Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Solskin over lokalt produceret isdrøm

Stoltheden lyser ud af Lone Honoré, der her står med hendes Citronis fra NIZEDfood, som er gået videre til finalen i Sol over Gudhjem. Fotokilde: NIZEDfood.

Fødevareiværksætter fra Rødding er gået videre i finalen til den anerkendte pris Sol over Gudhjem.

Det er Røddingvirksomheden NIZEDfood, der står bag finaleproduktet NIZED gluten- og laktosefrie citron havreis.

Mit hjertebarn Citronisen fra NIZEDfood er en gluten- og mælkefri dansk håndlavet havreis med kun 5 ingredienser. Jeg har udviklet isen med en forkærlighed for den ægte mad, lavet fra bunden og af naturens råvarer”, sådan lyder det fra Lone Honoré.
 
Lone Honoré, er den 51-årige erhvervskvinde, som står bag firmaet NIZEDfood, som laver havreis fra bunden.

Jeg er på alle tænkelige måder utrolig stolt og beæret over, at NIZED gluten- og mælkefrie citron Havreis er er gået videre til finalen til en så anerkendt pris som Sol over Gudhjem”, uddyber Lone Honoré med stor begejstring og ydmyghed i stemmen.

Produktprisen hylder Danmarks bedste lokale varer. 100 danske virksomheder har sendt deres produkter ind til evaluering til Sol over Gudhjem.
 
Ud af de100 danske idéer har et ekspertpanel af dommere bestående af Mikkel Maarbjerg, Francis Cardenau, Simon Olesen, Mads Battefeld, Thomas Rode Andersen, Hanna Sinivuori Schaldemose og Team Irma udvalgt 12 virksomheder fordelt på 4 kategorier.
 
25. juni skal de nominerede virksomheder til Gudhjem på Bornholm, hvor de endelige vindere af Sol over Gudhjem skal findes.
Citronisen fra NIZEDfood er en gluten- og mælkefri dansk håndlavet havreis. Fotokilde: NIZEDfood. 
 
Havreisen fra NIZEDfood lavet med citron har en rigtig fin citronaroma både med lidt skal og lidt saft og er super velafbalanceret”, sagde dommerne, da de offentliggjorde hvilke produkter, der er gået videre til den endelige finale i Produktprisen.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om én af UdviklingVejens medlemsvirksomheder NIZEDfood her: https://www.nizedfood.dk/

SOL OVER GUDHJEM
Sol over Gudhjem er Danmarks største kokkekonkurrence. Konkurrencen startede i 2009 og er i dag vokset til et stort gastronomisk univers, som hvert år tiltrækker mere end 10.000 foodies, besøgende, turister og journalister fra hele verden.
 

NIZEDfood nyt UdviklingVejenmedlem

UdviklingVejens nye medlem Lone Honorés iværksætterhjerte faldt for Vejen Kommune. Taget i mod med åbne arme.

Lone Honoré, der ejer NIZEDfood har flyttet en del af sin virksomhed til Vejen Kommune. 

Jeg startede NIZEDfood i Tørring, og var på jagt efter et andet sted at producere, da jeg kom i kontakt med Randi fra Snor og Snor, hvor jeg valgte, at produktionen skulle ligge”, fortæller Lone Honoré, der føler sig utrolig vel modtaget som ny iværksætter i Vejen Kommune.

En af grundene til at Lone valgte Vejen Kommune, er at her ligger mange store fødevarevirksomheder. Lone ønsker at dele sin passion for fødevarer med andre, der lige som hende selv dyrker denne passion dag og nat. Ikke kun for at skabe en god forretning – også fordi hun brænder for at udvikle fødevareprodukter, som gør en forskel for forbrugerne.

Min oplevelse som ny iværksætter i Vejen Kommune, er at her kommer der ikke bare én men mange og tager hånd om dig, og spørger hvad kan vi hjælpe dig med", uddyber Lone Honoré og fortsætter: "Det er virkeligt dejligt, for som selvstændig har jeg ikke altid tiden til selv at opsøge alle de muligheder, jeg egentlig godt ved er der”, 
 
Det ligger Lone meget på hjerte at give noget af det tilbage, og derfor vil hun gerne dele ud af sin mangeårige viden om fødevareudvikling og det at starte en fødevarevirksomhed op fra bunden af.
NIZED gluten- og laktosefrie citron Havreis som iværksætter Lone Honoré har udviklet hjemme ved køkkenbordet. Fotokilde: NIZEDfood.
 
Jeg startede min virksomhed hjemme ved køkkenbordet i Tørring. Så snart du skal lave noget med fødevarer, skal du vide en hel del om fødevarelovgivning, det må være én af de tungeste virksomheder at starte op i forhold til ressourcer, viden og økonomi.Jeg er stærk på nogle af områderne, og den viden vil jeg gerne dele med andre, der mangler denne, hvis det gør en forskel for dem”, slutter Lone, der håber, at hun kan give en del af det tilbage, som hun selv har mødt efter hun flyttede NIZEDfood til Vejen Kommune.

LÆS MERE
Du kan læse mere om dine muligheder for hjælp og rådgivning her. 

Pro-Automatic A/S køber Fleks Tavler ApS

Lars Christensen, Fleks Tavler ApS  og Michael Schrøder, Pro-Automatic A/S. Fotokilde: Pro-Automatic A/S.

Det er første gang i virksomhedens 30-årige historie, at Pro-Automatic A/S køber en anden virksomhed.

Fleks Tavler ApS stod overfor et generationsskifte, og henvendte ejerne sig til Pro-Automatic A/S, for at høre om en overtagelse af selskabet kunne være en mulighed.
 
Det blev hurtigt klart, at et salg til Pro-Automatic var den rigtige løsning, og processen er forløbet gnidningsfrit.
 
Om processen siger Michael Schrøder: ”Fleks Tavler er en sund virksomhed, der passer fint ind i de værdier, vi i Pro-Automatic arbejder ud fra. Og så har de lyst til at være sammen med os. Det er jo et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde. Fleks Tavler ApS fortsætter som en selvstændig virksomhed med Lars Christensen som daglig leder og med sin stab af gode medarbejdere, som vi forventer at udvide”.
Lars Christensen, Fleks Tavler, siger: ”For os er Pro-Automatic A/S det perfekte valg. Vi fortsætter som hidtil med samme medarbejderstab og kundegrundlag, men får sparring til salg, produktion og produktudvikling af Pro-Automatic A/S’ forskellige faglige teams.  Vi tror på, at overdragelsen af vores virksomhed til Pro-Automatic A/S vil være noget, som kommer kunderne og medarbejderne til gode”.
 
Overdragelsen skete officielt mandag d. 23. maj 2022.
 
UDVIKLINGVEJENS ERHVERVSPRIS
Pro-Automatic i Holsted modtog i 2020 UdviklingVejens Erhvervspris.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om Pro-Automatic A/S her.

Fra marmor i Damaskus til stål i Vejen

Ali er et eksempel på én af de mange veje til, at finde det rigtige job i Danmark. Fotokilde: Krogsgaard Maskinværksted.

Da Ali begyndte som stenhugger i Syrien for mere end 30 år siden, vidste han ikke, at han en dag ville ende som industritekniker i Danmark.

For snart 4 år siden trådte Ali Jamil Ali fra Syrien ind ad døren hos Krogsgaards Maskinværksted i Vejen med en drøm om at få en elevplads som industritekniker. Drømmen gik i opfyldelse, og han har netop bestået sin svendeprøve med et flot 10- tal. Vejen hertil har dog ikke været let for den syriske familiefar fra Vejle, som flygtede til Danmark i 2013.

I mere end 20 år arbejdede Ali som selvstændig stenhugger i Damaskus, men da krigen brød ud i Syrien, blev Alis virksomhed jævnet med jorden, og han mistede sit livsværk. Ali og hans 7 ansatte havde ellers travlt med at lave dekorationer og udsmykningsarbejde i marmor for overklassen og de diplomatiske kvarterer i Syrien samt udenlandske kirker.

Ali vendte tilbage til skolebænken i Danmark og fik en 9. klasses afgangseksamen og tog derefter grundforløbet på Syddansk Erhvervsskole i Vejle

Det var en tilfældighed, at Ali valgte døren til industriteknikeruddannelsen. Han faldt hurtigt for drejebænken i skolens værksted, og de mange muligheder den giver, så da chancen for en elevplads hos Krogsgaards Maskinværksted i Vejen bød sig, sagde han hurtigt ja.
 
"Vi er så glade for at have Ali hos os. Han er et positivt menneske og utrolig dygtig. Han kan sit håndværk og tager gerne imod en udfordring. Derfor er vi også rigtig glade for, at Ali bliver hos os", fortæller Hans Henrik Krogsgaard, som i 2018 ansatte Ali som elev i virksomheden.
Ali arbejdede i 20 år som stenhugger i Damaskus, og er i dag uddannet industritekniker ved Krogsgaard Maskinværksted i Vejen. Fotokilde: Krogsgaard Maskinværksted.

"Vi er rigtig glade for vores elever, og om de kommer direkte fra folkeskolen eller har fået noget livserfaring, er ikke det vigtigste for os. Vi ønsker en god kemi og elever, som er interesseret i at lære faget og har fokus på høj kvalitet. Derfor passer Ali også perfekt ind i vores virksomhed", slutter Hans Henrik Krogsgaard.

"Og jeg er meget taknemmelig for, at det danske samfund har givet mig mulighed for, at tage denne uddannelse", tilføjer Ali.
 
LÆS MERE
Læs mere om Krogsgaard Maskinværksted her: https://dreje.dk/

Din virksomheds krav til affaldssortering

Bliv klogere på affaldssortering og få mere viden om de nye krav, ved at deltage ved dette kommende arrangement. Fotokilde: Vejen Kommune.

Mangler du viden om de nye krav til affaldssortering? Kom med til Vejen Kommune og UdviklingVejens kommende arrangement 15. juni.

Vejen Kommune og UdviklingVejen stiller ved det gratis arrangement 15. juni skarpt på fremtidens krav til affaldssortering for små og mellemstore virksomheder.
TILMELDING
Du kan sikre dig en plads ved at tilmelde dig her: https://udviklingvejen.nemtilmeld.dk/759/ 

Til dig og din virksomhed

DI: På vejen mod CO2 neutrale byggepladser – regn rigtigt og kom med på rejsen.

Flere og store offentlige bygherrer stræber efter fossil- og emissionsfrie byggepladser, og fra 2025 indgår CO2 fra byggepladsen i beregningen af bygningers CO2 påvirkning.

Derfor er det både vigtigt, at vi lader os inspirere af hinandens metoder til at sænke CO2 udledningen, men også at du ved, hvordan du håndterer fremtidens udbud.

INDHOLD
Ved webinaret ses ind i fremtidens udbud og tilbud. Her bliver snakket med marketingdirektør i G.S.V. Materialeudlejning, A/S Anne Cecilie Lysbo, som vil fortælle, hvordan de måler deres CO2 forbrug på pladsen.

Chatten er åben under hele webinaret, så du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
 
TIDSPUNKT
D. 31 maj kl. 08:00-09:00 inviterer DI Byggeri Hovedstaden til webinar om vejen til de CO2 neutrale byggepladser. 

LÆS MERE
Du kan tilmelde dig her.

Erhvervshusene: Tour de France for eksportører.

Tour de France kommer til Danmark, og Erhvervshusene bringer Frankrig tættere på dig og din virksomhed.
 
Tilmeld dig nu til erhvervsarrangementet og hør, hvordan du kan realisere og optimere din eksport til Frankrig. Få indsigt og inspiration til, hvordan du kan lykkes.
 
INDHOLD
Hvilke barrierer er der?
Hvordan kan du overvinde dem?
Inspiration og indsigt.
Forspring i form af viden.
Inspiration til at indtage det franske marked.
Sproget og kulturelle forskelle.
Markedsoplæg inden for relevante sektorer.
 
1:1-møder med indsigt eksportprogrammer fra både Trade Council og Erhvervshusene.

TIDSPUNKT
Erhvervsarrangementet løber af stablen torsdag 2. juni i Vejle.
 
TILMELDING
Du kan læse mere, og se hvordan du tilmelder dig her.
 

SME Navigator: Fra fremtid til vækstmuligheder.

Evnen til at omsætte ”fremtid” til virksomhedsnær, strategisk handling skaber tydelig værdi og konkurrencekraft i en usikker verden. Det ved SME Navigator med sikkerhed. Netop derfor er formålet med SME Navigator at skabe bedre forudsætninger for, at flere danske SMVer får et styrket grundlag for at træffe kritiske strategiske beslutninger om fremtiden.

SME Navigator skal hjælpe danske SMV’er, der i stigende grad oplever at stå over for nye udfordringer og problemstillinger – men absolut også vækstmuligheder – som stiller helt nye krav til en fremtidsparat forretningsmodel.

Det gjorde sig gældende før Covid-19, men i særdeleshed også under og efter denne hidtil usete krise, som i øvrigt især er gået ud over SMV’erne, der agerer internationalt.

INDHOLD
SME Navigators overordnede formål er at styrke danske SMV’ers forudsætninger for at realisere vækstmuligheder (fremtidige mulighedsbillede) og/eller styrke resiliens (fremtidige trusselsbillede) gennem en kvalificeret tilgang til tidligt at træffe kritiske beslutninger om fremtiden og eksekvere strategisk herpå.
 
TIDSPUNKT
SME Navigators faciliterer en række gratis udviklingsforløb.

Lyder det interessant for dig og din virksomhed? Sign-up, og du opdateres! Sign up her.

TILMELDING
Du kan læse meget mere og tilmelde dig her.
 

Iværksætterdanmark: Iværksættere kan få tilskud til kompetenceløft.

Er du iværksætter og gerne vil blive bedre til salg, produktudvikling, personaleledelse eller andre temaer, der kan styrke din virksomhed, så kontakt UdviklingVejen for hjælp til at søge tilskud til kompetenceløft igennem IværksætterDanmark projektet. Du kan få op til 27.000 kr. i tilskud til at blive dygtigere.

Din virksomhed kan få hjælp igennem gratis workshops, der både er online og med fysisk fremmøde.

Du kan også få personlig uddannelse/kompetenceløft kaldet Nextstep, hvor der er mulighed for tilskud på 75 % af prisen op til 36.000 kr.

Vilkår: Din virksomhed må max være 5 år, du skal indgå i et forløb, hvor du dokumenterer din læring og tid, og din virksomhed skal undervejs også tage med i sine overvejelser, hvordan den bliver mere bæredygtig.

Din virksomhed skal have en ambition om vækst i omsætning på 500.000 kr. indenfor 2 år.

Der er en række formalia for at kunne få tilskuddet, men bare rolig UdviklingVejen hjælper dig sikkert igennem ansøgningsforløbet.
 
KONTAKT
Er det noget for dig? Så kontakt UdviklingVejen v. Ulrik Kragh tlf. 24615383 eller uk@udviklingvejen.dk
 
TILMELDING
Se link til aktuelle gratis workshopforløb her. 
 

FORCE Technology: Kurser i fødevaresikkerhed, fødevarekontaktmaterialer og hygiejnisk design.

FORCE Technology tilbyder kurser inden for fødevaresikkerhed.

INDHOLD
Biofilm og termoresistente kim i mejeribranchen.
Fødevarekontaktmaterialer.
Ledelsessystemer og audit.
Virksomhedstilpassede kurser.

TILSKUD
Du kan søge Dansk Fødevareakademi om tilskud.

TIDSPUNKT
Løbende optag.

TILMELDING
Du kan læse mere om netværksgruppemødet, og se hvordan du kan tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk med Anni Matthiesen, MF (V).

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9.00.
 
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
MÅLGRUPPE
Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage.

TIDSPUNKT
Fredag 12. august 2022 kl. 09:00 til 09:30 i UdviklingsParken i Rødding.

TILMELDING
Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00. Tilmelding via dette link.
 

Bigum & Co: Gratis webinar - Det er algoritmens skyld!

Kender du det, at du laver opslag på Facebook eller Instagram for din virksomhed, men der kommer hverken ret mange likes, delinger eller trafik videre til din hjemmeside?

INDHOLD
Algoritmerne får igen og igen skylden, når vi virksomheder ikke opnår rækkevidde, som vi føler, vi burde.

TIDSPUNKT
Onsdag 1. juni 2022  kl. 15:00- 15:50.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig webinaret her.
 

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.

TILSKUDSMULIGHEDER
SMV:Food
Fødevarebranchens Kompetenceløft
Vækstrettet kompetenceudvikling

Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de forskellige offentlige tilskudsmuligheder.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere her.

Kommende arrangementer

Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 2. juni 2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 2. juni 2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 3. juni 2022 kl. 09:00 - 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Sådan finansierer du vækstrejsen
Tirsdag 7. juni 2022kl. 08:30 - 11:15
Tilmelding er nødvendig.
Bliv klogere på affaldssortering - viden om nye krav
Onsdag 15. juni 2022 kl. 07:45 - 10:30
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk med Anni Matthiesen, MF (V)
Fredag 12. august 2022 kl. 09:00 - 09:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet