Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Bedste hotel for forretningsrejsende

Hele holdet på Hotel Hovborg Kro ved prisoverrækkelsen i sidste uge. Fotokilde: Small Danish Hotels/Claus Haagensen.

Hotel Hovborg Kro er kåret som årets bedste hotel for forretningsrejsende i 2021. Gæsterne giver store roser for det personlige værtsskab, stemningen og beliggenheden.

Hovborg Kro blev årets stemmesluger i kategorien Årets business hotel i Danmark. Gæsterne hos hotelkæden Small Danish Hotels, som Hotel Hovborg Kro er medlem af, fremhæver de super dygtige medarbejdere, tjekkede mødefaciliteter, placeringen i skøn natur og ikke mindst den helt særlige måde, hvorpå det familiedrevne sted får gæsterne til at føle sig hjemme.

Vi er meget stolte over, at gæsterne stemmer os ind på en førsteplads som Årets business hotel. Det er en stor cadeau til vores kerne af medarbejdere, både dem som er i første linje til gæsterne i receptionen og restauranten, men sandelig også til vores dygtige kokke, rengøringsengle og alle, som er med til at skabe atmosfæren på hos os”, siger kromand Jørgen Jørgensen fra Hotel Hovborg Kro.

På hotellet gør vi en dyd ud af at skabe nogle særdeles professionelle og meget hyggelige rammer for vores gæster, og vi håber også, at de mange virksomheder i Vejen Kommune finder vej til os, når der skal holdes møder ude af huset”, inviterer Jørgen Jørgensen.
Teamet bag Hovborg Kro sætter barren højt for god gæsteservice, og formår at møde gæsterne, så de altid føler sig set og hørt. Der er tid til en ekstra sludder, og gæsterne føler sig hjemme. Det lyder måske enkelt, men det kræver, at man er oppe i højeste servicegear hele tiden.

FORBRUGERPRIS
Årets business hotel udpeges hvert år i forbindelse med Small Danish Hotels’ generalforsamling. Vinderne udnævnes på baggrund af gæstevurderinger fra kroer, hoteller, slotte og herregårde i landets største hotelkæde. Det betyder, at Årets business hotel er en forbrugerpris. Forretningsgæsterne tager i besvarelserne blandt andet stilling til anbefalelsesværdighed og tilfredshed, og her udmærker Hotel Hovborg Kro sig ved en skyhøj tilfredshedsscore, når det kommer til møde- og konferencefaciliteter, rigtig god forplejning og ikke mindst medarbejdere, som har styr på alt fra A-Z.
 
FAKTA
Small Danish Hotels tilbyder unikt dansk gæstgiveri på kongelige privilegerede kroer, eventyrlige oplevelser i historiske og naturskønne omgivelser på slotte og herregårde, trendy boutique- og cityhoteller samt klassiske hoteller ved land, vand og by landet over.

Sæt kryds i kalenderen 18. august 2021

Billedet er fra genforeningsfesten 2020. I år er temaet Vejen til genstart, og vi glæder os til at se mange af jer igen i år. Fotokilde: UdviklingVejen.

UdviklingVejen holder Vejen til genstart 18. august kl. 17:00-22:00 på Hovborg Kro.

Philipp Schröder, professor i økonomi på Aarhus Universitet, giver i løbet af aftenen sit bud på, hvordan dansk erhvervsliv skal spille sammen med det øvrige Europa for en optimal genstart. Som en del af oplægget vil Philipp Schröder også komme ind på det tyske valg, og hvordan valget vil påvirke dansk erhvervsliv.
 
Philip Schröder er med i regeringens økonomiske ekspertgruppe til vurdering af Corona-krisens økonomiske konsekvenser for virksomhederne og dansk økonomi.
Vi skal også kåre og uddele UdviklingVejens Erhvervspris 2021, Årets Unge Leder, Årets Iværksætter og Årets Nytænker.
 
Nærmere oplysninger om Vejen til genstart vil løbende tilgå på UdviklingVejens forskellige platforme henover sommeren.
 
Du kan godt allerede nu begynde at glæde dig.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde dig Vejen til genstart ved at følge linket her.

Kompetenceløft med finansiering

Dansk Fødevareakademi har hjulpet Restaurant Fratelli med at finde de rigtige uddannelser og finansieringen heraf. Fotokilde: Fratelli A/S

Dansk Fødevareakademi har hjulpet den italienske restaurant med finansiering af uddannelse. Grobund for vækst.

Jakob Steensgaard Jensen, Restaurant Fratelli elsker at skabe netværk, og lige præcis gennem sit meget brede netværk, kom han i kontakt med leder af Dansk Fødevareakademi, Chalotte Tryk.
 
"Chalotte Tryk er en stor ressource og sparringspartner, når jeg arbejder med udvikling af Ristorante Fratelli", fortæller Jakob Stensgaard Jensen. 

I løbet af foråret er Jakob startet på uddannelsen til Food Architect med tilskud gennem Dansk Fødevareakademi.
Går du også og pusler med tankerne om at kompetenceudvikle dig og/eller dine medarbejdere, men kan du ikke rigtig komme i gang?
 
Chalotte Tryk er klar til at vejlede dig i, hvordan Dansk Fødevareakademi kan finansiere kompetenceudviklingen.

KONTAKT
Chalotte Tryk
E-mail: ct@dkfa.dk
Mobil: 5183 2404
SKYPE live:ct_960 

Informationsmøde for iværksættere

UdviklingVejen holdt i går aftes Informationsmøde for iværksættere.

Iværksættere i Vejen Kommune kan tilmelde sig informationsmøderne, for at få svar på konkrete spørgsmål i forbindelse med opstart af egen virksomhed.
 
På Informationsmødet i går aftes fik deltagerne informationer og værktøjer omkring alle de ting, de skal tænke på, når de potentielt skal drive egen virksomhed.

Blandt andet fik de en gennemgang af modellen Business Model Canvas, som er en måde at bygge sin forretningsplan op på, og blive præcis på den værdi, som virksomheden skal tilbyde kunderne.

Deltagerne fik også en introduktion til den brede palette af tilbud for rådgivning og hjælp, der at findes for iværksættere ved UdviklingVejen.
F.eks. UdviklingVejens tilbud ErhvervsVagten, hvor lokale virksomheder og iværksættere kan få gratis rådgivning af advokater, revisorer og UdviklingVejen hver torsdag mellem 15.00 - 17.00.
 
UdviklingVejen holder Informationsmødet for iværksættere 4 gange hvert år. 
 
Informationsmøderne for iværksættere plejer, når der ikke er Covid-19, at blive holdt i UdviklingsParkens lokaler på Sdr. Tingvej 10 i Rødding.

MERE OM
Læs mere om de kommende Informationsmøder for iværksættere her.

90.000 kr. til bæredygtig forretningsudvikling

Jydsk Handi Service er en af de små og mellemstore virksomheder, der gennem Grøn Cirkulær Omstilling har fået udarbejdet en ny strategi med afsæt i verdensmålene. Indsatsområder og kommunikationen er guidet af verdensmålene, og bidrager til at reducere klima- og ressourcebelastning. Fotokilde: Jydsk Handi Service.

Du kan søge om at få 90.000 kr. til et rådgivningsforløb gennem Erhvervshus Syds GCO-forløb: Grøn Cirkulær Omstilling.

Gennem Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) har Jydsk Handi Service fået hjælp til at kigge nærmere på deres ressourceforbrug og fået lagt en langsigtet plan, der både skal mindske klimaaftryk og skabe vækst i virksomheden. Ved at genanvende og reparere handicapudstyr og sliddele har Jydsk Handi Service indtaget en helt ny grøn position på markedet.

Tidligere smed kunderne produkterne ud ved endt brug. Der var derfor en stor mulighed i at udvikle en ny forretningsmodel, der udnytter ressourcernes fulde potentiale. Den nye forretningsmodel giver os samtidigt en unik grøn position på markedet”, fortæller Kim Jensen, direktør i Jydsk Handi Service.

HVAD FÅR DIN VIRKSOMHED
• Konkret cirkulær plan
• Udvikling nye forretningsmæssige potentialer
• Konkurrencemæssige fordele
• Forberedelse til fremtidens øgede krav 
• Rådgivning ressourceanvendelse
• Evt. tilskud til implementering
HVAD KRÆVER DET
• Virksomheden investerer sin tid
• Ledelsens mod at udvikle cirkulært
• Udfylde en ansøgning 

Går du også med tanker om at udvikle din virksomhed indenfor den grønne omstilling? Så er det nu du skal slå til.
 
Vi anbefaler, at du kontakter UdviklingVejens erhvervskonsulent Klaus Arnegaard, for at få sparring på dine tanker inden en eventuel ansøgningsproces.
 
KONTAKT
Klaus Arnegaard
Tlf. 2245 1531
Mail: ka@udviklingvejen.dk

LÆS MERE
Du kan læse mere om GCO-forløbet og hvordan du ansøger her.

 

Til virksomhedsejer og virksomhed

Seminar: Hvordan optimerer du leads og får flere konverteringer online?

Salgs -og marketingansvarlige har fokus på at generere nye leads. Men har du en strategi for det videre arbejde, så du får opkvalificeret dine leads og i sidste ende konverterer til kunder?
 
INDHOLD
Ann Glargaard Nielsen, Marketing Manager hos Belman: strategi for leadgenerering.

Kasper Roberts Jensen, Area Sales Manager hos Vela: kvalificering af leads og hvad det kræver af salg og forhandlere.

Birgit Ankjær, Group Marketing Manager hos Gatehouse Maritime: resultater og leads LinkedIn-kampagne.

TIDSPUNKT
Tirsdag 25. maj 2021 kl. 10:00-15:30.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.
 

Erhvervshus Syd: Amazon - hvad er dine muligheder?

Hvilke muligheder har man som virksomhed eller detailbutik for at skabe forretning på den globale markedsplads? Salg via Amazon er ikke en enten-eller strategi, men kan med rette ses som et supplement til de salgsplatforme, du benytter i dag.

Dette webinar har fokus på Amazons opstart i Sverige samt to virksomheders erfaringer med entré på Amazon i Tyskland og Sverige. 

INDHOLD
Lancering i Sverige 
Amazons forventning til fremtiden
Muligheder for danske virksomheder
Strategi virksomhedscases Amazon 
 
TIDSPUNKT
Onsdag 26. maj 2021 kl. 9:00-10:30.

LÆS MERE
Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.
 

Erhvervsstyrelsen: Lempeligere krav til omregistrering af IVS til ApS.

26. februar 2021 blev det lettere at omregistrere et iværksætterselskab (IVS) til et anpartsselskab (ApS). Samtidig er fristen for omregistrering blevet forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021.

Nu kan et IVS blive omregistreret til et ApS ved indbetaling af restkapitalen. Restkapitalen er differencen mellem selskabets registrerede selskabskapital og minimumskravet til ApS'ers selskabskapital på 40.000 kr. Det er ikke længere en betingelse for omregistreringen af selskabet, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand om, at kapitalen er til stede.

INDHOLD
Eksisterende IVS'er skal senest 15. oktober 2021 have truffet beslutning om omregistrering til ApS eller om opløsning af selskabet. De IVS'er, som ikke overholder denne frist, og som ikke er anmeldt til opløsning forinden, vil blive tvangsopløst.
 
TIDSPUNKT
Erhvervsstyrelsen sender besked om de ændrede regler til alle eksisterende IVS'ers digitale postkasse.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.

SMV:Digital åbner for ansøgninger 26. maj kl. 09:00

SMV:Digital er en pulje hvor SMV’er kan søge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning om automatisering, digitalisering og e-handel. 
 
Rådgivningen kan bestå af afdækning af potentialet for investering i ny digital teknologi og hjælp til at sikre en effektiv implementering af ny digital teknologi.

Denne pulje er på i alt 23,5 mio. kr., og heraf er 3,5 mio. kr. reserveret til projekter med en forventet grøn effekt. 

 
Ansøgningsprocessen er blevet justeret i forhold til tidligere. Der vil denne gang være åben for indsendelse af ansøgninger i 48 timer. 
 
INDHOLD
Der opfordres til at udarbejde en ansøgning på forhånd ved at benytte følgende skabeloner:

Skabelon ansøgning digital omstilling/e-handel
Skabelon ansøgninger grøn og digital omstilling
 
TIDSPUNKT
Puljen lukker kl. 09:00 d. 28. maj, hvorefter kvalificerede ansøgninger vil blive behandlet i tilfældig rækkefølge indtil puljen er tømt.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere her.

Kommende arrangementer

Hvordan optimerer du leads og får flere konverteringer online?
Tirsddag 25. maj 2021 kl. 10:00 - 15:30.
Tilmelding er nødvendig.
Amazon - hvad er dine muligheder?
Onsdag den 26. maj 2021 kl. 9-10:30
Tilmelding er nødvendig.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 27. maj 2021 kl. 15:00 - 17:00
Tilmelding er nødvendig.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 27. maj 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Tilmelding er nødvendig.
Vejen til genstart
Onsdag 18. august kl. 17:00-22:00
Tilmelding er nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet