOOD ApS er en dansk producent af planteproteiningredienser til fødevarer baseret på lokale proteinrige afgrøder. Virksomheden udnytter fermenteringsteknologi til at skabe sunde og naturligt konserverede planteproteiner, som er økonomisk bæredygtige for hele værdikæden.

Teknologien hedder solid-state mælkesyrefermentering og er patenteret af FERM FOOD ApS´ moderselskab Fermentationexperts, som også ejes af Jens Legarth.

Markedet for planteproteiner er i vækst, men salget i dansk detailhandel er stadig lille sammenlignet med salget af konventionelt fremstillet kød. Én af årsagerne er ifølge FERM FOOD, at planteproteinerne er for dyre, for svære at tilberede og indeholder for mange kunstige tilsætningsstoffer. Derfor vil plantefirmaet FERM FOOD ApS få kvaliteten op og prisen ned.

FERM FOOD ApS´ teknologi adskiller sig ved, at virksomheden anvender mikroorganismer til at fermentere, og at processen bruger mindre vand, ingen opvarmning og helt undgår tørring. Derfor koster FERM FOODs planteprotein mindre at fremstille.

Der er i 2022 opbygget en pilotfabrik på Fermentationexpert adressen i Bække. FERM FOOD ApS får allokeret de økonomiske og personalemæssigee ressourcer fra moderselskabet for at realisere vækstpotentialet.
Jens Legarth står her ved en af maskinerne, der er udviklet til produktionen af FERM FOOD ApS´ planteproteiner. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
FREMTIDEN
Ledelsen hos FERM FOOD ApS er indstillet på at opføre en fabrik, der samtidig skal fungere som et videnscenter for fermentering af planteproteiner. Her kan startups inden for fødevarer få viden og mulighed for at lave prøveproduktioner på nye planteprotein produkter.

Virksomheden forventer, at der ultimo 2022/primo 2023 lanceres et nyt planteproteinprodukt i de danske supermarkeder, som er baseret på FERM FOODs patenterede proteiner.

LÆS MERE
Du kan læse mere om spinoff-virksomheden FERM FOOD ApS her.
 
Motor Stage Automation ApS leverer et komplet udvalg af sceneautomatiseringsteknologi og -tjenester, der omfatter kreative partnerskaber, projektledelse, drift og logistik, leje af udstyr og tilpasning, og virksomheden er en af de nominerede til Årets Spinoff-virksomhed 2022. Fotokilde: Motor Stage Automation.

Motor Stage ApS nomineret til Årets Spinoff

Motor Stage Automation ApS er med sin entre røget direkte ind som en betydelig spiller på det internationale marked for sceneteknisk automation.

Motor Stage Automation ApS specialiserer sig i at flytte elementer både på over scener og publikum.
 
Motor Stage Automation ApS blev startet i 2021 under Covid-19, på et tidspunkt hvor indtjeningsgrundlaget var lig nul. Moderselskabet VIGSØ A/S så et hul i markedet, og oprettede virksomheden som et direkte spinoff, hvor udviklingspotentialet kunne blev set i et nyt perspektiv, mens de etablerede internationale virksomheder fokuserede på damage control af egne forretninger.

Siden 2021 er det kun gået én vej for Motor Stage Automation ApS. Massive investeringer har bragt virksomheden ind på markedet, som den leverandør i Europa med mest udstyr.

Motor Stage Automation ApS er i indeværende år blevet valgt som automationleverandør til blandt andre Dua Lipa´s verdens tour, Green Days Europa tour, Gaming Shows, The Bodyguard and Pretty Woman musicals, TV2, Carpe Diem og Europas Største Trance festival m.fl.
 
Virksomheden var i 2021 et spinoff på hovedforretningen VIGSØ A/S – der udlejer lys og video til eventindustrien nationalt og internationalt. Der blev indgået et samarbejde med en brancheperson fra Australien, der i forvejen kendte det internationale marked, og herefter er det gået stærkt. 
Spinoff-virksomheden Motor Stage Automation ApS blev grundlagt i 2021 af Christian Vigsø og Kasper Sønberg Kjær, sidstnævnte ses på billedet. Fotokilde: Nikolaj Holck.

FREMTIDEN
VIGSØ forventer selv at væksten på både top og bund ligger på indeks 2-300 årligt de kommende 3-5 år.
 
For Motor Stage Automation ApS ses et godt vækstpotentiale med høje marginer på interessante markeder, hvor det forventes, at virksomheden kan trække søstervirksomheden VIGSØ A/S med på det næste væksttrin mod et mere internationalt fokus.

LÆS MERE
Du kan læse mere om spinoff-virksomheden Motor Stage Automation ApS her.
 
JR Teknik ApS bliver filmet i forbindelse med præsentationerne af Årets Spinoff-virksomhed 2022. Filmen vises ved "Motorvejen til Vækst den 30 august. Fotokilde: UdviklingVejen.

JR Teknik ApS nomineret til Årets Spinoff

JR Teknik ApS udfører underleverandørarbejde inden for spåntagning i metal og plast og har mulighed for at udføre CNC-drejning, CNC-fræsning og automatsavning.

JR Teknik ApS blev stiftet af Rolf Barsgaard Hansen og Jacob Therkildsen i december 2021. Den ene af stifterne er uddannet værkstøjmager og er i dag projektansat i LEGO, men den anden stifter er uddannet landbrugsmedhjælper og industritekniker og ansat hos Svends Værktøj.

JR-Teknik ApS drives således pt. som en ”fritidsvirksomhed”, men det er ambitionen, at den på sigt skal fylde mere i takt med at kundekredsen opbygges og flere opgaver kommer til. Der satses på en stille og jævn vækst, og det er ejernes intention, at virksomheden på sigt giver basis for at stifterne på fuldtid kan hellige sig arbejdet i JR Teknik.

Virksomheden holder til i et stort lejet fabrikslokale i Grindsted, og der er investeret i en del forskellige maskiner, ligesom lokalerne er indrettet med bl.a. lufttryksystem, der bruges til produktionsmaskinerne.
 
FREMTIDEN
Begge stiftere har et stærkt lokalt netværk, der blandt andet er med til at løse udfordringer, når de opstår. Eksempelvis har en lidt større lokal virksomhed har lagt ordrer hos dem og hjælper samtidig i andre sammenhænge med prissætning på JR Tekniks produkter.
 
Stifternes nuværende arbejdsgivere har kendskab til, at de driver virksomhed ved siden af deres fuldtidsjob.
 
JR Teknik ApS blev stiftet af Rolf Barsgaard Hansen og Jacob Therkildsen i december 2021. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
JR Teknik kan ses som et spinoff af Svends Værktøj, da maskiner og faglighed næsten er identiske og man har også løst enkle underleverandør opgaver for Svends Værktøj.

LÆS MERE
Du kan læse mere om JR-Teknik Aps her.
 
For at sikre, at UdviklingVejens tilbud og aktiviteter passer til din virksomnheds behov, vil UdviklingVejens medlemsvirksomheder snart modtage en DEF spørgeskemaundersøgelse. Fotokilde: Colourbox.

UdviklingVejen tager temperaturen

I UdviklingVejen arbejder vi for at sikre, at vores tilbud og aktiviteter passer bedst muligt til de aktuelle ønsker og behov hos erhvervslivet i Vejen Kommune.

Derfor håber vi, at du vil hjælpe os med at besvare spørgeskemaundersøgelsen. Da vi lavede en tilsvarende undersøgelse i 2020 under Corona, svarede 283 erhvervsledere, hvilket gav os et stærkt værktøj til at prioritere indsatsen.

Vi håber, at du vil hjælpe os med dine input, så vi sammen kan forbedre erhvervslivets vilkår i Vejen Kommune.
Resultatet af undersøgelsen vil blive delt gennem UdviklingVejens nyhedsmail medio september.

Analysen foretages af Dansk Erhvervsfremme og data indsamles via spørgeskema-systemet QuestionPro.

På forhånd stor tak for din tid og din hjælp.
 

Til dig og din virksomhed

UdviklingVejen: Nye pensions- og forsikringsmuligheder til UdviklingVejens medlemsvirksomheder.

Det er lykkedes UdviklingVejen at få Pensionsselskabet.dk til at udbyde en helt ny og unik pensions- og forsikringsløsning målrettet UdviklingVejens små medlemsvirksomheder til en attraktiv pris.

Det unikke ved det nye medlemstilbud er muligheden for at tegne en fleksibel pensions- og forsikringsløsning, hvor der altid indgår en sundhedsforsikring. 
 
Med ganske få helbredsoplysninger eller slet ingen er det muligt at tegne en pensions- og forsikringsløsning ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald.
 
VIL DU VIDE MERE?
Ønsker du at vide mere om dette nye og unikke pension- og forsikringstilbud så indtast dine oplysninger her og bliv ringet op.

LINK TIL BROCHURE
Du kan finde et link til en brochure om det nye pension- og forsikringstilbud her.
 

Vejen Kommune og UdviklingVejen: Bliv klogere på affaldssortering - få viden om de nye krav til affaldssortering.

Hvordan kommer man i gang og hvordan optimeres affald sorteringen? Hvordan er reglementet, hvordan kommer man i gang og hvordan optimeres affald sorteringen?

Det er komplicerede spørgsmål, der rejser sig, hvis man skal kunne møde fremtidens krav til affaldssortering som er en del af bæredygtigheds agendaen.

INDHOLD
På dette møde forsøger vi at bevæge os et skridt nærmere, hvad det er din virksomhed bliver mødt med af nye krav i forbindelse med affaldssortering.

TIDSPUNKT
Onsdag 26. oktober 2022 kl. 7:45 til 10:30.
Sted: UdviklingVejen, Sdr. Tingvej 10, 6630 Rødding.

TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig mødet her.

Erhvervshus Sydjylland og UdviklingVejen: Ta’ hul på din grønne omstilling med workshoprække.

Vær med i et forløb med 3 workshops og opbyg en bæredygtig profil.
 
Workshop 1: Hvordan måler jeg mit CO2-aftryk?
Få indblik i de vigtigste begreber og værktøjer. Lær, hvordan du kommer i gang med opgaven, hvad der er centralt, og hvad der ikke er så vigtigt i første omgang. 
 
Workshop 2: Lær at bruge CO2-beregneren.
Tilegn dig, hvordan du udfylder CO2-beregneren. Få indblik i alle informationer og dokumentation, der er nødvendige, for at udlede din virksomheds klimaaftryk. 
 
Workshop 3: Udarbejd dit første CO2-regnskab.
Med afsæt i dine tal og dokumenter går 3. workshop ud på at finpudse dit første CO2-regnskab og se på de mest oplagte muligheder for at spare CO2-udslip i fremtiden.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

UdbudsPanelet: Få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen under navnet: UdbudsPanelet.

INDHOLD
Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor hver anden torsdag mellem 15.00 og 17.00.

Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan, samhandel med Vejen Kommune eller andet.

I Vejen Kommune er der flere afdelinger der beskæftiger sig med udbud. Indkøbskontoret arbejder med udbud af varer og tjenesteydelser, mens Bygningsservice og Beredskab samt Teknik og Miljø typisk arbejder med udbud af bygge- og anlægsopgaver.

TIDSPUNKT
Torsdag 1. september 2022 kl. 15:00 - 17:00.

TILMELDING
Du kan se hvordan du kan tilmelde dig UdbudsPanelet her.

UdviklingVejen: Få et gratis råd i Erhvervsvagten.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere lavet tilbuddet Erhvervsvagten. Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen. 

MÅLGRUPPE
- Iværksætter uden CVR nr.
- Iværksætter eller virksomhed CVR nr. 0-4 år.
- Maksimalt 5 ansatte.
- Placeret i Vejen Kommune eller er medlem af UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Hver 2. torsdag mellem 15:00 - 17:00, når du har booket tid på forhånd.

TILMELDING
Du kan se, hvordan du kan tilmelde dig Erhvervsvagten her.

Vejen Kommune: Inspirationsaften for butikker i Vejen Kommune.

Vejen Kommune indbyder i samarbejde med Vejen for dig til en inspirationsaften for butikker og lignende virksomheder.

INDHOLD
Målet er at inspirere dig til at videreudvikle din butik til en (endnu større) vinderbutik. Inspirationen vil du i høj grad få af Torsten Bo Jørgensen fra BYSTRATEGI. 

TIDSPUNKT
24. august kl. 18:00-21:00.

Sted: Alfa Bryghus og Brasserie i Vejen.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig på denne mail: erhverv@vejen.dk
 
 

Industriens dag 2022.

Industriens Dag er årets event i Trekantområdet for industrivirksomheder. I år bliver Industriens Dag holdt tirsdag den 1. november på Comwell i Kolding.

Det bliver en dag fuld af inspiration, oplæg, viden, debat og netværk for produktionsvirksomheder fra hele landet.

INDHOLD
Der er fuld tryk på udarbejdelsen af programmet, og det forventes at der åbnes for tilmeldingen primo september.

TID & STED
Tirsdag1. november på Comwell i Kolding.

LÆS MERE
Læs mere om Industriens dag 2022 her.
 

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken for enkeltmandsvirksomheder.

Fredagsnetværket i UdviklingsParken er for enkeltmandsvirksomheder.
 
Har du en enkeltmandsvirksomhed er du mere end velkommen til at deltage, når UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen i UdviklingsParken kl. 9.00.
 
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

TIDSPUNKT
Fredag d. 26. august kl. 9:00 – 9:30.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig fredagsnetværket her.
 

Bigum & Co: Kursus i Digital Markedsføring.

​Lær at skabe mere salg med digital markedsføring, og styrk virksomhedens brand og synlighed.

INDHOLD
Kurset tager udgangspunkt i den vigtigste viden indenfor digital markedsføring, og giver dig de kompetencer der skal til, for at du kan rykke din virksomhed til et højere digitalt niveau.

DATO
Skanderborg 31. august 2022

TILSKUD
Du kan søge Dansk Fødevareakademi om tilskud.

MERE OM
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed. Relevante finansieringsmuligheder bringes i spil, så din virksomhed får mest mulig kompetenceløft for færrest midler. 
 
TILSKUDSMULIGHEDER
SMV:Food
Fødevarebranchens Kompetenceløft

Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de øvrige offentlige tilskudsmuligheder.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her.
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 26. august 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Arrangement: "Motorvejen til Vækst" på Alfa Bryghus
Tirsdag 30. august 2022 kl. 16:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 1. september  2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 1. september 2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Kvalitets- og certificeringsnetværk
Tirsdag 6. september 2022 kl. 08:30 til 12:00.
Tilmelding er nødvendig.
HR-Netværk
Tirsdag 6. september 2022 kl. 12:00 til 15:00.
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering af byggeriet
Onsdag 7. september 2022 kl. 08:00 til 12:30 - Solar Danmark A/S
Tilmelding er nødvendig.
Workshoprække: Kom i gang med din grønne omstilling
Torsdag 8., 16. og 28. september 2022 kl. 08:00 til 12:00
Tilmelding er nødvendig.
Industriens Dag 2022
Tirsdag 1. november 2022 på Comwell i Kolding.
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet