Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Eksplosiv vækst hos Converdan

Thomas Slivsgaard, CEO & grundlægger af Converdan A/S. Fotokilde: Converdan A/S.

Converdan er underleverandør til flere af verdens førende producenter indenfor hurtig-ladestandere til elbiler, og det er specifikt på dette område, at Converdans vækst eksploderer.

I ti år har Converdan udviklet og produceret kundetilpassede effektelektronikløsninger til kunder i hele verden inden for strategisk udvalgte fokusbrancher, grøn omstilling, vedvarende energi, elektrificering inden for transportsektoren samt industrien. Med det stigende fokus på bæredygtighed og grøn omstilling på verdensplan fortsætter Converdans markedsandele med at vokse.

Vores strategi har været at få etableret os som en seriøs leverandør af omformere til brug i infrastrukturen til hurtigladning af elbiler. Selvom vækstmålene til tider kunne virke lidt optimistiske selv på os, må vi nu indse, at vi kommer til at overgå dem”, siger Thomas Slivsgaard, CEO og grundlægger af Converdan.

I det første halve år af 2021 er salget af elbiler på verdensplan tredoblet i forhold til samme periode i 2020. Elbilernes andel af det globale bilsalg fordoblet, så de nu udgør 7 % af det samlede bilsalg. 
I Danmark udgjorde elbiler 40 % af alle nye biler solgt i august 2021, hvilket er den højeste andel nogensinde (kilde). Elbiler er i denne forbindelse opladelige biler – altså rene elbiler samt opladningshybridbiler.
 
Vi har specialiseret os i at lave de omformere der omdanner vekselstrøm fra elnettet til den jævnstrøm elbilens batteri behøver" fortæller Thomas Slivsgaard.
 
"Det kræver en del viden og erfaring at udvikle og producere disse omformere, så de på samme tid er sikre, effektive og pålidelige, og der er ikke mange producenter på verdensplan, der er lykkedes med netop dette, så vores teknologier giver os en meget stor konkurrencefordel", uddyber Thomas Slivsgaard, der via ordrer og kundernes forventninger/forecast ser ind i fremtiden med et endnu større potentiale for Converdans fortsatte væksteventyr.
 
LÆS MERE
Du kan læse meget mere om Converdans A/S væksteventyr her.
 
 

Converdans ønske var at fortsætte væksteventyret i Vejen Kommune. Lokalemangel gør, at hele virksomheden ved udgangen af 2021 flyttes til Haderslev Kommune.

Converdan har løbende haft behov for flere og flere kvadratmeter i takt med, at virksomheden de seneste to år er vokset fra 13 til 24 medarbejdere.
 
Siden 2019 har UdviklingsParken i Rødding været Converdans udviklings- og administrationslokaler, mens produktionen voksede i nabobygningen.
 
Converdan flytter ved udgangen af 2021 virksomheden til Vojens - i egnede lokaler med 3.500 kvm.
Vi har forsøgt at finde de rigtige lokaler i Vejen Kommune, hvor Converdans udvikling kunne fortsætte - også i fremtiden. Det er desværre ikke lykkedes, da vores behov er relativt akut fra 31-12 2021, og behovet er mange kvm med plads til både vores produktion, udvikling og administration”, fortæller Thomas Slivsgaard, CEO, og fortsætter:

Jeg har virkelig sat pris på at drive virksomhed i Vejen Kommune, og de gode placeringer ift. erhvervsvenlighed er fuldt ud fortjent. Der er ingen tvivl om, at jeg helst ville være blevet her i kommunen, men omstændighederne gør jo desværre, at det ikke er muligt”.

Landbrugets grønne omstilling sikrer jobs

Nationale krav til landbrugets grønne omstilling, skal være med til at sikre arbejdspladserne i Vejen Kommune. Fotokilde: Pexels.

Landbrugets grønne omstilling er vigtig for jobs i Vejen

De fire største virksomheder i fødevarebranchen, Danish Crown, Arla, DLG og Danish Agro har sendt et åbent brev til landets politikere. Det centrale budskab er bekymringen over, at Folketingets partier tilsyneladende har svært ved at finde sammen om en bred aftale om landbrugets grønne omstilling, hvor politikerne afsætter de nødvendige midler til omstillingen.

I Vejen Kommune er hele 28 % af de private arbejdspladser tilknyttet fødevarebranchen, hvilket svarer til 4.200 stillinger. Hvis danske politikere svækker fødevarebranchens konkurrenceevne ved at stille urealistiske nationale krav til landbrugets grønne omstilling, så vil det være med væsentlig risiko for tab af arbejdspladser i Vejen Kommune.

I Vejen Kommune mærkes en stor lokal interesse for den grønne omstilling fra landbruget og følgevirksomhederne. Det gælder fra såvel landbrugets lokale organisationer som Sønderjysk Landboforening og Jysk Landbrug som slagterierne. Vi ser også iværksættere som Farmdroid, Naturli´ og Fermentationexperts, der bidrager med innovation til mere bæredygtig fødevareproduktion.
 
Ulrik Kragh direktør ved UdviklingVejen ser ligeledes med bekymring på de politiske forhandlinger. ”Min klare opfordring er, at der skal findes brede politiske løsninger, der benytter den eksisterende åbenhed fra landbruget og industrien, til at fødevarebranchen kan udvikles fremfor at afvikles”.
Direktør ved UdviklingVejen, Ulrik Kragh. Fotokilde: Vejen Kommune.
 
Ulrik Kragh påpeger yderligere: ”Landbruget får hele ansvaret for reduktion af CO2 udledningen, men det er forbrugerne i hele verden, der har glæde af produkterne. Så lad os hjælpes ad med tid og økonomi til landbrugets grønne omstilling, så vi forfølger de grønne mål samtidigt med, at vi fastholder konkurrenceevnen og ikke mindst jobs i Vejen Kommune".
 
LÆS DET ÅBNE BREV
Du kan læse det åbne brev til landets politikere her.

Toyota Forbrugermesse vender tilbage i 2021.

Snart bydes der igen velkommen til Toyotas Gratis Forbrugermesse i Vejen Idrætscenter. Fotokilde: VIC

Endnu en gang bydes velkommen til Toyotas Gratis Forbrugermesse i Vejen Idrætscenter.

Messen er med gratis entré for gæster og standplanen byder blandt andet på gode tilbud inde for mode, kreativitet, interiør, mad, boligindretning, byggearbejde, biludstilling og mange flere!

Er du interesseret i at have en stand på messen, kan du kontakte koordinator Louise Rønne på lr@vejenic.dk, tlf. 2928 8008 eller Signe Grüner Hansen, sh@vejenic.dk, tlf. 2175 0800.
TID OG STED
Toyotas Gratis Forbrugermesse
Vejen Idrætscenter
Petersmindevej 1
6600 Vejen
 
Weekenden den 9. og 10. oktober 2021.

LÆS MERE
Du kan læse mere om Toyotas Gratis Forbrugermesse her.
 

Fredagsnetværk med Morten Thorøe

UdviklingVejen har inviteret borgmesterkandudat Morten Thorøe til Fredagsnetværk i UdviklingsParken, og du er også inviteret. Fotokilde: Morten Thorøe.

Fredagsnetværk med Morten Thorøe i UdviklingsParken fredag 1. oktober kl. 9:00.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9.00. Fredag 1. oktober får vi besøg af borgmesterkandidat Morten Thorøe fra partiet Venstre. Du får mulighed for at stille  Morten Thorøe spørgsmål ved fredagsnetværket.

Har du en enkeltmandsvirksomhed, så er du mere end velkommen til at deltage. Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk. Det eneste du skal gøre inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd.
TIDSPUNKT
Fredag 1. oktober 2021 kl. 9:00 – 9:30.


Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.
 
Max deltagerantal er 6 personer.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig Fredagsnetværk med Morten Thorøe her.

Nærværende og reflekterende leder

Sara Thomsen Skødt, souschef Danske Bank Vejen, var nomineret til prisen som Årets Unge Leder 2021. Fotokilde: UdviklingVejen.

Sara Thomsen Skødt, der var nomineret til UdviklingVejens pris som Årets Unge Leder, er nærværende og refleksiv i forhold til egne handlinger, når hun arbejder med ledelse.

Inden du blev leder, havde du der tanker om, at du gerne ville være leder?
Vi har alle en vigtig rolle på jobbet, vores jobskrivelser er blot forskellige som medarbejder og leder. Jeg havde derfor ikke gjort mig store tanker om at ville være chef. Det var mere udfordringen i jobindholdet, som tiltalte mig. Med det tænker jeg både at have indflydelse på at sætte retning, men også at være med til at sikre, at vi som team lykkedes", fortæller Sara Thomsen Skødt, souschef hos Danske Nank i Vejen.
     
Har du en uddannelse inden for ledelse?
"Inden jeg blev leder, havde jeg været på et internt uddannelsesforløb, hvor jeg fik nogle redskaber til rollen som leder. Men hvor jeg især også blev klog på mig selv. Derudover har vi alle i Danske Bank løbende uddannelse og sparring, på at blive bedre, uanset hvilken job funktion vi har".    
Hvad er god ledelse for dig?
"God ledelse for mig er at være nærværende, autentisk og sætte retning samtidig med at jeg er en god sparringspartner for mine kollegaer, sådan at vi sammen bliver bedre. I sparringspartner mener jeg især, sådan at vi løbende udvikler os både fagligt og personligt til hele tiden at levere det bedste for vores kunder og sikre, at de har et stærkt økonomisk fundament", uddyber Sara   
 
Hvordan arbejder du med ledelse? 
"Udvikling kræver for mig refleksion over mine egne handlinger, men også at være lydhør for andres feedback. Den proces har jeg især arbejdet med i mit interne uddannelsesforløb, og sørger stadig løbende for at tage mig tid til at reflektere. Derudover drøfter jeg med min leder, hvad der går godt og dårligt i forskellige situationer", slutter Sara med varme i stemmen.
 
MERE OM
Du kan læse mere om Danske Bank her.
 
 

Indbydelse til Borgmester Kandidat møde

Vejen Handelsstandsforening har inviteret politisk ordstyrer, Cecilie Beck, til at hjælpe med at styre oplæg og diskussion med de 4 borgmester kandidater i Vejen Kommune. Fotokilde: Cecilie Beck.

Vejen Handelsstandsforening har inviteret Danmarks dygtigste politiske ordstyrer, til at hjælpe med at styre oplæg og diskussion med borgmester kandidaterne i Vejen Kommune.

Vejen Kommune skal have ny Borgmester i år, og ikke mindre end 4 kandidater stiller op.

Derfor har Vejen Handelsstandsforening som erhvervsorganisation, valgt at invitere detailhandel og det øvrige erhvervsliv til et møde med de fire kandidater.
Du kan tilmelde dig Borgmesterkandidat mødet på post@siconsult.dk senest onsdag 29. september 2021.
 
TID OG STED
Onsdag 6. oktober 2021 kl. 18:00 på Vejen Business College.
 
MERE OM
Du kan læse mere her.
 
 

Til virksomhedsejer og virksomhed

Erhvervshus Sydjylland: Få 50.000 kr. til grøn omstilling af din forretning.

Har din virksomhed ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling, men mangler sparring og rådgivning, der anviser potentialer?

INDHOLD
Du kan få dækket halvdelen af dine udgifter på max. 50.000 kr. Du skal altså selv betale halvdelen af rådgivningen enten i form af kontant betaling på 50.000 kr. eller i form af de timer, du selv bruger på forløbet med rådgiveren.

LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 
KONTAKT
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Klaus Arnegaard, erhvervskonsulent ved UdviklingVejen her.

Design Classique: Grønnere livsstil 3 messedage.

PROGRAM
Fredag 1. oktober 2021
11:00: Messen åbner
11:00: Gratis kaffe og ostemadder
14:00: Fernisering
17:00: Messen lukker.

Lørdag 2. oktober  2021
11:00: Messen åbner
11:00: Højland’s BBQ trailer, helstegt grillgris 
13.20: Jels Kirkes Voksenkor 
17:00: Messen lukker

Søndag 3. oktober 2021
11:00: Messen åbner
11:00: Højland’s BBQ trailer, helstegt grillgris 
17.00: Afslutning


LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

Nyt projekt sætter turbo på SMV'ers digitalisering

Mindre produktionsvirksomheder har et stort digitaliseringspotentiale. Men ofte bliver det ikke realiseret på grund af manglende ressourcer eller kompetencer. ”Den digitale fabrik” skal få potentialet helt i mål.
 
INDHOLD
Projektet kan hjælpe din virksomhed i gang med den digitale transformation, og det vil også ruste din virksomhed til at sætte flere digitaliseringsprojekter i gang. 
 
TIDSPUNKT
I alt vil 18 små og mellemstore produktionsvirksomheder fra alle industrier og regioner i Danmark kunne få hjælp til at transformere deres produktion i perioden 2021-2023.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 
 

Dansk Iværksætter Forening: Sæt dit præg på fremtiden for dansk iværksætteri.

2021 har indtil videre været spækket med begivenheder og milepæle, mange iværksættere har været dybt påvirket af de mange restriktioner og nedlukninger, samt den generelle usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe.

Nu er det derfor på tide at danne det retvisende billede af, hvordan det går med danske iværksættere, og hvor vi er på vej hen.

Dansk Iværksætter Forening er i denne tid i gang med at tage temperaturen på dansk iværksætteri, og derfor har du nu mulighed for at påvirke dette billede samt dele ud af dine holdninger.

SVAR PÅ UNDERSØGELSE
Giv din mening til kende her.

Pop up vaccinationstilbud hos DEKRA i Vejen øst.

Det er nu muligt for dine medarbejdere at blive vaccineret med første eller andet stik af Pfizer-BioNTech vaccinen uden tidsbestilling i tidsrummet 11.00-14.00 på virksomheden Dekra, Arnfredsvej 8, 6600 Vejen.

Der vil være sat skilte op hos Dekra, så man kan finde lokalet. 
 
TIDSPUNKT
Vejen Kommune og Vaccinationscenteret i Esbjerg tilbyder Covid-19 vaccination d. 27. september uden tidsbestilling i tidsrummet 11:00-14:00.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

12 anbefalinger for god ejerledelse.

Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde mellem forskere, rådgivere og ejerledere. De er lavet i tjeklisteform, så du kan holde øje med dine fremskridt og genbesøge dem løbende – for at du tager dem til dig og bruger dem aktivt. 

Du finder en af de 12 anbefalinger her:
Sørg for, at ledelsesstrukturen (eks. direktion, advisory board/bestyrelse) er på plads og besæt pladserne i overensstemmelse med virksomhedens kurs.
 
Hav modet til at inddrage andre i beslutninger, og aftal roller, ansvar og mødestruktur. 
 
DE 12 ANBEFALINGER
Du finder dem lige her.
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 24. september kl. 09:00-09:30
Tilmelding er nødvendig.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 30. september 2021 kl. 15:00 - 17:00
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 30. september 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Tilmelding er nødvendig.
Overblik over likviditet efter Covid-19
Torsdag 28. oktober 2021 kl. 08:00 til 10:00
Tilmelding er nødvendig.
SDU: Praktik- og Projektdag på Det Tekniske Fakultet
Tirsdag 2. november 2021 kl. 12:00-15:30. 
Tilmelding er nødvendig.
Industriens Dag 2021
Onsdag 3. november 2021 kl. 09:00-16:00. 
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 9. november 2021 kl. 19:00-21:30. 
Tilmelding er nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet