Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

SKARE rekrutterer via Jobcenter Vejen

Mangler din virksomhed arbejdskraft? Så kan Jobcenter Vejen hjælpe dig, ligesom de har hjulpet SKARE med at ansætte 8 nye medarbejdere via et rekrutteringsmøde. Fotokilde: SKARE

SKARE har ansat 8 nye medarbejdere efter et rekrutteringsinfomøde gennem Jobcenter Vejen.

Der er markant voksende rekrutteringsudfordringer i alle brancher. Derfor er der et akut behov for løsninger, der øger virksomhedernes adgang til kvalificerede medarbejdere.
 
Jobcenter Vejen er en vej til at rekruttere nye medarbejdere til din virksomhed.

Jobcenter Vejen har løbende gennem nogle år hjulpet SKARE med at dele stillingsopslag på Jobnet, på Jobcentrets facebookside JobVejen og på deres LinkedIn profil Rekrutteringsservice.

For et halvt års tid siden var SKARE i dialog med ledelsen i Jobcentret vedr. deres store rekrutteringsvanskeligheder. De polske medarbejdere var begyndt at søge job i hjemlandet, og der var ikke samme tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft som tidligere. Jobopslagene gav ikke SKARE det ønskede udbytte længere.

Jobcentrets Rekrutteringsteam og SKARE aftalte at afprøve rekruttering af ledige kandidater via et stort rekrutteringsinfomøde.

I september 2021 gennemførte vi to rekrutterings-arrangementer, hvor målgruppen var ledige i arbejdskraftreserven. Vi havde screenet deltagerne, så de borgere der var registreret med fysiske begrænsninger ikke blev indkaldt”, fortæller Mette Hegner Schmidt, virksomhedskonsulent ved Jobcenter Vejen

Ved rekrutteringsinfomødet gav SKARE en spændende præsentation af virksomheden og fremlagde de ledige stillinger, som virksomheden søgte medarbejdere til. Heriblandt var der både stillinger til produktionen, pakkeriet, IT og salgsbackup.
 
Der blev stillet mange nysgerrige spørgsmål, som gav SKARE mulighed for at fastholde interessen hos en stor del af deltagerne ved mødet.
SKARE har ansat 8 nye medarbejdere efter en rekrutteringsinfomøde. gennem Jobcenter Vejen. Fotokilde: SKARE.
 
Efter rekrutteringsmødet gik vi i gang med en rekrutteringsprocessen, og det resulterede i 8 fastansættelser fordelt i produktion, IT, salg og pakkeri”, fortæller Bo Rimer, Executive Manager ved SKARE og fortsætter:Vi er og har været meget tilfredse med samarbejdet og resultatet, og der er derfor aftalt nyt rekrutteringsmøde til afholdelse i april 2022”.

Jobcenter Vejen kan også hjælpe dig, hvis du har behov for at rekruttere nye medarbejdere til din virksomhed. Du kan læse mere om Jobcenter Vejens Rekrutteringsservice her.

KONTAKT
Virksomhedskonsulenter:
Mette Hegner Schmidt
Penille Aagaard Friis

Rekrutteringsservice: 6118 1112
Mail: rekruttering@vejen.dk

JOBNET FOR ARBEJSGIVER 
Jobnet for Arbejdsgivere er en selvbetjeningsmulighed, der giver dig gratis adgang til servicetilbud, og hjælper dig med at finde din næste medarbejder. Log ind for at få adgang her.

Akut mangel på arbejdskraft

Resultatet af UdviklingVejns DEF analyse viser markant mangel på arbejdskraft hos virksomhederne i Vejen Kommune. Fotokilde: UdviklingVejen.

Vi har nu det samlede resultat af DEF analysen. 50 % af virksomhederne i Vejen Kommune har akut mangel på arbejdskraft.

UdviklingVejen benytter hvert år DEF analysen, som et redskab til at måle tilfredsheden for UdviklingVejens ydelser, virksomhedernes behov og kendskabsgraden hos medlemmer og ikke medlemmer ved UdviklingVejen.

Resultatet af dette års DEF analyse viser at 50 % af virksomhederne har akut mangel på arbejdskraft, hvilket er i tråd med tallene på landsplan.

Det er første gang i de seneste 10 år, at virksomhederne i Vejen Kommune har haft en så markant fælles udfordring. Hvis virksomhederne skal have mulighed for at fortsætte den positive udvikling og vækste yderligere, er det vigtigt, at alt sættes ind på at skaffe arbejdskraft”, siger Ulrik Kragh, direktør ved UdviklingVejen.

Hos UdviklingVejen vil vi i den kommende tid målrette vores ydelser efter dette behov. På nuværende tidspunkt har vi lavet 2 nye sider på vores hjemmeside.
 
REKRUTTERING VIA JOBCENTER
Jobcenter Vejen kan hjælpe dig på flere måder, hvis du har behov for at rekruttere nye medarbejdere til din virksomhed se mere her.
Ulrik Kragh, direktør UdviklingVejen. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
Mange af UdviklingVejens medlemsvirksomheder har stor glæde af at trække på udenlandsk arbejdskraft. På denne side kan finde en række af muligheder for at finde udenlandsk arbejdskraft se mere her.

TAK FOR HJÆLPEN
Tusind tak for hjælpen med at besvare DEF analysen – og på den måde medvirke til at sikre sammenhængen mellem jeres behov og UdviklingVejens ydelser.

Indkaldelse UdviklingVejens generalforsamling

Ved Årsmøde med generalforsamling 2022 den. 23. marts på Hotel Søgården i Brørup kommer Henrik Lund, der er direktør for Naturli’-Foods og inspirerer os. Fotokilde: UdviklingVejen.

Ved UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling får vi besøg af Henrik Lund, direktør for Naturli’-Foods i Vejen.

Ved Årsmøde med generalforsamling 2022 den. 23. marts på Hotel Søgården i Brørup kommer Henrik Lund, der er direktør for Naturli’-Foods og inspirerer os med strategiske overvejelser i forhold til at skabe forretning via bæredygtighed.

"Jeg vil fortælle om, hvordan vi i Naturli’-Foods benytter bæredygtighed og den grønne omstilling som løftestang til at skabe ny forretning", siger Henrik Lund, direktør for Naturli’-Foods og fortsætter:

"Og om hvordan Naturli’-foods forventer fødevarebranchens udvikling vil være de næste 3-5 år", 
 
Årsmødet starter med en mulighed for at du uformelt kan netværke med en times bowling fra kl. 15:00. 
 
GENERALFORSAMLING
Kl 16.15 starter generalforsamlingen med årets beretning, godkendelse af regnskab og kontingent samt valg til repræsentantskabet. Dagsorden i øvrigt efter vedtægterne, som du finder her.
DAGSORDEN GENERALFORSAMLING
1. Valg af dirigent.

2. Formandens og direktørens beretninger om rådets aktiviteter i det forløbne år.
3. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og årsberetning til godkendelse.
4. Beslutning om kontingentets størrelse for det næstfølgende kalenderår.
5. Orientering om budget.
6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet i henhold til vedtægternes § 4.
7. Behandling af indkomne forslag - der er ikke modtaget forslag indenfor tidsfristen.
8. Valg af revisor.
9. Evt.
 
REPRÆSENTANTSKABET
Medlemmer af UdviklingVejen kan stille op til kandidatur til repræsentantskabet. Ønsker du at stille op til repræsentantskabet? Så send en mail til Ulrik Kragh senest 8 dage før generalforsamlingen på uk@udviklingvejen.dk.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig Årsmødet her.

Kandidater til Årets Iværksættervirksomhed

Vigsø, Weldingdroid og VODA var de tre nominerede virksomheder til UdviklingVejens pris som Årets Iværksætter 2021. Fotokilde: UdviklingVejen.

Årets Iværksættervirksomhed kåres ved UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling 23. marts 2022. Kom med forslag.

Kender du en iværksættervirksomhed, der har gjort det ekstra godt?
 
UdviklingVejen har brug for din hjælp til at komme med forslag til iværksættere, der har udmærket sig positivt, og på den måde har potentiale til at være blive nomineret som Årets Iværksættervirksomhed 2022 i Vejen Kommune.

UdviklingVejens pris som Årets Iværksættervirksomhed er skabt for at anerkende iværksættere i Vejen Kommune

FAKTA
Vækststrategien frem imod 2025 sætter fokus på at skabe flere iværksættere i Vejen Kommune.
 
Det er væsentligt for udvikling og vækst, at flere får lyst til at blive iværksætter
 
Iværksættere i Vejen Kommune er blandt de mest succesfulde med hensyn til overlevelse og jobskabelse.
INDSTILLINGSKRITERIER
Virksomheden er forankret i Vejen Kommune.
Virksomheden er under 5 år fra etablering.
Virksomheden har udmærket sig ved én eller flere af nedenstående parametre:
 
1. Stærke resultater i forhold til branche.
2. Fornyet produkter og ydelser i sin branche.
3. Fornyet tilgangen til markedet.
4. Samarbejder med vidensinstitutioner, andre virksomheder, investorer eller tilsvarende.
5. Bidrager med videndeling om livet som iværksætter i og uden for virksomheden.

DEADLINE
Forslag til kandidater sendes til UdviklingVejen på nedenstående mailadresse inden 4. marts 2022.

KONTAKT
Klaus Arnegaard
Mail: ka@udviklingvejen.dk
Mobil: 2245 1531

Kender du Årets Unge Leder 2022?

De tre nominerede unge ledere til prisen som Årets Unge Leder 2021 var Sara Thomsen Skødt fra Danske Bank, Michael Christensen fra Davidsen og Kasper Eugen fra Solar Danmark A/S. Fotokilde: UdviklingVejen.

Årets Iværksættervirksomhed kåres ved UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling 23. marts 2022. Kom med forslag.

Vækststrategien frem imod 2025 sætter fokus på, hvordan vi kan styrke vores konkurrenceevne igennem god ledelse.
UdviklingVejen har brug for din hjælp til at komme med forslag til Unge Ledere, der har udmærket sig positivt, og på den måde har potentiale til at være blive nomineret som Årets Unge Leder 2022 i Vejen Kommune. Kender du en Ung Leder, der har gjort det ekstra godt?

For at inspirere hinanden til - og anerkende god ledelse - opfordrer vi hvert år virksomheder til at komme med forslag til, hvem der kunne være Årets Unge Leder i Vejen Kommune.
 
KRITERIER FOR NOMINERING
Årets Unge Leder findes efter følgende prioriterede indstillingskriterier:
1. Arbejder i en virksomhed i Vejen Kommune.
2. Højest 40 år.
3. Har udmærket sig som en dygtig leder, der opfylder et eller flere af nedenstående kvaliteter:
 
a. Har fungeret som leder i mindst 3 år.
​b. Har skabt bemærkelsesværdige resultater for sin virksomhed.
​c. Skaber resultater gennem andre.
​d. Bidrager til at fremme god ledelse med videndeling i og uden for virksomheden.
 
DEADLINE
Forslag til kandidater sendes til UdviklingVejen på nedenstående mailadresse inden 4. marts 2022.

KONTAKT
Chalotte Tryk
Mail: ct@udviklingvejen.dk
Mobil: 5183 2404​ 

Tak til årsmødepartnere 2022

UdviklingVejens årsmødepartnere er Jyske Bank og Pentra Advokater, der er stadig plads til én mere.

Årsmødepartnere er blandt andet med til at finansiere indlægsholdere under årsmødet, og får samtidig en massiv eksponering i forbindelse med markedsføring, før under og efter årsmødet.
 
Det koster kr. 10.000,- ex. moms at være Årsmødepartner, og der er brancheeksklusivitet.

Vil du vide mere om at være Årsmødepartner 2022?

KONTAKT
Direktør UdviklingVejen Ulrik Kragh
Tlf. 2461 5383
Mail: uk@udviklingvejen.dk

Nå dine kunder online

Bliv klædt på til at nå dine kunder online via en ny workshop. Vælg den dato der passer dig bedst. Fotokilde: Pixabay.

Workshop hvor du kan blive klædt på til at nå dine kunder online via ny workshop.

En stærk online tilstedeværelse giver mulighed for tættere kunderelationer og øget salg. Det kan være svært at vide hvor og hvornår du bedst når kunderne, da udbuddet af online platforme og aktører er omfattende, og der konstant er konkurrence om kundernes opmærksomhed.

På denne workshop får du samlet din virksomheds eksisterende viden og data om kunderne, klarlagt kunderejse og beskrevet værdistrømmen i din virksomhed. Det giver dig et godt grundlag for både at udvikle din forretningsplan/marketingplan, identificere de nødvendige ressourcer og kompetencer, finde kompetente samarbejdspartnere og tilbyde de helt rigtige produkter eller ydelser.
 
Workshoppen er er gratis tilbud til fødevarevirksomheder.
 
TIDSPUNKT
Workshoppen udbydes 3 gange på følgende datoer 1. april, 20. april 0g 8. juni 2022 på forskellige lokationer, så du har mulighed for at finde lige præcis den dato og det sted, som passer dig bedst.

LÆS MERE
Du kan læse meget mere om workshoppen og tilmelde dig her.
 

Til dig og din virksomhed

MEA: CO2 regnskaber – erfaringer fra virksomhederne og hvorfor og hvordan kan de bruges.

Klimaregnskaber og hvad der skal igangsættes for at reducere CO2 kan være en udfordring for SMV’ere.
 
Dansk Industri har via deres arbejde med projekt Klimaklar SMV indsamlet en lang række erfaringer omkring CO2-beregning, reduktionstiltag og kommunikation deraf. 

DI har via deres erfaringer med Klimaklar SMV bl.a. bidraget til udvikling af Klimakompasset, men på webinaret her kommer vi også omkring Science Based Target, som er en måde at dokumentere, at virksomhedernes reduktionsmålsætninger er i overensstemmelse med Parisaftalen.
 
INDHOLD
På dette MEA-webinar kommer du til at høre mere om de erfaringer, DI har fået i forbindelse med Klimaklar SMV – både udfordringer og muligheder i forbindelse med klimaregnskaber. Du vil høre mere om scope 1, 2 og 3, og hvor der er størst aftryk, og hvordan der arbejdes med de 3 forskellige scopes. og ligeledes vil du høre om det nye program Klimaklar Produktionsvirksomhed.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig webinaret her.

Erhvervshus Sydjylland: SMV:Vækstpilot - Hør nærmere om puljen.

Gennem SMV:Vækstpilot har du mulighed for at ansætte en ledig vækstpilot med 50 procent tilskud til lønomkostninger (max 15.000 kr./mdr.) i 6 måneder.
 
Du kan kort sagt få nye kompetencer ind i virksomheden via en kvalificeret vækstpilot, som løser din omstillingsopgave.

SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet. Webinaret er målrettet virksomheder, der ønsker at høre mere om SMV:Vækstpilot. Andre interesserede er også velkomne til at deltage.

INDHOLD
♦ SMV:Vækstpilot – Ansæt en vækstpilot til din omstillingsopgave.
♦ Spørgsmål

Webinaret foregår via Zoom, og du modtager et link i en bekræftelsesmail samt før webinaret starter.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 10. marts 2022 kl. 09:00 til 09:45.

LÆS MERE
Læs mere om SMV:Vækstpilot på www.virksomhedsprogrammet.dk

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken hver fredag.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9.00.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10.00. 
 
Max deltagerantal er 6 personer.

TIDSPUNKT
Fredag 25. februar 2022 kl. 09:00 til 09:30.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

UdviklingVejen: Bliv leverandør til Vejen Kommune.

Hør om Vejen Kommunes udbud for det kommende år, mød de ansvarlige for udbud og få mulighed for at stille spørgsmål.

INDHOLD
Du kan møde virksomhederne Toyota Louis Lund og SR-Gruppen A/S fra Vejen, der kommer og fortæller om deres erfaringer med udbud til Vejen Kommune.

Derudover vil Peter Hansen, afdelingsleder for Teknik & Miljø indlede dagen med at fortælle om klimakravene til fremtidens leverandører.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 10. marts 2022 kl. 14:00 til 16:30.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

Smv:digital: Digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse: Tilskudsvoucher på 50.000 kr. til privat rådgivning.

Vil du have papir på, at din virksomhed er beskyttet mod cyberangreb og anvender data etisk? Og ved du, at det rent faktisk kan give din virksomhed en konkurrencefordel?
 
Nu kan du søge tilskud på 50.000 kr. til indkøb af rådgivning, der kan hjælpe dig med at søge en mærkningsordning, der viser, at din virksomhed arbejder med digital sikkerhed eller dataansvarlighed.
 
INDHOLD
♦ Behovsanalyse.
♦ Mulige løsninger og implementering. 
♦ Hjælp til selve ansøgningen.
 
Inden du ansøger, kan det være en god idé at orientere sig i de formelle krav til ansøgere i SMV:Digital. Få mere information omkring ansøgningskrav, ansøgningsproces eller få svar på de mest stillede spørgsmål her.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

Dansk Fødevareakademi: Tilskud til kompetenceløft.

Dansk Fødevareakademi holder dig opdateret med mulighederne for kompetenceløft til fødevarebranchen samt finansieringen heraf.
 
Dansk Fødevareakademi har et nationalt overblik over kursusudbydere, kurser og tilskudsmuligheder.

Dansk Fødevareakademi har tre tilskudsmuligheder. Så de kan vejlede dig i at finde det helt rigtige tilskud til kompetenceløft, der er tilpasset lige præcis din virksomheds behov.

TILSKUDSMULIGHEDER
SMV:Food
Fødevarebranchens Kompetenceløft
Vækstrettet kompetenceudvikling

Dansk Fødevareakademi har også overblikket over de forskellige offentlige tilskudsmuligheder.

LÆS MERE
Dansk Fødevarakademis hjemmeside her.
 

Kommende arrangementer

Netværk: Bæredygtig produktion
Torsdag 24. februar 2022 kl. 09.00.
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering i byggeriet
Torsdag 24. februar 2022 kl. 08:30 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Bæredygtig produktion
Fredag 25. februar 2022 kl. 09:00-09:30.
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: CO2 regnskab og CSR Kommunikation
Torsdag 1. marts 2022 kl. 14:00 til 17:00
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 10. marts 2022 kl. 15:00 - 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 10. marts 2022 kl. 15:00 og 17:00 
Tilmelding er nødvendig.
Bliv leverandør til Vejen Kommune
Torsdag 10. marts 2022 kl. 14:00 til 16:30
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens Årsmøde med generalforsamling 2022
Onsdag 23. marts 2022 kl. 15:00 - 21:30.
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk med erhvervsjournalist ved JV, Lena Juul
Fredag 25. marts 2022 kl. 09.00.
Tilmelding er nødvendig.
Hvad betyder den grønne omstilling for din virksomhed?
Onsdag 6. april 2022 kl. 07:30 til 10:00.
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 17. maj 2022 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet