|
|
|
|
|
|
|
Ledelse på gulvet hos Davidsen i Vejen
|
|
|
|
|
Søren Damm, der er 37 år og bor i Toftlund, har været trælastdirektør hos Davidsen i Vejen siden 1. juli 2020. Fotokilde: JV.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny trælastdirektør ved Davidsen i Vejen, Søren Damm, ønsker at medarbejderne føler, de er på bølgelængde med ham. Går foran med det gode eksempel.
|
|
|
|
Siden 2006 har Søren, der er uddannet tømrer og byggetekniker, været en del af Davidsen-koncernen i Toftlund og Tønder. Først som medarbejder, og i 2017 overtog Søren ledelsen ved Davidsen i Toftlund, hvor han har været indtil juli 2020.
For Søren Damm er god ledelse, det samme som at medarbejderne har en leder, de ved, hvor de har. Søren bruger sjældent sin dag inde på kontoret bag en lukket dør.
”Måske er det i kraft af min håndværksmæssige baggrund, det er i hvert fald naturligt for mig, at jeg giver en hånd med ude på gulvet. Hvis der er brug for en til at trampe i de store affalds-containere, så springer jeg hellere end gerne derop”, fortæller Søren, der synes, at han mærker de ansatte bedre og får en fornemmelse for medarbejderne, når de går og arbejder sammen ude i butikken eller på lageret”.
”Jeg vil rigtig gerne have, at mine medarbejdere ser mig som en del af deres team. Vi får en rigtig god fornemmelse for hinanden, når vi løser en arbejdsopgave sammen. Jeg er af den overbevisning, at den tillid vi oparbejder og går begge veje - kommer hele organisationen til gode”.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
”Vi er 34 fastansatte og 10-12 ungarbejdere. Dermed er det en større organisation, end der hvor jeg kommer fra. Derfor er her også en anden og længere kommandovej, som jeg har skullet tune mig ind på. Jeg har været vant til at kunne træffe nærmest alle beslutninger selv, det kan jeg ikke her, og det har krævet noget tid at vende sig til”, fortæller Søren Damm, der føler sig taget godt imod som ny leder i Vejen Kommune.
LOKAL FORANKRING
Søren Damm vil også arbejde for, at Davidsen bliver mere lokalt forankrede. F.eks. har Davidsen indgået en sponsoraftale med Vejen basketballklub. ”Davidsen i Vejen skal være en større del af bybilledet. Jeg vil gerne i dialog med både kunder og samarbejdspartnere, så jeg kan opbygge et lokalt netværk. Vi skal være hinandens ambassadører i Vejen Kommune og tale hinanden op”, slutter Søren med varme og vilje i stemmen.
VÆKSTSTRATEGI 2025 God ledelse er et fokuspunkt i Vækststrategi 2025. Ledelse med fokus på trivsel og kompetenceudvikling styrker og bidrager til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyt medlem er FGU Kolding & Vejen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Velkommen til FGU Kolding & Vejen, et uddannelsestilbud til unge under 25 år i Vejen og Kolding Kommune, der har brug for personlig eller social udvikling for at komme videre i uddannelse eller job.
|
|
|
|
Brian Vittrup er direktør ved FGU Kolding & Vejen, som er et samarbejde mellem Vejen og Kolding Kommune, der startede i 2019.
Siden start har Brian Vittrup stået i spidsen for at skabe den helt nye forberedende grunduddannelse. Det er ham, der skal skabe en ny institution med skoler i Kolding og Vejen – og samle medarbejderne fra de tidligere produktionsskoler, VUC m.m.
"Jeg har en ambitiøs tilgang til de unge. Vi skal forvente noget af dem, sætte rammer og stille krav – og så skal vi hjælpe dem med at finde og dyrke deres styrker, så de kan blive afklarede, om hvordan de bedst bliver klar til at komme videre på en ungdomsuddannelse eller i job. Jeg tager udgangspunkt i det, den enkelte kan", siger Brian Vittrup.
”Jeg arbejder for at sætte retningen for den forberedende grunduddannelse og samarbejdet mellem erhvervsliv, ungdomsuddannelser og de to kommuners unge i endnu højere grad end hidtil”, slutter Brian Vittrup, der ser frem til at møde UdviklingVejens netværk både ude i ”marken” og til de årlige arrangementer UdviklingVejen holder.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brian Vittrup er oprindelig uddannet lærer og kommer fra et job som Forstander på Design- & Idrætsefterskolen Skamling, hvor han har været leder i de sidste 10 år. Herudover har Brian tidligere arbejdet i autobranchen. Fotokilde: FGU Kolding & Vejen.
|
|
|
|
Privat bor Brian i Hejlsminde, er gift og har 3 børn. I fritiden er han på vandet og sejler.
FAKTA FGU Kolding & Vejen har en afdeling i Vejen Kommune beliggende på Dalgas Alle 5, og to afdelinger i Kolding Kommune.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
125 års udvikling hos K. Hansen Transport
|
|
|
|
|
K. Hansen har gennem fire generationer udviklet sig fra flytteforretning og møbeltransportør med hestevogne til godstransportvirksomhed og lagerhotel. Fotokilde: K. Hansen Transport.
|
|
|
|
|
|
|
|
Gennem fire generationer har K. Hansen udviklet sig fra flytteforretning med hestevogne til godstransport-virksomhed og lagerhotel.
|
|
|
|
125 år efter at virksomheden K. Hansen startede, er virksomheden i gang med en større udvidelse med opførelse af 7.000 m2 terminal, 920 m2 administration og 25.000 m2 udvendig plads. Udvidelsen forventes færdigbygget primo oktober, og derefter råder K. Hansen Transport A/S over et samlet bygningsareal på 60.000 m2.
”Behovet for at udvide med flere m2 til terminal (godshåndterings- og omlæsningsområde) har været undervejs i flere år. Vi har haft en positiv udvikling i godsmængderne, både qua vækst på bestående kunder, og jævn tilgang af nye kunder”, fortæller Jakob Wiborg Hansen, direktør og fjerde generation ved K. Hansen Transport.
|
|
|
|
|
|
”Med opførelsen af en ny og moderne terminalbygning får vi optimal plads, perfekt indretning og fortsatte udviklingsmuligheder. Samtidig frigør vi den nuværende terminal på 4.000 m2 til lagerhotel, hvor vi også mangler plads til fortsat udvikling”, slutter Jakob Wiborg Hansen.
125-års jubilæet skal fejres, og alle er inviteret. Det kommer til at ske på dagen, hvor ansatte og lastbiler lørdag 1. maj fra kl. 10-12 kører i optog igennem Vejens bymidte ført an af Vejen Garden.
LÆS MERE Læs her mere om 125-års jubilæet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Oplevelsen fremmer forståelsen
|
|
|
|
|
Fredag kunne ASAPack A/S på Park Allé i Vejen fejre rejsegilde på deres 2.000 m2 store hal. DitByggeri.dk har tegnet hallen, der skal indeholde faciliteter til både produktion og lager. Fotokilde: DitByggeri.dk.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forhåndsdialog og forventningsafstemning er kodeordene hos Vejen Kommunes byggesagsbehandlere.
|
|
|
|
For byggesagsbehandlerne i Vejen Kommune har der gennem længere tid været fokus på at få en god forhåndsdialog og ikke mindst forventningsafstemning, når de har fået henvendelser om og ansøgninger på byggesager.
Kort sagt handler det for byggesagsbehandlerne om at få en god snak med ansøgerne før byggeansøgningen indsendes.
"Den oplevelse, som ansøgerne får, når de taler med os som byggesagsbehandlere inden ansøgningspro-cessen går i gang, er guld værd for begge parter. Det giver en gensidig forståelse for projektet, og igen-nem dialog får vi reduceret misforståelser og får lagt en realistisk tidsplan", forklarer Christian Damm, ingeniør og byggesagsbehandler, Teknik & Miljø i Vejen Kommune.
Vejen Kommune har formået at flytte oplevelsen af en bureaukratisk byggesagsbehandling til en løsningsorienteret og positiv oplevelse. Teknik & Miljø har udarbejdet informationsmateriale på kommunens hjemmeside, der trin for trin beskriver processen.
|
|
|
|
|
|
Vejen Kommunes byggesagsbehandlere råder bygherrer til at komme i gang med byggeansøgningen i god tid inden man inviterer til første spadestik. Sammen med selve ansøgningen, skal der nemlig leveres en del forskellige tegninger og andet teknisk materiale, og ofte vil det være en god idé at tage en rådgiver med i processen. En af dem er René Magnussen, der er bygningskonstruktør og ejer af DitByggeri.dk. Han er som nystartet rådgiver glad for samarbejdet med Vejen Kommune:
"Den tilgang, som man mødes med, når man kontakter byggesagsbehandlerne i Vejen Kommune er løs-ningsorienteret, konstruktiv og seriøs, og det kan jeg bruge til noget, understreger René Magnussen. Der bliver set på muligheder i stedet for myndighedsbehandling, og det er noget af det, der skal til, når det går stærkt i byggebranchen", siger René Magnussen, DitByggeri.dk.
LÆS MERE
Du kan læse mere om Vejen Kommunes byggesagsbehandling her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Til virksomhedsejer og virksomhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
UdviklingVejen: Informationsmøde for iværksættere.
|
|
|
|
Informationsmødet giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre i dine overvejelser om et liv som selvstændig. Du får også en introduktion til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes for iværksættere.
Mødet er åbent for dig, der enten overvejer at starte egen virksomhed eller som måske er i gang, men savner information om de basale ting, som du skal være opmærksom på, når du starter som selvstændig. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under mødet.
TIDSPUNKT
Tirsdag 18. maj 2021 kl. 19:00 til 21:30
TILMELD
|
|
|
|
|
|
|
Force Technology: MADE udviklingsprojekt om genanvendelig emballage og produktionsudstyr.
|
|
|
|
Force Technology udbyder projektet i samarbejde med MADE, og det primære formål er at udvikle nye teknologiske løsninger og/eller samarbejdsformer, der kan fremme genanvendelse og genbrug af emballager, maskiner og udstyr.
Vil din virksomhed forbedre genanvendeligheden af: emballager, affald fra produktion af plastemner, sliddele fra produktionsudstyr eller produktionsudstyr, f.eks. ved genfremstilling, så er dette projekt noget for jer.
TIDSPUNKT
Projektet starter torsdag 1. juli og slutter 31. december 2021
TILMELD
Du kan finde ansøgningsdokument og læse mere her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Akademikernes A-kasse: Akademikerprisen 2021.
|
|
|
|
Akademikerprisen skal synliggøre de vækstmuligheder, der er i at ansætte akademikere. Akademikernes A-kasse uddeler prisen én gang om året.
Prisen går til en SMV'er, hvis anvendelse af akademisk arbejdskraft kan inspirere andre SMV'ere til at hyre akademikere. Det skal være en virksomhed, der med ansættelse af akademikere har skabt resultater.
Vindervirksomheden bliver udpeget af Akademikernes A-kasses hovedbestyrelse, og prisen overrækkes ved en prisuddelingsfest. Udover omtale i forbindelse med prisuddelingen, modtager vinderen af Akademikerprisen 50.000 kr. til medarbejderudvikling.
TIDSPUNKT
Indstil virksomheden senest den 14. maj 2021.
|
|
|
|
|
|
|
Erhvervshus Syd: Fra forretningsidé til forretningsmodel.
|
|
|
|
Fra forretningsidé til forretningsmodel er et online kompetence-træningskursus, for dig der ønsker at udvikle kritiske og nyttige færdigheder til at opbygge og udvikle din virksomhed.
INDHOLD
I løbet af dette kursus vil du blive fortrolig med de praktiske færdigheder, du har brug for for at komme godt i gang eller for at tage næste skridt.
Efter kurset har du en bedre forståelse af dine ressourcer og en klar idé om, hvordan du kan afbalancere din ambition og lidenskab i overensstemmelse hermed.
TIDSPUNKT
1. del starter 3. maj 2021 kl. 11:00-12:30.
TILMELDING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 6. maj 2021 kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 6. maj 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Altid ved tidsbestilling.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 18. maj 2021 kl. 19:00 - 21:30
Altid ved tidsbestilling.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?
|
|
|
Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|