Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Stabil økonomi er grobund for investering

Esben Kjær fra KK Partner og ejer og ejendomsinvestor Allan Staal fra Kongeaa Trailercenter foran det nye byggeri på Stensvang Allé 4 i Brørup, som Kongeaa Trailercenter har investeret i, og hvor KK Partner nu ligger i. Fotokilde: Vejen Kommune.

Kongeaa Trailercenter har stadig fuld fokus på salg af trailere. Stabil økonomi giver mulighed for at investere for andre

Kongeaa Trailercenter har fuld opmærksomhed på det, de er gode til. Derfor holder de fokus på deres faste indtjening – nemlig salg af trailere. Men hvorfor er det så, at Kongeaa Trailercenter har valgt at prøve kræfter med ejendomsinvesteringer?

"Vi har haft en stabil økonomi gennem mange år, og det har givet os mulighed for at investere for andre. Vi har gjort det i takt med, at vi har haft tid og økonomi til det. Derfor var det naturligt for os at sige ja, da elektrikervirksomheden KK Partner henvendte sig for et par år siden", fortæller Allan Staal.

KK Partner har længe haft et stort behov for at udvide, og efter mange snakke, blev de enige om, at Kongeaa Trailercenter skulle investere i KK Partners nye domicil.
Da Kongeaa Trailercenter og KK Partner fandt muligheden for at placere sig tæt på motorvejen og som naboer til hinanden, slog de to virksomheder til. 
 
Kongeaa Trailercenter byggede en betonhal på 1.989 m2, der er opdelt i tre lejemål samt to uisolerede stålhaller på ca. 648 m2 til udlejning til både KK Partner og til andre virksomheder.
 
KK Partner overtog deres del af bygningen medio august 2021.
 
Senere blev en anden del af byggeriet lejet ud og herudover er der 540 m2 hal og 720 m2 kontor klar til udlejning.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om Kongeaa Trailercenter her.
 

Byggeri uden bureaukrati

En god forhåndsdialog med Vejen Kommune sikrede Kongeaa Trailercenter en smidig byggesagsbehandling. Fotokilde: Kongeaa Trailercenter.

En god forhåndsdialog sikrer ofte en smidig byggesagsbehandling, og det er en god start, når man som virksomhed gerne vil have tingene til at ske - hurtigt.

Når man er ny i byggebranchen, er det rart at have nogle at spille sammen med. De mange regler og love kan virke komplicerede. Derfor valgte Kongeaa Trailercenter at sætte sig sammen med deres rådgivere samt byggesagsbehandlere fra Vejen Kommune.
 
Her fik de en god snak om, hvad de skulle være opmærksomme på, og hvad der kunne komme af udfordringer.
 
"Vi har gode erfaringer med at tage dialogen med kommunen, inden vi går i gang med at investere eller bygge, og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme", siger Allan Staal, fra Kongeaa Tailercenter.
"Det er blandt andet det, der gør, at vi har lyst til at investere og bygge for andre", uddyber Allan Staal.
 
KONTAKT BYGGESAGSBEHANLING
Står din virksomhed også og skal i gang med at bygge?
 
Du kan finde rådgivere samt byggesagsbehandlere fra Vejen Kommune, som kan være med til at sikre dig og din virksomhed en hurtig og smidig beyggesagsbehandling her.
 
Vejen Kommune er blandt de 3 kommuner i Danmark, som er hurtigst til at behandle en byggesag. Det viser SMVdanmarks nyeste analyse.

Voksevirk nyt UdviklingVejen-medlem

Janne Kruse, der i mange år har været ansat som erhvervskonsulent hos UdviklingVejen, er nyt UdviklingVejen-medlem  Fotokilde: Voksevirk.

Vi byder velkommen til Janne Kruse, der for 6 måneder siden startede virksomheden Voksevirk.

Det er et glædeligt gensyn med Janne Kruse, der i mange år har været ansat som erhvervskonsulent hos UdviklingVejen. Herudover har Janne erfaring med salg, marketing, HR og administration fra det private erhvervsliv, kombineret med en årrække i Vejen Kommunes lokale erhvervsliv, Udviklingsrådet for Erhverv & Turisme i Vejen Kommune og Vejen Erhvervsråd.

Kender du det? Din virksomhed er vokset støt, du har måske fået ansat de første medarbejdere, men sidder stadig selv med de “kedelige” administrative driftsopgaver inden for markedsføring, HR og administration. Du er ikke helt der, hvor du har opgaver nok til at ansætte medarbejdere til opgaverne, og det tager også tid at have kontakt til leverandører på de forskellige ydelser.

Janne Kruses virksomhed Voksevirk er skabt med en vision og ambition om at hjælpe dig ved at overtage dine administrative opgaver, så du kan løfte virksomheden til næste niveau.
 
Jeg har gennem mit arbejdsliv erfaret, hvordan mange ejerledere kommer til at sidde fast i den daglige drift. Drift, som suger energi og motivation til andre udviklingsprojekter og derfor ofte bliver barrieren for at udvikle virksomheden", siger Janne Kruse.
Med min virksomhed Voksevirk, har jeg nu muligheden for at hjælpe virksomhederne præcis der, hvor de er, og konkret varetage nogle af de mange administrative driftsopgaver, så virksomhedsejeren kan fokusere på at udvikle virksomheden. Det er det jeg brænder for og er god til”, uddyber Janne Kruse.

Ifølge Janne Kruse er det meget givende at opleve, hvor stor en værdi det har for en virksomhedsejer, der selv sidder med det hele, at få frigivet tid til kerneopgaven, og hun vil glæder sig meget til at kunne bidrage til at løfte andre lokale virksomheder.

Janne Kruse er 46 år og bor i Vejen med sin mand Ole, som også er selvstændig med virksomheden Synlighedsbureauet, og som hun sparrer med. Sammen har de deres to piger Julie på 13 år og Mille på 11 år.
 
I fritiden er Janne formand i Kræftens Bekæmpelse – Vejen Lokalforening.

LÆS MERE
Du kan læse mere om Janne Kruse og Voksevirk her: https://voksevirk.dk/
 

Holme Å Camping fisker gæster fra udlandet.

Holme Å Camping tilbyder ud over pladser til telte, campingvogne og autocampere også veludstyrede og moderne campinghytter. Den nære beliggenhed til Billund giver mange børnefamilier om sommeren. Fotokilde: Holme Å Camping.

Bookinger 2 mdr. foran i forhold til 2021. Facebook er værktøjet.

Turisterne er gået digitalt, og researcher nettet tyndt og booker selv ferie. Ikke bare i Danmark, men også i Tyskland og Holland.
 
Den tendens udnytter Holme Å Camping, som ligger ved Hovborg og er områdets største campingplads.

Lige nu så er vi bookingmæssigt langt foran tidligere år. Vi har et nummersystem på vores bookinger, og det nummer vi her primo april er kommet til, der var vi i primo juni 2021, så foreløbigt tegner det til at blive en fin sæson”, siger Ove, der er den ene del af ejerparret til pladsen.

I turismeerhvervet oplever virksomhederne ofte, at gæsternes tidshorisont for bookninger bliver kortere og kortere. ”Det modsatte sker faktisk her. Vi har flere bookninger i hus end ellers. Det har vist sig, at vores egen målrettede Facebook-annoncering i forhold til de udenlandske gæster, har vist sig at bære frugt", uddyber Ove Pedersen.
Værtsparret, Marianne Plesman og Ove Pedersen, Holme Å Camping. Fotokilde: JV.
 
"Vi er i gang med at høste viden og erfaringer om timing og indhold på 4 udenlandske markedet. Vi har investeret tid og markedsføringskroner, og tror på, at vi har fået en krog i markedet”, slutter Ove, der er midt i alle forberedelserne til de første gæster i påsken.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om Holme Å Camping på www.holmeaacamping.dk 

Ukrainske flygtninge ind på arbejdsmarkedet

Vejen Kommune har modtaget flere ukrainske flygtninge, og de skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet. Fotokilde: Jobcenter Vejen.

Mange virksomheder mangler arbejdskraft. Vejen Kommune har modtaget og vil modtage flere ukrainske flygtninge, og dem skal vi i fællesskab hjælpe ind på arbejdsmarkedet.

Det at få fodfæste på arbejdsmarkedet er en vigtig forudsætning for at kunne starte en ny hverdag. De fleste ukrainske flygtninge i Vejen Kommune er bosiddende hos private rundt omkring i de lokale bysamfund, og er i gang med at tilpasse sig en ny hverdag, men mangler et meningsfuldt job.

Mangler du en god medarbejder i din virksomhed? Jobcenter Vejen har i øjeblikket arbejdssøgende med baggrund inden for:

• Butik
• Syerske på tøjfabrik
• Bankassistent, økonomi
• Tjener, cafe
• Selvstændig inden for beauty branchen
• Kundeservice, billetsalg
• Fotograf
• Laborantassistent
Mange af de arbejdssøgende er åbne for alle brancher, og både faglært og ufaglært arbejde.

Rekrutteringsenheden i Vejen Kommune står klar til at hjælpe dig og din virksomhed med at finde kvalificerede medarbejdere.
 
Jobcenter Vejen formidler kontakten mellem mange forskellige typer af arbejdssøgende medarbejdere og virksomheder, og hvis du som virksomhed eksempelvis er interesseret i at ansætte, eller at høre mere om at ansætte ukrainere, så tag endelig fat i Jobcenter Vejen.

KONTAKT
Du kan ringe på tlf.: 6118 1112 - for en nærmere drøftelse af de aktuelle muligheder.
 
Eller du kan sende Jobcenter Vejen en mail på rekruttering@vejen.dk og herefter vil Jobcenter Vejen kontakte dig.
 

Arbejdspladser i landdistrikter

Forberedelserne til den kommende LAG-programperiode starter med et informationsmøde, hvor der sættes gang i processen. Du er inviteret med. Fotokilde: LAG Vejen-Billund.

Siden 2013 har virksomheder kunnet søge LAG-midler til skabelse af arbejdspladser på landet. Ny programperiode starter i 2023, og den mulighed fortsætter.

I den nye programperiode er der fortsat mulighed for, at erhvervsorganisationer kan indgå som ”ikke bestemmende”-deltagere beslutningsprocessen om, hvem og hvilke projekter, der skal tildeles midler. Det specielle ved LAG-midlerne er, at det lokale personer med lokalt kendskab, der vurderer ansøgninger, og der sker ikke yderligere ”københavnstrupsk” vurdering.

Ved UdviklingVejen har vi til opgave at understøtte etablering af arbejdspladser – uanset hvor det er henne i Vejen Kommune. Derfor har vi siden den nuværende programperiodes start i 2013 haft vores turismekoordinator med i LAG Vejen-Billunds bestyrelse. Det har sikret et erhvervsudviklingsmæssigt perspektiv og bidraget med lokal erhvervsbaggrundsviden. Der har hen over programperioden været en solid og jævn strøm af relevante ansøgninger fra virksomheder i Vejen Kommune til LAG Vejen-Billund.

Valghandling
Forberedelserne til den kommende LAG-programperiode starter mandag den 25. april kl. 17 på Skovpavillonen i Holsted. Her holdes der informationsmøde, og samtidig sættes der gang i den proces, der skal forbedrede den nye periode. 
Hvis du synes det er en god ide, at UdviklingVejen sætter præg på det arbejde, så vi vil gerne opfordre dig til at møde op. Efterfølgende er der generalforsamling i den NUVÆRENDE LAG.
 
TILMELDING
Tilmeldingen foregår senest 20. april 2022 ved at sende en e-mail til vores koordinator Merethe Juul på e-mail mjt@landdistriktshuset.dk.

FAKTA
Ny LAG-periode har til opgave at udvikle landdistrikterne i Vejen og Billund kommune i perioden 2023-2027.

Til arbejdet følger ca. 2,5 mio. kr. pr. år til projekter i landdistrikterne.

Der skal udarbejdes ny udviklingsstrategi for området, som kommer til at styre, hvad der kan tildeles midler til.
 
LÆS MERE
Du kan følge med på LAG Vejen-Billunds Facebookside, hvor du også kan finde mere information om det kommende infomøde her.
 
På Facebooksiden kan du også se virksomheder, der tidligere har modtaget LAG midler til udvikling og vækst her.

Nye arbejdsmiljøregler for hjemmearbejde

Mange virksomheder holder fast i muligheden for hjemmearbejde. Nye regler træder snart i kraft. Fotokilde: Pexels.

Fra 30. april 2022 gælder der nye arbejdsmiljøregler om hjemmearbejde.

Under Covid-19 har mange medarbejdere måttet arbejde hjemmefra af nødvendighed. På mange arbejdspladser har erfaringerne med hjemmearbejde medført, at man nu, hvor det ikke længere er nødvendigt at arbejde hjemme, holder fast i muligheden for hjemmearbejde for at skabe større frihed og mere fleksibilitet for den enkelte medarbejder.

Arbejdsmiljøreglerne for hjemmearbejde har i den forbindelse været en tur igennem det politiske værksted og kommer nu i ny og mere tidssvarende udgave ud til jer virksomheder.

Hvad siger de nye regler?
Man skal arbejde mere end to dage om ugen set som et gennemsnit over ca. en måned før særlige regler om indretning af skærmarbejdsplads” træder i kraft.
 
Man skal være opmærksom på, at myndighederne har lavet en ’opsamlingsmodel’, som betyder, at man skal regne tiden på hjemmearbejdspladsen, kontorarbejdspladsen og de skiftende arbejdssteder sammen. Hvis der samlet er mere end to dage om ugen i gennemsnit over en måned udføres skærmarbejde, skal der etableres en skærmarbejdsplads, som opfylder kravene herfor, dog ikke hvis den allerede er etableret på f.eks. kontorarbejdspladsen.
 
Når de særlige skærmregler gælder, må medarbejderen gerne bruge sit private udstyr, f.eks. skrivebord, stol og computer på hjemmearbejdspladsen. Men det kræver at udstyret opfylder gældende krav (f.eks. bord i passende højde, justerbar stol og adskilt skærm og tastatur). 
Conni Winther, afd. direktør ved ARBEJDSMILJØEksperten. Fotokilde: ARBEJDSMILJØEksperten.

Hvis medarbejderen derimod ikke har udstyr på hjemmearbejdspladsen som opfylder kravene, skal man som arbejdsgiver sørge for, at det nødvendige udstyr er til rådighed for medarbejderen. Det kan f.eks. ske ved, at medarbejderen får udstyr som f.eks. computer, skærm, tastatur, mus, stol og lampe med sig hjem.
 
Arbejdspladsen skal stadig, som der hele tiden har været krav om, lave APV (arbejdspladsvurdering) for arbejde, der udføres på hjemmearbejdspladsen.
 
MERE Om
UdviklingVejens medlem ARBEJDSMILJØEksperten kan hjælpe dig og din virksomhed med at stille skarpt på de nye regler og på din virksomheds arbejdsmiljø. Vil vide mere?
 
KONTAKT
Conni Winther
Tlf. 5336 8111

Til dig og din virksomhed

Dansk Fødevareakademi: Workshop om at nå dine kunder online.

En stærk online tilstedeværelse giver mulighed for tættere kunderelationer og øget salg. 

INDHOLD
På denne gratis workshop får du samlet din virksomheds eksisterende viden og data om kunderne, klarlagt kunderejsen og beskrevet værdistrømmen.
 
Workshoppen giver dig og din virksomhed et godt grundlag for både at udvikle en forretningsplan/marketingplan, identificere de nødvendige ressourcer og kompetencer, finde kompetente samarbejdspartnere og tilbyde de helt rigtige produkter eller ydelser.​​​
 
TID & STED
Onsdag d. 8. juni 2022 kl. 09:00 til 12:00
Sted: The Brew Company 5500 Middelfart
 
TILMELDING
Du kan sikre dig en plads her,

Teknologisk Institut: Robotbrag - knæk robotkoden.

Få inspiration til din virksomheds videre rejse med robotteknologi og automation ved ROBOTBRAG 

INDHOLD
Kom i dialog med uvildige robot- og automationsspecialister fra Teknologisk Institut, som kan hjælpe jer med at finde den rette kombination af robotteknologi til jeres virksomhed.

Mød mere end 60 leverandører til DIRA Business, der fungerer som robotindustriens udstillingsvindue.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 5. maj 2022
Kl. 09:30-16:30
Sted: Teknologisk Institut i Odense
 
TILMELDING

UdviklingVejen: Skab succes gennem strategiarbejde - online arrangement.

Vi zoomer ved dette arrangement ind på strategiarbejdet i danske organisationer med Strategic Management Lab fra Aalborg University Business School.

Du vil ved dette arrangement få et indblik i den nyeste viden om strategiarbejde - fra udvikling til implementering.

INDHOLD
På baggrund af en national undersøgelse af strategiarbejde i danske organisationer, med over 2.000 besvarelser fra både topledere, mellemledere og medarbejdere, zoomer Strategic Management Lab, Aalborg University Business School ind på potentialer og udfordringer i strategiarbejde.

For hvad skal der til, for at strategiarbejde skaber succes?
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 26. april 2022 kl. 09:00 til 11:00.
 
TILMELDING
Du kan sikre dig en plads ved arrangementet her,

Vejen Kommune: Prisuddeling 2021-2022: Virksomhedsprisen og Mangfoldighedsprisen.

Samarbejdet med virksomheder og offentlige arbejdspladser spiller en stor rolle i Vejen Kommunes beskæftigelsesindsats.

For nogen mennesker kræver det en særlig indsats at blive en del af arbejdsmarkedet, og her spiller de private og offentlige arbejdspladser en helt central rolle.

Udvalget for arbejdsmarked og Integration ønsker at belønne en lokal privat virksomhed i Vejen Kommune, som gør en særlig indsats for at fremme mangfoldigheden på arbejdspladsen og udvise socialt engagement eller skabe vækst og arbejdspladser.

Samtidig ønsker Udvalget for arbejdsmarked og Integration at anerkende offentlige arbejdspladser for, i samarbejde med Jobcentret, at yde en særlig indsats for at få borgere tættere på arbejdsmarkedet.

HVEM SKAL MODTAGE?
Du kan være med til at afgøre, hvem prisvinderne skal være her.
 

UdviklingVejen: Fredagsnetværk med Betina Ebbesen Schmidt, BEKOM.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00. Fredag 29. april får vi besøg af Betina Ebbesen Schmidt, som har firmaet BEKOM.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage, og høre Bettina Ebbesen fortælle om markedsføring og kommunikation til små og mellemstore virksomheder.
 
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk.

TIDSPUNKT
Fredag 29. april 2022 kl. 09:00 til 09:30.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
 
Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi holder dig opdateret med mulighederne for kompetenceløft til fødevarebranchen samt finansieringen heraf.
 
Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder.

Dansk Fødevareakademi har tre tilskudsmuligheder. 

TILSKUDSMULIGHEDER
SMV:Food
Fødevarebranchens Kompetenceløft
Vækstrettet kompetenceudvikling

Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de forskellige offentlige tilskudsmuligheder.

LÆS MERE
På Dansk Fødevareakademis hjemmeside kan du læse mere her.
 

Kommende arrangementer

Workshop: Nå dine kunder online
Onsdag 8. juni 2022 kl. 09:00 til 12:00
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 22. april 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Skab succes gennem strategiarbejde
Tirsdag 26. april 2022 kl. 09:00 til 11:00
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk med Betina Ebbesen Schmidt, BEKOM
Fredag 29. april 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 5. maj 2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 5. maj 2022 kl. 15:00 og 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 17. maj 2022 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet