Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Recyclede materialer bliver til møbelplanker

Innovation og bæredygtighed går hånd i hånd, i de møbelplanker af næsten 100 % recyclede materialer, som PLUS A/S har udviklet. Fotokilde: PLUS A/S.

PLUS A/S har udviklet ReTex-møbelplanker skabt af næsten 100 % recyclede materialer. Innovativ tilgang til bæredygtighed.

Hos Vejenvirksomheden PLUS A/S kan den bevidste forbruger nu vælge havemøbler i et nyt, bæredygtigt materiale, der er fremstillet af genanvendt tekstil og plastfolie. Det nye materiale bruges i møbelplanker, som et alternativ til komposit og genbrugsplast.

Noget af det bedste for miljøet er at vælge god kvalitet. Godt håndværk og gode materialer giver den længste levetid til dine ting. Hos PLUS ønskede vi at gøre endnu mere for at passe på miljøet. Vi har gjort os umage med at bruge de ressourcer, vi allerede har til rådighed", siger salgschef hos PLUS A/S, Hanne Larsen.
 
Den ny serie af PLUS’ havemøbler i ReTex er produceret ud fra en mission om at udnytte ressourcer frem for at spilde dem”, uddyber Hanne Larsen, der er utrolig stolt over at PLUS A/S, har formået at inkorporere både bæredygtighed og god kvalitet ind de nye ReTex møbelplanker, så hverken miljø eller den gode kvalitet, som PLUS står for, er gået tabt. 
 
Hvordan er planken fremstillet?
Materialet til møbelplanken er sammensat af brugt plastemballage, tøj og overskudstekstil, der normalt er svært at genanvende på andre måder, og som derfor oftest ender på forbrændingen.
Salgschef hos PLUS A/S, Hanne Larsen. Fotokilde: PLUS A/S.
 
Materialet, der anvendes til fremstillingsprocessen, har været gennem en omhyggelig sorteringsproces, hvor man sikrer sig, at det kun er tekstiler i den dårligste stand, som anvendes. Til sidst omdannes "affaldet" ved hjælp af banebrydende teknologi til et granulat bestående af 48 % tekstil og 48 % plast, som presses sammen og støbes i de specialdesignede forme. 

LÆS MERE
Se mere om UdviklingVejens medlem PLUS A/S, de nye ReTex-møbler og fordelene ved materialet her.

Arrangement: Nye krav til affaldssortering

Bliv klogere på affaldssortering og få mere viden om de nye krav, ved at deltage ved dette kommende arrangement. Fotokilde: Vejen Kommune.

Mangler du viden om de nye krav til affaldssortering? Kom med til Vejen Kommune og UdviklingVejens kommende arrangement 15. juni.

Fra den 31. december 2022 er det et krav, at virksomheder sorterer deres husholdningslignende affald efter de samme sorteringskriterier som private husholdninger.
 
Reglerne skal sikre, at vi i højere grad sorterer affald. Mange virksomheder er godt i gang, men der er potentiale for forbedring. De nye regler kræver ændrede affaldsvaner.
 
Virksomheder, butikker, spisesteder og liberale erhverv skal sortere alt deres affald, dvs. også affald fra produktion, lagre med mere.
 
Vejen Kommune og UdviklingVejen stiller ved det gratis arrangement 15. juni skarpt på fremtidens krav til affaldssortering for små og mellemstore virksomheder.
TIDSPUNKT
Onsdag 15. juni 2022 kl. 07:45 til 10:30
 
STED
UdviklingsParken i Rødding og Rødding Genbrug.
 
TILMELDING
Du kan sikre dig en plads ved at tilmelde dig her: https://udviklingvejen.nemtilmeld.dk/759/ 
Grafik af affaldspiktogrammer. Fotokilde: Dansk Affaldsforening.

På UdviklingVejens hjemmeside kan du finde et overblik over de nye krav til affaldssortering i virksomheder.

NYE KRAV
Du kan se mere om de nye krav til sortering af affald her.
 
LISTE OVER AFFALDSLØSNINGER
Du kan finde en liste over affaldsløsninger her.
NYE CONTAINERE TIL TRÆ 
Møbeltræ kan genanvendes og indgår i produktion af nye spånplader til byggeriet og møbelindustrien. Se hvad du kan komme i de nye containere her.
 
 

Danmarks dygtigste maskinsnedker i Skills

Malthe Heering Surrow er under uddannelse til maskinsnedker ved Special-Snedkeriet i Askov, er kåret som Danmarks bedste maskimester i DM i Skills 2022. Fotokilde: Special-Snedkeriet i Askov.

Malthe Heering Surrow fra Læborg er den bedste ud af 5 kandidater til titlen som danmarksmester for maskinsnedkere til DM i Skills 2022.

Hvert år kåres de bedste håndværkere i Danmark ved DM i Skills.

Ved DK i skills 2022 har omkring 67.000 besøgt de 18.000 kvadratmeter telte i Høng, hvor mere end 300 lærlinge fra hele Danmark har ydet deres ypperste i de 49 konkurrencefag og 22 demonstrationsfag.

Malthe Heering Surrow, der er under uddannelse til maskinsnedker ved Special-Snedkeriet i Askov, er èn af de mange lærlinge, der deltog ved Skills 2022. Uddannelsen til maskinsnedker tager næsten fire år, og Malthe er gennem de første halvandet års lære.

Jeg håbede naturligvis på at blive blandt de bedste, men jeg havde ikke forventet at blive den bedste”, siger Malthe Heering Surrow med et stort smil.

Jeg nyder virkelig at arbejde med hænderne og kombinere det med computeren", uddyber den danske mester, der betegner sig selv som et stort konkurrencemenneske, og altid gør det bedste han kan.

Malthe fortæller, at 3 elever fra hver skole kæmpede om pladserne ved DM i Høng, hvor de 5 bedste slap gennem nåleøjet.
Malthe Heering Surrow er under uddannelse til maskinsnedker ved Special-Snedkeriet i Askov. Fotokilde: Special-Snedkeriet i Askov. 
 
Lærepladsen Special-Snedkeriet i Askov har lært 18-årige Malthe at være hurtig og samtidig effektiv.

LÆS MERE
Læs mere om Special-Snedkeriet i Askov her.

Martinsen stiller op for Erhvervsvagten

Henrik Esmann, statsautoriseret revisor ved Martinsen Rådgivning & Revision, er én af de rådgivere som bakker op om Erhversvagten, og giver et gratis råd til iværksættere i Vejen Kommune. Fotokilde: Martinsen Rådgivning & Revision.

UdviklingVejen har i samarbejde med lokale rådgivere bl.a. Martinsen Rådgivning & Revision, lavet tilbuddet Erhvervsvagten. Her kan lokale virksomheder og iværksættere få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen.

Erhvervsvagten er et tilbud til iværksættere i Vejen Kommune om gratis rådgivning fra advokater, revisorer og UdviklingVejen. Martinsen Rådgivning & Revision støtter med juridisk rådgivning i Erhvervsvagten.

"At udleve sin drøm som selvstændig og påbegynde rollen som iværksætter, er en stor beslutning og ikke mindst en spændende periode. De iværksættere, vi møder i Erhvervsvagten, er typisk et sted i opstartsfasen, hvor midlerne er få, og hvor et gratis råd kan være med til at starte en spirende forretning", siger Henrik Esmann, statsautoriseret revisor ved Martinsen Rådgivning & Revision.
 
"Som iværksætter er der mange overvejelser og beslutninger allerede tidligt i processen. Det gratis råd kan være et afgørende skridt for en ny iværksættervirksomhed, og det vil vi hos Martinsen Rådgivning & Revision gerne støtte op om", uddyber Henrik Esmann. 

"Vi møder mange typer af iværksættere, der nu skal prøve en ide af. Det er sjovt og spændende at høre de mange kreative og gode ideer fra alle de forskellige typer af iværksættere, og det er bare en god fornemmelse, når vi kan give dem gode råd med på vejen, og se at det også hjælper dem godt i gang", slutter Henrik Esmann.

Det er væsentligt for Vejen Kommunes fremtidige udvikling og vækst, at flere får lyst til at blive iværksættere.
Henrik Esmann, statsautoriseret revisor ved Martinsen Rådgivning & Revision. Fotokilde:  Martinsen Rådgivning & Revision.
 
Martinsen Rådgivning & Revision bidrager til vækst og udvikling ved at være en del af det team, der hver uge tilbyder hjælp til helt konkrete spørgsmål, der ligger inden for områderne med revision, regnskab, skat og moms.
 
MÅLGRUPPE
- Iværksættere uden CVR nr.
- Iværksætter eller virksomhed CVR-nr. 0-4 år.
- Maksimalt 5 ansatte.
- Placeret i Vejen Kommune eller er medlem af UdviklingVejen.

TIDSPUNKT
Hver 2. torsdag mellem 15.00 - 17.00. Husk at booke din tid inden.

BOOK TID
Se hvordan du booker en tid i Erhvervsvagten her: http://www.udviklingvejen.dk/vi-tilbyder/erhvervsvagten.aspx

16. maj er frist for LAG-midler

I den indeværende programperiode med LAG Vejen-Billund er sidste ansøgningsfrist i 2022 16. maj. Estrup Hovedgaard er én af de virksomheder, der tidligere har fået LAG tilskud på 213.155,25 kr. Fotokilde: Estrup Hovedgaard.

Næstsidste ansøgningsfrist i 2022. Helt ny omgang starter i 2023.

I den indeværende programperiode med LAG Vejen-Billund er der næstsidste ansøgningsfrist i 2022 allerede her den 16. maj.
 
Har du et projekt, der skal skabe arbejdspladser på landet, så skal du ud af starthullerne nu. Det er næstsidste gang i 2022, at du kan søge LAG-midler.
 
"Der kommer en ekstra ansøgningsrunde til 15. august. Projekter, som har søgt og fået tildelt midler, men vælger at trække ansøgningen, og dermed frigør midler til andre projekter. På nuværende tidspunkt ved vi ikke hvor stort et beløb, der bliver til rådighed", fortæller turismekoordinator ved UdviklingVejen, Charlotte Hammer

Er du interesseret i en meget indledende snak om muligheder, så kan du kontakte turismekoordinator ved UdviklingVejen, Charlotte Hammer på mail ch@udviklingvejen.dk.
 
I forhold til bistand til indkredsning af projekt og praktisk omkring ansøgning skal du være i kontakt med LAG-koordinatoren.
Turismekoordinator ved UdviklingVejen, Charlotte Hammer. Fotokilde: UdviklingVejen.

LÆS MERE
Du kan læse meget mere om LAG Vejen-Billund her: https://www.facebook.com/lagvejenbillund/

Til dig og din virksomhed

SLF: Landbrugets Folkemøde i Jels.

Sønderjysk Landboforening afvikler torsdag den 12. maj sit første folkemøde i området ved friluftsscenen i Jels. Her vil være politiske taler, debatter, foredrag, udstilling samt fokus på fødevarer.

Ved folkemødet vil der også være udstillingsstande med fokus på fødevarer, hvor der fokuseres på trends – både med det kød, vi kender i dag, og hvor der også bliver givet inspiration videre omkring plantebaserede produkter.
 
TIDSPUNKT
Folkemødet løber af stablen 12. maj og afholdes i området ved friluftsscenen i Jels. 

INDHOLD
Du kan se hele programmet for Folkemødet her.

LÆS MERE
Du kan læse meget mere om Folkemødet og tilmelde dig her.
 
 

Vejen Kommune: Udbudspanelet - få hjælp til lokale udbud.

Vejen Kommunes indkøbskontor tilbyder det lokale erhvervsliv rådgivning om udbud i samarbejde med UdviklingVejen under navnet: UdbudsPanelet.

Her du få rådgivning om udbud og en snak med udbudskonsulenterne fra Vejen Kommunes Indkøbskontor.

INDHOLD 
Du kan stille spørgsmål til Vejen Kommunes udbudsplan og samhandel med Vejen Kommune.
 
TIDSPUNKT
Hver torsdag mellem kl. 15:00 - 17:00, når du har booket tid på forhånd.
 
TILMELDING
Du kan læse mere om, hvordan du kan tilmelde dig her: http://www.udviklingvejen.dk/vi-tilbyder/udbudspanelet.aspx

Iværksætterdanmark: Styr på salget.

På dette workshopforløb får du en række virksomme og velafprøvede værktøjer til at sælge dine ydelser eller produkter, på en måde du kan stå inde for. 

Workshopforløbet er for alle danske iværksættere, som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav. 

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

INDHOLD
Bliv afklaret med hvordan du kan gribe salgsprocessen an og få struktur på den.
 
TIDSPUNKT
Mandag 23. maj 2022 kl. 10:30 - 14:30
 
Pakhuset - Lokale: Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

LÆS MERE
Du kan læse meget mere og tilmelde dig her.
 
 

Iværksætterdanmark: Rejs kapital til din iværksætterrejse.

Få virksom viden om hvordan du rejser finansiering til din forretning – hvad enten du er ved at starte op eller gøre klar til næste skridt. 

Forløbet er for alle danske iværksættere, som har brug for ekstern finansiering til opstart, drift eller udvikling, og som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav. 

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

INDHOLD 
Bliv tryg ved at pitche din idé og dine planer med selvfølgelighed og selvtillid.

TIDSPUNKT
Onsdag 1. juni 2022 kl. 08:30 - 12:30

Haderslev Erhvervsråd: Café Iver
Jomfrustien 27
6100 Haderslev
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

Informationsmødet er til dig, der ønsker at starte din egen virksomhed. Det er kun et par timer, men de kan blive vigtige i dit liv som selvstændig.

INDHOLD
Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig.
 
Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.

TIDSPUNKT
Tirsdag 17. maj 2022 kl. 19:00 til 21:30
 
TILMELDING
Du kan sikre dig en plads ved informationsmødet her,
 

Erhvervshus Sydjylland: Tour de France for eksportører.

Få indsigt og inspiration til hvordan du kan lykkes på det franske marked. Hvilke barrierer er der og hvordan kan du overvinde dem?

Frankrig er ikke et lige så nemt et marked som de nordiske og engelsksprogede markeder. 

INDHOLD
Få inspiration og indsigt i hvordan din virksomhed kan få et forspring til at indtage det franske marked. 
 
TIDSPUNKT
Reserver torsdag 2. juni i Vejle, når Vejle Erhverv, The Trade Council og Erhvervshusene inviterer til seminar.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
 
 

UdviklingVejen: Udvid dit netværk til fredagsnetværk i UdviklingsParken.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00. 

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage, både én enkelt gang eller komme når det passer ind i din hverdag.
 
TIDSPUNKT
Fredag 6. maj 2022 kl. 09:00 til 09:30.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig fredagsnetværket her.
 
Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder til dig og din virksomhed.

TILSKUDSMULIGHEDER
SMV:Food
Fødevarebranchens Kompetenceløft
Vækstrettet kompetenceudvikling

Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de forskellige offentlige tilskudsmuligheder.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere her.
 
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 6. maj 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejen: Netværk digitalisering i byggeriet
Tirsdag 10. maj 2022 kl. 08:00 til 12:30 
Netværket er p.t. fyldt op.
Workshop: Nå dine kunder online
Torsdag 12. maj 2022 kl. 12:00 til 16:00
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejen: HR Netværk
Tirsdag 17. maj 2022 kl. 12:00 til 15:00
Netværket er fyldt p.t. fyldt op.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 19. maj 2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 19. maj 2022 kl. 15:00 og 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 17. maj 2022 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejen: Kvalitets- og certificeringsnetværk
Tirsdag 24. maj 2022 kl. 09:00 til 12:30
Netværket er p.t. fyldt op.
Bliv klogere på affaldssortering - viden om nye krav
Onsdag 15. juni 2022 kl. 07:45 til 10:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet