Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Brørup-virksomhed speeder produktudvikling

Foto: Clean Point er ekstremt hurtig at tilslutte. En dunk fyldes med vand, et par slanger sluttes til – og til sidst kobles der strøm på. Så kan der vaskes hænder stort set alle steder.

Øget behov for at vaske hænder sammenholdt med ledige ressourcer i FLEXONEs produktion leder til udvikling af en mobil håndvask/vaskestation.

FLEXONE udvikler primært produkter og løsninger til autobranchen, og ofte på baggrund af en udfordring eller en mangel, der har afsæt i ergonomi eller sikkerhed, som værkstederne har.

Virksomheden FLEXONE kunne se, at der på markedet dukkede forskellige løsninger op rundt omkring bl.a.– med det formål, at kunne tilbyde kunder og medarbejdere at vaske hænder. Det er normalt, at der kan være langt til en vask for en mekaniker på et værksted – og det øgede krav om at vaske og af spritte hænder, har for mange mekanikere betydet ekstra skridt på værkstedet – og dermed en masse spildt tid.

I forhold til omstillingen til at kunne lave Clean Point, så skubbede vores udviklingsafdeling alt til side. Vaskestationen Clean Point blev prioriteret over alt, så vi kunne komme i mål med den færdige version i en fart”, fortæller produktudvikler ved FLEXONE Dan Mortensen.

Dan Mortensen fortsætter, ”Vi påbegyndte udviklingen i dagene op til påske – og havde en prototype klar tirsdag efter påske, så det gik hurtigtSelve produktionen skulle ikke som sådan omstilles for at kunne lave Clean Point, idet produktet passer godt ind i de øvrige opgaver, vi udfører”.
 
Clean Point kan benyttes i alle typer af butikker, institutioner og virksomheder. FLEXONE har oplevet stor interesse fra både nye og eksisterende kunder, efter de har markedsført det nye produkt på de sociale medier og haft målrettede annoncer på Google. 
Clean Point er skabt med følgende elementer i tankerne:
  • Producenten udnytter ledige ressourcer i eksisterende produktion.
  • 100 % berøringsfri betjening.
  • Hygiejne helt i top og smittespredning begrænses mest muligt.
  • Højt niveau af brugervenlighed – nem tilslutning og mobilitet.
  • Ligner øvrige produkter med flot finish og strømlinet look.
  • Fokus på designlinje.
 
LÆS MERE
om den mobile vaskestation her
om FLEX1ONE her
Foto: Produktudvikler Dan Mortensen.
Fotokilde: FLEXONE.
 

Nyt medlem UdviklingVejen: TULUNA-design

Vi byder velkommen til Lone Nielsen ejer af systuen TULUNA-design.

Virksomheden, der er beliggende i Holsted, producerer skræddersyet tøj og tilbehør til børn og voksne med handicap og funktionsnedsættelse med og uden kørestol.
 
Visionen er at give et liv med handicap mulighed for at komme ud i livet nemt og enkelt. Hun skaber unikke løsninger i smart og tidsløst design.
 
Lone fortæller med begejstring i stemmen, ”For mig er det lige så spændende, at skabe et telt, som det er at skabe en brudekjole, det er processen i at finde den helt unikke løsning til kunden, der er min forretning”.

Produktionen i systuen tager tid. På nuværende tidspunkt har hun 8 ugers levering og garanterer op til 3 års holdbarhed på hendes udetøj.

I efteråret 2017 flyttede Lone sin systue til Nørregade 64 i Holsted.
Jeg har meldt mig ind i UdviklingVejen, fordi jeg ønsker at udvide mit netværk i området. Faktisk har jeg på nuværende tidspunkt ingen kunder i Vejen Kommune”, smiler Lone Nielsen, der ser frem til at skabe nye forretningsforbindelser i kommunen.
Foto: Lone Nielsen TULUNA-design.

Et mundbind er et eksempel på TULUNA-designs løsningsorienterede arbejdsmetode.

Mundbindet er designet i forbindelse med Covid-19, og det øgede behov for at kunne beskytte sig mod virus.
 
Det er en 3 lags ansigtsmaske med stor åndbarhed, der holder stoffet tørt.
 
Disse mundbind er tiltænkt til at bruges af patienter og andre, der ikke er i frontlinjen i sundheds systemet, men gerne vil have en mulighed for, at reducere risikoen for at sprede infektioner, især under epedemier og pandemiske situationer.
LÆS MERE 
Læs mere på hjemmesiden her.
Læs mere om mundbindet her.

Børn giver liv og håb

Foto: 5 klasser fra Askov Skole undervises i Hotel Skibelund Krats lokaler.
Fotokilde: Jyske Vestkysten.

Hotel Skibelund Krat har åbnet sine festlokaler for skolebørn, og følelsen af håb og liv er kommet tilbage.

Da Mette Frederiksen kom med udmeldingen om en gradvis genåbning af skolerne, slog dét det unge par der ejer Hotel Skibelund Krat, at deres lokale skole ville blive udfordret. Skolen ville ikke have nok lokaler til rådighed, i forhold til de klasser der skulle starte.

Inden statsministerens møde var overstået, havde vi skrevet direkte til skolelederen Christian Dünne, at de var mere end velkomne til at låne vores festlokaler. Her er masser af plads, gode faciliteter til børnene, og ikke mindst masser af plads i den skønne natur, som er rundt om hotellet”, fortæller Maria B.R. Schunck der ejer Hotel Skibelund Krat sammen med sin mand.

Vi tænkte egentlig ikke så meget over det andet end, at vi måtte hjælpe dem. Når vi ikke kan holde åben og tjene penge, må vi hjælpe og udvise samfundssind ud fra andre præmisser. For os er det helt tosset, at hotellet står stille og ikke kan bruges. Det er bestemt heller ikke sundt for et stort gammelt hotel, ikke at blive brugt”, slutter Maria.

Hotel Skibelund Krat står som mange andre virksomheder midt i en svær tid. Det var frustrerende for den unge hotelejer, at gå rundt på sit hotel hvor der intet liv var. Børnene, lærerne og stemningen i huset har givet parret så meget tilbage, og giver håb og liv i hverdagen igen.
Annulleringer og udskydelser af arrangementer og ophold har væltet ind i hotelbranchen. Brancheorganisationen Horesta vurderer, at hele branchen taber ca. 1 mia. kroner om ugen.
 
Værtsparret på Hotel Skibelund Krat håber, at lokalbefolkningen vil støtte ekstra meget op om hele branchen, når der igen gives grønt lys for at åbne.
 
HJEMMESIDE
Du kan læse mere på Hotel Skibelund Krats hjemmeside her.
Foto: Sarah, Frederik, Michael og Maria B. R. Schrunck.


Køb lokale turistoplevelser

Ny liste på visitvejen.dk med årskort og sæsonkort.

I lighed med lister med take away og overnatningsmuligheder her i coronalock-down perioden, så har vi også udarbejdet en oversigt over nogle af de turismevirksomheder, der udbyder årskort, sæsonkort og tilsvarende køb-før-du-oplever-produkter.
 
Turismevirksomhederne er mega meget ramt på eksistensen lige nu. Gæsterne er stærkt savnede og ethvert tiltag for samfundssind til støtte, vil være velkomment”, siger UdviklingVejens oplevelsespusher Charlotte Hammer.

SE LISTEN PÅ VISITVEJEN.DK
Du kan se listen her.

Kompensation og hjælp til din virksomhed

Hjælp til at finde vej til de kompensationsordninger din virksomhed kan benytte.

Få overblik over hvilke virksomhedsformer, der kan ansøge de forskellige ordninger, og hvordan ordningerne kan kombineres. Se en PDF med et overblik kompensationsordningerne - her.
 
Der er fire kompensationsordninger, du kan søge. Afhængig af din virksomhed kan du muligvis søge om kompensation fra flere af ordningerne.
DE 4 FORSKELLIGE ORDNINGER
Du kan læse om de forskellige kompensationsordninger her.

Webinar: Skab en robust supply chain

Supply chains rundt om i verden oplever signifikante disruptions og udfordringer i form af uforudsete udsving i udbud og efterspørgsel.
 
En supply chains robusthed, dvs. evnen til at håndtere risici og konstante forandringer i markeder, er vigtigere end nogensinde før bl.a. set i lyset af COVID-19.
 
På dette webinar vil PwC’s eksperter give dig et indblik i, hvilke kapabiliteter og digitale løsninger din virksomhed kan have særligt fokus på for at gøre din supply chain robust, stabil og transparent.
 
TIDSPUNKT
Mandag den 4. maj 2020 kl. 09:00-10:00
 
TILMELDING
Læs mere og tilmeld dig her.

Arrangement: Strategisk kompetenceudvikling ​i fødevarevirksomheder

Kompetenceløft skal gribes an, som hvis man vil spise en elefant. Den skal skæres ud i mindre bidder. Vi skærer med dette arrangement den første bid af elefanten.

Hvordan kommer man godt fra start med kompetenceløft i virksomheden. Når du forlader arrangementet, har du en plan i hånden og de første steps klar til at starte processen.

​Arrangementet er for virksomheder, der påtænker at starte processen, eller som allerede er i gang og ønsker fornyet inspiration.
 
TIDSPUNKT 
Mandag d. 25. maj 2020 kl. 08:30 til 14:00
 
TILMELDING
Læs mere og tilmeld dig her.

Webinar: Digital vitaminindsprøjtning til detailhandlen.

Detailhandlen er traditionelt afhængig af, at få kunderne ind i den fysiske butik for at skabe omsætning. I takt med onlinehandlens vækst og den digitale markedsførings indtog, er kundernes vej til at købe blevet mere kompliceret.
 
Derfor er det vigtigt at forstå kundernes købsrejse og deres adfærd online og offline for at forblive konkurrencedygtig. Dette webinar giver dig indblik i dine kunders rejse og i de forskellige virkemidler, du kan påvirke kundens valg med.
 
TIDSPUNKT
30. april kl. 09.00-10.00
 
TILMELDING
Læs mere og tilmeld dig her.

Penta: Videoseminar med gode råd til driften af din virksomhed – under og efter Coronavirus/COVID-19

Se og lyt med på dette videoseminar for at få gode råd til driften af din virksomhed.

Penge og likviditet bliver altafgørende i den kommende tid. I videoseminaret gennemgår advokat Niels Aamann fra Penta Advokater disse nedenstående emner med udgangspunkt i den forudsætning.

• Undgå betalingsproblemer
• Kend din kundes økonomi
• Kredit i pengeinstituttet m.v.
• Andre krisetegn
 
SE OG LYT MED
Du kan se og lytte til videoseminaret her.

Online morgenmøde: Amazon fremtidens markedsplads.

Morgenmødet vil give dig en forståelse for Amazon fra et forretningsperspektiv, så du ved, hvad du skal være opmærksom på, når du skal sælge dine første produkter på Amazon.
 
Du får også viden om, hvordan B2B fungerer på Amazon.
 
TIDSPUNKT
14. maj 2020 kl. 08.30 - 09.30
 
TILMELDING
Læs mere og tilmeld dig her.

CoronaGenstart: Få 25.000 kr. i tilskud til at genstarte din forretningsudvikling

Har din virksomhed brug for et boost i den rigtige retning efter nedlukningen af Danmarks erhvervsliv?
 
Så kan du nu modtage 25.000 i tilskud til en privat rådgiver, som giver dig strategisk sparring og en genstartsplan. Du og din virksomhed kan rette blikket mod udvikling og vækst og genoptage jeres forretningsudvikling. Få et rygstød til at komme i gang igen.
 
MÅLGRUPPE
Målgruppen er SMV’er med op til 100 ansatte, som har mistet 30 % omsætning i corona-krisen.
 
LÆS MERE
Læs mere her.
Årsmøde 2020

Kommende arrangementer

ONLINE - værksætteri i praksis - Classic Akademimodul
Torsdag 30. april kl. 17.00 - 20.45
Fjernundervisning.
UDSAT - Få viden om at skabe salg - med virtual reality
Torsdag 30. april kl. 08.00 - 11.00
Sted: Moldow.
ONLINE Udbud - få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag 07. maj kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling.
ONLINE - Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 07. maj kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling.
Informationsmøde for iværksættere
ONLINE Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 12. maj kl. 19.00 - 21.30
Sted - UdviklingVejen.
Vincent Hendricks
UDSAT - Vincent Hendricks - et foredrag om ledelse
Onsdag 20. maj kl. 08.30 - 11.30
Sted - ikke fastlagt endnu.
Strategisk kompetenceudvikling i fødevarebranchen
Mandag 25. maj kl. 08.30 - 14.00
Sted: IBC innovationfabrikken
Årsmøde på Hotel Skibelund Krat
NY DATO - Årsmøde med generalforsamling
Onsdag 10. juni kl. 15.45 - 21.30
Sted: Hotel Skibelund Krat.
Informationsmøde for iværksættere
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 18. august kl. 19.00 - 21.30
Sted - UdviklingVejen.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet