Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Nominerede til Erhvervsprisen 2021

Frank i Rødding, Axel Poulsen og Solar er de tre nominerede til UdviklingVejens Erhvervspris 2021.

For at blive indstillet til erhvervprisen skal virksomheden være: 

Økonomisk solid.
Have opnået ekstraordinære resultater enten økonomiske, vidensmæssige, markedsmæssige eller produktmæssige.
Bidrage til fællesskabet i UdviklingVejens medlemskreds.

25 lokale virksomheder blev i foråret indstillet til UdviklingVejens Erhvervspris, og du kan se alle de indstillede her.
 
Ud af de 25 indstillede virksomheder har UdviklingVejens forretningsudvalg valgt de 3 nominerede virksomheder til UdvilingVejens Erhvervspris 2021.
UdviklingVejens repræsentantskab vælger den endelige vinder, og prismodtageren offentliggøres ved UdviklingVejens Genstartsfest 18. august 2021 på Hovborg Kro.
 
 

Nominerede til Årets Unge Ledere 2021

Det er nu besluttet hvem af de indstillede, der er nominerede til prisen som Årets Unge Leder 2021.

UdviklingVejens pris som Årets Unge Leder er skabt for at anerkende de gode ledere, der har bidraget til virksomhederne i Vejen Kommunes positive udvikling.
 
DE 3 NOMINEREDE 
Sara Thomsen Skødt, Souschef Danske Bank Vejen, er indstillet af direktør Ferdinand Jepsen fra Danske Bank i Vejen.
 
Detailchef Michael Christensen, Davidsens Tømmerhandel A/S, Vejen, er indstillet til Årets Unge Leder 2021. Indstillingen er foreslået af HR-afdelingen ved Davidsens Tømmerhandel A/S og trælastdirektør Søren Damm.
 
Kasper Eugen Hansen, Vice President Big Data hos Solar, er indstillet til prisen af Kaspers leder, Michael Jeppesen CFO samt HR-afdelingen.
Deltagerne ved UdviklingVejens Genstartsfest vælger den endelige vinder af prisen som Årets Unge Leder ved Genstartsarrangementet18. august 2021 på Hovborg Kro.
 
 

Genstarts-arrangement partnere 2021

Stort tak til de tre partnere ved UdviklingVejens Genstarts-arrangementet 18. august på Hovborg Kro.

De tre virksomheder der er partnere ved Genstarts-arrangementet 2021 er Davidsen, Jyske Bank og Penta Advokater.
 
Partnerne har blandt andet været med til at finansiere indlægsholdere under Genstarts-arrangementet.

Du kan stadig nå at tilmelde dig festen

Over 70 har allerede tilmeldt sig UdviklingVejens Genstartsfest på Hovborg Kro.

Vil du udvide dit erhvervsnetværk, så er Genstartsfesten et godt sted for dig.

I løbet af genstartsfesten kårer og uddeler vi UdviklingVejens Erhvervspris 2021, Årets Unge Leder, Årets Iværksætter og Årets Nytænker.

Philipp Schröder, professor i økonomi på Aarhus Universitet, giver i løbet af aftenen sit bud på, hvordan dansk erhvervsliv skal spille sammen med det øvrige Europa for en optimal genstart.
TIDSPUNKT
Onsdag 18. august kl. 17:00-22:00.

STED
Hovborg Kro.

TILMELDING
Du kan stadig nå at tilmelde dig "Vejen til genstart" her.
 
 

Kartoffeløl-premiere

Ved Vejen Kartoffelfestival i Hovborg har Hyldals Bryghus i Bække og køkkenchefen Henrik Stoustrup på Hovborg Kro samarbejdet om årets ”ølopskrift”. Fotokilde: Hovborg Kro.

Årets kartoffeløl lanceres på Hovborg Kro.

Til dette års Vejen Kartoffelfestival i Hovborg har Hyldals Bryghus i Bække og køkkenchefen Henrik Stoustrup på Hovborg Kro samarbejdet om årets ”opskrift”. Bæredygtighedshistorien bag dette års bryg afsløres ikke her, det skal du nemlig opleve på selve ølsmagningen, hvor kartoffeløllen 2021 bliver lanceret. Det sker på Hovborg Kro torsdag den 19. august kl. 18.30.
 
BESTILLING AF PLADSER
Der skal bestilles pladser i forvejen på info@hovborgkro.dk . Der er også smagning af andre øl fra bryghuset. Til ølsmagningen serveres en kartoffelanretning, der vil være afstemt med øllene, så du får en helhedsoplevelse.
Ølsmagningen er en del af Vejen Kartoffelfestival i Hovborg – en af områdets større fødevareevents. Festivallen indledes med fødevarekonference om onsdagen, følges op af lokale arrangementer i Hovborg fredag og special kartoffelmenu i Herregårdskælderen også fredag aften og lørdag er der gang i festivalpladsen i Hovborg med foredrag, smagsprøver og alskens kartoffel-relaterede aktiviteter.
 
PROGRAM
Se hele programmet her.
 

Mangfoldig kartoffelsmag

Preben Madsen i Herregårdskælderen har kreeret særlig kartoffelmenu i forbindelse med Vejen Kartoffelfestival i Hovborg. Arrangementet starter hos lokal producent og fuldendes i selve restauranten. Fotokilde: Herregårdskælderen.

Herregårdskælderen byder ind til temaaften om kartofler som en del af Vejen Kartoffelfestival i Hovborg.

En centralt budskab i kartoffelfestivallen er, at kartofler kan mange ting på et middagsbord – og at der er en kartoffelsort til enhver madudfordring.
 
Vil du opleve, hvordan mange forskellige kartoffelsorter ender på en tallerken fra Prebens køkken, så skal du melde dig til Herregårdskælderens temaaften med kartoffelretter. Arrangementet starter ved en lokal avler tæt på Sønderskov og fortsætter i restauranten.
Vi lavede en kartoffelmenu sidste år i oktober sammen med museet, og i år har vi så flyttet dagen til samtidig med kartoffelfestivallen” siger Preben Madsen, der driver restauranten i Sønderskovs kælder.

Det er nødvendigt at melde til, så tjek dette link.
 
PROGRAM
Se hele programmet for Vejen Kartoffelfestival i Hovborg her.
 

Til virksomhedsejer og virksomhed

Industriens Dag: Reservér d. 3. november 2021.

Industriens Dag sætter fuldt fokus på industrien i Trekantområdet og inviterer til en dag fuld af oplæg, viden, debat og netværk. Industriens Dag giver dig konkret og brugbar viden og en masse inspiration til at udvikle din virksomhed.

INDHOLD
Øg innovationskraften i samarbejde med andre
Automatiseringen af din produktion
Grøn omstilling og bæredygtig produktion
Kompetenceudvikling
Virksomheders inspirerende historier
 
TIDSPUNKT
Onsdag 3. november 2021 kl. 09:00-16:00, Messe Center – Fredericia.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 

Vækstugen: Vækstfonden besøger hele Danmark.

Vækstfonden tager på tur i hele Danmark. Turen går forbi Randers, Kolding, Ringsted og Lyngby.
 
Turen skal samle virksomheder, finansieringspartnere og samarbejdspartnere til dialog om, hvordan vi sammen kan fremme grøn vækst i hele landet i lyset af Covid-19.
 
INDHOLD
Programmet består af en række oplæg og debatter med inspirationstalere og kendte lokale erhvervsfolk, som i den grad er lykkedes med deres virksomhed og den grønne omstilling. 
 
TIDSPUNKT
Torsdag 2. september 2021, Comwell Kolding
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.
 
 
 

Kommende arrangementer

Erhvervs- og folkemøde i forbindelse med Kartoffelfestival i Hovborg
Onsdag 18. august kl. 14:30-17:00
Tilmelding er nødvendig.
Vejen Kartoffelfestival i Hovborg
Festivalen er fra 18.-21. august 2021.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Vejen til genstart
Onsdag 18. august kl. 17:00-22:00
Tilmelding er nødvendig.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 2. september 2021 kl. 15:00 - 17:00
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 2. september 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Tilmelding er nødvendig.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 31. august kl. 19:00-21:30
Tilmelding er nødvendig.
SDU: Business Lunch
Torsdag 30. september kl. 09:00-12:00
Tilmelding er nødvendig.
Praktik. og Karrieretræf
Torsdag 30. september kl. 12:45-16:00.
Tilmelding er nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet