Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Nominerede til UdviklingVejens Erhvervspris

Det stærke felt af nominerede virksomheder til UdviklingVejens Erhvervspris 2021: Frank i Rødding, Murerfirmaet Axel Poulsen A/S og Solar Danmark A/S blev hyldet, modtog bomster og diplomer ved Genstartsfesten. Fotokilde: UdviklingVejen.

Frank i Rødding, Murerfirmaet Axel Poulsen A/S og Solar Danmark A/S var de 3 nominerede virksomheder til UdviklingVejens Erhvervspris 2021.

De 3 nominerede virksomheder har mange lighedspunkter. F.eks. er bæredygtig ansvarlighed og digital udvikling strategiske fokuspunkter hos både Frank i Rødding, Murerfirmaet Axel Poulsen A/S og Solar Danmark A/S.
 
Murerfirmaet Axel Poulsen A/S løb med prisen og blev, sammen de 2 andre nominerede virksomheder, hyldet af alle de mange deltagere ved Genstartsfesten.
 
Du kan læse den fulde nomineringstekst af Murerfirmaet Axel Poulsen A/S længere nede i dette nyhedsbrev.

Årets Iværksættervirksomhed 2021

Vigsø, VODA og Weldingdroid var de tre nominerede virksomheder til UdviklingVejens pris som Årets Iværksættervirksomhed 2021. Fotokilde: UdviklingVejen.

VODA fik UdviklingVejens pris som Årets Iværksættervirksomhed 2021 ved Genstartsfesten på Hovborg Kro.

18 virkomheder blev indstillet til prisen. Nomineringsgruppen bestående af sidste års 3 nominerede pegede på 3 virksomheder, som indgik i afstemningen ved Genstartsfesten 18. august.

Vigsø, VODA og Weldingdroid var de tre nominerede virksomheder til UdviklingVejens pris som Årets Iværksættervirksomhed 2021.

Årets Unge Leder 2021

De tre nominerede unge ledere til prisen som Årets Unge Leder: Sara Thomsen Skødt fra Danske Bank, Kasper Eugen fra Solar Danmark A/S og Michael Christensen fra Davidsen blev hyldet, modtog diplom og blomster ved Genstartsfesten. Fotokilde: UdviklingVejen.

Kasper Eugen Hansen, Vice President BI/Big Data, Solar Danmark A/S, fik prisen som Årets Unge Leder 2021.

De tre nominerede unge ledere til prisen som Årets Unge Leder var Sara Thomsen Skødt fra Danske Bank, Michael Christensen fra Davidsen og Kasper Eugen fra Solar.
 
For at inspirere hinanden til - og anerkende god ledelse - opfordrede UdviklingVejen virksomheder til at komme med forslag til, hvem der kunne være Årets Unge Leder i Vejen Kommune 2021.

Årets Nytænker 2021

Flex1One, SR-Gruppen A/S og Vin For Dig var de tre nominerede virksomheder til prisen som Årets Nytænker 2021. Fotokilde: UdviklingVejen.

Virksomheden SR-Gruppen A/S fik prisen som Årets Nytænker 2021.

18 virksomheder blev indstillet til prisen. Nomineringsgruppen bestående af sidste års 3 nominerede pegede på 3 virksomheder, som indgik i afstemningen ved Genstartsfesten.

Vin For Dig, SR-Gruppen A/S og Flex1One var de tre nominerede virksomheder.

Vinder af UdviklingVejens Erhvervspris 2021

Pernille Skov-Poulsen, direktør ved Axel Poulsen A/S og Maja Brøchner Kristensen, økonomichef ved Axel Poulsen A/S modtog hyldest, diplom og blomster da de modtog UdviklingVejens Erhvervspris 2021. Fotokilde: UdviklingVejen.

UdviklingVejens Erhvervspris 2021 gik til Murerfirmaet Axel Poulsen A/S.

Murerfirmaet Axel Poulsen A/S fra Vejen er i dag et af Danmarks største murerfirmaer, og er fokuseret primært på facademure- og flisearbejde. Der er ansat 110 murere, hvoraf 10 er lærlinge, og 7 sidder på kontoret og arbejder med beregning, løn og projektsalg.

De seneste år har Murerfirmaet Axel Poulsen opnået imponerende resultater. Omsætningen er steget fra 86 til 125 mil. kr. fra 2018-2020. Resultaterne ses også tydeligt på bundlinjen, der er er gået 2,3 til 11,8 mil. kr.

Ved at dykke ned i Murerfirmaet Axel Poulsens forretningsplan er der flere punkter, der er medvirkende til de flotte resultater:

1. Fokus på relationssalg og renommé som giver grundlag for vækst i det stigende marked
2. Opnåelse af konkurrenceevne gennem specialisering
3. Øget bevidsthed om, hvordan man ønsker at lede medarbejdere på distancen
4. Fokus på digitalisering
5. Plan for generationsskifte

Murerfirmaet Axel Poulsens årelange gode renommé, og den strategiske beslutning om at arbejde som underleverandører til hoved- og totalentreprenørerne med specialisering inden for facademure- og flisearbejde, er den primære baggrund for det flotte resultat.

Kunderne har hidtil primært været i Midt- og Sydjylland, hvor relationerne til kunderne gør, at forespørgslerne kommer af sig selv. Med den valgte specialisering kombineret med godt håndværk i høj kvalitet og leveret til den aftalte tid, er det lykkedes Axel Poulsen at blive markedsledende i sit marked.

Med det store antal medarbejdere på mange byggepladser har Murerfirmaet Axel Poulsen fokus på, at de enkelte sjak af murere selv påtager sig ansvaret for byggepladsens fremdrift ved f.eks. selv at bestille materialer, der er ved at slippe op. Opgaverne har en ensartethed og kræver derfor mindre styring, når murerne arbejder med frihed under ansvar. På den måde sparer Murerfirmaet Axel Poulsen byggeledernes transporttid og timer. Mange af de ansatte murere ved Axel Poulsen har været i firmaet i flere år og kender kravene til kvalitet og tempo, så murerarbejdet i sidste ende giver overskud på bundlinjen. Denne tilgang gør, at byggelederne kan fokusere med enkelte dage på byggepladserne, hvor deres ekspertise benyttes, og murerarbejdet kvalitetssikres.

Ledelsen, byggelederne og de forskellige sjak af murere ved Murerfirmaet Axel Poulsen arbejder i en lærende kultur, hvor åbenhed og ærlighed er alt afgørende. Både succes og fejl skal videndeles, for i sidste ende er begge modpoler med til at skabe en stærkere virksomhed, der er i stand til at vækste fra år til år.
Hver måned holdes der møde, hvor både bestyrelsesformanden, ledelse, økonomi og byggeledere deltager. De månedlige møder prioriteres meget højt, og her gives sparring på optimering af drift samt læring.

Der er også her en forventning om, at såvel succes som fejl deles, samtidig gør møderne det muligt at holde styr på projekterne og at ændre retning, hvis et projekt ser ud til at tage længere tid end beregnet, kræver flere ressourcer eller på anden måde trækker i en forkert retning.

De seneste år har der fra ledelsens side været fokus på digitalisering. Murerfaget har ikke stor tradition for digitalisering. Men administrationen har fået automatiseret timeopgørelser fra murerne, og der arbejdes løbende med at automatisere i hele firmaet bl.a. via programmet Ajour til kvalitetssikring, der anvendes af både byggeledere og murere samt senest Bluebeam Revu, der anvendes til mængdeudtagning på kontoret.
 
Murerfirmaet Axel Poulsen A/S blev etableret for mere end 60 år siden af murermester Axel Poulsen. I 1977 kom sønnerne Gunnar og Flemming Poulsen med i Murerfirmaet og overtog det som anden generation i 1983. Gunnar Poulsen var med frem til 2002, hvor han gik på efterløn. I 2010 blev Flemming Poulsens datter Pernille Skov-Poulsen ansat i firmaet, og Pernille indgår i dag i ledelsen og ejer 80 % af virksomheden.

Flemming Poulsen bruger i dag næsten al sin arbejdstid på tilbud og salg. Pernille Skov-Poulsens funktion er som ingeniør og byggeleder. Endelig er der en HR & lønansvarlig, der står for alt omkring de ansatte. Der er byggelederne, der står for alt på byggesagerne under udførsel fra start til slut. Og så er der økonomichefen, der strukturerer virksomheden, så der bliver større gennemsigtighed på hvor og hvordan pengene tjenes.

Pernille Skov-Poulsen forsætter generationsskiftet - gerne med endnu større fokus på at deltage i arbejdet med tilbud og prissætning - og sammen med økonomichefen at fortsætte struktureringen af virksomheden, så væksten er kontrolleret og med bevidsthed om, hvordan bundlinjen følger væksten.

"Vi er stolte over, at Murerfirmaet Axel Poulsen i så mange år har bidraget positivt ved at sætte Vejen Kommune på Danmarkskortet", siger UdviklingsVejen og fortsætter:.
 
"I fremtiden er der interesse og potentiale for at skabe erfaring med projekter på Sjælland, som vi glæder os til at følge med i udviklingen af".
 
 

Billeder fra Genstartsfesten

90 virksomhedsledere deltog ved Genstartsfesten på Hovborg Kro i uge 33.

Billeder fra Genstartsfesten kan ses ved at følge dette link.

Klima, grøn omstilling og bæredygtighed

Fotokilde: Vejen Kommune.

Vejen Kommune og UdviklingVejen holder et Inspirationsmøde om klima, grøn omstilling og bæredygtighed.

Alle virksomheder står overfor en opgave i forhold til grøn omstilling. Vi skal blandt andet gå fra de traditionelle fossile energikilder til bæredygtig og vedvarende energiproduktion, transport, bæredygtig produktion samt forbrug og ikke mindst tilpasning til klimaforandringer.

Derfor inviteres en bred gruppe af aktører på tværs af undervisning, erhverv, civilsamfund og kommune til at diskutere og inspirere hinanden til, hvordan vi sammen bidrager til, at Vejen Kommune kommer i mål med den grønne omstilling.

På mødet er der oplæg fra Solar Danmark A/S og Jysk Landbrug om, hvordan de arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling. Derudover vil Naturli’ Foods, Vejen Business College og Vejen Kommune i den røde stol, for at stille skarpt på, hvordan vi kan være med til at påvirke den samlede indsats.
Dagen er tænkt som inspiration og baggrund for en efterfølgende fælles drøftelse af, hvordan vi alle kan bidrage til det kommende klimaarbejde.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 8. september 2021 kl. 14:00-17:00 hos Solar Danmark A/S, Industrivej Vest 43, 6600 Vejen.

TILMELDING
Senest 1. september 2021 på www.vejen.dk/klimaplan efter først-til-mølle princippet - der er plads til 100 deltagere og de første 50 er allerede optaget. Vi glæder os til at se dig!

Fredagsnetværk i UdviklingsParken

UdviklingVejens medlemmer Verner Holm, Christian Skovfoged og Søren Bøgedal. Fotokilde: UdviklingVejen.

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag i UdviklingsParken kl. 9.00.

Har du en enkeltmandsvirksomhed og er du medlem af UdviklingVejen, så er du mere end velkommen til at deltage.
 
Fredagsnetværket er en god mulighed for at udvide dit netværk. Det eneste du skal gøre, inden du møder op, er at tilmelde dig på forhånd. Max antal deltagere er 6 personer.
TIDSPUNKT
Hver fredag kl. 9:00 – 9:30.

Tilmelding er nødvendig senest torsdag dagen før kl. 10:00.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig ved at trykke her.
 

Til virksomhedsejer og virksomhed

Vejen Kommune: Vaccination uden tidsbestilling i Troldesalen i Vejen.

Har du medarbejdere, der endnu ikke blevet vaccineret, og gerne vil vaccineres, er det nu muligt uden tidsbestilling.

Det er muligt at blive blive vaccineret med vaccinen fra Pfizer BioNtech uden tidsbestilling i Troldesalen i tidsrummet kl. 9 – 14 på følgende dage:
 
TIDSPUNKT
Fredag 27.08.2021
Lørdag 28.08.2021
Søndag 29.08.2021
Torsdag 02.09.2021
Fredag 10.09.2021
Lørdag 11.09.2021
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 
 

MADE: Produktion Demonstrationsprojekt.

Formålet med MADE Produktion Demonstrationsprojekt er at hjælpe SMV’er i gang med at bruge nye produktivitetsfremmende teknologier og styringsværktøjer og dermed skabe vilkårene for vækst i din virksomhed. 
 
Projekterne skal være bygget op omkring den ansøgende virksomheds ideer til løsning. 
 
INDHOLD
Bæredygtige forretningsmodeller
Design af værdikæder
Optimering af værdikæder
Agile produktionssystemer
Bæredygtig opskalering 
Digitalt styrket arbejdsstyrke
 
TIDSPUNKT
Onsdag 1. sep. 2021.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 
 

Trekantomraadets Festuge: Virksomheder i Vejen Kommune kan få gratis koncert.

Vil du have en gratis minikoncert på din virksomhed? ”Den internationale trio” tilbyder at besøge 4- 5 virksomheder i Vejen kommune. 
 
”Den internationale trio” består af Klaver (Mats Rudklint, Sverige). Cello (Stine Staub Olesen, Danmark), Violin (Taras Strakhotskyy, Ukraine) - alle professionelle musikere og lærere på Vejen Musikskole.

Trioen vil gerne besøge 4- 5 firmaer i Vejen kommune med små klassiske koncerter af varighed (eksempelvis 20-30 min.) og tidspunkter ifølge individuelle aftaler. Musikken vil give medarbejderne en berigende musikalsk oplevelse i en ofte travl hverdag.
 
Tilmeldingen foregår efter først til mølle med deadline fredag 27. august kl. 12.00 her.
 
TIDSPUNKT
fredag 3. september i tidsrummet kl. 10:00 -15:30.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.

UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.

31. august holder UdviklingVejen informationsmøde - for dig med iværksætterdrømme, og for dig der allerede har startet egen virksomhed.

Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig. Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.
  
INDHOLD
Mødet er åbent for dig, der enten overvejer at starte egen virksomhed eller som måske er i gang, men savner information om de basale ting, som du skal være opmærksom på, når du starter som selvstændig.
 
Du har mulighed for at stille spørgsmål under Informationsmødet.
 
TIDSPUNKT
Tirsdag 31. august 2021 kl. 19:00 til 21:30 
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk i UdviklingsParken
Fredag 28. august kl. 09:00-09:30
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 31. august kl. 19:00-21:30
Tilmelding er nødvendig.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 2. september 2021 kl. 15:00 - 17:00
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 2. september 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Tilmelding er nødvendig.
SDU: Business Lunch
Torsdag 30. september kl. 09:00-12:00
Tilmelding er nødvendig.
Praktik- og Karrieretræf
Torsdag 30. september kl. 12:45-16:00.
Tilmelding er nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet