Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

NDI implementerer ny webshop i Norden

NDI Group har implementeret ny webshop i hele Norden for at gøre det lettere at købe dæk og fælge hos NDI. Fotokilde: NDI Group.

NDI Group har som led i koncernens digitaliseringsstrategi implementeret en ny webshop i hele Norden for at gøre det lettere at købe dæk og fælge hos NDI.

En ny, brugervenlig og optimeret webshop er nu også blevet implementeret hos NDI Finland, det finske salgsselskab i NDI-koncernen.
 
Med implementeringen i Finland har alle selskaber i NDI-koncernen i Norden således implementeret den nye, mere brugervenlige webshop.

Vi oplever et stigende behov for fleksibilitet fra vores kunder i måden at bestille dæk og fælge på. Der skal ikke være begrænsninger i, hvornår på døgnet man kan bestille, og det skal være så let som overhovedet muligt. Der skal, så at sige, være åbent døgnet rundt, og det er der i webshoppen”, fortæller CCO i NDI Group, Allan Pedersen.

Ambitionen om at udvikle en ny webshop med fokus på at sikre kunden den bedst tænkelige brugeroplevelse blev skabt i 2019 i forbindelse med lanceringen af NDI-koncernens 2024-strategi:

Digitalisering er én af vores strategiske drivers, så vores ambitioner om at udvikle nye kunderettede digitale løsninger er høje og nødvendige. Vi udvikler selv løsningen, så vi løbende kan tilpasse den præcist til kundernes behov og ønsker”, fortæller Allan Pedersen og fortsætter med at uddybe:
CCO i NDI Group, Allan Pedersen. Fotokilde: NDI Group.
 
"For at leve op til kundernes forventning om, at det skal være nemt og enkelt, måler vi løbende Customer Effort Score på webshoppen. Kunden skal bruge så lidt tid som muligt, og samtidig kunne stole på, at vi har de korrekte data. På den måde minimeres risikoen for reklamationer og ombytninger”.
 
NDI Group glæder sig over, at webshoppen er lanceret i alle nordiske lande, men arbejdet er langt fra slut:

Digitalisering og webshopudvikling er kontinuerligt work in progress". Der er konstant fokus på videreudvikling af kundetilpassede funktioner”, slutter Allan Pedersen.

WEBSHOPPEN
Du kan se den nye webshop her.

Lokal vinder af lærlingeprisen 2021

Borgmester Vejen Kommune, Egon Fræhr, direktør KE Fibertec A/S, Carsten Jespersen, Jeanne P. Christensen, direktør Paul Erik Rask, Nordic Waterproofing og Gitte Pryds, der er laboratorieleder hos Nordic Waterproofing, overrakte den flotte pris. Fotokilde: Jonas Fotografi.

Årets lærling tog Corona-initiativ for at hjælpe sin virksomhed.

Årets lærlingeprisvinder i DI Sydjylland, tidligere laborantlærling Jeanne Piester Christiansen, tog et selvstændigt initiativ for at hjælpe sine kolleger og sin virksomhed Nordic Waterproofing igennem Covid-19.

Jeanne speedede sin egen oplæringsplan op, så hun hurtigt kunne løse alle opgaver, hvis en kollega skulle blive syg. Og hun gik samtidig i frivillig selvisolation i sin fritid for ikke selv at blive ramt af Covid-19 og smitte kollegerne. Det har betydet, at hun har sat sociale aktiviteter med venner og familie på standby, fortæller personalechef Nanna Drost Clausen.

Jeg er knaldstolt over, at vores første elev i nyere tid bliver årets lærling efter at have taget et særligt socialt ansvar. Hun har på rekordtid kunnet løse opgaver på egen hånd, og hun har en varm og vindende personlighed”, siger Nanna Drost Clausen.

Jeanne Piester Christiansen flyttede 164 kilometer fra Holstebro til Vejen for at få sin læreplads. Hun faldt for et anderledes jobopslag og muligheden for at få varierende opgaver, siger hun.

Det var en anderledes og spændende udfordring, som jeg med glæde ville tage op, og en anderledes måde at komme ind i laborantfaget på. Man har været åbne over for det, som jeg er kommet med. Derfor er jeg vokset med opgaverne og fået faglig selvtillid”, siger Jeanne Piester Christiansen.
 
På det faglige område har Jeanne afsluttet praktikforløbet med to flotte 10-taller både for hendes skriftlige praktikprøve og afslutningsprojekt, der handlede om udvikling af en grønnere overfladebelægning, der kan indgå i produktionen af tagpap.
Laborantelev Jeanne Piester Christiansen modtager prisen som Årets lærling efter blandt andet at have taget et selvstændigt socialt ansvar for sine kolleger og virksomhed, Nordic Waterproofing. Fotokilde: Nordic Waterproofing.

For DI er det vigtigt at få uddannet flere elever og lærlinge. Der nogle fantastiske muligheder, ikke mindst på det tekniske og naturvidenskabelige område.

”Som næstformand for DI Sydvestjylland og den lokale repræsentant for DI i Vejen er jeg ekstra glad for, at vi med valget af Jeanne P. Christensen har fundet en rigtig rollemodel. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet", siger næstformand i DI Sydvestjylland adm. direktør Carsten Jespersen, KE Fibertec A/S.

NORDIC WATERPROOFING
Nordic Waterproofing er en af Nordeuropas ledende producenter af tagpap til bolig, erhvervs- og offentlige byggerier. I Danmark er virksomheden blandt andet kendt under varemærket Phønix Tag Materialer.
 
 

Pro-Plan flytter ind i Orion Planetarium

Iværksætter, direktør og virksomhedsejer Michael Petersen fra gazelle-virksomheden Pro-Plan har forhandlet både pris og betingelserne på plads med den privatejede fond FEAS i en betinget købsaftale. Fotokilde: Pro-Plan.

Direktør og virksomhedsejer, Michael Petersen fra gazelle-virksomheden Pro-Plan har forhandlet både pris og betingelserne på plads med den privatejede fond FEAS i en betinget købsaftale.

Michael Petersen har store planer for de 9000 kvadratmeter på Søvej, hvor Orion Planetarium alene fylder de 700 kvadratmeter. Lige nu må området kun benyttes til turisme, kursus og forskning. Pro-Plan vil have tilføjet liberalt erhverv i lokalplanen.

Vi flytter vores administration med 12-14 medarbejdere fra Ørstedvej til Søvej og vil bruge de eksisterende lokaler her til kontorbrug. Sideløbende vil vi gøre brug af planetariets eksisterende faciliteter til udadvendte aktiviteter og pop-up-events uden for arbejdstiden”, fortæller Michael Petersen.

Michael Petersen ønsker en bygningsudvidelse mod nordvest fra den eksisterende bygning til kontor og administration.

Med udvidelsen vil det igen være muligt at tage imod skoler, institutioner og turister og med den brede vifte af tilbud, vil der automatisk komme et større og bredere publikum”, påpeger Michael Petersen.
 
JUBILÆUM
Pro-Plan har i år 25 års jubilæum.
FAKTA
Pro-Plan Interaktiv A/S har siden 1996 leveret professionelle løsninger til et bredt udvalg af kunder over hele landet.

Pro-Plan beskæftiger ca. 65 mennesker i Danmark og Letland.
 
Pro-Plan servicerer over 300 ejendomsmæglere med udarbejdelse af boligpræsentationer blandt andet til brug online, i salgsopstillinger og i annoncering generelt.
Størstedelen af kunderne har base i Danmark. Gazelle-virksomheden har også kunder i både Sverige, Norge, Letland og Polen.

Pro-Plan bestræber sig på at være landets førende leverandør til de danske ejendomsmæglere, arkitekter, byggefirmaer, håndværkere, boligforeninger og udlejningsbureauer.

Pro-Plan i Jels er fotoleverandør til en af Danmarks største håndværkerportaler og sommerhusudlejningsbureauer.
 
 

Nu kan de gule sedler få lov at flyve

UdviklingVejen møder mange virksomheder med gule sedler, og mangel på tid til at gå videre med de gode idéer. Det vil vi gerne hjælpe med. Fotokilde: Pexels.

UdviklingVejen konstaterer løbende, at virksomheder har mange gule sedler med gode idéer, men ikke har tiden til at gå videre med de gode idéer. Det vil UdviklingVejen gerne hjælpe med.

UdviklingVejens erhvervskonsulenter møder mange virksomheder inden for entreprenørbranchen, produktion og digitalisering, der har så travlt i dagligdagen, at alle de nye idéer aldrig kommer videre end til den gule seddel på skrivebordet.

Et stigende fokus hos UdviklingVejen er på de ”gule sedler”, der findes i mange virksomheder. Gode ideer som p.g.a. af travlhed ikke bliver prioriteret og måske så gode ideer, at de kan udvikle sig til selvstændige virksomheder”, siger erhvervskonsulent UdviklingVejen, Ulrik Uhrskov.

En forudsætning for at få disse gule sedler til at få et liv og udvikle sig til selvstændige virksomheder, er at vi har dygtige mennesker, som ser potentialet og har lysten til at arbejde med muligheden”, slutter Ulrik Uhrskov.
 
Er du potentiel ny virksomhedsejer/iværksætter og har du lyst til at arbejde med disse gule sedler? Eller har du som nuværende virksomhed gule sedler med nye spændende idéer? Så kan du kontakte erhvervskonsulent ved UdviklingVejen, Ulrik Uhrskov.
Erhvervskonsulent ved UdviklingVejen, Ulrik Uhrskov. Fotokilde: UdviklingVejen.
 
KONTAKT
Erhvervskonsulent
UdviklingVejen
Ulrik Uhrskov
 

Stor opbakning fra fødevarebranchen

På Kartoffelfestivallens erhvervskonference fik panelet udnævnt sig selv til at være en hotdog: kødet i midten, masser af grønsager med bid og godt selskab. Fotokilde: VistiVejen.

Årets ”Vejen Kartoffelfestival i Hovborg” blev i år startet med en erhvervskonference, hvor over 50 personer fra fødevarevirksomheder i Vejen Kommune var samlet i det ene telt på Kartoffeltrekanten i Hovborg.

Programmet og planen for dagen var at skabe dialog mellem brancher, der på den ene eller anden måde er relateret til kartoflen og fødevareproduktion. Eftermiddagen blev startet med et oplæg af Anne Hjernøe, der er kendt fra TV, men samtidig er uddannet journalist og selvudnævnt ekspert indenfor fødevarer, trends, forbrugerønsker og -krav. Hendes motiverende indlæg var et godt startskud til en debat, som hun samtidig skulle være moderator for.

Panelet i debatten var nøje udvalgt ud fra de overordnede temaer, som var kartofler, fødevareproduktion, landbrug samt klima og bæredygtighed. I panelet deltog Benny Jensen fra BJ-Agro, Henrik Lund fra Naturli´ Foods, Lars Visbech Sørensen fra Food & Bio Cluster Denmark, HC Gæmelke fra Jysk Landbrug, Finn Klostermann fra Danish Crown og borgmester Egon Fræhr fra Vejen Kommune.
 
Debatten gik lystigt, der blev diskuteret ret direkte, og åbnet for mange nye og innovative samarbejder, der nu vil blive arbejdet videre med. 
Peer M. Rexen, Erhvervs- og borgerservicechef, Vejen Kommune. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
Der vil blive arbejdet videre med at lave en gentagelse af denne konference i 2022 og gerne med en ekstra dimension, hvor forbrugersiden planlægges mere inddraget. Der var også enighed om, at debatten og dialogen burde fortsætte.

Vi er rigtig glade for de tilbagemeldinger, vi har fået fra deltagerne. Det var en god eftermiddag, og vi fik noget konkret med hjem at arbejde videre med”, udtaler Peer M. Rexen, Erhvervs- og borgerservicechef, Vejen Kommune.

Kombineret julestemning

Hotel Skibelund Krat udbyder særlige juleophold og julemiddage, som afsluttes med aftenbesøg hos Lillelund Julemuseum. Fotokilde: Hotel Skibelund Krat.

To turismevirksomheder har sammen udviklet nyt tilbud.

Lillelunds Julemuseum og Hotel Skibelund Krat samarbejder om fælles oplevelser. Faktisk var de allerede klar sidste år i december, men da kom der en pludselig stopklods for gæster på hoteller.

Hotel Skibelund Krat udbyder særlige julemiddage, som afsluttes med aftenbesøg hos Lillelund Julemuseum.

Benny og Brian Lillelund gør et mega stort stykke arbejde for at promovere vores område, og vi havde længe tænkt på, hvordan vi kunne lave noget til fælles gavn".

"Det er så blevet til en række unikke julemiddage og søndagsjulebuffet’er i vores restaurant. Alle dage er middagen kombineret med en billet til Lillelunds Julemuseum, der holder særligt åbent, siger Maria Schunck fra Hotel Skibelund Krat og fortsætter:

"Sidste år satte corona-restriktionerne en brat stopper, men vi er SÅ klar til at udbyde disse originale oplevelser i år
”. 
Benny og Brian Lillelund. Fotokilde: Lillelunds Julemuseum.

Vi har valgt at holde åbent ekstra aftener alene til Skibelunds gæster, Vi er også glade for, at vi har fået lov til at pynte hotellets restaurant til jul. Vi ønsker os, at turisttvirksomhederne i højere grad hjælper hinanden til at få flere gæster, og det går vi foran på”, slutter Benny og Brian Lillelund.

MERE OM
Du kan læse mere om samarbejdet her.
 

Til virksomhedsejer og virksomhed

Fredagsnetværk med Jørgen Thøgersen i UdviklingsParken fredag 8. oktober kl. 9:00.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9.00. Fredag 8. oktober får vi besøg af borgmesterkandidat Jørgen Thøgersen fra Socialdemokratiet. Du får mulighed for at stille Jørgen Thøgersen spørgsmål ved fredagsnetværket.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk. Det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
TIDSPUNKT
Fredag 8. oktober 2021 kl. 9:00 – 9:30.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Fredagsnetværk her.
 
 

Fredagsnetværk med Frank Schmidt-Hansen i UdviklingsParken fredag 29. oktober kl. 9:00.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9.00. Fredag 29. oktober får vi besøg af borgmesterkandidat Frank Schmidt-Hansent. Du får mulighed for at stille Frank Schmidt-Hansen spørgsmål ved fredagsnetværket.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk. Det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
 
TIDSPUNKT
Fredag 29. oktober 2021 kl. 9:00 – 9:30.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig Fredagsnetværk her.
 

Erhvervshus Syd: Kom i gang med din grønne omstilling.

Ved at deltage i denne række af workshops kan du få styr på beregningen af din virksomheds drivhusgasudledninger og lære, hvordan du kan bruge det i din markedsføring – seriøst og troværdigt.
 
INDHOLD
Udarbejd CO2 regnskab
Afdæk dit CO2 udslip
Forstå kundernes forventninger
Opbyg bæredygtig profil
Sparring og netværk
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.
 
KONTAKT
UdviklingVejens erhvervskonsulent, Klaus Arnegaard, for at høre mere om din virksomheds muligheder for bæredygtig omstilling her: ka@udviklingvejen.dk
 

Industriens Dag: Reservér d. 3. november 2021.

Industriens Dag sætter fuldt fokus på industrien i Trekantområdet og inviterer til en dag fuld af oplæg, viden, debat og netværk. Industriens Dag giver dig konkret og brugbar viden og en masse inspiration til at udvikle din virksomhed.

INDHOLD
Øg innovationskraften i samarbejde med andre
Automatiseringen af din produktion
Grøn omstilling og bæredygtig produktion
Kompetenceudvikling
Virksomheders inspirerende historier

TIDSPUNKT
Onsdag 3. november 2021 kl. 09:00-16:00.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig her.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk med Jørgen Thøgersen
Fredag 8. oktober 2021 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk med Frank Schmidt-Hansen
Fredag 29. oktober 2021 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Fredagsnetværk med Bjarne Lastein
Fredag 5. november 2021 kl. 09:00 til 09:30
Tilmelding er nødvendig.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 14. oktober 2021 kl. 15:00 - 17:00
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 14. oktober 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Tilmelding er nødvendig.
Overblik over likviditet efter Covid-19
Torsdag 28. oktober 2021 kl. 08:00 til 10:00
Tilmelding er nødvendig.
SDU: Praktik- og Projektdag på Det Tekniske Fakultet
Tirsdag 2. november 2021 kl. 12:00-15:30. 
Tilmelding er nødvendig.
Industriens Dag 2021
Onsdag 3. november 2021 kl. 09:00-16:00. 
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 9. november 2021 kl. 19:00-21:30. 
Tilmelding er nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet