Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Ungå smitterisiko fra indrejsende arbejdskraft

Hvordan kan du sikre, at der er lav smitterisiko i din virksomhed, når du har arbejdskraft.

Mange udenlandske medarbejdere er vendt tilbage efter ferien - og i den forbindelse kan der opstå tvivl om risikoen for smittespredning, og hvilke handllinger der skal sættes i værk – i relation til coronavirus og arbejdsmiljø.
 
Hvordan sikrer du, at der i din virksomhed forbliver lav smitterisiko fra den indrejsende arbejdskraft uden bopæl i Danmark, eller der har rejst over landegrænser i sin ferie?
 
På UdviklingVejens hjemmeside har vi samlet informationsmateriale fra Arbejdstilsynet om, hvordan arbejdsgiver og arbejdstager skal forholde sig for at følge myndighedernes anbefalinger til afstand og hygiejne.
På Arbejdstilsynets hjemmeside findes følgende materialer på dansk, engelsk, tysk og polsk.
  • Information om COVID-19 test til dig, der rejser ind for at arbejde i Danmark her.
  • Information om COVID-19 test i Danmark for udenlandske arbejdsgivere, udstationerede og selvstændige tjenesteydere her.
  • Information til arbejdsgivere om COVID-19 test af indrejsende arbejdstagere (kun dansk) her.
MERE INFORMATION
Få svar på flere spørgsmål der vedrører informationer om Covid-19 og udenlandsk arbejdskraft her.

Forløb: Sales & Operations Planning

Vil du styrke din virksomheds konkurrenceevne?

Er I interesseret i at styrke virksomhedens konkurrenceevne ved at forbedre samarbejde mellem salg, produktion og styring af underleverandører, så indtjeningen øges?

S&OP processen skaber en større balance mellem virksomhedens efterspørgsel og udbud af varer og serviceydelser.
 
Virksomheden får indblik i, hvad kunderne efterspørger, både på kort og langt sigt.
 
Virksomhedens værdikæde kan strømlines og samarbejdet forbedres på tværs af salgs- og produktionsafdelingen.
LÆS MERE
Læs mere om forløbet: Sales & Operations Planning her.
 
Tilmelding til webinar om forløbet: Sales & Operations Planning her,
 

Fejring af genforening ved genforeningsfesten

Billede: Fra en af stenene i monumentparken Skibelund Krat.
Fotokilde: Visitvejen.

Genforening – historisk kobling.

UdviklingVejens genforeningsfest 2020 finder sted 600 m i luftlinie fra Kongeåen, der fra 1864 til 1920 var landegrænse mellem kongeriget Danmark og Preussen (senere Tyskland) og midt i Skibelund Krat, der var samlingssted for dansksindede sønder- og nørrejyder i den nationale kamp.
 
I Krattet blev der bygget et traktørsted, som senere er blevet til Hotel Skibelund Krat.
I år har vi - og næste år skal vi også – fejre 100 året for Genforeningen i 1920.
 
En paragraf i en fredsaftale, en international politisk udvikling og geschfætige dansksindede sønderjyder skabte det udfald, som vi kender i dag. Var det ikke lykkedes for dem, så kunne vi i dag ha’ nøjes med at køre til Skodborg efter øl og bom. 


De tre nominerede til erhvervsprisen 2020

De nominerede til UdviklingVejens erhvervspris er Pro Automatic, Frøs Sparekasse og Robotool.

Indstillingskriterierne til erhvervsprisen er, at en virksomhed har udmærket sig på én eller flere af følgende parametre:
  • Er økonomisk solide.
  • Have opnået ekstraordinære resultater enten økonomiske, vidensmæssige, markedsmæssige eller produktmæssige.
  • Bidrager til fællesskabet i UdviklingVejens medlemskreds.
36 lokale virksomheder blev i foråret indstillet til erhvervsprisen. Ud af de 36 er der nomineret tre virksomheder. UdviklingVejens repræsentantskab vælger den endelige vinder, og prismodtageren offentliggøres ved UdviklingVejens genforeningsfest den 25. august 2020.
SE MERE
Se alle de 36 indstillede virksomheder til erhvervsprisen på UdviklingVejens hjemmeside her. 

Tak til årsmødepartnere 2020

Årsmødepartnere er Penta Advokater og Jyske Bank.

Vi siger tak for den aktive opbakning, der gør det muligt at gennemføre årsmødet som en værdiskabende medlemsaktivitet i UdviklingVejen.

Genforeningsfesten holdes på Hotel Skibelund Krat tirsdag d. 25. august 2020.

Ved genforeningsfesten skal vi fejre:
  • Genforeningen efter at Covid-19 har holdt os adskilt i foråret.
  • 100 året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
  • De dygtige ledere der forener os og inspirerer os.
Optimisme kommer af fællesskab, vilje og gejst. For at dyrke optimismen og inspirere hinanden efter en hård tid inviterer UdviklingVejen til genforeningsfest.

Vi vil hylde de modige og inspirerende erhvervsledere. Uddele UdviklingVejens erhvervspriser. Sætte fokus på hvordan humor kan bidrage til god ledelse ved Rune Green og ikke mindst dyrke hinandens nærvær gennem netværk.
 
TILMELDING 
Du kan stadig nå at tilmelde dig ved at følge dette link.

Julebrødrene har oprettet en Crowdfunding

Fotokilde: Jyske Vestkysten.
Foto: Julebrødrene, som er kendt fra TV2, ønsker at udvide deres Julemuseum med en permanent Jule-hytte-by på pladsen foran museet. Tanken med dette er, at byen kan danne rammen om flere juleoplevelser i det lille hyggelige Julemuseum, som brødrene har skabt med hjælp fra frivillige gennem deres engagement og passion for julen.

Brian og Benny drømmer om at udvide deres juleeventyr og søger om finansiering via crowdfunding.

Crowdfunding er også kendt som netværksfinansiering, og er en måde at rejse penge til et projekt ved at indsamle store og små bidrag fra en større gruppe bidragydere typisk via en crowdfunding-platform på internettet.

Julebrødrenes næste mål er en Jule-hytte-by, hvor man kan opleve ægte julemarkeder med udstillinger, julenisser, gløgg med æbleskiver og meget andet, som man forbinder med jul.
 
For at dette eventyr kan gå i opfyldelse, har Julebrødrene brug for al den hjælp, de kan få, og har derfor oprettet deres crowdfunding.
Brødrene søger ved hjælp af den oprettede crowdfunding om penge til at købe færdiglavede julehytter, som kan installeres og anvendes til julemarkeder. Hver hytte er en udgift på 10.000 kr. og brødrene vil gerne starte med 5 hytter, som skal sættes op og pyntes med noget af det julepynt, som de får forærende fra de mange frivillige og deres netværk. Men pengene er små og derfor ønsker brødrene at deres ønske må gå i opfyldelse ved hjælp af crowdfunding.
 
Lillelund Julemuseum byder i dag velkommen til et eventyrunivers. Bag den store flotte facade, gemmer der sig et ægte levende juleeventyr. Museet er 100 m2 og fyldt med forskellige julegenstande. Den ældste er helt tilbage fra 1800-tallet.

Du kan støtte julebrødrenes drøm, og læse mere om deres crowdfunding her.

UdviklingVejen kan også hjælpe dig.

Hvis din virksomhed er medlem ved UdviklingVejen, kan vi også hjælpe dig.
 
Crowdfunding henvender sig primært til foreninger og iværksættere, og kan bruges til at finansiere, hvor du beder mennesker om at støtte dit projekt, finansiere din iværksætterdrøm eller produktudvikling.
 
KONTAKT
Projektkonsulent​ ved UdviklingVejen
Jakob Lorenzen
Tlf. 25 76 71 78
SKYPE: Jacob Lorenzen
Mail: jl@udviklingvejen.dk
 

Vejen Kartoffelfestival i Hovborg holder ølsmagning.

Årets kartoffeløl fra Hyldals Bryghus kan prøvesmages på Hovborg Kro.

Kartoffeløllen fra Hyldals Bryghus i Bække så første gang så dagens lys for 1 år siden til Kartoffelfestivalen 2019. I år bliver den præsenteret som en del af en ølsmagningsvent som afholdes på Hovborg Kro onsdag d. 26 august 2020. Det vil være håndbrygger Tim Hyldal fra Hyldals Bryghus i Bække som vil stå for ølsmagningen. Han er manden og bryggeren bag Kartoffeløllen, og tog udfordringen op sidste år og hvor han lavede Danmarks første kartoffeløl.
 
Undervejs i kartoffelø-smagningen vil der serveres snacks fra Hovborg Kro.

MERE INFORMATION

Du kan læse mere og tilmelde dig ved at følge linket her.

Klimafolkemøde: Seminarer - hvordan kan erhvervslivet bidrage til en klimavenlig fremtid.

Erhvervslivet spiller en central rolle, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Clean Cluster, Erhvervshus Sydjylland og Brobygning Middelfart er gået sammen om at etablere en erhvervsscene på årets klimafolkemøde.

Formålet er at levere en række videnssessioner om og for virksomheder med interesse for den grønne omstilling. 

Der er ca. 100 pladser i salen, som fordeles efter først til mølle. Derudover er det også muligt at deltage i arrangementerne via webcast.

MERE INFORMATION

Du kan læse mere, og tilmelde dig ved at følge linket her.

Business Esbjerg: Webinar - Få overblik over reglerne for erhvervsrejser.

Få gode råd og vejledning til, hvordan man kan beskytte og forsikre medarbejderne ved ud- og hjemrejse.
 
Business Esbjerg har inviteret Jesper Klausholm, Billund Lufthavn, Henrik Piplits Jensen, Egencia og Anita Wagner Feddersen, Air France KLM Denmark til at gennemgå reglerne med fokus på virksomheders erhvervsrejser, herunder hvordan de sikrer, at medarbejderne trygt kan rejse ud og vide, at der er styr på interne rejseprocedurer, forsikringer m.v.

MERE INFORMATION

Du kan læse mereom webinaret, og tilmelde dig ved at følge linket her.

 

IBC Kurser: Tilbyd opsagte medarbejdere ny viden og få SVU/VEU-godtgørelse.

Nu kan du tilbyde de opsagte medarbejdere ny viden, indsigt og kompetence til at komme videre i deres arbejdsliv. Samtidig kan du få SVU/VEU-godtgørelse som hjælp til at dække lønomkostningen.

Dine medarbejdere får indblik i egne faglige og personlige kompetencer og hvordan de bedst kan bruge disse fremadrettet. Samtidig får de viden om IT og digitale færdigheder, som de kan bruge i deres nye arbejdsliv.

MERE INFORMATION

Du kan læse mere om denne mulighed ved at følge linket her.

Velliv: Ansøg om 10.000 kr. til at styrke fællesskab og trivsel i din virksomhed.

Alle arbejdspladser kan søge 10.000 kr. til et event denne dag. Det kan være et foredrag, en workshop, en udflugt eller arbejdspladsens egen ide – det skal blot være noget, der kan være med til at starte samtalen om, hvordan I har det på jeres arbejdsplads. Sidste år modtog 5 ud af 7 ansøgere en bevilling, og mere end 500 arbejdspladser deltog.
 
I disse uger begynder Danmark at åbne igen, og mange er vendt tilbage på arbejdspladsen. Nogle har været hjemsendt med lønkompensation, mens andre har arbejdet på nye måder.
 
Velliv Foreningen, der arrangerer Danmarks Mentale Sundhedsdag, håber at Danmarks Mentale Sundhedsdag kan være med til at genstarte fællesskabet på arbejdspladsen, efter at de fleste af os har været væk fra hinanden under coronakrisen.

MERE INFORMATION

Ansøgningsfristen er 28. august 2020, og alle ansøgere får svar i uge 37 - læs mere og ansøg her.

Dansk Industri: Informationsmøde - skab værdi med grøn udvikling.

Har din virksomhed en ambition om at blive mere konkurrencedygtig gennem målrettet arbejde med klima og grøn udvikling, vil Dansk Industri gerne invitere dig til et spændende inspirationsmøde med konkrete værktøjer til at arbejde med grøn omstilling og samtidig forbedre din virksomheds konkurrenceevne. Inspirationsmøderne afholdes i slutningen af august og starten af september. 
 
Informationsmødet gør dig skarpere på:
  • Hvordan du kommer i gang.
  • Den nye klimaaftale på affald- og genanvendelsesområdet og energi- og industriområdet.
  • Inspiration fra virksomheder - hvad har de har gjort for at forbedre konkurrenceevnen gennem grøn omstilling.
  • Introduceret til muligheder med den grønne omstilling. 
MERE INFORMATION
 
Læs mere og tilmeld dig et af informationsmøderne her.

Kommende arrangementer

Genforeningsfest på Hotel Skibelund Krat
Tirsdag 25. august kl. 17:00 - 22:30
Tilmelding senest 24. august
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 27. august kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 27. august kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Erhvervsvagten: Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 03. september kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Udbudspanelet: Få hjælp til lokale udbud
Torsdag 03. september kl. 15:00 - 17:00
Altid ved tidsbestilling.
Webinar: Sales & Operation Plannings forløb
Tirsdag 08. september kl. 09:00 - 10:00
Tilmelding senest 07. september 

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, kan du se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, kan se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, kan du se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, er du altid meget velkommen til at skrive til os på: arp@udviklingvejen.dk
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet