Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Rekordordre til Rødding-virksomhed

Fotokilde: P. Lindberg Industri.
Billedtekst: P. Lindberg Industri har fået en ordre på et to cifret millionbeløb til én af verdens førende virksomheder i vindmølleindustrien.

P. Lindberg Industri har fået en ordre på et to cifret millionbeløb fra én af verdens førende virksomheder i vindmølleindustrien.

P. Lindberg Industri i Rødding har gennem 30 år oparbejdet en høj ekspertise inden for håndteringsudstyr, som er en betegnelse for det produktionsudstyr, der benyttes til at producere vindmøllevinger.

For at styrke virksomhedens konkurrenceevne ved at holde lønomkostninger til tegning og konstruktion nede valgte P. Lindberg Industri for år tilbage at indgå tæt samarbejde med udvalgte ingeniørvirksomheder. På den måde fik de adgang til tegning, konstruktion og beregninger samt udarbejdelse af dokumentationsmateriale, når de havde behov for ekstra ressourcer med høje kompetencer for at efterleve kundernes krav.

Ved at indgå samarbejdet kunne P. Lindberg Industri forsyne udvalgte ingeniørvirksomheder med ekspertise i vindmølleindustrien. 
 
Det eksisterende samarbejde giver P. Lindberg Industri mulighed for at håndtere en større ordre, med en kort tidshorisont, og stadig sikre en høj kvalitet, ved at outsource ingeniørarbejdet.

Lars Hansen der ejer P. Lindberg Industri, glæder sig over at virksomheden har fået ordren i hus, og fortæller her, hvor langt de er med ordren:

På nuværende tidspunkt er vi 85-90 % færdige med at beregne, tegne og dokumentereVi er også godt i gang med fremstillingen af den rekordstore ordre, og mangler stadig at fremstille ca. 80 %”, slutter Lars, Hansen, inden han skal videre med de sidste detaljer omkring produktionsplanlægningen af projektet.
 
Salgsprocessen har kørt siden marts 2020. Den første levering ud af 4 sæt skal stå klar og være testet i uge 1 2021. Sidste sæt forventes at være klar uge 16 i 2021.
Siden 1. august har P. Lindberg Industri på grund af ordrens størrelse lejet en ekstra hal beliggende i Rødding. De ekstra kvadratmeter ligger tæt på virksomheden, så ledere, medarbejdere og de timeansatte freelancere kan arbejde tæt sammen om at få leveret den største samlede ordre i P. Lindbergs Industris historie.

FAKTA
Lars Hansen har haft forskellige funktioner i P. Lindberg Industri. Første gang i 1989 hvor han blev ansat som lærling. Siden 2005 har Lars været en del af ejerkredsen, og han er i dag eneejer af P. Lindberg Industri i Rødding. 

P. Lindbergs historie går tilbage til 1855.
 
LÆS MERE OM
Læs mere om P. Lindberg Industri på virksomhedens webside her.
Billedtekst: Lars Hansen, ejer af P. Lindberg Industri.

Levedygtige iværksættere i Vejen Kommune

Fotokilde: UdviklingVejen.
Billedtekst: Christina Cordes Andersen, ejer af enkeltmandsvirksomheden Væksteriet afleverer hver uge sine kvitteringer, og fakturaer til Maria Hansen Lindevej Bogføring. der tilbyder bogholderi og løn-administration for små og mellemstore virksomheder.

Typisk startes en ny virksomhed for at skabe en smartere eller billigere løsning for en specifik kundegruppe.

Iværksættere i Vejen Kommune er blandt Danmarks mest succesfulde med hensyn til overlevelse og jobskabelse.

Maria Hansen er én af de iværksættere, der med succes har skabt en virksomhed ved at forfølge den forretningsidé, hun så, da hun arbejdede 7 år med regnskab, økonomi og bogholderi i to større revisionsfirmaer.

Jeg kunne se, hvor stor en værdi jeg gav de små og mellemstore virksomheder i håndværkerbranchen, hvor de dygtige håndværkere ikke havde tiden til at prioritere en ugentlig bogføring”, fortæller Maria og smiler, fordi det lige præcis er den forskel, der gør hendes arbejdsliv meningsfuldt for hende.

Det gik op for mig, at jeg kunne skabe en endnu større værdi for kunderne, hvis jeg startede egen virksomhed. Fordi jeg bl.a. kunne spare kunderne for de månedlige udgifter til revisortimer, hvis de outsourcede arbejdsopgaverne til mig til en billigere timepris”. 

”Iværksætterspiren” voksede sig større og større.

I 2017 tog Maria Hansen springet, fra lønmodtager til iværksætter, og Marias enkeltmandsvirksomhed er beliggende i UdviklingsParken I Rødding.
 
Teksthåndværkeren Christina Cordes Andersen, ejer af konsulentvirksomheden Væksteriet, der en af Marias Hansens kunder, fortæller om den værdi, som Lindevej Bogføring skaber for hende:
Ved at benytte Lindevej Bogføring sparer jeg 8-10 timer af min tid hver måned. De timer kan jeg så i stedet bruge, på det som jeg er bedst til, som er SEO og content marketing. Jeg afleverer mine kvitteringer og fakturaer hver uge, og Maria tager sig af det hele derfra. Jeg har kun brug for en revisor en gang hvert år”, slutter Christina Cordes Andersen. 
 
I Vejen Kommunes nye vækststrategi 2025 er et af målene at øge antallet af iværksættervirksomheder.

LÆS MERE OM
Læse mere om Lindevej Bogføring på virksomhedens Facebookside her.
 
Billedtekst: Maria Hansen ejer af enkeltmandsvirksomheden Lindevej Bogføring i Rødding.
 

Har du en god idé eller et godt projekt?

Hos UdviklingVejen kan du få hjælp til at få ideen til at blive til virkelighed. Vi tilbyder sparring, og hjælp til at du får det rette afsæt til at arbejde med din idé eller dit projekt.
 
UdviklingVejens erhvervskonsulenter har alle en bred erfaring i forretningsudvikling, og flere har også egen erfaring med at etablere virksomhed.

KONTAKT
Erhvervskonsulent
Ulrik Uhrskov
Tlf. 23 26 50 62
SKYPE: live:uu_124
Mail: uu@udviklingvejen.dk
Billedtekst: Erhvervskonsulent ved UdviklingVejen Ulrik Uhrskov.

Mød en ung leder i Vejen Kommune

Fotokilde: UdviklingVejen.
Billedtekst: Billedet er fra overrækkelsen af prisen som Årets Unge Leder ved UdviklingVejens genforeningsfest. Fra venstre står 3 af de nominerede til Årets Unge Leder: René Jensen, salgschef ved Lindab, Signe Worsøe Horstmann, partner og advokat fra Penta Advokater og Lotte Nørgaard, indkøbs- og lagerchef ved Eurofins.

René Jensen har haft forskellige funktioner ved Lindab i Jels, hvilket har givet ham en dyb forretningsforståelse.

I 2000 blev René Jensen ansat ved Lindab første gang. Dengang var han ansat i produktionen under et sabbatår mellem handelsskolen og studiet til bygningskonstruktør. I 2006 blev han ansat igen, denne gang som nyuddannet bygningskonstruktør.

René Jensen har altid haft en stor interesse i at skabe resultater ved at sætte rette rammer for de mennesker, der skal skabe resultaterne. Denne interesse matcher perfekt med Lindabs værdi om at være et godt sted at arbejde. Lindab går meget op i, der er balance i livet, så der er plads til både arbejdsliv og privatliv. Er den i ubalance, fungerer mennesker ikke optimalt, og rammen for at skabe vækst er ikke optimal.

Lindabs forretning er bygget op om vigtigheden af at skabe relationer til samarbejdspartnere og kollegaer, baseret på en ukompliceret, jordnær og troværdig tilgang.

Mette Brøndum, administrerende direktør ved Lindab, så dette lederpotentiale hos René, og han blev i 2013 ansat som leder af Lindabs tekniske afdeling. Mette Brøndum fortæller om de lederkompetencer, hun så ved René:

René arbejder utrolig målrettet, er meget resultatorienteret og han ser altid muligheder. René er altid ordentlig og troværdig, samtidig med at han er lyttende og har stor menneskelig forståelse”. 

René Jensen sætter en stor ære i, at medarbejderne oplever ham som værende tilgængelig.
 
”Jeg ønsker at være nærværende på trods af en travl hverdag. Mine omgivelser skal opleve, at vi er i øjenhøjde, for vi er på vej mod målet sammen”, fortæller René, og fortsætter på sin rolige facon: 

Det er vigtigt, at mine medarbejdere opfatter mig som jordnær, og at min dør altid er åben”, slutter René Jensen.
 
I januar 2016 blev han salgschef for forretningsområdet profil DK. Et par år senere blev han også ansvarlig for Lindabs eksport til Tyskland. 
Ved at benytte sin forretningsforståelse for Lindab, interessen for mennesker og sin uddannelse som bygningskonstruktør har René formået at løfte salget med over 10 % pr. år. 

I 2018 fik René Jensen ansvaret for ”huset” i Jels. René Jensen er øverste leder af administrationen og skaber samarbejde på tværs af organisationen, med lederen af produktionen og lederen af Lindab porte. 
 
LÆS MERE
Læs mere om Lindab på virksomhedens webside her.

VÆKSTSTRATEGI 2025
For at inspirere hinanden til - og anerkende god ledelse bad UdviklingVejen en række virksomheder i Vejen Kommune om at komme med forslag til, hvem der kunne være årets unge leder i Vejen Kommune 2020. 

En af de nominerede til prisen var René Jensen, salgschef ved Lindab. 
Fotokilde: Lindab.
Billedtekst: Renè Jensen, salgschef ved Lindab.
 
 

Arrangement: Er du klar til forandring?

UdviklingVejen udbyder i samarbejde med Velliv et arrangement om positiv håndtering af forandring.

Du synes givetvis, at du er klar til forandringer. Det ligger ligesom i den verden vi lever i, at det skal vi jo være.

Men hvordan er det lige, når vi har travlt med at udvikle vores virksomhed? Er det så ikke nemmere at gøre ”som vi plejer” i stedet for at gøre noget anderledes?

Når vi ikke håndterer forandringer på en god måde, er det med til at skabe mistrivsel på arbejdspladsen. 

Har du lyst til at blive klogere på, hvordan du bevarer arbejdsglæden og konstruktivt håndterer situationer, hvor forandringer kan være gavnlige, inviterer UdviklingVejen sammen med Velliv til et spændende arrangement.
 
Vi har inviteret Michael Svendsen til at give et indlæg om humor, forandringer og arbejdsglæde.
LÆS MERE
Mere om foredrag og Michael Svendsen her.
Du kan dig arrangementet her.
 
Billedtekst: Michael Svendsen vil give et indlæg om humor, forandringer og arbejdsglæde ved arrangementet.
 

Salgsboost uddannelsesforløb

Fotokilde: Productschool.com.

UdviklingVejen udbyder i samarbejde med Smart Academy et salgsBoost uddannelsesforløb,

Virksomheder oplever, at konkurrencen er hård i deres branche. Denne bevidsthed koblet med internationale kriser, som f.eks. Covid-19 påvirker virksomhedens evne til at arbejde på deres marked

Undersøgelser fra Rockefeller-instituttet viser, at når en virksomhed mister kunder, så skyldes det i op til 85% af tilfældende manglende opmærksomhed fra den sælgende virksomhed samt, at kunderne ikke modtager den ønskede ydelse eller produkt.

Spørgsmålet er, om virksomheden har glemt sine kerneområder samt, at medarbejderne i virksomheden skal være klare over den store betydning, som de har i forhold til at skabe tillid og relationer til deres kunder.
Salg og rådgivning er to sider af samme sag, og det er derfor særdeles vigtigt at alle medarbejdere er proaktive over for kunderne for derved at kunne opfylde virksomhedens mål.

SALGSBOOST FORLØB
Med baggrund i ovenstående forhold, udbyder UdviklingVejen, sammen med Smart Academy et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, hvor den grundlæggende forståelse for salg og rådgivning kobles sammen med en effektiv værktøjskasse, som du kan benytte i hverdagen.
 
LÆS MERE OM
Du kan læse mere om salgsBoost-forløbet og tilmelde dig her. 

Ugens Annonce: Julegave/julekurv til dine medarbejdere

Til din virksomhed

Vejen Kommune og UdviklingVejen: Bliv leverandør til Vejen Kommune.

Vil du gerne være leverandør til Vejen Kommune, men mangler viden om, hvordan din virksomhed kan blive det, er dette arrangement for dig.

Her kan du høre om Vejen Kommunes indkøb for det kommende år, møde de ansvarlige for udbud og få mulighed for at stille spørgsmål til nogle af de virksomheder der levererer til Vejen Kommune.

Du vil også høre lokale virksomheder fortælle om deres erfaringer med salg til Vejen Kommune samt få mulighed for at netværke med andre lokale virksomheder.
 
Når du tilmelder dig, skal du vælge mellem to spor. Du skal du vælge det spor, der ligger tættest på din virksomheds branche.

LÆS MERE
Læs mere om og tilmeld dig arrangementet her.
 

UdviklingVejen: Sales & Operations Planning forløb.

Sales & Operations Planning forløbet er skabt for, at du kan styrke din virksomheds konkurrenceevne ved at forbedre samarbejdet mellem salg, produktion og styring af underleverandører, så indtjeningen øges.

S&OP processen skaber en større balance mellem virksomhedens efterspørgsel og udbud af varer og serviceydelser. Virksomheden får indblik i, hvad kunderne efterspørger både på kort og langt sigt.

Virksom­hedens værdikæde kan strømlines, og samarbejdet forbedres på tværs af salgs- og produk­tionsafdelingen.

Vil du høre mere, inden du tilmelder dig S&OP forløbet, har vi afholdt et webinar, hvor du kan høre mere om forløbet - hør en optagelse af webinaret her.

LÆS MERE
Du kan læse mere om, hvordan du kan tilmelde dig forløbet ved at følge linket her.

Virksomhedsguiden: 5 nemme skridt til en grønnere virksomhed.

Ved at skabe gode vaner i forhold til energi og ressourcer i virksomheden kan du være med til at sænke virksomhedens klimaaftryk. Få 5 konkrete idéer til, hvordan din virksomhed kan blive grønnere og mere bæredygtig.

Ved første øjekast kan det virke både omfattende og komplekst at gøre virksomheden grønnere. Men du behøver ikke at starte med at omlægge hele måden, du producerer og forbruger energi på.
 
En stor del af klimaaftrykket fra din virksomhed kan reduceres gennem simple tiltag, som du kan gøre her og nu.
 
Brug virksomhedsguidens 5 nemme skridt, som inspiration til at komme i gang.

LÆS MERE
Læs mere om virksomhedsguidens råd her.
 

Erhvervshusene: Ejerleder søg om tilskud til udvikling af din virksomhed.

Smv PRO tilbyder et tilskud på op til 100.000 kr. til et rådgivningsforløb, der øger din virksomheds værdi. Igennem initiativer og tiltag kan du vedligeholde og udvikle din virksomhed og dens performance, så den bliver mere attraktiv at eje.

Hvilke initiativer kræver det?
Hvad koster det?
Hvilke medarbejderressourcer og hvor meget tid skal der allokeres?
 
Alt det sætter smv PRO fokus på. Du får sammen med en privat rådgiver lagt planen og banet vejen for at få initiativerne til at lykkes. Med dit behov er i centrum.

Er din virksomhed midt i et ejer- eller generationsskifte, er det oplagt at anvende smv PRO-tilskuddet til at understøtte den proces.

LÆS MERE
Du kan læse mere om smv PRO her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad sammen hver fredag kl. 9.00.
 
Ofte inviterer vi relevante personer med til morgennetværket, f.eks. lokale politikere, ellers er fredagsnetværket et forum, hvor erhvervsledere kan opbygge netværk og sparre med hinanden.

Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed og er medlem af UdviklingVejen, så er du velkommen til at deltage i dette netværk.

fredagsnetværket er hver fredag fra kl. 9.00-10.00. Tilmelding er nødvendig, senest torsdag kl. 10.00

LÆS MERE
Du kan læse mere om- og tilmelde dig fredagsnetværket her.

UdviklingVejen: Et foredrag om ledelse med Vincent Hendricks.

Sammen med Lederne Sydvestjylland tilbyder UdviklingVejen et foredrag om ledelse med debattør og professor Vincent F. Hendricks på Hovborg Kro.

Vincent F. Hendricks vil på sin humoristiske og vidende facon dele sine tanker om at bevarer fornuften i en ufornuftig verden.

Hvad sker der, når en stor gruppe mennesker handler ens, og hvad kan det resultere i?

Vincent F. Hendricks giver dig med andre ord ledelsesværkstøj til din værkstøjskasse serveret med humør og viden lige til at tage med hjem i din virksomhed. 
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om og tilmelde dig foredraget på Hovborg Kro her.

Kommende arrangementer

Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 25. september kl. 09:00 - 10:00
Altid ved tidsbestilling.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 02. oktober kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 02. oktober kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Er du klar til forandring?
Onsdag 07. oktober kl. 11:30 - 13:30
Altid ved tidsbestilling.
Bliv leverandør til Vejen Kommune
Torsdag 08. oktober kl. 14:30 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
SalgsBoost udannelsesforløb
Onsdag 28. oktober kl. 08:30 - 15:00
Altid ved tidsbestilling.
Sales & Operations Planning forløb
Tirsdag 27. oktober kl. 08:00 - 12:00
Altid ved tidsbestilling.
Få viden om at skabe salg med Virtual Reality
Fredag 30. oktober kl. 08:00 - 11:00
Tilmelding nødvendig.
Vincent Hendricks - et foredrag om ledelse
Onsdag 25. november kl. 08:30 - 11:30
Tilmelding nødvendig.
Studietur til NOVI
Torsdag 21. januar 2021 kl. 09:00 - 16:00
Tilmelding nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet