Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Kanon resultat hos dækkoncern

NDI-koncernen har leveret det bedste finansielle resultat nogensinde med en indtjening efter skat på 82 millioner. Fotokilde: NDI.

NDI Holding har øget overskuddet til 82 millioner i virksomhedens seneste regnskab. Resultatet er drevet af positiv salgsvækst i hele Norden samt strategisk fokus på at øge indtjening og omkostningsoptimere.

I 2020 blev kurven knækket hos NDI Holding, ejerselskabet bag NDI-koncernen. Den positive udvikling er fortsat i 2020/2021, hvor overskuddet er øget fra 38 millioner året før til 82 millioner efter skat.

”Vi glæder os over resultatet, som er det bedste i virksomhedens historie, og ser det som en bekræftelse på, at vi er på rette vej. Fra familien, bestyrelsen og ledelsen skal lyde et stort tak til vores engagerede medarbejdere, som har knoklet i et krævende år og spillet en afgørende rolle i at lykkes med resultatet”, fortæller CEO René Kristensen.

I følge René Kristensen har der det seneste år været fokus på implementeringen af koncernens 2024-strategi med fokus på blandt andet profitabilitet og omkostningsoptimering.

Vi har trods udfordringer med at håndtere Coronaens konsekvenser for globale forsyningskæder kunnet levere i et marked med mangel på dæk og fælge”, siger René Kristensen og uddyber:

"Samtidig satte den kolde og frostprægede vintersæson gang i salget af vinterdæk i Danmark. På de nordiske markeder oplevede vi også en generel salgsfremgang samt en positiv kursudvikling, og på de øvrige eksportmarkeder har vi oplevet stor vækst”.

Selvom man glæder sig over resultatet hos NDI-koncernen, er forventningen til det nye regnskabsår, at overskuddet bliver mindre end det, man har præsteret i år.
NDI, CEO, René Kristensen glæder sig over resultatet og den store indsats fra koncernens medarbejderne, der gjorde en stor indsats i et krævende år. Fotokilde: NDI.
 
"Vi ser ind i et år, hvor vi risikerer vareknaphed og dyrere transport, så vi tager intet for givet. Vi forventer ikke, at vi i næste regnskabsår får et lignende resultat. Desuden skal vi foretage flere investeringer, heriblandt i nye, større dæklagre i Sverige og Norge samt en udvidelse af vores specialfælgfabrik i Brørup. Det vil koste på overskuddet på den korte bane, men på den længere bane sikre en mere profitabel drift og øge kapaciteten og indtjeningsevnen”, siger René Kristensen.

NDI vil fortsat investere i medarbejderne for at blive endnu mere attraktiv som arbejdsplads, og fortsat kan tiltrække og fastholde de rigtige kompetencer. ”Det tror vi på kan hjælpe os til at stå stærkere som koncern i et svært jobmarked med stor konkurrence om kompetencerne”, slutter René Kristensen.
 
LÆS MERE
Du kan se NDI hjemmeside her.

En passioneret iværksætters rejse

Julie Bloch Lauridsen har skabt iværksættervirksomheden, NipNap, der sælger en pincet, hvor du kan dele din favoritsnack med andre uden at dele håndbakterier. Fotokilde: NipNap.

Julie Bloch Lauridsen, der ejer Brørup-virksomheden NipNap, startede hendes iværksætterrejse som 12 årig, da hun ønskede at undgå fedtede fingre, når hun spiste chips.

Rejsen startede dog først sådan rigtig i 2018, da Julie Bloch Lauridsen læste en kandidat i Innovation Management and Business Development fra Aarhus Universitet, hvor hun besluttede at gøre noget ved idéen. Efter første år på kandidaten besluttede Julie at læse et år i udlandet. Valget faldt på Malaysia hvilket var praktisk, når Julie skulle source NipNap i Kina.

Inden rejsen til Malaysia besluttede jeg mig for at undersøge markedet for NipNap. Jeg fik udviklet en række prototyper af plastik og bambus, men der var ingen tvivl. NipNap skulle produceres i bambus - både i forhold til miljøet, men også i forhold til brugeroplevelsen”, fortæller Julie Bloch Lauridsen. 

Jeg testede først NipNap på mine venners venner i målgruppen unge voksne, da jeg tænkte, at dette måtte være NipNaps målgruppe, fordi jeg selv tilhørte denne målgruppe, og jeg var jo vild med idéen. Resultaterne af de 23 unge voksne var fine - målgruppen kunne godt lide NipNap, men det var ikke overvældende. Derfor besluttede jeg mig for at teste 7 familier”.

Her vidste det sig, at specielt mødrene kunne lide NipNap, og insisterede på, at NipNap var god til børn. Derfor kontaktede Julie hendes gamle folkeskole og testede NipNap på 6 elever fra hvert klassetrin, for at se om målgruppen i virkeligheden var børn. Bagefter stod det dog rimeligt klart, at NipNap ikke skulle markedsføres til børn.

Det var først efter lanceringen, at det blev helt tydeligt - målgruppen var Julies mor - altså kvinder 50+. De var vilde med produktet. I de 10 måneder Julie læste i Asien brugte hun en del tid på at finde den rigtige producent, Samtidig startede Julie med at skrive hendes afsluttende speciale til kandidaten om NipNap.
Julie Bloch Lauridsen har skabt iværksættervirksomheden, NipNap. Fotokilde: NipNap. 
 
På den måde kunne opgaven kombineres med en række undersøgelser og analyser, der alligevel skulle laves. ”Efter de 10 måneder i Asien rejste jeg hjem. Jeg lancerede NipNap på egen hjemmeside, forsvarede mit speciale og fik job i København som Account Manager”, slutter Julie Bloch Lauridsen.

JULIES IVÆRKSÆTTERRÅD
♦ Følg din passion. NipNap udspringer ikke fra en passion for bambus, men en passion for snacks.

♦ Sørg for tidligt i processen at oprette et CVR-nummer eller købe et domæne Det signalerer, at du er i gang, og du har en virksomhed.

♦ Du kan ikke fejle. Der er ikke noget i min verden, der hedder at fejle.

♦ Man behøver ikke være all-in. Jeg er på ingen måde fortaler for, at man går all-in og satser alt på en idé. Tag det stille og roligt, og husk ting tager tid.

LÆS MERE
Du kan læse mere om NipNap her:

Vejen til vækst via digital markedsføring

Design Classique, der allerede arbejder digitalt på både hjemmmeside og sociale medier, er tilmeldt forløbet Digital Ledelseskultur. Jels-virksomheden ønsker at styrke de digitale kompetencer, til når udviklingen går endnu mere i den digitale retning. Fotokilde: Design Classique.  

Design Classique i Jels har valgt kurset Digital Ledelseskultur som vejen til hurtigst mulig viden og erfaring i digital markedsføring og dermed en forventet vækst.

Tonny W. Wollesen, Design Classique, har valgt at tilmelde sig Digital Ledelseskultur, fordi at udviklingen går hurtigt, og den går i den digitale retning.

Vi har været online med hjemmeside og Netshop siden 2004, og dengang var vi godt med i front. Vi agerer også på Facebook, Instagram og internationale platforme, men jeg må erkende, at jeg ikke benytter alle de funktioner som disse platforme tilbyder, og jeg har svært ved at hive hele eller halve hverdage ud, for at koncentrere mig om disse funktioner”, Tonny W. Wollesen og fortsætter:

Ved at tilmelde mig kurset, kommer der en tovholder og nogle terminer, som skal overholdes, og jeg forventer et digitalt tigerspring for vores virksomhed. Vi vil gerne øge vores eksportsalg fra at i dag udgøre ca. 15 % af vores omsætning til at udgøre det dobbelte, og de digitale værktøjer skal gerne være medvirkende til dette”.
 
Er du også interreseret i forløbet?
Forløbet er en kombination af online og fysisk undervisning, de mest brugte digitale platforme gennemgås, du får gode råd til, hvordan DU kan møde DINE kunder online, og hvordan du kan optimere synlighed, kommunikation og salg af dit sted online. 
Tonny W. Wollesen, Design Classique, skal starte på forløbet Digital Ledelseskultur, fordi at udviklingen går hurtigt, og den går i den digitale retning. Fotokilde: Design Classique.

LÆS MERE
Du kan læse mere om forløbet Digital Ledelseskultur her.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig på siden her.

Invitation til åbent hus for Egon Fræhr

Kollegaer, samarbejdspartnere inviteres til åbent hus for Egon Fræhr. Fotokilde: Vejen Kommune.

Egon Fræhr har efter 20 år som borgmester valgt at bruge sin tid på andre opgaver og gøremål. Dette skal markeres ved åbent hus.

Til åbent hus inviteres kollegaer, samarbejdspartnerne m.fl., hvor alle kan hilse af, og Egon kan takke for samarbejdet gennem årene.
 
Derfor inviterer Morten Thorøe, viceborgmester, og Ole Slot, kommunaldirektør, Vejen Kommune til åbent hus.
 
TIDSPUNKT
Torsdag 2. december 2021
Kl. 14:00 – 17:00
LOKATION
Vejen Rådhus
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
 
TILMELDING
Tilmelding til Pia Toftdahl her.
Eller på telefon 7996 6025 senest 22. november 2021.
 
INVITATION
Du kan finde invitationen her.

Ønskesedlen med lokale julegaveidéer

UdviklingVejen opfordrer til at købe julegaverne ved turismevirksomhederne i Vejen-området. Fotokilde: VisitVejen.

På VisitVejens hjemmeside kan du finde en ny liste med en række forslag, som garanteret ikke står på ønskesedlen, og derfor bliver en ægte overraskelse for din medarbejder.

Listen indeholder et overblik over områdets mange muligheder for at købe ting og gavekort rundt om ved turismevirksomhederne i Vejen-området. Her er nostalgi blandet med design og godt håndværk. Her er natur - ude og inde.

Er din medarbejder glad for en restaurantoplevelse? Så giv et gavekort til en middag. Et oplagt sted kunne være en af områdets restauranter, som rigtig gerne vil have gæster. Du finder en oversigt over restauranter, hvor du kan købe et gavekort til en middag her.

Husk - du kan købe gavekort i 2021 uden skattemæssige konsekvenser., selv om kortet først bruges i 2022. 
Herudover indeholder VisitVejens nye liste et stort overblik over muligheder for at købe lokale julegaver til:

♦ Legebørn og videbegærlige voksne
♦ Håndlavede ideer
♦ Juleting til julegaver
♦ Jern, sten, stål og keramik
♦ Bæredygtige gaver
♦ Andre forslag - bøger og sådan noget
♦ Aktive oplevelser
♦ Til den vinglade modtager
♦ Juleoplevelser i Vejen-området 

JULEGAVELISTEN
Du kan finde VisitVejens julegaveliste og blive inspireret til, hvor du kan købe dine medarbejderes julegaver her.

Til virksomhedsejer og virksomhed

Erhvervshus Sydjylland: Omstil din forretning.

Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen.
 
Puljen er åben for 4. gang med 88 mio. kr. tilført via sommer- og erhvervspakken fra regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Puljen er åben til og med 1. december 2021.

INDHOLD
Puljen skal komme alle hårdt ramte virksomheder til gode. 
 
Tilskud fra puljen kan anvendes til omstilling via kompetence- eller uddannelsesløft, digital og grøn omstilling eller omstilling til at afsætte produkter og services på nye markeder.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk i UdviklingsParken.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9:00.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk, og det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10.00.
Max deltagerantal er 6 personer.

TIDSPUNKT
Fredag 19. november 2021 kl. 09:00 til 09:30.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Udenrigsministeriet: Få et aktuelt overblik over muligheder og hjælp på de vigtigste markeder.

De danske ambassader i udlandet udarbejder løbende situationsrapporter om de aktuelle forhold og lokale vilkår for erhvervslivet på udvalgte eksportmarkeder.

INDHOLD
Du kan her få et hurtigt overblik over forholdene på de 29 vigtigste markeder for danske virksomheder inklusiv Tyskland, USA, Sverige, Storbritannien og Kina.

Der er også informationstøttetiltag, der er gennemført på EU-niveau for at holde hånden under den europæiske økonomi. 
 
SE MERE
Du kan se overblikket over situationen over eksportmarkeder her.
 
 

UdviklingVejen: Nytårskur 2022.

UdviklingVejen inviterer virksomheder, iværksættere og samarbejdspartnere til nytårskur, hvor erhvervslivet mødes og ønsker godt nytår. 

Vi skal hilse på Vejen Kommunes nye borgmester, vi skal hædre årets gazeller, og Henrik Lund vil inspirere os med Naturli Foods indsats for at omstille virksomheden til fremtidens krav om bæredygtighed.

LOKATION
Troldesalen
Jacob Gades Allé 1
6600 Vejen
 
TIDSPUNKT
Fredag 7. januar 2022 kl. 14:00 til 16:30.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

Erhvervshus Sydjylland: Bliv en del af det digitale eksporteventyr.

Mode-, møbel- og designvirksomheder kan få hjælp til at udnytte deres muligheder og få værktøjerne til at implementere en digital eksport-strategi.
 
DI Handels performanceanalyse for 2019 viste, at e-handel og e-eksport har stor indflydelse på bundlinjen i virksomheder fra brancherne detailhandel, engroshandel og industri, og kan løfte indtjeningen med op til 216 %.
 
INDHOLD
På denne workshop kan du både indsigt i mulighederne for din virksomhed, definere din strategi og få værktøjerne til implementering. 

TIDSPUNKT
Tirsdag 7. december 2021 kl. 9:00-16:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
 
MERE OM
Vil du vide mere, kan du kontakte UdviklingVejens erhvervskonsulent, Klaus Arnegaard her.

Netværk: Digitalisering i byggeriet.

Til håndværker og rådgiver i byggebranchen kommer der flere krav til digitale løsninger og kommunikation mellem byggeriets samarbejdspartnere.

Netværket er et fagligt netværk målrettet dem, der i hverdagen er brugere eller fremtidige brugere af digitale løsninger til byggeriet. UdviklingVejen faciliterer netværket, men det vil langt hen af vejen være medlemmerne af netværket der sætter dagsordenen for netværksmøderne (dvs. indhold, form, tidspunkt m.m.). Som udgangspunktet går møderne på skift mellem medlemsvirksomhederne.

INDHOLD
Hvad kan digitalisering i byggeriet bruges til?
Hvilke fordele kan det give?
Hvilken muligheder åbner sig i fremtiden?
Hvad koster det?
 
TIDSPUNKT
Onsdag 19. januar 2022 kl. 12:00 til 16:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig netværket her.
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag d. 19. november 2021 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 25. november 2021 kl. 15:00 - 17:00
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 25. november 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Tilmelding er nødvendig.
Foredrag med Carsten Juul: Stress dig sund
Torsdag 16. december 2021 kl. 08:30 til 12:00.
Tilmelding er nødvendig.
UdviklingVejens Nytårskur 2022
Fredag 7. januar 2022 kl. 14:00 til 16:30
Tilmelding er nødvendig.
Netværk: Digitalisering i byggeriet
Onsdag 19. januar 2022 kl. 12:00 til 16:00
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag d. 21. januar 2022 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet