Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Covid-19 udvider forretningen hos Innos Tools

Fotokilde: Innos Tools ApS.
Billedtekst: Innos Tools ApS nye forretningsområde er både hånddesinfektion og automatiske dispensere. På den måde har virksomheden også åbnet for at sælge til nye målgrupper, som f.eks. kan nævnes skoler og andre offentlige institutioner.

Innos Tools ApS så i marts 2020 et potentiale for at udvide forretningsområdet med løsninger indenfor hånddesinfektion.

Innos Tools Aps, der ligger i Vejen, så et nyt forrretningsområde, og dermed også et potentiale for salg til nye målgrupper.
 
Udvidelsen af forretningsområdet kunne matche perfekt med Innos Tools ApS øvrige område og samarbejdet med de eksisterende leverandører.

I foråret begyndte skoler og andre offentlige institutioner også at have et øget behov for hånddesinfektionen. Innos Tools ApS havde indtil marts 2020 primært udviklet og solgt værktøj- og kemiprodukter til vedligehold og reparationer til større og mindre virksomheder i Danmark. 

Markedet for hånddesinfektion var markant øget, fordi alle pludselig havde akut behov for hånddesinfektion.
 
Med Innos Tools ambition om at være konkurrencedygtige på både pris og kvalitet, startede der i marts 2020 et stort arbejde med at kunne levere hånddesinfektion, i den kvalitet det kræver, for at Covid-19 smitten begrænses, og samtidig skulle produktet ikke tørre huden unødigt.

Nu er INNOS hånddesinfektionen klar til at kunne levere med den kvalitet og de godkendelser.
 
Vi har for nyligt udvidet vores hånddesinfektions sortiment med dispenserstandere, som passer til vores automatiske dispensere til hånddesinfektion”, fortæller Jan Søndergaard der er ejer af Innos Tools ApS.
 
"Som et eksempel har Vejen Friskole allerede investeret i 30 automatiske dispensere med hånddesinfektion fra Innos Tools", slutter Jan Søndergaard.
Innos Tools har fået en større levering af hånddesinfektion, overfladedesinfektion, automatiske- og manuelle dispensere samt dispenserstandere og hånddesinfektionssprays i lommestørrelse, så de er leveringsdygtige.

Innos Tools ApS tilbyder også hånddesinfektion som abonnementsløsning.
 
Innos Tools ansatte i foråret 2 nye medarbejdere, på grund af udvidelsen af deres forretningsområde.
 
LÆS MERE
Du kan læse mere om Innos Tools ApS og deres forskellige produkter her.
 
Billedtekst: INNOS hånddesinfektion med dispenserstander der er udstyret med skilte, hvor de kendte ikoner fra sundhedsstyrelsen er påtrykt.
 
 

Nyt medlem: Helle Føns

Fotokilde: Helle Føns.
Billedtekst: Tryk på billedet for at se og høre en videopræsentation af Helle Føns virksomhed her.

Vi byder velkommen til Helle Føns, grundlægger og ejer af enkeltmandsvirksomheden, Helle Føns Ekstern Økonomi Support.

Helle Føns startede virksomheden Helle Føns Ekstern Økonomi Support i 2010, og virksomheden er beliggende i Esbjerg.

Virksomheden har siden da fungeret som selvstændig freelance regnskabs-ressource i små og mellemstore virksomheder.

Helle Føns har 9 års praktisk erfaring fra en statsautoriseret revisionsvirksomhed, hvorefter hun har arbejdet som regnskabschef for mellemstore produktionsvirksomheder i 17 år.

Jeg ønsker at kombinere min mangeårige praktiske regnskabserfaring med den viden, jeg har tilegnet mig via mine ledelsesuddannelser samt konfliktuddannelse”, fortæller Helle med passion i stemmen.

Erfaringsmæssigt ved jeg, at hvis budget- og regnskabsarbejde skal give mening, så skal de ledende medarbejdere involveres”, smiler Helle Føns.
 
Helles kerneformål som ekstern økonomisk support er at hjælpe med at udnytte kundernes fulde potentiale. Hendes metode er at inddrage og facilitere samarbejdet i de økonomiske beslutninger, der ellers har tradition for at dele vandene. 
Økonomi handler om mennesker, og en sund økonomi kræver, at vi lytter til hinanden og spiller hinanden gode. En succesfuld virksomhed er en virksomhed, der tør prioritere tillid og respekt i den økonomiske planlægning”, siger Helle og slutter af med at fortælle, at hun ser frem til at møde UdviklingVejens erhvervsnetværk. 

LÆS MERE OM
Du kan læse mere om Helle Føns på virksomhedens webside her.

Eller se og hør en videopræsentation af virksomheden Helle Føns Ekstern Økonomi Support her.
Billedtekst: Helle Føns der er ejer af enkeltmandsvirksomheden Helle Føns Ekstern Økonomi Support.

Mød en ung leder i Vejen Kommune

Fotokilde: UdviklingVejen.
Billedtekst: Billedet er fra overrækkelsen af prisen som Årets Unge Leder ved UdviklingVejens genforeningsfest. Fra venstre står 3 af de nominerede til Årets Unge Leder: Rune Jensen, salgschef ved Lindab, Signe Worsøe Horstmann, partner og advokat fra Penta Advokater og Lotte Nørgaard, indkøbs- og lagerchef ved Eurofins.

Lotte Nørgaard er indkøbs- og lagerchef ved Eurofins, og var nomineret til Årets Unge Leder 2020.

Lotte Nørgaard er 33 år og uddannet som diplomingeniør på Aalborg Universitet Esbjerg i 2010. Umiddelbart herefter ansættes Lotte hos som Analytical Service Manager ved Eurofins – en position med stor kontakt til Eurofins egen produktion og kunder, der i Lottes afdeling først og fremmest var internationale.

I 2012 blev Lotte nomineret til at deltage i Eurofins internationale 2-årige lederudviklingsprogram (Eurofins Talent Program) bl.a. med ophold hos Eurofins i Holland. I 2015 blev Lotte forfremmet til Commercial Manager hos Eurofins Steins Laboratorium i Vejen, og startede sin lederkarriere med ansvar for et team på 6 medarbejdere. I 2018 rykkede Lotte videre i en stilling som produktionschef for at få øget produktions- og ledererfaring.
 
Hun fortæller her, hvad det er, der motiverer hende i rollen som leder: Det vigtigste for mig som leder er at udvikle mit team, så vi sammen kan skabe resultater for Eurofins”.

Senest har mit team og jeg været involveret i, at skaffe de forbrugsvarer der benyttes til Eurofins nye Covid-19 testmetode. Her føler jeg, at jeg er med til at udvikle både virksomheden, de ansatte og jeg som leder”, fortæller Lotte med begejstring.
Lotte synes, det har været - og er utroligt spændende, at hun via sin position som leder har skabt sig en større forståelse for Eurofins, og dermed muligheden for at indvirke på driften af Eurofins, uanset hvilket led af virksomheden hun har arbejdet i.

Rejsen fortsatte og Lotte udnævnes i 2019 som indkøbs- og lagerchef for alle Eurofins danske virksomheder, for herigennem at opbygge erfaring i supply chain og ledelse over flere geografier.

Lotte ser med spænding ud i fremtiden, mod de nye eventyr hun skal på, samman med hendes team i Eurofins.
 
VÆKSTSTRATEGI 2025
Vækststrategi 2025 sætter fokus på, hvordan Vejen Kommune kan styrke konkurrenceevnen gennem god ledelse.
 
For at inspirere hinanden til og anerkende god ledelse bad UdviklingVejen en række virksomheder i Vejen Kommune om at komme med forslag til, hvem der kunne være Årets Unge Leder i Vejen Kommune 2020. 
 
Eurofins indstillede i den forbindelse Lotte Nørgaard til prisen som Årets Unge Leder 2020.
 

Konkrete idéer til vækst via FN’s Verdensmål

Fotokilde: FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Udenrigsministeriet vurderer, at der ligger et kæmpe vækstpotentiale til de danske virksomheder i de 17 Verdensmål.

I Udenrigsministeriets rapport ”A world of opportunities” (2019) anslås Verdensmålene at åbne for forretningsmuligheder på op mod 400 milliarder DKK for danske virksomheder frem mod 2030.
 
Nu tænker du måske: Jeg har ikke tid, da jeg har travlt med at tjene penge, så jeg kan betale løn til mine medarbejdere, leverandører og andre udgifter.
 
Men i de 17 Verdensmål kan der ligge et stort potentiale for vækst også for din virksomhed. 
 
Der findes ingen fast skabelon på, hvordan du som virksomhed kan gribe det at arbejde med verdensmålene an, det kan afhænge af branche, virksomhedskultur og kerneforretning.
For at inspirere til at arbejde med de 17 Verdensmpl, finder du her en liste med konkrete idéer til, hvordan du kan gribe det an.
 
Konkrete idéer til inspiration:
1) Udvælg få mål som er relevante i forhold til din virksomhed lige nu. Mål som er nemme at gå i gang med.
2) Lav en arbejdsgruppe som er tovholder, og der følger op i forhold til indsatsområder.
3) Lav en intern workshop, hvor I gennemgår de udvalgte mål – og hvordan de understøtter forretningen.
4) Inddrag/involvér medarbejdere og få input til, hvordan de kan tænke at bidrage.
5) Sæt realistiske og realiserbare mål.
6) Overvej at inddrage eksterne ambassadører og partnerskaber, som kan støtte op om indsatsen.
7) Hent mere inspiration fra dit netværk eller andre brancher – hvordan gør de?
 
LÆS MERE OM VERDENSMÅLENE
Du kan læse mere om den økonomiske gevinst ved at arbejde med FN’s 17 Verdensmål. her.
 

Ugens Annonce: Asserbølgård

Til din virksomhed

UdviklingVejen: Sales & Operations Planning forløb,

Sales & Operations Planning forløbet er skabt, for at du kan styrke din virksomheds konkurrenceevne ved at forbedre samarbejdet mellem salg, produktion og styring af underleverandører, så indtjeningen øges.

S&OP processen skaber en større balance mellem virksomhedens efterspørgsel og udbud af varer og serviceydelser. Virksomheden får indblik i, hvad kunderne efterspørger både på kort og langt sigt.

Virksom­hedens værdikæde kan strømlines, og samarbejdet forbedres på tværs af salgs- og produk­tionsafdelingen.

Vil du høre mere, inden du tilmelder dig S&OP forløbet, har vi afholdt et webinar, hvor du kan høre mere om forløbet - hør en optagelse af webinaret her.

LÆS MERE
Du kan se, hvordan du kan tilmelde dig forløbet ved at følge linket her.

Teknologisk Institut: Webinar der handler om at knække motivationskoden hos dine medarbejdere.

Som leder eller kollega kan det være en stor styrke at have kendskab til effektive redskaber til motivation. På den måde kommer både teams og enkelte personer til at præstere bedre, og den gode stemning på arbejdspladsen bliver forøget.

Indhold på dette webinar:
  • Hvad du kan gøre, hvis du har en kollega, der spreder negativ stemning i dit team.
  • Hvad der skal til for at få alle med på ”A-holdet”.
  • Mennesker skal motiveres forskelligt, derfor er det vigtigt at kende dit teams motivationsprofiler.
  • De fire motivationsprofiler.
LÆS MERE
Læs mere og tilmeld her.
 

IBA: Webinar om at styrke salget efter genåbningen.

Efter genåbningen oplever mange virksomheder, at deres kunder har ændret adfærd.
 
Kundernes investeringslyst vil være mindre end før, beslutningsprocessen længere og kundernes vil have mindre tid til sælgermøder. Samtidig vil konkurrencen være hårdere fordi mange konkurrenter skal forsøge at indhente tabt terræn.
 
For den enkelte sælger handler det om at kunne arbejde strategisk og operationelt.
 
På den ene side skal der træffes bevidste valg, og salget skal gøres mere proaktivt end før Covid-19. På den anden side skal håndværket være i fokus under selve dialogen med kunden, som i højere grad end før vil være digitale, hvilket stiller krav til formidling af værdibudskabet.
 
LÆS MERE
Læs mere om- og tilmeld dig dette webinar ved at følge linket her.

UdviklingVejen: Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder

UdviklingVejen og lejerne i UdviklingsParken spiser morgenmad hver fredag kl. 9.00.
 
Ofte inviterer vi relevante personer med til morgennetværket, f.eks. lokale politikere, ellers er fredagsnetværket et forum, hvor erhvervsledere kan opbygge netværk og sparre med hinanden.

Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed og er medlem af UdviklingVejen, så er du velkommen til at deltage i dette netværk.

fredagsnetværket er hver fredag kl. 9.00 – 10.00.

Tilmelding er nødvendig, senest torsdag kl. 10.00

LÆS MERE
Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Kommende arrangementer

Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 24. september kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 24. september kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Fredagsnetværk for enkeltmandsvirksomheder
Fredag 25. september kl. 09:00 - 10:00
Altid ved tidsbestilling.
Bliv leverandør til Vejen Kommune
Torsdag 08. oktober kl. 14:30 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Sales & Operations Planning forløb
Tirsdag 27. oktober kl. 08:00 - 12:00
Altid ved tidsbestilling.
Få viden om at skabe salg med Virtual Reality
Fredag 30. oktober kl. 08:00 - 11:00
Tilmelding nødvendig.
Vincent Hendricks - et foredrag om ledelse
Onsdag 25. november kl. 08:30 - 11:30
Tilmelding nødvendig.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet