Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Vejen-virksomhed tager grønt ansvar

K. Hansen Transport implementerer løbende bæredygtige tiltag, produkter og ydelser til forreningsmodellen. Fotokilde: K. Hansen Transport.

K. Hansen Transport A/S får lastbiler til at køre 15 % længere.

K. Hansen Transport implementerer løbende bæredygtige tiltag, produkter og ydelser for at sætte sit aftryk på en grønnere fremtid.

Ifølge Jakob Wiborg Hansen, direktør K. Hansen Transport, er det forholdsvis nemt at træffe en ledelsesmæssig beslutning om en mere bæredygtig forretningsmodel.
 
Som et eksempel nævner Jakob Wiborg Hansen, at de er gået fra, at medarbejderne benyttede engangsservice, til at alle har fået porcelænsservice og har skiftet al belysning til LED.

Det er mere udfordrende, når bæredygtige forandringer kræver kulturelle ændringer i organisationen.
 
Nogle af vores chauffører har mange års erfaring, så det at skulle ændre på gamle vaner, det tager tid”, uddyber Jakob, der ikke er i tvivl om, at K. Hansen Transports tradition for fornyelse hjælper ham med at omstille virksomhedens kultur.
 
Hver måned opgøres dieselforbruget pr. køretøj. Der sammenlignes pr. chauffør, pr. lastbilmærke, pr. rutetype mv. 
 
Chaufførerne coaches via eksterne og interne ressourcer, og via coachingen har de opnået at kunne køre en halv kilometer længere på literen. 
Jakob Wiborg Hansen fortæller, at K. Hansen Transport arbejder med at ændre virksomhedens kultur via en konkurrence blandt virksomhedens chauffører. Største forbedring i km/l giver en præmie. Fotokilde: K. Hansen Transport.
Fra 2013 til 2020 har vi øget fra i gennemsnit 2,9 km/l diesel til 3,4-3,5 km/l”, slutter Jakob Wiborg Hansen, der ikke er i tvivl om, at vejgodstransporten kan reducere CO2 udslippet, vel at mærke hvis regeringen også er villig til at følge op med vilkår og afgifter, der fremmer den grønne omstilling.
 
MERE OM
Læs mere på K.Hansen Transport.

Behov for bæredygtig nytænkning.

26. marts 2021 er dagen hvor organisationen ”Earth Overshoot Day” påpeger, at verdens ”års-ressourcer” ville være brugte, hvis alle lande forbrugte ressourcer som Danmark. Opgørelsesmetoden og tankegangen kan bestemt diskuteres i forhold til manglende indregning af effekten ved teknologiudvikling, men diskussionen synliggør behovet for nytænkning, og kundernes krav til bæredygtig omstilling bliver større og større.

Diskussionen påvirker også virksomhedernes konkurrenceevne. ”Det er godt at se, at lokale virksomheder som K. Hansen Transport tager ansvaret på sig. K. Hansen Transports måde at arbejde med reducering af omkostninger på, og samtidig tænke bæredygtighed ind i forretningsmodellen er inspirerende i forhold til, at vi kan kombinere grøn omstilling og styrket konkurrenceevne”, siger direktør ved UdviklingVejen, Ulrik Kragh.
 
Den 26. marts 2021 kaldes "Earth Overshoot Day" og bliver beregnet ud fra det økologiske fodaftryk af et land, der kaldes "nu-casting". 
 
LÆS MERE
Mere om ”Earth Overshoot Day” her https://www.overshootday.org/about/
KONTAKT
Har du brug for inspiration til bæredygtig omstilling af din virksomhed, kan du kontakte erhvervskonsulent Klaus Arnegaard på mail ka@udviklingvejen.dk eller på tlf 2245 1531.

Bech Webshops ApS er nyt medlem

Juliane Bech Sørensen, Bech Webshops er nyt UdviklingVejen-medlem. Bech Webshops producerer og sælger flagstænger. Fotokilde: Bech Webshops.

Velkommen til Juliane Bech Sørensen, Bechs Webshops som nyt UdviklingVejen-medlem.

Bech Webshops producerer og sælger flagstænger og har et bredt sortiment af træprodukter til hus- og haveprojekter i Danmark.

Juliane Bech startede Bech Webshops ApS i 2020, og i starten af 2021 flyttede hun sin virksomhed ind i nye lokaler i Gesten. De nye lokaler huser nu alle Flagstang.dk´s glasfiberflagstænger. Herudover kommer lokalerne i Gesten også til at rumme et mindre lager af træflagstænger. Alle flagstænger køres ud til kunderne fra Gesten.

Jeg har to forskellige ben i min forretning – flagstang.dk og hegn.as”, fortæller Juliane Bech Nielsen og uddyber:”På flagstang.dk kan vi tilbyde det meste, og er én ud af 2 virksomheder tilbage i Danmark, der kan producere træflagstænger. Her producerer, monterer, servicerer og reparerer vi også flagstænger. Dette foregår på savværket i mine forældres virksomhed Tiset Savværk”, siger Juliane og fortsætter:

Hegn.as arbejder vi med hegnsprodukter med primær fokus på hårdtræ og kernetræ hovedsagligt via salg til private”. 

Juliane Bech Nielsen har 1 montør, 1 sælger og en deltids lagerdame ansat foruden hende selv.

Det er vigtigt for Juliane at have en rummelig virksomhed, og føle hun gør en forskel. Derfor arbejder Juliane aktivt med valg af leverandører, så hun ikke importerer fra f.eks. Kina, da hun ikke ønsker at støtte diktatur.
Jeg har meldt mig ind i Udvikling Vejen, fordi jeg har brug for erfarne folk i mit netværk til at spare med. Derudover har jeg via medlemsskabet fået tilknyttet en mentor”, slutter Juliane Bech Sørensen, der altid har stort fokus på at støtte lokalt. Fotokilde: Bech Webshops.
SPINOFF
Bech Webshop er opstået via spinoff fra familievirksomheden Flagstang.dk.

Det hele startede, da Tiset Savværk A/S i Gram begyndte at producere træflagstænger til lokalbefolkningen. I 2010 opkøbte Per Bech virksomheden og omdøbte den til Flagstang.dk.

Juliane er Per Bechs datter, og ejer nu webshopdriften via Bech Webshops, mens Per står for savværksdriften.
 
 

Spinoff skal øge jobskabelse og innovation

UdviklingVejen arbejder sammen med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om at øge jobskabelse, innovation og etableringsrate i Vejen Kommune. Samarbejdet er døbt Spinoff projektet.

Projektet er udsprunget af Vækststrategi 2025 med fokusområde på et øget antallet af iværksættere og vækstiværksættere. Bech Webshops er et eksempel på en spinoff virksomhed.

Erhvervskonsulent ved UdviklingVejen, Ulrik Uhrskov er projektleder på det nye Spinoff projekt, og det er ham du vil møde, når han opsøger vækstvirksomheder med uforløste forretningsideer.

Har du eller din virksomhed uforløste forretningsidéer, der med en medarbejder eller iværksætter kan spindes ud som ny vækstvirksomhed, så vil jeg gerne i kontakt med dig, fordi jeg via Spinoff-projektet kan hjælpe dig med at komme videre”, siger erhvervskonsulent UdviklingVejen, Ulrik Uhrskov.
 
KONTAKT
Ulrik Uhrskov
Tlf. 23 26 50 62
Mail: uu@udviklingvejen.dk

Glad Zoo tester gæster

Glad Zoo i Lintrup åbner sæsonen efter vinterlukningen 28. marts. Kravet om en negativ Covid 19 test for gæster til udendørs attraktioner skal overholdes, og dette fordrer, at gæsterne planlægger deres besøg. Fotokilde: Jydske Vestkysten.

Glad Zoo tilbyder kviktest ved indgangen to dage i påsken.

Glad Zoo i Lintrup sæsonåbner som planlagt efter vinterhiet søndag den 28. marts.
 
Krav om negativ covid 19 test for gæster til udendørs attraktioner skal overholdes, og det fordrer, at gæsterne i højere grad planlægger deres besøg. ”En tur i zoo afhænger i høj grad af vejret, og lige nu skal vores gæster også tage hensyn til, om de har en negativ corona-test klar. Vi har sammen med Vejen Kommune fået udvirket, at en af Region Syddanmarks testbiler md kviktests kommer til Glad Zoo den 1. og 2. april, og dermed håber vi, at vi kan gøre det nemmere at besøge vores zoo,” siger Dennis Hein Jensen, der leder Glad Zoo.
Både dyrepasserelever og dyrene ser frem til at møde gæsterne igen. Glad Zoo er ejet af Glad Fonden, og den certificerede zoologiske have i Lintrup uddanner unge mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til at være jobklare. P.t. har man 17 uddannelsespladser.
 
MERE OM
Du kan se mere på www.gladzoo.dk
 
 

Til virksomhedsejer og virksomhed

Erhvervshus Sydjylland: Få et 360 graders innovationstjek.

På bare 2-3 timer kan vi tegne vi et øjebliksbillede af din virksomhed, du kan bruge i prioriteringen af fremtidige indsatser. Få et gratis og fortroligt innovationstjek.

Et innovationstjek er en lynhurtigt tjek, der kan give dig et 360 graders overblik over sundhedstilstanden i din virksomhed. Det består af i alt 60 spørgsmål, I skal svare på, men da processen er stramt styret, tager innovationstjekket blot 2-3 timer.

INDHOLD
Innovationskultur
Forretningsforståelse
Strategi
Struktur
Kapacitet og ressourcer
Innovationsprocesser

TIDSPUNKT
Innovationstjekket tilpasses lige dit behov og din hverdag.
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

IBA Event: Genfinansiering af din virksomhed.

På bagkanten af Covid-19 forventes, at flere virksomheder får brug for at tage en snak med deres bank om refinansiering af deres engagement.

Det er baggrunden for eventet ”Genfinansier din virksomhed”, som IBA Erhvervsakademi Kolding arrangerer i samarbejde med SmartLearning. Eventet er en del af projektet Genvækst. Det byder også på en række andre events som for eksempel ”Genvurdér dine salgskanaler” og ”Gentænk din forretning".

INDHOLD
To erfarne bankfolk afslører blandt andet, at hvis du vil have refinansieret din virksomhed, kræver det, at du er skarp på din forretningsmodel og kan forklare den. Det er vigtig viden, fordi den kan være forskellen på ”ja” eller ”nej” i banken. 

TIDSPUNKT
Torsdag 29. april 2021, kl. 09:00–11:15.
 
TILMELDING
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 

MADE: Virtuel Open Lab om optimering af værdikæder gennem digitalisering

Få indblik i, hvordan digitalisering og indsamling af data kan kortlægge potentialer for effektivisering og derved optimere produktion og forsyningskæde.
 
INDHOLD
1) Okholms Maskinfabrik: digitalisering og teknologiplatform.
2) NS Systems: Sensordata til optimering af forsyningskæde.
3) Sjørring Maskinfabrik: Beslutninger baseres på data fra sensorer og IoT.
4) LEGO: IoT platform et datadrevet beslutningsstøtteværktøj. 
 
TIDSPUNKT
Onsdag 7. apr. 2021 kl. 09:00-12:00.
 
LÆS MERE
Du kan her læse mere om Virtuel Open Lab.
 

Zevio: Styrk din trivsel og giv din hjerne gode arbejdsbetingelser.

Skab gode arbejdsbetingelser for dine nye vaner.
 
Ved at deltage ved webinaret får du nogle redskaber til at blive mindre stresset, øge din koncentration og booste din hukommelse. 

INDHOLD
Stress, angst og depression er bestemt ikke blevet kureret under Covid-19. Hvad gør vi ved det? David Owes svar er TRÆNINGSSNACKS. Tilmeld dig webinaret og vær med til en træningssnack, og få samtidig forskning og fakta formidlet nærværende og humoristisk.
 
TIDSPUNKT
Webinaret er 7. april 2021 kl. 11:15-11:45.

LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
 
 

Kommende arrangementer

Forløb: Styrk salget - Det digitale marked
Tirsdag 06. april 2021 kl. 12:00 - 15:30
Altid ved tidsbestilling.
Forløb: Cirkulær økonomi og bæredygtighed for iværksættere
Onsdag 7. april 2021 kl. 16:30 - 19:30
Altid ved tidsbestilling.
Forløb: Oprettelse af den kreative forretning
Onsdag 07. april 2021 kl. 11:00 - 12:30
Altid ved tidsbestilling.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 08. april 2021 kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 08. april 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Altid ved tidsbestilling.
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 18. maj 2021 kl. 19:00 - 21:30
Altid ved tidsbestilling.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet