Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Mange individuelle veje til iværksætteri

Thomas Balle blev iværksætter inden der var fokus på begrebet. Thomas er drevet af passion, frihed og at tage hånd om kundens hjemmeside lige fra første kontakt til den endelige lancering og efterfølgende drift. Fotokilde: Pexels.

Hobby og passion for webdesign udviklede sig til webbureauet Webkilde.

Afledt af denne artikel i Jyllandsposten i sidste uge, hvor Kim Klyver, professor i iværksætteri ved Syddansk Universitet kommer med den påstand, at programmer som "Løvens Hule" kan afholde danskere fra at springe ud i livet som selvstændig.
 
Kim Kliver peger på, at særligt fremstillingen af deltagerne i programmet tegner et maskulint, stereotypt iværksætterbillede, der fremmer de, der vil »skalere, profilere og arbejde i døgndrift de næste mange år. UdviklingVejen vil gerne nuancere bredden af iværksætteri og hylde alle de forskellige måder at være iværksætter på.
 
Thomas Balle havde i starten af 00’erne lavet en hjemmeside som et fritidsprojekt, der blev enorm populær og dermed dyr at have kørende, hvilket han så kompenserede med annonceindtægter.
 
Samtidig begyndte han at få henvendelser fra virksomheder, der ville høre om han ikke også kunne hjælpe dem med en hjemmeside.

Jeg havde egentlig ingen ambition om at skulle være iværksætter, men min interesse for internettet og webdesign udviklede sig pludselig i en retning, der krævede et CVR-nummer”, fortæller Thomas Balle, fra webbureauet Webkilde.

I flere år drev jeg virksomheden på deltid, da jeg havde et godt programmørjob, som jeg var rigtig glad for, og hvor jeg havde fået lov til at gå ned i tid”, uddyber Thomas Balle.

Thomas Balle er drevet af andre faktorer end væksten alene.
 
Jeg værdsætter den fleksibilitet og frihed, jeg har til selv at tilrettelægge min tid, vælge samarbejdspartnere og at jeg kan arbejde med det, jeg brænder for”, siger Thomas Balle og fortsætter:
 
”Min passion er at skabe effektive hjemmesider, som gør en forskel for kunden. Derudover kan jeg godt lide den direkte og personlige kontakt, jeg har med mine kunder”.
Det var først, da jeg startede som iværksætter på fuld tid, at jeg satte mig ned og definerede rammerne for min virksomhed, dens værdigrundlag og hvilken rolle jeg skulle have i den - og herefter gik det stærkt”, siger Thomas Balle ejer af Webkilde. Fotokilde: Webkilde.
I starten lavede jeg alt i virksomheden selv. I dag har jeg allieret mig med nogle dygtige samarbejdspartnere, så jeg kan fokusere fuldt ud på mine kunder, og det jeg er bedst til”, slutter Thomas Balle med et smil.
 
FAKTA WEBKILDE
  • Webkilde startede i 2006
  • Er beliggende Vejen
  • Antal samarbejdspartnere 5
  • Website: https://webkilde.dk
VÆKSTSTRATEGI 2025
I vækststrategi 2025 er der fokus på at skabe flere iværksættere og en bedre iværksætterkultur i Vejen Kommune.
 
I forvejen er Vejen Kommunes iværksættere blandt de mest succesfulde, på landsplan, med hensyn til overlevelse og jobskabelse.
 
 

Hos UdviklingVejen møder vi alle former for iværksættere.

"Når jeg møder iværksættere ved f.eks. informationsmøderne for iværksættere, har de ofte en anden primær motivation for at skabe egen virksomhed, end at de vil tjene mange penge", fortæller Ulrik Uhrskov, UdviiklingVejen.
 
"De kan f.eks. være drevet af at gøre en social forskel eller muligheden for at få en mere fleksibel hverdag. Jeg møder naturligvis også dem, der drømmer om at tjene mange penge på deres idé", slutter erhvervskonsulent Ulrik Uhrskov.
 
Har du også en drøm om at starte iværksættervirksomhed, kan du se hvilke tilbud UdviklingVejen har for at hjælpe dig videre her.
 
KONTAKT
Ulrik Uhrskov
Mobil: 2326 5062

Crowdfunding satte skub i Fredericia Brewpub

Øllets Dag på Humletorvet i Fredericia blev det sted, hvor Alex Bach Kristensen og Dorthe Brejndahl, der står bag Fredericia Brewpub, fortalte de potentielle kunder om planerne om Fredericias nye brewpub. Bevæbnet med en kæmpe bunke flyers og godt belgisk øl på hanen fortalte de lystigt gæsterne om projektet. Fotokilde: Fredericia Brewpub.

Alex Bach Kristensen starter Fredericia Brewpub 6. juni 2019 med økonomisk hjælp fra et crowdfunding projekt hos Coop.

Crowdfunding er en relativ ny form for fundraising, hvor iværksættere kan starte egen virksomhed med hjælp fra sit netværk. 

Efter 35 år i samme virksomhed var det sidste udkald, hvis jeg skulle prøve noget nyt. Pludselig slår det mig, at det er NU, jeg har chancen for at drive min hobby et skridt videre”, fortæller Alex.

Da Alex går i gang med at arbejde med forretningsplanen, går det op for ham, at det er dyrt at starte en brewpub. Et professionelt bryganlæg koster fra 0,5 mio. kr. og opad. Det var uden for den økonomiske ramme, som Alex havde.

Det viste sig også, at min bank ikke begiver sig ud i vilde eventyr med barer/bryggerier, så jeg måtte tænke kreativt, hvis min drøm skulle gå i opfyldelse”, uddyber Alex med vilje i stemmen.

Her kommer crowdfunding ind som en mulighed for at rejse den kapital, som drømmen om Fredericia Brewpub krævede.

Øllets Dag på Humletorvet i Fredericia blev det sted, hvor Alex fortalte om planerne om Fredericias nye brewpub. Bevæbnet med en kæmpe bunke flyers og godt belgisk øl på hanen fortalte han lystigt gæsterne om projektet.
 
Det viste sig, at der var meget stor interesse og mange støttede allerede crowdfunding projektet på dagen.

Vi var helt målløse over den store opbakning. Det var svært at få armene ned. I flere uger efter Øllets Dag fortsatte indbetalingerne på crowdfunding kontoen", siger Alex med smil og varme i stemmen. 
 
"Snart kunne Coop meddele, at vi var det projekt, der havde hentet flest penge på deres crowdfunding portal. Vores mål var at nå 80.000 kr. og hurtigt kom vi over 140.000 kr.”, siger Alex med begejstring i stemmen.
Alex Bach Kristensen og Dorthe Brejndahl, der står bag Fredericia Brewpub, mødtes tilfældigt til en pubcrawl i Fredericia i juli 2019. De havde begge en drøm om skabe et sted i Fredericia, hvor der er fokus på øl fra lokale og mindre bryggerier. Fotokilde: Fredericia Brewpub.
Vores crowdfunding projekt fortsatte i forrygende stil. Vi nåede op i nærheden af 200.000 kr. Det var helt fantastisk at mærke den store opbakning. Uden den store hjælp, var Fredericia Brewpub måske forblevet en drøm”, slutter Alex med et taknemmeligt smil.

Det indsamlede beløb via crowdfunding var medvirkende til, at drømmen om Fredericia Brewpub kunne realiseres.
 
Dermed fik Fredericia et sted, hvor der brygges og serveres spændende - lokalt øl.
 
MERE OM
Besøg www.fredericiabrewpub.dk og læs mere.
 

VisitVejen guiden er nu på gaden

VisitVejen-guiden 2021 er nu på gaden i 20.000 eksemplarer. Fotokilde: VisitVejen.

Årets turistbrochure er klar, og du kan bidrage.

Foråret er på vej: VisitVejen-guiden i trykt udgave er kommet fra trykkeriet og er på vej ud til områdets mange turismevirksomheder.
 
De 33 annoncører i VisitVejen-guiden får økonomien til at hænge sammen og sikrer, at den 52 sider store brochure endnu et år kan komme på gaden.

HANDL LOKALT
Turismeerhvervet er hårdt ramt af conona-restriktionerne, som betyder, at det lige nu alene er enkelte hoteller, der har åbent for overnatning og en håndfuld restauranter, som leverer take away. Ellers ligger erhvervet underdrejet på ubestemt tid. Alle turistvirksomhederne har brug for opbakning.
 
Som virksomhed i Vejen Kommune kan du hjælpe til, at vi fortsat har et turismeerhverv ved at lægge omsætning hos dem: restaurantbesøg, køb af mødefaciliteter, gavekort til oplevelser og restaurantbesøg – kort sagt: Handl Lokalt.

BESTIL VISITVEJEN-GUIDEN
Yderligere kan du som virksomhed bidrage til at sprede kendskabet til områdets særkender, faciliteter og oplevelser.
 
Det kan du gøre ved at bestille en stak trykte VisitVejen-guider til at have liggende til dine gæster, i reception eller kantine.
Guiden er trykt i 20.000 eksemplarer, som faktisk bliver brugt i løbet af sæsonen” siger Lone Skrydstrup ved UdviklingVejen og ansvarlig for forarbejdet til guiden. Fotokilde: VisitVejen.
KONTTAKT
Tlf: 7384 8500/2264 8507
Mail: ls@udviklingvejen.dk
 
DIGITAL VERSION
Vil du have et digitalt smugkig i den trykte udgave, så følg dette link.
 
 

Digital Markedsføring med 100 % finansiering

Thomas Bigum der er specialist i sociale medier. er en af underviserne på kurset i digital markedsføring. Fotokilde: Bigum&Co.

Lær at skabe mere salg og styrke virksomhedens brand og synlighed på Dansk Fødevareakademis forløb i Digital Markedsføring med Bigum&Co.

Digital markedsføring er mere relevant end nogensinde før. Derfor har Dansk Fødevareakademi bl.a. indgået aftale med den anerkendte kursusudbyder Bigum&Co omkring deres 12 ugers forløb i digital markedsføring i 2021.

Forløbet kan finansieres igennem Dansk Fødevareakademis tilskudsprogram Vækstrettet Kompetenceudvikling, hvor I i en begrænset periode har mulighed for at søge om 100 % finansiering.

De næste forløb starter den 18. marts, 20. maj og 2. september. Kontakt Dansk Fødevareakademi, hvis du er interesseret i at deltage på et af forløbene og inden du tilmelder dig kurset (senest 8. marts, hvis du ønsker at starte 18. marts).
Dansk Fødevareakademi har gennemgået markedet for kursusleverandører, og ønsker I at benytte en anden kursusleverandør, er dette også muligt at søge tilskud til.
 
LÆS MERE

Vækstrettet Kompetenceudvikling er støttet af EU’s Socialfond og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse.

KONTAKT
Chalotte Tryk
E-mail: ct@dkfa.dk
Mobil: 5183 2404
SKYPE live:ct_960
 

UdviklingVejens generalforsamling 2021

Alle medlemmer af UdviklingVejen kan stille op til repræsentantskabsvalget.

UdviklingVejens repræsentantskab består af 40 repræsentanter, hvoraf de 36 bliver valgt mellem UdviklingVejens medlemmer, og de sidste 4 repræsentanter udpeges af Vejen Kommune.

Man vælges for to år af gangen, og halvdelen er på valg hvert andet år.

Repræsentantskabet vælges på UdviklingVejens generalforsamling, der i år er 24. marts. Som medlem af UdviklingVejen har virksomheden én stemme på generalforsamlingen.
 
For at blive opstillet til valg til repræsentantskabet skal der indgives meddelelse om kandidatur til UdviklingVejen 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Skriv til Ulrik Kragh på uk@udviklingvejen.dk, hvis du selv ønsker eller vil stille en anden op til repræsentantskabet.
 
TIDSPUNKT
Onsdag 24. marts 2021 kl. 16:00 til 17:00.

TILMELDINGSFRIST
Onsdag 24. marts 2021 kl. 09:00.

TILMELD
Du kan tilmelde dig generalforsamlingen her.
 
 

UdviklingVejen-barometer undersøgelse

19 % af virksomhederne i Vejen Kommune har benyttet sig af Covid-19 hjælpepakkerne, hvilket er den laveste andel i Danmark.

I de landsdækkende medier er Vejen Kommune blevet fremhævet som den kommuner, i Danmark hvor færrest virksomheder har taget imod hjælp fra regeringens hjælpepakker.
 
Hos UdviklingVejen er vi (stadig) nysgerrige på, hvorfor så få har benyttet sig af hjælpepakkerne, og vi har derfor lavet et UdviklingVejen barometer for at undersøge nærmere.

Vi håber, du vil svare på vores undersøgelse ved at trykke, på den sætning der passer bedst med din virksomhed og muligheden for at søge om hjælpepakker under Covid-19.

På forhånd mange tak for din hjælp.
Vi har ikke behov for kompensationsordningerne, fordi vores virksomhed ikke er ramt negativt af Covid-19  TRYK HER.

Vi har ikke søgt om kompensation, da det virker uoverskueligt i forhold til, hvad vi får ud af det  
TRYK HER.

Vi ville gerne benytte kompensationsordningerne, men mangler hjælp til ansøgningsprocessen TRYK HER.

Vi har benyttet kompensationsordningerne TRYK HER.
 

Til virksomhedsejer og virksomhed

Vækstfonden: Genstartsfond på 3 milliarder kr. til danske virksomheder.

Har din virksomhed ubesatte stillinger og problemer med at finde lige netop de tunge IT/Tech/Engineering profiler, som du har brug for?
 
Så deltag i den kommende talenttiltrækningskampagne målrettet tiltrækning af internationale udviklere og ingeniører til Danmark. Det er gratis at deltage i hele 2021 pga. Covid-19.

INDHOLD
International eksponering for din virksomhed. 
Styr arbejdsgivermærke uden for Danmark.
Højt kvalificerede kandidater.
Få adgang til internationale kandidater. 
Spar tid, penge og ressourcer.

TIDSPUNKT
Kampagnen starter midten af ​​april 2021 og løber indtil begyndelsen af ​​juni 2021 i en periode på 8-10 uger, hvor din virksomhed og dine åbne job får international eksponering.
 
TILMELDING
Du kan tilmelde din virksomhed her.
 

Erhvervshus Sydjylland: Digital mini-fødevarekonference.

Vær med til en digital mini-fødevarekonference, hvor temaet er evnen til at udvikle og drifte på samme tid og hvordan det kan rykke din virksomhed frem.

INDHOLD
Spændende oplæg med bl.a. TV-kok Claus Holm, der deler hans erfaringer og input til, hvordan en virksomhed kan skrue op for udviklingen uden at glemme driften.

Mulighed for at ’møde’ andre virksomheder, som deler ud af deres erfaringer og oplevelser. Du kan bl.a. høre Slagter Theilgaard og andre spændende virksomhedscases.

Viden om tilskudsmuligheder, som kan hjælpe din virksomhed mod udvikling og vækst.

TIDSPUNKT
Fødevarekonferencen er tirsdag d. 9. marts kl. 9:00-11:00.
 
TILMELDING
Du kan læse mere her.
 
 

Erhvervshus Syd: Få op til 25.000 kr. til nye kompetencer i din iværksætter-virksomhed.

Du kan nu få op til 25.000 kr. fra Iværksætterpuljen til ny viden, der kan løfte din forretning. 

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed løftes til næste niveau? Har du brug for viden om digital markedsføring og salg? Måske et kursus i ledelse, økonomistyring? 

Find det kursusforløb du har brug for, og få dækket 80 % af regningen. Det kan være et eller flere kurser – maksimalt 25.000 kr. i tilskud.


MERE OM
Du kan læse mere her.

UdviklingVejen: Vi søger projektudvikler og fundraiser.

Vi søger en forretningsudvikler og fundraiser til vores UdviklingVejen team. 

Brænder du for at skabe vækst og udvikling, så mangler vi i UdviklingVejen en forretningsudvikler og fundraiser til vores team.

Kender du en dygtig forretningsudvikler og fundraiser, der vil være med til at gøre et af Danmarks bedste erhvervsklimaer endnu bedre, så tip vedkommende om jobbet hos os.

Er du interesseret i stillingen - send en motiveret ansøgning og et CV til uk@udviklingvejen.dk

MERE OM
Læs her det fulde stillingsopslag.
 
 

UdviklingVejen: Den ekstraordinære generalforsamling 2021.

UdviklingVejen har holdt ekstraordinær generalforsamling for ændring af vedtægter.

Generalforsamlingen vedtog forslaget til vedtægtsændringer enstemmigt.
 
Byrådet skal nu godkende de ændrede vedtægter på sit møde d. 9. marts, således at UdviklingVejen kan holde ordinær generalforsamling 24. marts  2021 efter de nye vedtægter.

MERE OM
 

Force Technology: Optimeret hygiejne i produktionsudstyr.

Høj fødevaresikkerhed er et dansk varemærke med afgørende betydning for industriens konkurrenceevne. Opretholdelse af et højt hygiejneniveau i produktionen er vigtig - men bekostelig.

Derfor er der løbende behov for udvikling af nye metoder og teknologier, der kan understøtte den rene og hygiejniske produktion i takt med, at industrien løbende udvikler nyt udstyr og nye processer.

MERE OM
Du kan læse mere om første del af testresultaterne i forskningsresultatet her.
 

Kommende arrangementer

Webinar: 500.000 kr. – eller mere - til din virksomheds arbejdsmiljø
Torsdag 4. marts 2021 kl. 15:00 - 15:30.
Altid ved tidsbestilling.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 11. marts 2021 kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 11. marts 2021 kl. 15:00 - 17:00.
Altid ved tidsbestilling.
UdviklingVejen indkalder til generalforsamling
Onsdag 24. marts 2021 kl. 16:00 - 17:30
Altid ved tidsbestilling.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejens nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet