Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Nyt medlem: Vmarketing

Vi byder velkommen til Kris Vetter, ejer af reklamebureauet Vmarketing i Vejen. Fotokilde: Vmarketing.

Reklamebureau med erfaring og lokalt kendskab.

Kris Vetter ønskede i 2008 at flytte sin virksomhed fra Innovationshus Syd til Vejen. Han købte derfor en ejerandel i Vcube Ådalen 7C, og var første "indbygger" i det nyopførte kontorhotel.

Idag næsten 14 år efter drives reklamebureauet Vmarketing fortsat med udgangspunkt i Vejen nu også med afdeling i Taulov. Virksomheden er en enkeltmandsejet virksomhed med en fast tilknyttet grafiker, webmaster, programmør og SoMe-redaktør. Derudover hyres personer ind ad hoc til de mangeartede opgaver.

Fuld kundetilfredshed er målet
Kris er kundeansvarlig og er ansvarlig for redaktionel udførelse på samtlige medier. Han rådgiver også virksomhederne til bedre salg ved møder og kurser samt strategioplæg.

Heidi Simonsen er grafiker og webmaster (15 års erfaring) og står for det visuelle udtryk lige fra ide - til færdigproduktion af tryksager og hjemmesider. Hun er også uddannet til at producere hjemmesider i eget CMS system.

På SoMe platformene er Maibritt Kronborg tilknyttet og sikrer kunderne optimale muligheder for professionel synlighed på sociale medier.
Eksterne journalister og fotografer er også tilknyttet virksomheden. Til opgaver omkring søgemaskineoptimering på hjemmesider bruges eksternt bureau med speciale på området og tryksager købes bedst og billigst.

Landsdækkende men meget lokal
Vmarketing udgiver flere lokale forenings- og fagblade samt magasinet Bioenergimagasinet på landsplan.
Men med mere end 19 år med virksomhed i Vejen og som tidligere redaktør på ugeavisen Nytirsdag i Rødding er lokalkendskabet i top.
 
"Da vi lever af kundernes tilfredshed er målet altid, at eksekvere på kundernes ønsker og krav", siger Kris Vetter.

"Med mange nye muligheder og platforme til markedsføring er vores mange års erfaring og rådgivning også vigtig for kundens succes, hvorfor vi gerne går i dialog med og udfordrer kunderne", slutter Kris Vetter.

KONTAKT
Kontakt Vmarketing for en uforpligtende snak på www.vmarketing.dk
 

Kiropraktisk Klinik er flyttet i sundhedshus

Kiropraktisk Klinik Vejen er flyttet i et nyt stort Sundhedshus på Ådalen 13b i Vejen. Fotokilde: Kiropraktisk Klinik Vejen.

Kiropraktisk Klinik Vejen er flyttet i en ny stor klinik på Ådalen 13b i Vejen.

Kiropraktisk Klinik Vejen tilbyder kiropraktik, fysioterapi, træning, kranio sakral terapi, zoneterapi og massage. 22. I 2021 er hele klinikken blevet samlet i et nyt sundhedshus med nye lækre behandlerrum og god plads til alle.

Vi er gået fra klinik på to adresser til en samlet klinik på over 600m2 og 6 faggrupper, der arbejder tværfagligt. Altså en form for sundhedshus”, fortæller Lonni Mauritzen, der er kiropraktor og en af to indehavere af Kiropraktisk Klinik Vejen. Kiropraktisk Klinik Vejen drives herudover også af Pernille Kaltoft Petersen.
 
"Vi havde brug for at få samlet klinikken efter at have lejet halvdelen af stueetagen på Ådalen 13b i 3½ år. Vi kunne konstatere, vi havde brug for pladsen. Vores kunder kan nu komme et sted, hvor de fleste faggrupper inden for muskuloskeletal behandling er samlet under et tag og få en grundig tværfaglig behandling samt genoptræning. I fremtiden kunne vi drømme om, at huset kommer til at byde på endnu flere faggrupper".

Klinikken i Vejen blev oprettet tilbage i 1987 som en del af en klinik i Kolding. Fra starten havde klinikken til huse på Jacob Gades Allé. I august 2005 flyttede klinikken til nye lokaler på Ådalen 15. I oktober 2017 blev der udvidet med træningssal og flere behandlerlokaler i nabobygningen.
​Lonni Mauritzen, kiropraktor og den ene af to indehavere af Kiropraktisk Klinik Vejen. Fotokilde: Kiropraktisk Klinik Vejen.
 
Klinikken har altid tilbudt røntgenundersøgelser som en del af behandlingen og siden 2012 er ultralydsundersøgelser også blevet en mulighed på klinikken.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om Kiropraktisk Klinik i Vejen her.

Nyt medlem: Vcube ApS - lokalt kontorhotel

Velkommen til Kris Vetter, Vcube ApS. Fotokilde: Vcube ApS.

Fællesskab giver plus på bundlinien. Vcube er et moderne kontorfællesskab, hvor fagligt og socialt samvær spiller en afgørende rolle.

Vcube ApS er stiftet med det formål at tilbyde erhvervslejemål til virksomheder en optimal beliggenhed og mulighed for synergier til andre virksomheder.

Lejerne i Vcube indgår i et fællesskab, hvor sparring og networking er den del af hverdagen, der sikrer virksomhederne en fortsat vækst gennem nye forretnings- og samarbejdsmuligheder!

Det handler om resultater
Målet er eksklusivitet og funktionalitet, hvor arbejdsglæde og engagement skal være resultatet!
Kontorerne i det 400 m2 store hus er fordelt på 2 etager, og bygningen er udstyret med klimaanlæg og dejlige lyse rum med gode lysindfald.

Moderne IT/fiber opkobling med højhastighed/trådløs mulighed, mulighed for mindre arkiv og professionelle printer og scannermuligheder (mod stk. betaling) er bare nogle af faciliteterne, der følger gratis med et lejemål.

Huset rummer større kantine på 1. sal og tekøkken i stueetagen samt depot og teknikrum.
På førstesalen er endvidere et stort møbleret mødelokale med fladskærm, som gratis kan bookes via hjemmesiden for lejerne. Isvand og kaffe er med i prisen og i hallen profileres virksomhederne på skærm, så de besøgende hurtigt kan få et overblik, mens de evt. venter.

Der er gratis parkering lige ved døren og meget handicapvenlige faciliteter med opkøringsrampe og gelænder.
Kris Vetter ejer af Vcube. Fotokilde: Vcube.
 
"Vi ønsker tilfredse lejere, hvorfor vi hele tiden arbejder med forbedringer ud fra lejernes ønsker og behov. Vidensdeling og sparring med interne og eksterne events skaber sammenhold og engagement til glæde for den enkelte virksomhed", siger Kris Vetter.

Bedste beliggenhed i Vejen
Kontorhotellet ligger lige ved Motorvej E20 og med parkering lige ved døren, kommer du hurtigt videre.
 
Kontorerne er egnet til 1-4 personer og koster mellem 3.900-6.500 kr./mdr. incl. lys og varme.

KONTAKT
Kontakt Kris Vetter på 7384 8545/4010 6668 for en fremvisning eller tjek www.vcube.dk for mere information.
 

Til virksomhedsejer og virksomhed

UdviklingVejen: Nyt netværk - Digitalisering i byggeriet.

Som håndværker og rådgiver i byggebranchen kommer der flere krav til digitale løsninger og kommunikation imellem byggeriets samarbejdspartnere.

Tegninger udføres og overdrages digitalt, mængdeudtag gennemføres automatisk, tegninger opdateres mens byggeriet pågår, byggemøder afvikles online, kvalitetssikring dokumenteres digitalt, byggetilladelser og ibrugtagning anmeldes digitalt, bestilling af materialer foregår online, timesedler og materialeforbrug registres online.

TIDSPUNKT
Første møde i netværket er onsdag 19. januar 2022 kl. 12:00 til 16:00.
 
LOKATION
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding
 
TILMELDING
Se hvordan du tilmelder dig her.

Danske Bank & Lindab: Hvad betyder den grønne omstilling for din virksomhed?

Hvilke krav kan din virksomhed forvente fra kunder, leverandører, den finansielle sektor og fra samfundet? Det er komplicerede spørgsmål, der rejser sig, hvis man skal kunne møde fremtidens krav til bæredygtighed. 
 
Deltag i dette arrangement, og bliv klogere på, hvad din virksomhed står overfor i den grønne omstilling.
 
Arrangementet holdes i et samarbejde mellem Danske Bank, Lindab, Vejen Kommune og UdviklingVejen.
 
TIDSPUNKT
Fredag 28. januar 2022 kl. 07:30 til 10:00
 
LOKATION
Danske Bank 
Nørregade 8
6600 Vejen
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig arrangementet her.
 
  
 

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

UdviklingVejens informationsmøde for iværksættere varer et par timer i dit liv, men de kan blive vigtige i dit liv som selvstændig.

Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 25. januar 2022 kl. 19:00 til 21:30.
 
LOKATION
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Bolig og Planstyrelsen: Tilskud til udvikling af EPD’er.

Formålet med puljen er at fremme bæredygtigt byggeri ved at udbrede kendskabet til miljøvaredeklarationer (såkaldte Environmental Product Declaration eller EPD'er) og understøtte materialeproducenter og brancheorganisationer i at udarbejde EPD'er for deres produkter.
 
HVEM KAN SØGE?
Der kan ydes tilskud til brancheorganisationer og producenter inden for en økonomisk ramme på 15 mio. kr. i alt. Puljen er opdelt således, at 7,5 mio. kr. er øremærkede til brancheorganisationer til udarbejdelse af branche EPD'er og 7,5 mio. kr. til producenter til udarbejdelse af produktspecifikke EPD'er.
 
LÆS MERE
Du kan høre mere i denne video her.

D-mærket: Danmarks nye mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.

Der er kommet ny mærkningsordning for it sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse – til virksomheder uanset størrelse, der ønsker at udvise digital ansvarlighed. 

D-mærket vil gøre det lettere for virksomhederne ikke mindst de små og mellemstore at sikre høj it- og datasikkerhed og gøre det lettere at dokumentere det høje sikkerhedsniveau over for kunder og omverdenen. 

Industriens Fond står bag D-mærket i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om det nye D-mærke her.
 
 

Innovationsfonden: Innobooster er igen åben for ansøgninger med reviderede retningslinjer.

Innovationsfonden investerer i, at lovende idéer omsættes til nye løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og som desuden bidrager til at løse nogle af samfundets udfordringer.

For at du kan udvikle en ny løsning, kan der være brug for at tilføre din virksomhed ekspertviden gennem et samarbejde med en vidensinstitution og/eller en privat vidensvirksomhed.
 
Det kan også være, at du har brug for at ansætte en ny medarbejder med særlige kompetencer.

LÆS MERE
Du kan læse mere om at søge Innobooster her.

Trafikstyrelsen: Ny pulje skal sikre flere ladestandere i 2022.

En pulje på 65 millioner kroner til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer åbner for ansøgninger. Private aktører kan ansøge om tilskud på op til 25 % af anlægsomkostningerne ved etablering af ladestandere.

Tilskud fra puljen kan maksimalt kan udgøre op til 25 % af anlægsomkostningerne, dog maksimalt 75.000 kr. eks. moms pr. ladeudtag ved hurtigladere og 220.000 kr. eks. moms pr. ladeudtag ved lynladere.
 
ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsperioden er 1.- 30. januar 2022. Herefter behandler Vejdirektoratet ansøgningerne og udmelder tilsagn senest den 31. marts 2022.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.

Energistyrelsen: Søg om tilskud fra Erhvervspuljen i 2022.

Erhvervspuljen understøtter private virksomheders grønne omstilling ved at give tilskud til projekter, der reducerer energiforbruget. Det kan f.eks. være udskiftning af gamle olie- og gaskedler med nye varmepumper, der kører på grøn strøm.
 
I første runde af Erhvervspuljen 2022 er der lagt ekstra penge i puljen sammenlignet med sidste år.
 
Det betyder, at endnu flere virksomheder kan få tilskud til at gennemføre projekter, som både kan hjælpe dem med at spare penge på deres energiregning og reducere deres udledning af CO2.
 
LÆS MERE
Se datoer og vilkår for ansøgningsrunder i 2022 her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 14. januar 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering i byggeriet
Onsdag 19. januar 2022 kl. 12:00 til 16:00
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk med erhvervsjournalist ved JV, Lena Juul
Fredag 21. januar 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 25. januar 2022 kl. 19:00 til 21:30
Tilmelding er nødvendig.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 27. januar 2022 kl. 15.00 - 17.00 
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 27. januar 2022 kl. 15.00 og 17.00 
Tilmelding er nødvendig.
Hvad betyder den grønne omstilling for din virksomhed?
Fredag 28. januar 2022 kl. 07:30 til 10:00
Tilmelding er nødvendig.
Bliv leverandør til Vejen Kommune
Torsdag 10. marts 2022 kl. 14:00 til 16:30
Tilmelding er nødvendig.

Følger du os på de Sociale medier?

Følg med i vores strøm af erhvervshistorier og tilbud, der er målrettet dig, der er erhvervsleder, virksomhedsejer eller iværksætter.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet